Bold.dk: Store resultater med små midler

I en slidt trappeopgang i Gothersgade i København ligger en af landets mest effektive web-redaktioner. Med en stab på tre fuldtids redaktionelle medarbejdere driver fodboldsitet bold.dk godt 47 millioner sidevisninger om måneden. Cirka det samme som Politiken. (FDIM-tal, maj 2011)

De er skøre, de fodboldfans – eller også er det bare usædvanlig godt gået af folkene bag bold.dk!

Ifølge direktør Denis Larsen ligger der ingen smart fidus eller unik strategi bag succes´en. Det er ren flid.

Når de tre journalister knokler på kontoret i Gothersgade i dagtimerne – og deres freelance-afløsere om aftenen – sprøjter der gennemsnitligt 2,7 artikler ud i timen.

Det giver cirka 60 nyheder om dagen. Når fodboldfans går ind på bold.dk på et hvilket som helst tidspunkt på dagen, er der altid nyt. Og det er let at få overblik over stoffet. Overskrifterne er små og helt ens i størrelsen. Og de bringes i én vertikal liste med de nyeste historier øverst – om det så er en historie om landsholdet eller Avarta fra 2. division.

136 læste artikler om måneden

Mens andre medier gør alle mulige krumspring for at lokke brugerne til at klikke mest muligt, holder bold.dk fast i en ”konservativ” journalistisk strategi:

  • Overskriften skal fortælle, hvad historien handler om
  • Hele historien skal fortælles i samme artikel
  • Ingen jagt på saftige privatlivs-historier. Det er fodbold, det handler om!

”Don Ø´s drukture interesserer os ikke journalistisk. Vores læsere synes måske nok, det er interessant, men for os skal det have en fodboldmæssig relevans, før vi skriver om det,” siger Denis Larsen.

Det giver åbenbart trofaste og aktive brugere, for bold.dk´s 344.000 unikke danske brugere er gennemsnitligt inde på sitet 21 gange på en måned – altså næsten en gang om dagen. Og de klikker i gennemsnit 136 gange om måneden på en bold.dk-artikel.

Det er en loyalitet, mange mediehuses webredaktører ville give deres højre arm for at opnå. Eksempelvis har Berlingskes og BT´s sportssite sporten.dk 35 sidevisninger pr. bruger pr.måned.

Hjemmebygget CMS: Et fantastisk styringsredskab

Omdrejningspunktet for bold.dk er et hjemmebygget CMS. Det er styringsredskabet, der holder redaktionens produktivitet oppe. Her kan strømmen af bold.dk´s egne nyheder følges nøje, bl.a. vurderet på:

  • Produktivitet: Holder snittet på over to artikler i timen?
  • Egenhistorier: Hver femte af de 60 daglige historier skal helst være egne nyheder – altså nyheder der er blevet til via en selvstændig journalistisk indsats
  • Mundtlige kilder: Bold.dk prioriterer at bringe citater via egen-interview i så mange historier som muligt
  • Læsertal: Alle kan løbende se, hvor meget de enkelte historier bliver læst. F.eks. blev en citathistorie om FC Københavns Dame N´Doye mulige klubskifte læst af 11.000 på godt to timer.

Desuden er CMS´et et fantastisk styringsredskab til, at journalisterne kan holde en bred dækning af fodboldklubberne. Man kan se, hvornår den sidste artikel om f.eks. AaB har været bragt – og når det er 14 dage siden den sidste, er det måske tid til en runde til kilderne i klubben.

”Vi har bygget organisationen op for at kunne være effektive. Der er hele tiden nok at gøre.”

Endelig hjælper CMS´et redaktionen med at holde overblik over den kolossale strøm af fodbold-nyheder fra ind- og udland. De dukker dels op via en række sites, bold.dk har valgt at følge. Og dels via nøgleord, der sender nyheder på eksotiske sprog ind på redaktionens radar. Denne overvågning kaster masser af historier af sig. 80% af dagens produktion her citathistorier.

