Jo, der bliver læst i stor stil på nettet… (Projekt Nyhedstjek, part 2)

Den første sammenfatning af resultaterne i Projekt Nyhedstjek lagde vægt på den store andel af skimming i løbet af et to-minutters nyhedstjek. Den anden side af den kendsgerning er, at der så sandelig også bliver læst ganske meget.

Et eksempel på skimming af nyheder: Overskriften læses sammen med billedet af hovedpersonen. Den røde firkant er et klik på artiklen.

Et eksempel på skimming af nyheder: Overskriften læses sammen med billedet af hovedpersonen. Den røde firkant er et klik på artiklen.

Langt de fleste af de 36 testpersoner i eyetrack-testen fandt artikler, de havde lyst til at læse – og nåede at læse én eller flere artikler forholdsvis grundigt.

Naturligvis er der store forskelle i intensiteten af denne læsning. Eksempelvis indbyder det lette underholdnings- og kendisstof, der ser ud til at udgøre en  stadig større del af nyhedsudbuddet på de fleste nyhedssite, tilsyneladende til en let skimmende læsning. Modsat klassisk nyhedsstof i den mere seriøse afdeling, hvis man kan sige det sådan. Den type stof blev i testene typisk læst grundigere.

Korte artikler om underholdning “sluges” på få sekunder

For eksempel blev en kort artikel på Ekstra Bladet TV: Julian er sur over Jeanettes brystflirt læst/skimmet på cirka fire sekunder. Mens en lang nyhedsanalyse i Information, Opgør med den idiotiske Chavez-kult, blev læst systematisk i over et minut.

“Naturligvis”, tænker du nok! Korte artikler læses på kortere tid end længere! Men det, jeg taler om her, er også måden at læse på: Det ser ud til, at visse typer artikler kan ”læses” i løbet af meget få sekunder.

Formentlig handler det både om, at det er let at overskue – og dermed muligt at ”sluge” – en tilpas lille mængde af tekst i en fart. Og om at visse typer af indhold har en tilpas lav indholds-intensitet til, at det er muligt at forstå, nærmest i samme sekund man ser det.

Kun helt korte artikler om populærkultur og meget simple nyheder – f.eks. om vejret – blev skimmet på den måde.

Bekræftelse af Poynter´s konklusion: Der læses langt på nettet

Ellers var tendensen, at de fleste artikler blev læst helt eller næsten til ende.  Det bekræfter resultatet af en stor eyetrack-undersøgelse fra 2007, The Poynter Institute´s ”Eyetracking the News”.

Denne undersøgelse gav det overraskende resultat, at artikler på nettet generelt blev læst længere end print-artikler af tilsvarende længe. F.eks. blev der gennemsnitligt på nettet læst 80% af historier 5-7 inches længde. På print blev der kun gennemsnitligt kun læst godt 65% af historier af tilsvarende længde.

Poynter angav to grunde til den dybere læsning online:

  1. Dels har den grundige skimmingproces ført dem frem til en historie, de faktisk interesserer sig for.
  2. Og dels at ”…the online story environment offers few distractions”, som Poynter´s Sara Quinn og Pegie Stark skriver i bogen ”Eyetracking the News”. Altså: Når man først har klikket sig frem til en historie, er der ikke meget andet, der konkurrerer om opmærksomheden. Kun teasere, annoncer og navigationslister.

Det skal understreges, at det her kun er et pejlemærke for yderligere undersøgelse. Vi må undersøge lidt senere, hvad det er der for folk til at læse eller falde fra.

Foreløbig har jeg et par bud her:

  • Nyhedsmedierne forstyrrer generelt ikke læserne særlig meget med links, der kunne lede læseren andre steder hen. Og når de gør – som f.eks. på Politiken – viser de udførte tests, at læserne enten hopper let og elegant hen over dem eller hurtigt skimmer link-teksten og læser videre.
  • Til gengæld ser det ud til, at bokse med fakta, supplerende information eller teasere til f.eks. en analyse kan få læserne til at hoppe væk fra læsningen. Det var bl.a. tilfældet ved læsning af nyheder på BBC´s hjemmeside, hvor indlagte bokse blev springbræt til at stoppe læsningen og skimme siden for andre tilbud.

