Indlæg tagget med ‘State of the News Media’

Megatrend 5: Særinteresser betaler i stigende grad

mandag, 12. april 2010

Mens de klassiske medier kæmper for overlevelsen, bliver der mere plads til andre mediespillere, der har andre interesser end bare at oplyse folk. De publicistiske medier må overveje deres forhold til dem, opfordrer forfatterne bag årsrapporten State of the News Media 2010.

Den voksende underskov af nye medieaktører med alle mulige smukke og mindre smukke begrundelser for at finansiere journalistik er måske nok endnu et særligt amerikansk fænomen. Men vi ser det komme i Danmark også: Redaktionerne er klemt på pengepungen og søger utraditionelle løsninger.

1. Flere forskellige fonde tilbyder at finansiere undersøgende journalistik. De fleste har ikke andet end godt i sinde, men alligevel kan almindelig journalistisk agtpågivenhed anbefales.

2. Mediehuse aftager i stigende grad specialiceret stof fra eksterne leverandører, i takt med at det bliver stadig vanskeligere selv at opretholde en stor stab af fagmedarbejdere. Eksempelvis bringer Jyllands-Posten stof produceret af Landbrugsavisen.

3. Endelig er det med baggrund i de færre journalistiske kræfter fristende for nyhedsmedierne selv at lægge navn til nyheder – og så linke til specialsites, der i første omgang “havde historien” uden at tage selvstændigt stilling til de motiver, der kan ligge bag publicering på de pågældende sites. 

Rapporten nævner åbenhed som en afgørende faktor i dette spil: Er nyhedsmedierne åbne om deres eventuelle donorer og både egne og giveres motiver?

Og i næste omgang: Gør de sig tanker om, hvor grænsen går i retning af at samarbejde med organisationer og virksomheder? Det er nyhedsmediernes vigtigste aktiv, troværdigheden, der er på spil.

Tags:, ,
Gemt i Ikke kategoriseret | Ingen kommentarer »

Megatrend 4: Hurtige nyheder giver øget magt til kilder

fredag, 9. april 2010

Web first er ikke længere bare et slagord men en realitet. Det betyder stærkt fokus på hurtige nyheder og versionering til flere platforme. Det betyder i sidste ende øget magt til de organisationer og virksomheder, der prøver at sælge nyheder til redaktionerne.

Det er en af de centrale medietrends i rapporten State of the News Media 2010.

Stadig tyndere bemandede redaktioner bruger stadig mere tid på at producere “first accounts” – altså hurtige nyheder – og at få dem spredt på forskellige platforme, og konsekvenserne er, vurderer rapporten, at

This is focusing more time on disseminating information and somewhat less on gathering it, making news people more reactive and less proactive.

Det er også mit indtryk efter at have fulgt strømmen af nyheder på de største danske nyhedssites i nogle uge i slutningen af 2009 i forbindelse med projektet Digital Urban Living (resultatet er netop udgivet i rapporten E-publicering, der kan downloades fra sitet):

Der er hård kamp, nærmest på sekunder, om at komme først med nyhedEN. Men når først den er ude i den form, man nu har fundet passende, så står den ofte uantastet. Der ofres sjældent tid på at søge bekræftelse, dokumentation eller nye vinkler.

Kræfterne bruges i stedet på at søge kommentarer til det allerede udsendte, og der kan så nærmest ad bagvejen – når en kilde anfægter eller perspektiverer den fremsatte nyhedspåstand - fremkomme andre vinkler på sagen.

Det kan få store konsekvenser, som vi også har set i talrige tilfælde. Tag sagen med den københavnske skole, der tillod sig at holde møder kun for de tosprogede mødre. Det gav en masse hurtige politiker-kommentarer, bl.a. fra SF´s Villy Søvndal, uden at de egentlig vidste ret meget om sagen.

Det giver begrebet revolver-journalistik en helt ny mening: Her skydes virkelig fra hoften. Sådan er det naturligvis ikke i alle tilfælde, men tendensen er klar nok.