Altså holder bold.dk et snit på cirka 20%  egenproducerede nyheder – et tal man er meget stolte af på bold.dk. Direktør Denis Larsen vurderer, at andelen af egne historier er lavere på de etablerede medier.

”Vi kan jo se, hvor historierne kommer fra. Og ofte kniber det for de store medier at citere kilderne. Så det, der ligner egen-historier, er det ikke altid!”

Denis Larsen er i det hele taget stærkt kritisk over for de etablerede medier, som han mener bruger deres statsstøttede monopolstatus til at skabe sig selv urimelige konkurrencefordele på nettet.

Dansk Journalistforbund ser på bold.dk med stor skepsis, da DJ ikke har overenskomst med den lille virksomhed. Og de tre journalister er heller ikke medlem af organisationen Danske Sportsjournalister.

Om registrering, sociale medier osv.

Bold.dk arbejder som mange andre medier på at knytte brugerne tættere til sig. For at kunne kommentere på artikler og deltage i debatten i øvrigt skal man registrere sig som bruger. Og det er også nødvendigt, hvis man vil modtage besked om særlige kategorier af nyheder, for eksempel om ens favorit-klub eller –spiller.

Denis Larsen erkender, at antallet af registrerede brugere er forholdsvis beskedent. Der har ikke været grund nok til, at  de skulle gøre det, mener han.

Debatten på bold.dk er forholdsvis blomstrende, men den drives hovedsagelig af en hård kerne af meget aktivt diskuterende folk.

Bold.dk holder også fanen højt på de mest almindelige sociale medier. På Facebook holder 8400 fans kontakten, og 40-50 deltager løbende i de samtaler, redaktionen forsøger at sætte i gang.

Twitter bruges hovedsagelig til at sende links ud til nyheder. 458 følger bold.dk her.

Økonomi: Svært at ekspandere

Bold.dk er i dag en solid og overskudsgivende forretning. Men igen: Først og fremmest på grund af den strømlinede og effektive redaktionelle maskine.

Pengene tjenes meget traditionelt på bannerannoncer. Og Denis Larsen ser ikke den store mulighed for at skabe nye store indtægtsstrømme.  Måske kan shop-aktiviteter give noget. Og spil er også en fremtidsmulighed. Men Indtil videre er vækstmulighederne begrænsede.

Siden 2009 har bold.dk fået cirka 15% flere brugere, men Denis Larsen erkender, at der er en grænse for antallet af danske fodboldfans.

Selvom han via de såkaldte cookies kan se, at der også er mange udenlandske brugere af bold.dk, er det svært for alvor på den baggrund at skabe store nye indtægter.

Han ser også begrænsede muligheder i nabolandene, hvor der alle steder er rigtig store etablerede spillere, når det gælder fodboldnyheder. Derfor har folkene bag bold.dk i stedet investeret i et fodboldsite i Kenya, kenyanfootie.com, som ser ud som en forretning med muligheder.

Case Dallas: Mediesites dominerer statistikken – men er under pres fra nichesites

Websites for avishuse og tv-stationer dominerer listen over de mest besøgte sites i Dallas-området, det femte største lokale/regionale marked i USA. Men en aktuel gennemgang af NetNewsCheck viser, at mediehusene presses fra alle sider på nettet.

14,5% af det samlede annonce-køb i området går til annoncering på nettet, viser tal fra Borrell Associates. Web er altså stille og roligt begyndt at tiltrække annonce-penge.

Problemet for mediehusene er så, at der på en del betydende nicheområder findes stærke og dygtige spillere, der – trods mediernes generelt fine trafiktal – alligevel løber med en stor del af pengene.

Det er for eksempel det succesrige DFW.com, der satser massivt på underholdning og udeliv i Dallas. I øvrigt i skarp konkurrence med andre sites som DallasObserver.com og DMagazine.com. Også på en række andre vigtige annonce-områder æder nichesites stille og roligt af mediernes annonce-kage.

Selvom mediehusene så knokler alt hvad de kan for at tilbyde aktuelle, interessante og relevante lokale nyheder, så giver det dem nok en del trafik – men ikke nødvendigvis den forretning, der skal kunne opretholde forretningen.