Nærmere om undersøgelsen
I alt 41 personer blev testet i perioden december 2011 til marts 2013. 5 tests var ikke brugbare, så de beskrevne data bygger på de resterende 36 tests.

Testpersonerne:

  • 11 testpersoner var henholdsvis tilfældige besøgende på Aabyhøj Bibliotek og lærere og administrativt personale på Sødalskolen i det vestlige Aarhus.
  • 11 personer var undervisere og administrativt personale på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
  • 4 var danske journaliststuderende.
  • De sidste 10 personer var udenlandske studerende på uddannelsen Europe in the World ved Journalisthøjskolen.

Personerne oplyste alle inden testen, hvad deres foretrukne nyhedssite var. Testen blev herefter tilrettelagt, så de kom ind på netop det site. Ingen valgte undervejs at forlade dette website.

Personerne blev også interviewet om deres nyhedsforbrug: Hvor ofte de tjekker nyheder, og hvornår de sidst havde tjekket nyheder – dels generelt og dels det site, de i testen kom ind på.

Opgaven løs som følger: ”Gå ind og tjek nyheder, som du normalt ville gøre. Brug så meget tid, du vil. Klik, scrol og læs, som du har lyst!

Projekt Nyhedstjek: Langt mere skimming end læsning

Skimming-Gadesagen-(Mads)_nyNår vi går på nettet i en pause på jobbet, eller mens vi venter på bussen, så skimmer vi betydeligt mere, end vi læser. Det meste af tiden bliver brugt på ganske kort at se overskrifter, fotos og korte intro-tekster.

Det viser eyetrack-projektet ”Projekt Nyhedstjek”, hvor en række tilfældigt udvalgte nyhedsbrugeres øjenbevægelser er blevet registreret, mens de har tjekket nyheder på deres foretrukne nyhedssite. Projektet er gennemført som en del af eyetrack-arbejdet på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Der er dog meget stor spredning i de registrerede brugsmønstre. 9 af de 36 testpersoner (svarende til hver fjerde) læste faktisk udvalgte artikler halvdelen af tiden. I den anden ende af skalaen læste 7 testpersoner stort set ikke – men brugte al tiden på at skimme, scrolle og klikke sig rundt på nyhedssitet.

“Skimmere” og “læsere” jævnt fordelt

Du tænker måske, at sidstnævnte gruppe af ”skimmere” hovedsagelig består af unge nyhedsbrugere, mens de ældre i højere grad er ”læsere”. Men det er ikke tilfældet.  De 36 testpersoner fordeler sig ret jævnt aldersmæssigt over de forskellige kategorier.

De 36 testpersoner fordeler sig i alderen 21-60 år. 14 var under 30 år, mens 22 var over 30.

Resultaterne varierer heller ikke betydeligt mellem danske og udenlandske nyhedssites. 10 testpersoner var inde på udenlandske nyhedssites, mens 26 så på danske sites.

Til gengæld så der ud til at være en større variation i resultaterne, når det gælder bestemte nyhedssites:

Der blev gennemgående læst mere på sites som The Economist, Information og spanske El Mundo. Og modsat var der gennemgående mere skimming på sites som Ekstra Bladet, Aarhus Stiftstidende (før indførelse af betalingsmuren) og Danmarks Radio.

Den journalistiske prioritering styrer
Overordnet er der altså meget stor spredning i de vaner, nyhedsbrugerne har, når de har et ledigt øjeblik og bruger tiden på at tjekke nyheder. Den vigtigste konklusion er så, at der både skimmes og læses, og at design og layout af nyhedssites må tilrettelægges, sådan at både skimming- og læse-processer tilgodeses bedst muligt.

Med en række forbehold – først og fremmest at det testede nyhedstjek var ganske kort, og at dette er et første indledende studie – kommer her nogle pointer fra undersøgelsen:

1. Den journalistiske prioritering er fortsat styrende for den måde, folk skimmer nyhedssites på. Stort set alle testpersoner startede deres scanning af hjemmesiden på sidens tophistorie. Cirka en tredjedel valgte senere også at klikke sig videre ind på denne historie.

