En ny undersøgelse fra Radius om forskellige faggruppers troværdighed mindede for nylig igen journaliststanden om, at den – stadig – ligger i bunden. Her sammen med ejendomsmæglere og politikere.
Det er ikke sjovt. Og mens formentlig også ejendomsmæglerne synes, de generelt gør et ret godt stykke arbejde – der bliver da trods alt solgt huse – er tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet, Bent Falbert, i et indlæg i Information ude i et forsøg på først en undsigelse og siden en mulig forklaring af resultaterne.
Det ender med, at han tilskriver borgernes dom over journalisterne:
- At deres sporadiske fejl og mangler altid fremhæves meget kraftigt
- At journalister altid fremstilles negativt på film
Der er nok mere i det end som så, hvilket udviklingschef på Berlingske, Pernille Tranberg, tirsdag var inde på i et interview med Mediawatch (kræver login). “Vi skal fortælle folk det, vi selv tager for givet: At journalistik er fundamentet i et demokratisk samfund”, siger hun og fremhæver uafhængigheden som helt centralt. Til forskel fra de mange andre aktører, der nu blander sig i koret i det, vi kalder den offentlige debat.
Medieredaktør Jacob Elkjær, Politiken, er inde på noget af det samme i en kommentar mandag, som jeg desværre ikke har fundet elektronisk og derfor ikke kan linke til.
Han foreslår, at medier og journalister i højere grad lytter og lærer af de sager, hvor journalistiske produkter og metoder kritiseres udefra – i stedet for at faget lukker sig om sig selv og prøver at feje kritik væk med en bemærkning om, at “det har de ikke forstand på”.
Jeg er helt enig. Netop åbenhed kan være en helt afgørende faktor i det lange seje træk, det kræver at ændre den evindelige bundplacering. Journalistik er ikke en hemmelig videnskab, men består af metoder, der i høj grad kan diskuteres og endevendes – også meget gerne med brugerne derude.
Vi taler efter min mening om en helt nødvendig kulturforandring på redaktionerne. En læsernes eller seernes redaktør gør det ikke alene. Ofte er der brug for, at chefredaktører og journalister ikke bare går ud og forklarer – men også lytter! Og går i dialog!