Min konklusion er så: Selvom mediehusene fintuner og effektiviserer alt hvad de kan (som vi også ser herhjemme), så bliver den del af lokal videnssøgning, der har med nyheder at gøre, formentlig for smalt.

Så ud over at opretholde og udbygge positionen som lokalt journalistisk fyrtårn må og skal det lokale mediehus bygge platforme, der kan tilfredsstille andre behov for lokal informationsudveksling – for både  brugere og annoncører.

Fyringerne i OB: Strålende eksempel på den nye journalistik

Nyheden om fyringen af hele topledelsen i den fynske fodboldklub OB dominerede de danske nyhedssites i går,. Dækningen over hele spektret af danske nyhedsredaktioner viser, hvor meget der er sket med nyhedsjournalistikken i de senere år, hvor det nu er web-first, der hersker.

  1. Hurtighed: Med få minutters mellemrum var nyheden om fyringerne topnyhed på stort set alle sites.
  2. Nyhedsbuffet: Nils Ulrik Pedersens udtryk for en bred vifte af kilder/vinkler kom for alvor til udtryk. Ritzau førte an i en geværsalve af kommentarer fra både direkte involverede og iagttagere og kommentatorer. De fleste med indsigt og perspektiv på nyheden.
  3. Dialog: Flere medier var hurtigt ude med at involvere brugerne. Jyllands-Posten havde f.eks. allerede 11.11 – under en time efter at selve nyheden var ude – en “Ordet er dit” med spørgsmålet: Er OB´s fyringer et godt træk? Og hvad det har ført med sig af fine kommentarer, kan man selv læse her.   
  4. Samtalen tilbage til journalistikken: Allerede inden da – kl. 11.06 – havde Ekstra Bladet fulgt debatten blandt OB´s fans og kunne i en særskilt artikel: OB-fans jubler over fyringer.
  5. Analyse:  Ekstra Bladet var i det hele taget hurtigt ude med en meget bred dækning og havde allerede 11.32 en analyse fra sportschef Allan Olsen.
  6. Dokumentation og baggrund: Fyens Stiftstidende var ikke helt så hurtigt ude som JP og Ekstra Bladet og klarede sig først igennem hovedsagelig på Ritzaus gode benarbejde. Men 11.33 kunne man læse pressemeddelelsen fra OB, og 20 minutter senere kom et lille fint portræt af OB´s stærke mand.

Resten af dagen sprøjtede nyhedssites´ene mange flere historier ud om nyheden og baggrunden for den. De her omtalte eksempler var på inden for halvanden time efter offentliggørelsen – og gav altså både brugerne indsigt og tilbød mulighed for inddragelse.

Det er da fagre nye verden!

(Ovenstående skriw blev til på baggrund af en inspirerende snak med Nils Ulrik Pedersen her til formiddag. Nils Ulrik fulgte nyhedsflowet i går og havde samlet de mange gode eksempler.)  

Living Stories: Google´s bud på den nye webjournalistik

Webjournalistik bliver ofte kritiseret for at savne perspektiv og kontekst. Men der er folk derude, der arbejder på sagen.

Læs denne spændende artikel fra American Journalism Revue om Living Stories, et nu afsluttet projekt, der gik ud på at hjælpe med at give overblik og kontekst i komplekse nyhedshistorier.

Her er meget at tænke over og blive inspireret af. Alene det at samarbejde med fjenden selv, Google, om at finde løsninger…

Holovaty: Kom godt i gang md database-journalistik

Adrian Holovaty gav gode råd til en gruppe danske journalister på et seminar i København d. 14.4.2010.

Adrian Holovaty gav gode råd til en gruppe danske journalister på et seminar i København d. 14.4.2010.