2. En tredjedel (12 personer) valgte at bruge over et halvt minut på en indledende skimming af hjemmesiden for at få et samlet overblik over udbuddet af nyheder, før de klikkede sig videre. 15 brugte mellem 10 og 29 sekunder, mens 9 brugte under 10 sekunder, før de traf et valg.

3. Også i den videre skimming af hjemmesiden blev langt hovedparten af tiden brugt på at skimme de journalistisk opsatte artikler (overskrift, foto og intro-tekst) i midterfeltet frem for at bruge de forskellige lister.

4. Lister som ”Mest læste” eller ”Sidste nyt” blev brugt af cirka halvdelen af testpersonerne – men som regel først senere i nyhedstjekket. Enten i den sidste del af den første skimmingsproces. Eller når de vendte tilbage til hjemmesiden efter at have været inde på en bestemt artikel.

5. Der var store variationer i de skimmingsrutiner, testpersonerne viste. Nogle går struktureret og målrettet frem i deres afsøgningsproces. Andre lader øjnene glide rundt på siden i spring og stopper op, hvor noget fanger deres opmærksomhed.

6. Flere nyhedsmedier, bl.a. Politiken og DR, tilrettelægger typisk små ”pakker” af materiale – foto, overskrifter, og links: ”Læs mere” om sagen i sidehistorier, analyser og interviews. Undersøgelsen viste, at disse ”pakker” tiltrak sig betydelig opmærksomhed – måske bl.a. fordi det som regel var tophistorier på siden. Men testpersonerne valgte stort set aldrig at klikke på  det tilknyttede materiale men foretrak linket til selve nyhedshistorien.

7. Testpersonerne blev før testen interviewet om, hvornår de sidst havde tjekket nyheder. Det ser ud til, at testpersoner, som inden for de seneste timer havde tjekket nyheder, generelt skimmede mere, end de der ikke havde fulgt med i nyhederne den dag, hvor de blev testet.

8. Det ser ud til, at hjemmesiden fortsat opleves som en ”sikker havn” for mange nyhedsbrugere. Når de har læst eller skimmet en artikel, vælger de med stor sikkerhed at klikke tilbage til hjemmesiden og påbegynde en ny afsøgningsproces. 20 ud af de 36 valgte den strategi, mens resten ad forskellige veje klikkede sig videre til andre artikler eller under-sites.

Det var første del af afrapporteringen af Projekt Nyhedstjek. I morgen følger flere konklusioner – blandt andet om artikel-læsning. Stay tuned

Nærmere om undersøgelsen
I alt 41 personer blev testet. 5 tests var ikke brugbare, så de beskrevne data bygger på de resterende 36 tests.

Testpersonerne:

  • 11 testpersoner var henholdsvis tilfældige besøgende på Aabyhøj Bibliotek og lærere og administrativt personale på Sødalskolen i det vestlige Aarhus.
  • 11 personer var undervisere og administrativt personale på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
  • 4 var danske journaliststuderende.
  • De sidste 10 personer var udenlandske studerende på uddannelsen Europe in the World ved Journalisthøjskolen.

Personerne oplyste alle inden testen, hvad deres foretrukne nyhedssite var. Testen blev herefter tilrettelagt, så de kom ind på netop det site. Ingen valgte undervejs at forlade dette website.

Personerne blev også interviewet om deres nyhedsforbrug: Hvor ofte de tjekker nyheder, og hvornår de sidst havde tjekket nyheder – dels generelt og dels det site, de i testen kom ind på.

Opgaven løs som følger: ”Gå ind og tjek nyheder, som du normalt ville gøre. Brug så meget tid, du vil. Klik, scrol og læs, som du har lyst!

Nyhedstjekkets varighed -  2 minutter – blev ikke oplyst til testpersonerne.

Alle tests er gennemført mellem kl. 9 og 15.

Efter CNN´s og Fox´s fadæser: “Værdien af nyheden er død”

En af de store historier i går, 28/6, var afgørelsen i USA´s Højesteret om Obamas sundheds-reform. Og måske i endnu højere grad: CNN´s og Fox News´ dækning af den. I deres iver efter at komme først med nyheden, gik de helt fejl af den komplekse afgørelse, og rapporterede at Højesteret havde kendt reformen forfatningsstridig.

