Indlæg tagget med ‘twitter’

Curation: Overvågning, filtrering og…

torsdag, 26. august 2010

Jeg sidder og skriver om “curation” som en ny journalistisk opgave – ja måske ligefrem en ny rolle? Det er jeg personlig lidt i tvivl om på nuværende tidspunkt.

Jeg er stærkt inspireret af, hvad Robert Scoble siger om curation i denne samtale med Howard Rheingold. Scoble har tidligere blogget for Microsoft lever nu af at være skrive om teknologi for nørder verden over. Blandt andre sine godt 136.000 followers på Twitter.

I interviewet siger Scoble, at hans vigtigste funktion er at se mønstre i store mængder af information. Mønstre som andre ikke ser. Det kræver en både bred og dyb viden om det område, man dækker.

En anden vigtig opgave er at vurdere, hvad der ligger bag udsagn og samtaler på de sociale medier. Vurdering af folks troværdighed, og hvordan man skal forstå de ting, der bliver sagt. Det kræver et rigtig godt kildenet, og at man kender de pågældende kilders baggrund, interesser - og “passioner” som Scoble også påpeger.

Altsammen er det jo grundlæggende journalistisk arbejde, som vi  kender det. Det er stadig vigtigt, at man er åben for mange slags information, at man forholder sig til den og anvender sine journalistiske filtre på den.

Den nye udfordring er så måske at modtage så meget mere information, end en traditionel fagmedarbejder. Alt er trods alt meget lettere, hvis man kan nøjes med at forholde sig til en pressemeddelelse, der skal skrives om :-)

En “curators” opgave er så for sine læsere at filtrere denne information og give dem et billede af, hvad der I VIRKELIGHEDEN foregår, og så er vi jo straks på vej ud i noget snavs…

For virkeligheden er trods alt lettere at referere til, hvis den består af et par nidkært korrekt videregivne citater – end hvis vi taler om morgenens Twitter-samtale om et nyt Google-produkt.

Hvad der er fokus, vinkel og relevant information i en sådan historie må Scoble så vurdere, og hans troværdighed som afsender er afgørende for, om modtagerne tillægger “historien” værdi.

Det er spændende at snakke om, hvad den troværdighed så består af, og det bør vi gøre.

En enklere snak lige nu er at finde ud af, hvad vi skal kalde “curation” på dansk? Jeg spurgte på Twitter for et par uger siden, og Christian Schwarz Lausten foreslog “kuratering”.

Jeg er ikke helt tilfreds – vil gerne have noget mere dansk, hvis du forstår… har du et bud?

Eftertanke: Jeg fandt dette interessante blogindlæg af Robert Scoble: Kuratorens syv behov

#newsrw: Fra kiggere til “Readers Plus”

onsdag, 30. juni 2010

Under tre procent af de besøgende på nyhedssites og web-communities bidrager aktivt – og mange af dem som regel kun med ukvemsord! Kunne vi da bare få nogle flere til at bidrage positivt?

“Talk to them!”, lød det korte råd fra Samantha Shepherd , digital projects co-ordinator på Bournemouth Daily Echo, på konferencen NewsRewired i London i fredags.

Hun talte selv i begejstrede vendinger om  sine Readers Plus hjemme i Bournemouth. I modsætning til de såkaldte “lurkers”, der bare kigger, og “shouters”, der har travlt  med at fornærme alt og alle, er Readers Plus i følge Shepherd karakteriseret ved:

  • Pertentlighed: De påpeger straks fejl og uklarheder
  • Kritisk sans: De stiller konstant spørgsmål og ønsker uddybning
  • Snakkehoveder: De elsker at diskutere 
  • Newsagents: De fortæller os, hvad der foregår derude
  • Delivery boys: De hjælper os med at sprede vores budskaber
  • Brand Ambassadors: De er vores loyale støtter
  • Reporters: De hjælper os med at besvare komplekse spørgsmål og andre ting, vi ikke kan finde ud af

They make us part of their lives. They trust us to be fair, and if we haven´t been fair, they expect us to be honest about our mistakes. They don´t let us get away with being sloppy. They force us to be better at our jobs, to close the gap between them and us,

skriver hun i et indlæg om “Readers Plus”. I hendes øjne er én Reader+ lige så meget værd som 10 “lurkers”, så det er arbejdet værd at prøve at flytte dem.

Altså: “Talk to them!” Via Twitter, via Facebook, Flickr – og selvfølgelig via diverse debatfora.

Flickr: Publikum består af helt specifikke interessefællesskaber. Blandt andet landskabsfotografer. Hun vurderer, at 25% af de lokale Flickr-brugere er ”Readers Plus”.

Twitter: Omkring 20% af mediehusets Twitter-followers er nu Readers Plus, vurderer Samantha Shepherd.