På seminaret i København onsdag d. 14. april blev journalist og udvikler Adrian Holovaty spurgt om, hvordan journalister, som ønsker at komme i gang med database-journalistik, bedst starter. Hans råd var følgende:

  1. Læs bogen How to think like a Computer Scientist, der kan downloades gratis her
  2. Hvis du vil opbygge interaktive websites er det en rigtig god idé at anvende systemet Django, som Adrian Holovaty har været med til at udvikle, mens han var ansat på Lawrence Journal-World i Kansas. Du kan hente en gratis introduktion til Django her.
  3. Den bedste måde at komme i gang på er at starte på et konkret projekt: Saml nogle data, som du via en database ønsker at præsentere for brugerne. Det var den måde, Adrian Holovaty kom i gang på – via projektet ChicagoCrime.  

Adrian Holovaty: Journalister bør anvende databaser

Journalister modtager en betydelig del af deres informationer i form af fint strukturerede data – og så vælger de typisk at skrive det hele sammen “in a big blob of text” – også kaldet en artikel.

Det ville være mere nyttigt for brugerne, hvis disse data blev puttet i en database. Så kan brugerne selv udforske materialet!

Det mener den amerikanske journalist Adrian Holovaty, som i går, d. 14. april, på et seminar arrangeret af UPDATE fortalte om sine tanker og arbejdsmetoder.

Adrian Holovaty er manden bag bl.a. det hyperlokale website EveryBlock, der dækker 16 amerikanske byer og i dag er ejet af MSNBC.com. Og han er først og fremmest manden, der har provokeret det journalistiske establishment med sine tanker om journalistik i databaser.

Han ærgrer sig over, at en stor del af den information, journalister indsamler hver dag går tabt, når først artiklen er skrevet. Det er struktureret information, der let kunne være puttet i en database og via computere gjort søgbart.

Han illustrerede sin pointe med et eksempel fra sin tid på Washington Post, hvor man havde samlet data om de amerikanske soldater, som var døde i Irak-krigen, med henblik på at kunne skrive opsamlende artikler om krigen, og hvor mange døde, den nu havde koste.

Hvorfor ikke lægge alle disse data om soldaterne, deres alder, hvor de kom fra, osv., i en database, så brugerne selv kunne gå ind i stoffet? Og som sagt så gjort!  Det resulterede i projektet Faces of the Fallen .

“Jamen, det er da ikke journalistik”, lyder indvendingen så ofte, at Adrian Holovaty valgte selv at  besvare spørgsmålet, før nogle af de tilstedeværende danske journalister nåede at stille det.

First, the question of “How is this journalism?” is academic. Journalists should have less of a concern of what is and isn´t “journalism”, and more of a concern for important, focused information that is useful to people´s lives and help them understand the world.

Dernæst gjorde Holovaty opmærksom på, at det for ham ikke er et enten-eller: Artikler er glimrende til at fortælle historier og analysere komplekse problemstillinger.

Men når først artiklen er skrevet, bør journalisten også lægge sine data i en database, så de af brugerne kan anvendes på andre måder.

Men giver det så ikke ekstra arbejde for journalisten, lød det forudsigelige spørgsmål, hvilket førte frem til en længere diskussion om de mulige løsninger på det problem.

“Jeg har ikke det endelige svar”, konkluderede Adrian Holovaty. “Jeg er udvikler, ikke organisationskonsulent”. 

Vi er oppe imod en kultur, hvor folk gør det samme igen og igen og har en instinktiv modstand mod at ændre traditionelle arbejdsformer, mente han.

Læs de kommende dage om, hvordan du som journalist kommer i gang med databasejournalistik. Du kan også læse mere om det hyperlokale site EveryBlock. Stay tuned!

Det bedste fra to verdener: Læs den grundige artikel – og følg med her-og-nu

Ekstra Bladet er godt i gang med at udforske, hvordan den hurtige strøm af nyheds-bidder via Twitter kan kombineres med andre former for dækning. For eksempel en helt almindelig opsamlende artikel…

Et eksempel på mulighederne kan du se i disse dage i Ekstra Bladets dækning af jordskælvet på Haiti. Temasiden på eb.dk er tilføjet en boks i højre side, hvor du kan læse alt, hvad folk kloden rundt lige nu skriver om Haiti på Twitter. Altså et åbent vindue til verden lige nu – med fokus på den tragiske begivenhed i den fattige ø-stat.    