Det har for alvor sat gang i den selv-reflekterende diskussion i journalistkredse. Først og fremmest i USA, selvfølgelig. Det var jo derovre, de dummede sig ;-)

The Poynter Institute har her en fin opsamling af debatten, herunder især CNN´s svære selvransagelses-proces. Det tog hele 90 minutter for CNN at rykke ud med en rettelse og beklagelse. Og Poynter´s Kelly McBride, som rådgiver medierne om udvikling af journalistisk etik, guidelines og beslutningsprocesser, stiller her en række spørgsmål til især CNN og Fox. Men også til alle andre, som arbejder med breaking news, bl.a.

  • Prøv lige at gennemgå jeres redaktionelle indsats step by step
  • Da I jo vidste, det var en kompleks sag at dække – hvordan forberedte I jer på de forskellige mulige udfald?
  • Hvordan og hvornår indså I, at I havde begået fejl, og hvordan besluttede I, hvad I så skulle gøre?
  • Var I opmærksomme på, hvordan andre dækkede sagen, og hvordan påvirkede det jeres arbejde?

Konsulent, debattør og provokatør Jeff Jarvis har på sin blog, Buzzmachine en endnu mere krads kommentar. Han mener groft sagt, at sagen er udtryk for mediernes tåbelige jagt på at komme først, hvilket han igen betegner som affødt af “journalistic narcissm”.

Jagten på “nyheden” er tåbelig og gammeldags, mener han. Nu om dage, hvor journalister med internettets hjælp kan dække begivenheder, mens de sker, giver det ikke mening at forsøge at komme få sekunder før konkurrenten. Og slet ikke hvis den mulige pris er graverende fejl.

I stedet bør journalister tænke dækningen af breaking news som en proces, hvor man er åben over, hvad man ved og ikke ved – og gradvist udfolder  historien i den hastighed, det nu er muligt.

In true process journalism, the news itself is a process,

skriver Jeff Jarvis og videregiver sit bedste råd til nyhedsjournalister anno 2012:

Journalists must think how they can best add value to information, not how they can most rapidly repeat it. Explaining the story is adding value. Getting it wrong detracts value and devalues credibility.

Bold.dk: Store resultater med små midler

I en slidt trappeopgang i Gothersgade i København ligger en af landets mest effektive web-redaktioner. Med en stab på tre fuldtids redaktionelle medarbejdere driver fodboldsitet bold.dk godt 47 millioner sidevisninger om måneden. Cirka det samme som Politiken. (FDIM-tal, maj 2011)

De er skøre, de fodboldfans – eller også er det bare usædvanlig godt gået af folkene bag bold.dk!

Ifølge direktør Denis Larsen ligger der ingen smart fidus eller unik strategi bag succes´en. Det er ren flid.

Når de tre journalister knokler på kontoret i Gothersgade i dagtimerne – og deres freelance-afløsere om aftenen – sprøjter der gennemsnitligt 2,7 artikler ud i timen.

Det giver cirka 60 nyheder om dagen. Når fodboldfans går ind på bold.dk på et hvilket som helst tidspunkt på dagen, er der altid nyt. Og det er let at få overblik over stoffet. Overskrifterne er små og helt ens i størrelsen. Og de bringes i én vertikal liste med de nyeste historier øverst – om det så er en historie om landsholdet eller Avarta fra 2. division.

136 læste artikler om måneden

Mens andre medier gør alle mulige krumspring for at lokke brugerne til at klikke mest muligt, holder bold.dk fast i en ”konservativ” journalistisk strategi:

  • Overskriften skal fortælle, hvad historien handler om
  • Hele historien skal fortælles i samme artikel
  • Ingen jagt på saftige privatlivs-historier. Det er fodbold, det handler om!

”Don Ø´s drukture interesserer os ikke journalistisk. Vores læsere synes måske nok, det er interessant, men for os skal det have en fodboldmæssig relevans, før vi skriver om det,” siger Denis Larsen.