Som nævnt trækker den amerikanske rapport en anden tendens frem: At de såkaldte “newsmakers” – altså organisationer, virksomheder og andre ophavsmænd til nyheder – får mere magt i et sådant hurtigt miljø, hvor der skydes nyheder af først og (i bedste fald) spørges bagefter.

Det virker som om, de danske redaktioner endnu ikke har forholdt sig særlig meget til de problemer, som den øgede fokus på hurtighed fører med sig.

Tags:, , , , ,
Gemt i Ikke kategoriseret | Ingen kommentarer »

Megatrend 3: Færre nyheder – mere opinion

torsdag, 8. april 2010

Nyhedsmedierne fylder stadig mere – men balancen mellem nyheder og opinion er under forandring. meningsstoffet fylder stadig mere, mens det egentlige nyhedsbillede bliver smallere.

Det er en af seks hovedtrends i årsrapporten over amerikansk journalistik, State of the News Media 2010. Konklusionen lyder:

Quantitatively, argument rather than expanding information is the growing share of media people are exposed to today.

Underforstået: Det er noget skidt, at nyhedsbilledet bliver smallere, mens de journalistiske kræfter i stigende grad anvendes på at kommentere, analysere og diskutere de færre nyheds-enheder.

Jeg er sådan set enig – men der er alligevel en vigtig pointe, der dokumenteres et andet sted i den amerikanske rapport: I en underliggende interview-undersøgelse siger 70% af amerikanerne, at de føler sig “overwhelmed” i højere grad end informeret af mængden af nyheder og information, de ser.

Den overvældethed kan blandt andet skyldes, at mediebrugerne ikke aner, hvad de skal stille op med de store mængder af information, de bliver udsat for. It´s news – but so what?

Jeg tror, at mange har behov for at få kørt nyhedsstoffet igennem et holdnings- eller analysefilter, der kan hjælpe dem med at finde ud af, hvad de skal mene, og hvad det betyder for dem: Er det her gode nyheder eller dårlige nyheder?

Jeg tror, medierne i årevis har fornægtet et væsentligt behov hos modtagerne om at få hjælp til at fordøje de rå nyheder.  

Spørgsmålet er så, hvordan man gør det på en begavet måde. Fagbladet Journalisten beskrev fornylig, hvordan nye amerikanske medier som Huffington Post og Talking Point Memo har gjort op med det klassiske journalistiske ideal om tilstræbt objektivitet og tager tydeligere standpunkt i den journalistiske dækning?

Er det vejen at gå? Njaaa, det er nok ikke så ligetil endda – set i lyset af at samme undersøgelse som nævnt ovenfor viste, at 72% af amerikanerne føler, at deres nyheder er inficeret af holdninger.

Overført til danske forhold: Er det rigtigt set af Tøger Seidenfaden at føre Politiken fra “newspaper” til “viewspaper”?

Det kan muligvis gøres uden at miste troværdighed. Men det ikke den vigtigste faktor. Jeg vil her pege på to andre og vigtigere håndtag:

  1. Der er behov for, at medierne udvikler analyse- og meningsstoffet. Også den type stof kræver grundigt forarbejde og overvejelser omkring både indhold og form.
  2. Og måske allervigtigst: Medierne må i stigende grad tilbyde brugerne at gå ind i stoffet – med kommentarer til artikler, med mulighed for at dele og diskutere historierne på Facebook og andre sted og i det hele taget med hjælp til at udforske og overveje informationerne ud fra egen hverdag og perspektiv.

Tags:, , , , , , , ,
Gemt i Ikke kategoriseret | Ingen kommentarer »

Megatrend 2: Mangel på redaktionel kraft i de nye medier

onsdag, 31. marts 2010

Den anden klare tendens for den nærmeste medie-fremtid, i følge State of the News Media 2010, er at selv de stærkeste af de nye online-medier har en mget begrænste redaktionel produktion.

Det er altså stadig “de gamle” medier, der trækker læsset. Også selv om samme rapport konkluderer, at hvert tredje amerikanske journalist-job er forsundet i de senere år.