Ekstra Bladet fører via featuren Twitter Badges alle tweets tac´et med  ”Haiti” over i boksen. På den måde kan du som læser i fredelige Danmark følge med i, dels hvad folk i katastrofeområdet oplever og beskriver – og hvad alle mulige andre verden over føler og kommenterer på. En helt tredje kategori af tweets indeholder links til relevante artikler og andet  webmateriale.

Er det ikke fedt? Et konkret eksempel på at Twitter ikke bare er en klam mode-fidus men et uhyre relevant redskab for alle mediehuse, som vil samle og videregive her-og-nu-information. Og hvem vil ikke gerne det?

På den måde, Ekstra Bladet gør det, kan du både få den journalistisk bearbejdede artikel om jordskælvets konsekvenser – og udviklingen lige nu. Journalistik i udbrud…

Det var egentlig noget andet, jeg skulle snakke med Ekstra Bladets Lars K. Jensen om, da han henleder min opmærksomhed på nyskabelsen, der også tidligere er afprøvet under blandt andet dækningen af retssagen mod Stein Bagger.

Det er et billede på, at de gode folk på Ekstra Bladet hele tiden tester redskaber af og afprøver dem i den journalistiske dækning. Fungerer det? Ikke altid fuldstændig – men der er erfaringer at tage med videre. Og pludselig – som i eksemplet nævnt ovenfor – ja, så har du en udvidelse af de journalistiske muligheder, som virkelig tilføjer noget ekstra.

For dig der ønsker at afprøve Twitter Badges: Du kan finde den i bunden af Twitters hjemmeside under ”Goodies”. Der er to hoved-måder at screene Twitter på: Enten at hente alle tweets ind fra en bestemt bruger (f.eks. en bestemt anerkendt reporter på åstedet) eller som i det nævnte tilfælde at søge efter tweets med et bestemt tac (som her “Haiti”).

Som sagt: Stor tak til Lars K. Jensen for informationer om denne måde at bruge Twitter på. Hold øje med hans blog Medieblogger, hvor han skriver om mange af fornyelserne og eksperimenterne på eb.dk.

(OBS: Artiklen er redigeret d. 14.1.2010)

Nyhedernes økosystem: Hurtigere men mere overfladisk information

Det nye digitale “økosystem” for nyheder fører til en hurtigere men mere overfladisk journalistisk dækning, i høj grad styret af de officielle kilder.

Det er den ret nedslående konklusion på en undersøgelse gennemført af Project for Excellence in Journalism i den amerikanske storby Baltimore en uge i slutningen af juli 2009.

Undersøgelsen tegner et billede af det skift, der på mange måder er sket i mediebilledet overalt. I Baltimore var dagbladet Baltimore Sun stort set enerådende. Den aktuelle undersøgelse identificerer hele 53 aktører i dette lokale network of news media. Fra enmands-blogs over talk radio til alternative nyheds-websites.

Det viser sig dog, at 95% af alle nyhedshistorier stadig kommer fra de raditionelle medier – især dagblade. Samtidig viser undersøgelsen at Baltimore Sun, der som alle amerikanske aviser har skåret kraftigt i bemandingen, producerede en tredjedel færre historier end i en tilsvarende uge i 1999.

Der er mange andre interessante konklusioner fra undersøgelsen. Den vigtigste synes jeg er, at  et sådant økosystem med mange aktører ikke nødvendigvis fører til en større mangfoldighed i tilgangen til de vigtigste lokale historier.  

Nok anvendes nye hurtige kanaler som Twitter og blogs i stor stil – men først og fremmest som varslingskanaler og til at sende nyheder videre. 83% af historierne gennemgået af PEJ indeholdt ingen ny information overhovedet.

Læg så til at 63% af alle indslag om seks større historier i perioden blot videreformidlede synspunkter fra offentlige myndigheder, mens kun 14% havde selvstændige journalistiske vinkler. Det fører frem til denne skarpe konklusion i rapporten fra PEJ:

As news is posted faster, often with little enterprise reporting added, the official version of events is becoming more important.