Det giver åbenbart trofaste og aktive brugere, for bold.dk´s 344.000 unikke danske brugere er gennemsnitligt inde på sitet 21 gange på en måned – altså næsten en gang om dagen. Og de klikker i gennemsnit 136 gange om måneden på en bold.dk-artikel.

Det er en loyalitet, mange mediehuses webredaktører ville give deres højre arm for at opnå. Eksempelvis har Berlingskes og BT´s sportssite sporten.dk 35 sidevisninger pr. bruger pr.måned.

Hjemmebygget CMS: Et fantastisk styringsredskab

Omdrejningspunktet for bold.dk er et hjemmebygget CMS. Det er styringsredskabet, der holder redaktionens produktivitet oppe. Her kan strømmen af bold.dk´s egne nyheder følges nøje, bl.a. vurderet på:

  • Produktivitet: Holder snittet på over to artikler i timen?
  • Egenhistorier: Hver femte af de 60 daglige historier skal helst være egne nyheder – altså nyheder der er blevet til via en selvstændig journalistisk indsats
  • Mundtlige kilder: Bold.dk prioriterer at bringe citater via egen-interview i så mange historier som muligt
  • Læsertal: Alle kan løbende se, hvor meget de enkelte historier bliver læst. F.eks. blev en citathistorie om FC Københavns Dame N´Doye mulige klubskifte læst af 11.000 på godt to timer.

Desuden er CMS´et et fantastisk styringsredskab til, at journalisterne kan holde en bred dækning af fodboldklubberne. Man kan se, hvornår den sidste artikel om f.eks. AaB har været bragt – og når det er 14 dage siden den sidste, er det måske tid til en runde til kilderne i klubben.

”Vi har bygget organisationen op for at kunne være effektive. Der er hele tiden nok at gøre.”

Endelig hjælper CMS´et redaktionen med at holde overblik over den kolossale strøm af fodbold-nyheder fra ind- og udland. De dukker dels op via en række sites, bold.dk har valgt at følge. Og dels via nøgleord, der sender nyheder på eksotiske sprog ind på redaktionens radar. Denne overvågning kaster masser af historier af sig. 80% af dagens produktion her citathistorier.

Altså holder bold.dk et snit på cirka 20%  egenproducerede nyheder – et tal man er meget stolte af på bold.dk. Direktør Denis Larsen vurderer, at andelen af egne historier er lavere på de etablerede medier.

”Vi kan jo se, hvor historierne kommer fra. Og ofte kniber det for de store medier at citere kilderne. Så det, der ligner egen-historier, er det ikke altid!”

Denis Larsen er i det hele taget stærkt kritisk over for de etablerede medier, som han mener bruger deres statsstøttede monopolstatus til at skabe sig selv urimelige konkurrencefordele på nettet.

Dansk Journalistforbund ser på bold.dk med stor skepsis, da DJ ikke har overenskomst med den lille virksomhed. Og de tre journalister er heller ikke medlem af organisationen Danske Sportsjournalister.

Om registrering, sociale medier osv.

Bold.dk arbejder som mange andre medier på at knytte brugerne tættere til sig. For at kunne kommentere på artikler og deltage i debatten i øvrigt skal man registrere sig som bruger. Og det er også nødvendigt, hvis man vil modtage besked om særlige kategorier af nyheder, for eksempel om ens favorit-klub eller –spiller.

Denis Larsen erkender, at antallet af registrerede brugere er forholdsvis beskedent. Der har ikke været grund nok til, at  de skulle gøre det, mener han.

Debatten på bold.dk er forholdsvis blomstrende, men den drives hovedsagelig af en hård kerne af meget aktivt diskuterende folk.

Bold.dk holder også fanen højt på de mest almindelige sociale medier. På Facebook holder 8400 fans kontakten, og 40-50 deltager løbende i de samtaler, redaktionen forsøger at sætte i gang.

Twitter bruges hovedsagelig til at sende links ud til nyheder. 458 følger bold.dk her.

Økonomi: Svært at ekspandere

Bold.dk er i dag en solid og overskudsgivende forretning. Men igen: Først og fremmest på grund af den strømlinede og effektive redaktionelle maskine.