Så hvis man tror, at der er nye medier på vej i stedet for de gamle, der må bukke under, så er det måske rigtigt nok – men i den bevægelse bliver den fælles nyhedsdagsorden nødvendigvis betydelig smallere.

Hvad kan man så gøre ved det? Dagbladene og de store elektroniske medier vil sikkert argumentere for, at mediestøtten af den grund må opretholdes og helst udbygges – og gives til dem, der bevisligt producerer nyhederne. Altså selvsamme dagblade m.fl.

Andre er i fuld gang med at se sig om efter andre mere bæredygtige løsninger. Der er sådan set masser af mulige kilder til indtægter i forbindelse med nyhedsproduktion, men de færreste mediehuse er rigtig begyndt at undersøge dem endnu. Tabet af annoncekroner gør åbenbart ikke ondt nok endnu.

Og så er der vel – som altid – en tredje vej: Måske er der muligheder i et samspil mellem de gamle og de nye: Nogle er gode til at producere indhold, men har svært ved at finde modtagere. Og vice versa. Det lyder næsten for godt til at være sandt :-)

Tags:,
Gemt i Ikke kategoriseret | Ingen kommentarer »

Megatrend 1: Snart slut med journalistik i pakker

mandag, 29. marts 2010

Amerikansk journalistiks årsopgørelse er netop udgivet. State of the News Media 2010. Her er masser af tal for medieforbrug og journalistikkens generelle tilstand i 2009 samt meget interessante forudsigelser for 2010.

Blandt andet indeholder rapporten 6 hovedtendenser, der i stigende grad vil præge medierne det næste år. De kommende dage vil jeg beskrive og kommentere dem fra en dansk synsvinkel.

Den første vurderer forfatterne, kommer til at ændre både journalistikkens økonomi og kultur. Medierne har traditionelt udgivet pakkeløsninger med mange forskellige historier til mange forskellige målgrupper. Hovedindtægterne kom fra én “social transaktion” – salg af annoncer for ejendomme, biler, modetøj osv. – og de finansierede den journalistiske overvågning af samfundslivet.

Meget er under forandring. Mediebrugerne er i stadig mindre grad optaget af den fulde nyhedspakke og hopper i stigende grad fra website til website alt efter hvem der har den interessante historie. Om det så er emnet, dækningen af en konkret begivenhed eller bare den gode historie, der trækker.

Når alle ved, at hver historie kun har en snæver målgruppe, bliver det stadig sværere for mediehusene at sælge den samlede mængde af “eyeballs” – alle de der interesserer sig for den samlede pakke kaldet “Jyllands-Posten” eller “Berlingske Tidende” – til en høj pris.

When revenue is more closely tied to each story, what is the rationale for covering civic news that is consequential but has only limited interest?

Spørges der i rapporten. Det kan altså betyde begyndelsen til enden for “public service for private money”: Når økonomien i stigende grad knytter sig til den enkelte historie, vil det uundgåeligt få konsekvenser for de journalistiske overvejelser:

Hvilke historier kan det betale sig at lave? Skal man prioritere de historier med størst konsekvenser for samfundslivet generelt? Eller er det bedre efter de historier, der kan trække flest hits her-og-nu?

Konsekvenserne kan vi også betragte herhjemme: Selv de tre store klassiske omnibusaviser prioriterer klart historier, som netop deres snævre målgrupper forventes at blive glade for.

Og ind i mellem trækkes den så langt ud, at se selv dygtige journalister bringes i en slem kattepine: En velrenommeret DR-medarbejder lod “jetset-dronningen” sno sig om sin lillefinger for åben skærm i et aftenprogram med høj journalistisk cigarføring. Bare et enkelt symptom på, hvad alle journalister må forberede sig på. At de kommer under betydeligt pres – selv fra egen redaktionsledelse.

Hvordan kan journalistikken finde sine ben i en verden med så stort pres for at sikre fuld dækning af det mest populære?

Tags:, , , ,
Gemt i Ikke kategoriseret | Ingen kommentarer »