Facebook: “The great untapped ressource!” 70.000 personer i Bournemouth er medlemmer af mediehusets Facebook-gruppe, og kommentarer og trafik fra Facebook er voldsomt stigende. Men endnu uden at nå Readers Plus-højder!

Twitter: Perfekt til netværks-bygning

onsdag, 23. juni 2010

Du får lige en case mere til projekt Journalistik i netværk. Den handler om Twitter, hvor jeg i flere omgange har talt med Didde Elnif, tidligere journalist på Ibis og nu project manager på New Media Days.

Twitter: Når netværket er lige ved hånden

Didde fortæller om sin brug af Twitter til netværks-bygning: Som journalist på Ibis, som en del af en gruppe frontløbere på nye medier og til i det hele taget at orientere sig om den sidste nye medieudvikling.

Eksemplet med Twitter illustrerer det rolle-skift, journalister må igennem, hvis de for alvor vil få nytte af netværksbygning: De må acceptere, at de ikke længere er gatekeeper og central person i netværket – men rykker ud i kanten af netværket.

Og det er måske i virkeligheden det allerbedste sted at være, som Jeff Jarvis skriver.

Godt nok er det endnu kun et lille mindretal af danskerne, der er aktive på Twitter. Men måske kan det alligevel være et nyttigt redskab for dig.  

Jeg er i de kommende dage i London til http://www.newsrewired.com/

Det bedste fra to verdener: Læs den grundige artikel – og følg med her-og-nu

torsdag, 14. januar 2010

Ekstra Bladet er godt i gang med at udforske, hvordan den hurtige strøm af nyheds-bidder via Twitter kan kombineres med andre former for dækning. For eksempel en helt almindelig opsamlende artikel…

Et eksempel på mulighederne kan du se i disse dage i Ekstra Bladets dækning af jordskælvet på Haiti. Temasiden på eb.dk er tilføjet en boks i højre side, hvor du kan læse alt, hvad folk kloden rundt lige nu skriver om Haiti på Twitter. Altså et åbent vindue til verden lige nu – med fokus på den tragiske begivenhed i den fattige ø-stat.    

Ekstra Bladet fører via featuren Twitter Badges alle tweets tac´et med  ”Haiti” over i boksen. På den måde kan du som læser i fredelige Danmark følge med i, dels hvad folk i katastrofeområdet oplever og beskriver – og hvad alle mulige andre verden over føler og kommenterer på. En helt tredje kategori af tweets indeholder links til relevante artikler og andet  webmateriale.

Er det ikke fedt? Et konkret eksempel på at Twitter ikke bare er en klam mode-fidus men et uhyre relevant redskab for alle mediehuse, som vil samle og videregive her-og-nu-information. Og hvem vil ikke gerne det?

På den måde, Ekstra Bladet gør det, kan du både få den journalistisk bearbejdede artikel om jordskælvets konsekvenser – og udviklingen lige nu. Journalistik i udbrud…

Det var egentlig noget andet, jeg skulle snakke med Ekstra Bladets Lars K. Jensen om, da han henleder min opmærksomhed på nyskabelsen, der også tidligere er afprøvet under blandt andet dækningen af retssagen mod Stein Bagger.

Det er et billede på, at de gode folk på Ekstra Bladet hele tiden tester redskaber af og afprøver dem i den journalistiske dækning. Fungerer det? Ikke altid fuldstændig – men der er erfaringer at tage med videre. Og pludselig – som i eksemplet nævnt ovenfor – ja, så har du en udvidelse af de journalistiske muligheder, som virkelig tilføjer noget ekstra.

For dig der ønsker at afprøve Twitter Badges: Du kan finde den i bunden af Twitters hjemmeside under ”Goodies”. Der er to hoved-måder at screene Twitter på: Enten at hente alle tweets ind fra en bestemt bruger (f.eks. en bestemt anerkendt reporter på åstedet) eller som i det nævnte tilfælde at søge efter tweets med et bestemt tac (som her “Haiti”).

Som sagt: Stor tak til Lars K. Jensen for informationer om denne måde at bruge Twitter på. Hold øje med hans blog Medieblogger, hvor han skriver om mange af fornyelserne og eksperimenterne på eb.dk.

(OBS: Artiklen er redigeret d. 14.1.2010)

Nyhedernes økosystem: Hurtigere men mere overfladisk information

tirsdag, 12. januar 2010

Det nye digitale “økosystem” for nyheder fører til en hurtigere men mere overfladisk journalistisk dækning, i høj grad styret af de officielle kilder.

Det er den ret nedslående konklusion på en undersøgelse gennemført af Project for Excellence in Journalism i den amerikanske storby Baltimore en uge i slutningen af juli 2009.