Pengene tjenes meget traditionelt på bannerannoncer. Og Denis Larsen ser ikke den store mulighed for at skabe nye store indtægtsstrømme.  Måske kan shop-aktiviteter give noget. Og spil er også en fremtidsmulighed. Men Indtil videre er vækstmulighederne begrænsede.

Siden 2009 har bold.dk fået cirka 15% flere brugere, men Denis Larsen erkender, at der er en grænse for antallet af danske fodboldfans.

Selvom han via de såkaldte cookies kan se, at der også er mange udenlandske brugere af bold.dk, er det svært for alvor på den baggrund at skabe store nye indtægter.

Han ser også begrænsede muligheder i nabolandene, hvor der alle steder er rigtig store etablerede spillere, når det gælder fodboldnyheder. Derfor har folkene bag bold.dk i stedet investeret i et fodboldsite i Kenya, kenyanfootie.com, som ser ud som en forretning med muligheder.

Engageret kernepublikum eller masser af drive-by-trafik?

(Rettelse d. 6.9.: Undskyld, jeg linkede forkert, da jeg skrev indlægget i fredags. Tak til Lars K. Jensen for kommentaren med det rigtige link.)

 Mens Murdoch og hans folk stadig er meget tilbageholdende med at frigive informationer om, hvordan paywall-eksperimentet på The Times går, raser debatten rundt omkring. 

I går bragte The Independent en interessant artikel, der især ser på fænomenet ud fra en annoncør-synsvinkel. Og her er meningerne lige så delte som på den redaktionelle side.

Fundamentally, at a brand-value level, you are killing the idea of times.co.uk as a channel choice for news online. That is something that is very difficult to recover,

siger en engelsk medieanalytiker. Og en chefanalytiker fra den store annoncør-giganten WPP fastholder, at “Consumers have to pay for content they value”.     

Ind i mellem kommer der rigtig interessante overvejelser. F.eks. på et møde i the Frontline Club i London midt i august, hvor Matt Kelly, som er digital content director i the Mirror Group, sagde, at

We weren´t that impressed with the value of audiences we got via search engines. They came across it via Google and buzzed off again, that´s Google´s audience. It´s not our audience. We can´t successfully leverage a disconnected audience.

For the Mirror Group handler det i følge Kelly om at “ensuring an engaged audience” i stedet for at hige efter drive-by-trafik. Sidstnævnte strategi er i følge Kelly “a sickness that has pervaded the industry”.

Men hvad gør man så for at opbygge en engageret brugerkreds, som elsker sit medieprodukt så meget, så man ønsker at betale for det – også i digital form.

De fleste er vel nok enige om, at The Times´”brutale” strategi med bare at lukke af for alt, bortset fra homepage nok ikke er det smarteste.

I en klumme hos INMA.org skriver Lynne Brennen fra Dow Jones om nogle meget nuancerede overvejelser i forhold til gradvis at udvikle brugernes tilhørsforhold og forståelse for sitets indhold og kvalitet. Her er nok at spekulere over, før man for alvor går i gang.

Sandhedens time for nyhedsmedier

De to store engelske nyhedsmedier, The Times og Guardian, har valgt hver sin vej frem mod økonomisk overlevelse. I de seneste dage er nogle skibe sat i søen, der skal blive interessante at følge.

Murdoch´s The Times satser på “the paywall” og håber, at betaling fra de mest trofaste af de 22 millioner månedlige læsere vil kunne sikre det økonomiske fundament for de digitale aktiviteter.

The Guardian tror omvendt på, at adgangen til web-nyheder skal være fri og gratis og har netop tilbudt alle Word Press-bloggere let adgang til frit at publicere Guardian-artikler.

Der er skrevet rigtig mange interessante ting om de to initiativer de seneste dage. Nedenfor kan du finde links til nogle af dem.

Der har tidligere været tendens til ren religionskrig i debatten. Nogle er for og nogle imod – og de to parter kan blive rasende på hinanden, når modparten lufter sin tro. I forbindelse med konferencen NewsRewired i London d. 25.6. har der været nogle mere nuancerede diskussioner om betaling og nyhedsmedier. 