Hurtigheden har i følge undersøgelsen andre effekter, som redaktionerne endnu ikke har procedurer til at tage højde for:

  • Normale regler for citat og kreditering overtrædes igen og igen.
  • Der linkes ofte i farten til forældede versioner af nyhedshistorier.

Jeg har i forbindelse med en opgave i projektet Digital Urban Living  fundet nogle af de samme tendenser i dansk online-journalistik.

Danske medier er nok ikke helst så tilbøjelige til at læne sig op ad myndigheds-kilder som de amerikanske. Men tilbøjeligheden til at gå videre med en bestemt formulering af nyheden – og nøjes med at gå efter citater – er til gengæld ret fremherskende.

Poynter´s Bill Mitchell foreslår i en kommentar til undersøgelsen, at redaktionerne udvikler det, han kalder Next Step Journalism - altså hvordan man verificerer, perspektiverer og i det hele taget giver mening til de hurtige nyheder.

Dyk selv ned i materialet – og giv dit eget bud: Hvad finder du interessant – og hvad kan vi gøre ved det?

Undersøgelsen omtaler i øvrigt også nogle interessante eksempler, der undtagelsesvis demonstrerer, hvordan de nye medier i omtalte økosystem kan supplere og hjælpe hinanden – til bogernes bedste. De eksempler vil jeg omtale i en senere post.

Lokale medier holdt valgfest på nettet

Når tingene for alvor sker, så gå til nettet! Det var, hvad folk gjorde på valgaftenen d. 17. november samt dagen derpå. Kommunalvalget gav hermed mange lokale medier et stort løft på nettet!

Den tidligere FDIM-chef Jon Lund har samlet de interessante trafiktal fra en række lokale mediers websites d. 17. og 18. november. Især nordvestnyt.dk (Holbæk Amts Venstreblad og Kalundborg Folkeblad) oplevede en helt eksplosiv stigning med næsten fem gange så stor trafik som normalt. 

Men også blandt andre JydskeVestkysten, Århus Stiftstidende og Nordjyske Medier havde voldsomt vækst i trafikken på valgnatten og dagen efter.

Vejle Amts Folkeblad er ikke med i Jon Lunds undersøgelse, men i forbindelse med et aktuelt kursusforløb på avisen så jeg, at redaktionens store satsning på den løbende nyhedsformidling på nettet virkelig gav pote. Det sydjyske mediehus havde dagen efter valget næsten 34.000 besøgende på de to nyhedssites vejleamtsfolkeblad.dk og fredericiadagblad.dk 

En naturlig indvendig er, at det ikke er ret tit, lokale begivenheder er så store, at de i den grad kan samle interesse og få folk til at søge lokale nyheder på nettet.

Ja, rigtigt nok! Men historien viser alligevel, at interessen ikke straks falder tilbage til “normalt vande” men gradvist over en længere periode siver. 

Så det er med at smede, mens jernet er varmt: Kære lokalmedier hold selv dampen oppe og giv borgerne aktiv, engagerende lokaljournalistik på nettet! Også efter at stemmerne er talt op og de politiske poster fordelt.

Så er der gode muligheder for, at trafiktallene – når det igen er blevet fuldstændig hverdag – trods alt er kommet op på et lidt højere niveau.

Danmark fører suverænt på læsning af webnyheder

Jeg sidder og samler materiale om brugen af medier i de nordiske lande – som forberedelse til Poynter Summer School 2009. Mange tal overrasker mig i den forbindelse. Især når gælder læsning af nyheder på nettet.

Nordisk mediebruksstatistik 2-2009 viser nogle kæmpe forskelle mellem de nordiske lande: Tallene viser, at 62% af danskerne (mellem 12 og 74 år) dagligt læser en “nettavis”, som de kalder det på norsk. I Norge er det 50% (9-79 år) og i Sverige kun 25% (9-79 år)!

Bortset fra at de norske og svenske tal har flere helt unge og gamle med – så har jeg svært ved at forklare den kolossale forskel. har du et bud?