Indlæg tagget med ‘visuel journalistik’

Norsk undersøgelse: Aviserne bliver mere visuelle

torsdag, 13. januar 2011

En undersøgelse foretaget af det norske fagblad Journalisten viser, at de norske dagblade er blevet langt mere visuelle de senere år. Bogstavelig talt:

I 1980 fyldte fotos og grafik 25% af pladsen. I 2010 fylder de visuelle elementer dobbelt så meget, nemlig 48%. Omvendt er tekstens andel gået ned fra 59% til 38%.

Optællingen er godt nok foretaget på kun fem udvalgte aviser, men tendensen er til gengæld meget klar – og gælder formentlig også danske aviser:

De visuelle virkemidler fylder stadig mere, selv i “ordets kanal”, papiravisen. Teksterne er blevet kortere, artikler bliver delt op i flere elementer og med flere visuelle indgange.

Det kan man jo så enten begræde eller glæde sig over. Jeg mener, det er en udvikling i den rigtige retning, når målet er at involvere og engagere læserne. 

Når man så lægger til, at iPad- og netjournalistik også i høj grad er (eller bør være) visuelt funderet, så er det oplagt, at visuel tænkning og historieudvikling er central på redaktionerne. Hvilket så desværre ikke altid er tilfældet.

Fotografer og grafikere burde glæde sig over, at de bliver stadig mere centrale spillere i det journalistiske teamwork, men mange oplever desværre, at deres indflydelse ikke bliver større. Nærmest tværtimod.

Jeg vil fortsat mene, at der bør være gyldne muligheder for alle med en visuel grundfaglighed og lyst til at have indflydelse på det redaktionelle arbejde.

Måske skal der noget kompetence-opgradering til. Jeg kan f.eks. stærkt anbefale Ole Munks kursus os UPDATE, Visuel journalistik for viderekomne. Hold også øje med den kommende diplomuddannelse i Visuel journalistik, der begynder efter sommerferien.

iPad-magasinet giver store visuelle udfordringer

onsdag, 10. november 2010

Chefdesignere fra det amerikanske magasin Popular Mechanics fik et par hundrede danske grafikere til at snappe efter vejret, da de i går fremviste deres nye app til iPad på magasindesign-konferencen på Mediehøjskolen.

Her var folk, der både har tænkt og arbejdet på at udnytte de nye digitale muligheder til at udvikle en ny type magasin, der vil give brugerne en helt anderledes oplevelse end det trykte blad. (Se en videointroduktion her)

Samtidig gav fremvisningen et indblik i nogle af de udfordringer – måske kameler der skal sluges – for designerne, når nu magasinhistorier skal bringes til live igen på den stadig forholdsvis lille skærm.

Popular Mechanics har truffet nogle valg: F.eks. har man besluttet, at læseren ikke skal zoome for at læse. Man har tilpasset layoutet til skærmen. Det giver til gengæld behov for en del scrol´ning. Både vertikalt og horisontalt. Der vil nok gå en rum tid, før folk har vænnet sig helt til det.

Men fedt at se en udgiver, der faktisk satser på dette format med features, der udvider læseoplevelsen:

  1. Relevante sidehistorier, der løber oven over hovedhistorien og kan scrolles selvstændigt horisontalt
  2. Billedgallerier der har sine egne visuelle forløb
  3. Interaktive grafikker, der gør det muligt at gå rundt om og ind i de viste genstande.
  4. Databasebaserede grafikker, f.eks. over jordskælv i USA, der så ikke alene er opdaterede men også kan udforskes på en helt anden måde end en “flad” papirgrafik.

Der er nok at gå i gang med. Eksemplet fra Popular Mechanics fortæller dog også noget om de redaktionelle udfordringer:

Udtrykket “storybuilding” får virkelig en konkret og praktisk betydning her. Der bliver en enorm efterspørgsel efter journalistiske og grafiske folk, der kan planlægge og producere historier, der fungerer på så mange planer.

Det peger især i retning af de visuelle kompetencer som utrolig vigtige. Folk med både visioner og ideer og evner til at udfolde dem i samspil med andre vil blive efterspurgte. Det vil sige ikke bare snæver viden om fotos, video eller grafik – men forståelse for hvordan det hele bindes sammen i forståelige og interessante helheder.

Hvad stiller vi op med faktaboksen?

onsdag, 30. september 2009

Som journalister er vi opdraget til at skrive narrativt. Altså det vi kalder “historier”. Og så er der noget information, som er til overs i den forbindelse. Det lægger vi så – i bedste fald – ud som tilskudsinformation i faktabokse eller lignende.

Det fungerer fint på print: Det vi kalder “flere indgange” - det er godt, ved vi! Men på nettet fungerer det ikke nødvendigvis sådan. Eyetrack-tests på 3F viser, at læserne ikke ser faktaboksene, uanset om de ligger seperat til højre for artiklen eller integreres mere. Vi nok nødt til at strukturere tingene på en anden måde.

Det oplagte svar er at linke til denne helt specifikke information. Så kan de, der vil have den, tage den. Problemet kan så være, som svenske eyetrack-tests har vist, at mange netlæsere kun bevæger sig mellem homepage-niveau og artikelniveau. De færreste går længere ned! I så fald har vi som formidlere et problem, der ikke bliver løst via links.     

Problemet kan imidlertid vise sig at være endnu større: Hvad nu hvis vi vore brugere i virkeligheden er ude efter den mere faktabaserede information, som vi på skolebænken har lært at pakke ind i lækker, velformuleret prosa?

Så har vi et stort problem, som snakken om faktaboksene kun synliggør.

Den eneste måde at tage fat om det på kan være at gå på jagt efter en helt ny måde at skrive til nettet på, der bryder den klassiske journalistiske artikel op i forskellige elementer, der kompletterer hinanden og henviser til hinanden på en logisk måde. For eksempel, som Nils Ulrik Pedersen har foreslået, at dele materialet op i statisk information (der kan genbruges og linkes til i andre tilfælde) og dynamisk information (der kun er relevant i den konkrete situation).

Det afgørende er dog fortsat, om folk vil hoppe fra indholdselement til indholdselement via links – i bredden eller i dybden. Det ser ud til, at mange mindre rutinerede netbrugere endnu ikke er hopper så hjemmevant rundt på den måde – hverken i dybden eller bredden.

Men det kan medierne måske lære dem ved at være meget tydelige i den måde tekstelementerne struktureres på?

Erfaringer? 

Ovenstående tanker er en udløber af en diskussion på UPDATE-kurset Visuel journalistik på print og på net i går – foranlediget af et meget interessant oplæg fra webredaktør Susanne Fasting, 3F.