Redaktør på The Times, Tom Whitwell, fortalte på konferencen om motiverne bag beslutningen om at lukke helt af for gratister, så de nu kun kan se selve forsiden. Jeg var ikke selv til stede under netop det oplæg, men Philip Trippenbach og Kristin Lowe har skrevet glimrende referater.

Vi er ikke interessert i å optimalisere nettsidene for annoncer, vi er interessert i å optimalisere den for leseropplevelsen. Nå kan vi bringe journalistene mye nærmere leserne,

sagde Tom Whitwell i følge Kristin Lowe. Og det lyder jo uhyre sympatisk.

Slut med at lefle for drive-by-læsere med underholdning og let-påklædte damer. Slut med at hænge med tungen ud af halsen for at publicere nyt-nyt-nyt  (eller det der ligner) for at få nogle til lige at kigge forbi. Og slut med at lade annoncer bimle og bamle, fordi man desperat mangler penge.

Og ikke mindst slut med at lade alle mulige anonyme tosse-hoveder svine hinanden til i kommentarfelterne.

På vej mod et nyt, rent, spændende, lækkert, lukket univers for de, der kan og vil betale. Så nyhedsmediet igen kan få en ordentlig relation til sine læsere! Eller??       

Ja, først har vi jo til gode at se, om det lykkes. Vil et passende stort antal mennesker faktisk være en del af dette nyheds-medie-paradis?

Dernæst er det interessant at se, hvad det så fører med sig. Der er vel ingen tvivl om, at de mediehuse, der vælger at gå den vej vil ændre karakter fra at være almene nyhedssites til at blive lant mere niche-orienterede og community-baserede. 

Hele forretningsideen vil formentlig ligge i evnen til at give kernebrugerne en særbehandling, der er pengene værd. Der må nødvendigvis blive mere nichefokus hos journalisterne. Heri ligger helt nye journalistiske muligheder og udfordringer, som iværksætteren Marc Reeves også pegede på.

En del af den udvikling er et ændret fokus – væk fra “offentligheden” og over mod “kunderne”, som Clay Shirky peger på i interviewet i Guardian. Er samfundsansvaret, som medierne har brystet sig af at varetage, ved at forsvinde? Eller er det bare en tilbagevenden til tidligere tider, hvor man f.eks. havde tættere tilknytning til politiske partier?

Mens diskussionen kan gå lystigt videre hos de, der har tid og lyst, venter vi alle i spænding på resultater og mellemregninger fra de engelske mediehuse.

Samtidig kunne man også håbe, at de danske udgivere ville træffe klarere strategiske valg. Eksperimenter som Berlingskes Ugen, der nu lukker ned, peger desværre ingen steder hen.

Hvilken form for udgivelse tror man på, og hvilken form for relation til brugerne satser man på vil have en fremtid rent økonomisk?

Læs også:

Philip Trippenbach: NewsRewired – We need to talk about Paywalls

Kristin Lowe: Satser på bedre nettdebatt med betalingsmur

Steve Outing: The Times vs Guardian Strategies: Uber-dumb & Smart

Steve Outing: No, I´m not “against” people paying for online news

Bill Mitchell, Poynter: Getting Paid the British Way

Bill Mitchell, Poynter: Paywalls at Three Gannett Papers testing “Journalism as a Service”

John Einar Sandvand, Aftenposten: The Times behind a Paywall: Can Rupert Murdoch win? 

Guardian-interview: Clay Shirky: “Paywall will underperform – the numbers don´t add up”

Megatrend 4: Hurtige nyheder giver øget magt til kilder

Web first er ikke længere bare et slagord men en realitet. Det betyder stærkt fokus på hurtige nyheder og versionering til flere platforme. Det betyder i sidste ende øget magt til de organisationer og virksomheder, der prøver at sælge nyheder til redaktionerne.

Det er en af de centrale medietrends i rapporten State of the News Media 2010.

Stadig tyndere bemandede redaktioner bruger stadig mere tid på at producere “first accounts” – altså hurtige nyheder – og at få dem spredt på forskellige platforme, og konsekvenserne er, vurderer rapporten, at

This is focusing more time on disseminating information and somewhat less on gathering it, making news people more reactive and less proactive.