Undersøgelsen tegner et billede af det skift, der på mange måder er sket i mediebilledet overalt. I Baltimore var dagbladet Baltimore Sun stort set enerådende. Den aktuelle undersøgelse identificerer hele 53 aktører i dette lokale network of news media. Fra enmands-blogs over talk radio til alternative nyheds-websites.

Det viser sig dog, at 95% af alle nyhedshistorier stadig kommer fra de raditionelle medier – især dagblade. Samtidig viser undersøgelsen at Baltimore Sun, der som alle amerikanske aviser har skåret kraftigt i bemandingen, producerede en tredjedel færre historier end i en tilsvarende uge i 1999.

Der er mange andre interessante konklusioner fra undersøgelsen. Den vigtigste synes jeg er, at  et sådant økosystem med mange aktører ikke nødvendigvis fører til en større mangfoldighed i tilgangen til de vigtigste lokale historier.  

Nok anvendes nye hurtige kanaler som Twitter og blogs i stor stil – men først og fremmest som varslingskanaler og til at sende nyheder videre. 83% af historierne gennemgået af PEJ indeholdt ingen ny information overhovedet.

Læg så til at 63% af alle indslag om seks større historier i perioden blot videreformidlede synspunkter fra offentlige myndigheder, mens kun 14% havde selvstændige journalistiske vinkler. Det fører frem til denne skarpe konklusion i rapporten fra PEJ:

As news is posted faster, often with little enterprise reporting added, the official version of events is becoming more important.

Hurtigheden har i følge undersøgelsen andre effekter, som redaktionerne endnu ikke har procedurer til at tage højde for:

  • Normale regler for citat og kreditering overtrædes igen og igen.
  • Der linkes ofte i farten til forældede versioner af nyhedshistorier.

Jeg har i forbindelse med en opgave i projektet Digital Urban Living  fundet nogle af de samme tendenser i dansk online-journalistik.

Danske medier er nok ikke helst så tilbøjelige til at læne sig op ad myndigheds-kilder som de amerikanske. Men tilbøjeligheden til at gå videre med en bestemt formulering af nyheden – og nøjes med at gå efter citater – er til gengæld ret fremherskende.

Poynter´s Bill Mitchell foreslår i en kommentar til undersøgelsen, at redaktionerne udvikler det, han kalder Next Step Journalism - altså hvordan man verificerer, perspektiverer og i det hele taget giver mening til de hurtige nyheder.

Dyk selv ned i materialet – og giv dit eget bud: Hvad finder du interessant – og hvad kan vi gøre ved det?

Undersøgelsen omtaler i øvrigt også nogle interessante eksempler, der undtagelsesvis demonstrerer, hvordan de nye medier i omtalte økosystem kan supplere og hjælpe hinanden – til bogernes bedste. De eksempler vil jeg omtale i en senere post.

Mellemmandens nedtur

fredag, 7. august 2009

DR´s Olav Skaaning Andersen beklager sig i lange baner i Jyllands-Posten i går (6. august) over, at kilderne nu henvender sig direkte til publikum i stedet for som tidligere at gøre det via journalister og medier. (se omtale på journalisten.dk. Jeg har ikke kunnet finde et link til selve indlægget.)

(Opdatering: Her er et direkte link til indlægget. Tak til Olav Skaaning Andersen)

Det er tankevækkende læsning. Naturligvis er det irriterende for medier som DR, at de nu ikke længere har monopol på adgangen til ellers svært tilgængelige folk som Lance Armstrong og Lars Løkke.

Men at det skulle være et demokratisk problem i sig selv, har jeg svært ved at se. Nu kan folk snakke direkte med politikerne på Twitter eller “opsamlingcentraler” som Folketwinget. Det er da en styrkelse af demokratiet, Olav Skaaning!

Det samme kan man næsten sige på sportsområdet. Mens sports-koncernerne (de tidligere klubber) i stigende grad lukker af for pressen og vil styre mere og mere via egne kanaler, begynder sportsfolkene så selv at kommunikere via blogs, twitter og andet. Det er da godt for  (sports)demokratiet.

Samtidig kan det godt være skidt for medie-forretningen. I USA beklager sportsredaktioner sig aktuelt over, at sportsstjernerne i stigende grad twitter om stort og småt - alt det, medierne plejer at gøre journalistik ud af.

Vi (journalister) skal stadig have mulighed for at stille de kritiske spørgsmål, skriver Olav Skaaning Andersen i Jyllands-Posten. Jamen, det er der da ingen, der forhindrer jer i, tænker jeg. Brug lidt mindre tid på mikrofonholderi og lidt mere på kritisk tænkning!

Og hvis I nu ikke skulle have tid til at stille de kritiske spørgsmål – jamen så er det da godt, at borgerne  har fået mulighed for at gøre det!