Det er også mit indtryk efter at have fulgt strømmen af nyheder på de største danske nyhedssites i nogle uge i slutningen af 2009 i forbindelse med projektet Digital Urban Living (resultatet er netop udgivet i rapporten E-publicering, der kan downloades fra sitet):

Der er hård kamp, nærmest på sekunder, om at komme først med nyhedEN. Men når først den er ude i den form, man nu har fundet passende, så står den ofte uantastet. Der ofres sjældent tid på at søge bekræftelse, dokumentation eller nye vinkler.

Kræfterne bruges i stedet på at søge kommentarer til det allerede udsendte, og der kan så nærmest ad bagvejen – når en kilde anfægter eller perspektiverer den fremsatte nyhedspåstand - fremkomme andre vinkler på sagen.

Det kan få store konsekvenser, som vi også har set i talrige tilfælde. Tag sagen med den københavnske skole, der tillod sig at holde møder kun for de tosprogede mødre. Det gav en masse hurtige politiker-kommentarer, bl.a. fra SF´s Villy Søvndal, uden at de egentlig vidste ret meget om sagen.

Det giver begrebet revolver-journalistik en helt ny mening: Her skydes virkelig fra hoften. Sådan er det naturligvis ikke i alle tilfælde, men tendensen er klar nok.

Som nævnt trækker den amerikanske rapport en anden tendens frem: At de såkaldte “newsmakers” – altså organisationer, virksomheder og andre ophavsmænd til nyheder – får mere magt i et sådant hurtigt miljø, hvor der skydes nyheder af først og (i bedste fald) spørges bagefter.

Det virker som om, de danske redaktioner endnu ikke har forholdt sig særlig meget til de problemer, som den øgede fokus på hurtighed fører med sig.

25% af netavisernes brugere er loyale

En ny undersøgelse af Belden Interactive for American Press Institute giver ny viden til diskussionen om, hvorvidt det er fornuftigt af dagbladene at begynde at tage penge for web-indhold.

Undersøgelsen viser, at 25% af netavisernes brugere kan betegnes som “core loyalists”, der er omkring netavisen ofte flere gange om dagen. De resterende brugere er mere eller mindre “fly-bys”, der nok vil hoppe videre til et andet tilbud, hvis de bliver mødt af krav om betaling.

Netavis-brugerne blev også spurgt, hvor let det ville være at finde et websted af tilsvarende værdi, hvis den pågældende netavis ikke var tilgængelig. 52% svarede, at det ville være ret let, mens resten ikke mente, det ville være så let igen. Det kan man jo vælge at betragte som enten et positivt eller kritisk resultat!

Interessant nok stillede Belden det samme spørgsmål til avisudgiverne. Og her svarede kun 31%, at det nok ville være ret let at finde en erstatning!

Endnu mere grel var forskellen i svarene på et andet spørgsmål: Hvilken alternativ mediekanal ville de bruge, hvis websitet ikke længere var tilgængeligt. 75% af avisudgiverne svarede “den trykte avis”, mens kun 30% af mediebrugerne nævnte papiravisen.

Resultaterne er kommenteret af Earl Wilkinson, som er direktør i INMA, International Marketing Newspaper Association. Han har naturligvis sin egen dagsorden, men hans kommentar er alligevel markant:

Newspaper publishers have a much higher opinion of themselves than their consuming publics.

Der er noget at gøre for folkene i marketingafdelingen – både mod publikum og mod de ansvarlige udgivere.

Danmark fører suverænt på læsning af webnyheder

Jeg sidder og samler materiale om brugen af medier i de nordiske lande – som forberedelse til Poynter Summer School 2009. Mange tal overrasker mig i den forbindelse. Især når gælder læsning af nyheder på nettet.

Nordisk mediebruksstatistik 2-2009 viser nogle kæmpe forskelle mellem de nordiske lande: Tallene viser, at 62% af danskerne (mellem 12 og 74 år) dagligt læser en “nettavis”, som de kalder det på norsk. I Norge er det 50% (9-79 år) og i Sverige kun 25% (9-79 år)!

Bortset fra at de norske og svenske tal har flere helt unge og gamle med – så har jeg svært ved at forklare den kolossale forskel. har du et bud?