Sportsjournalistik: Er tiden som mellemand ved at rinde ud?

“Alle Bayern-supportere læser vores hjemmeside. Her forklares alt!”

Pressechef Markus Hörwick, FC Bayern München, er chef for et medie-imperium, der udgiver alt om klubben på talrige medier: FCB.tv, den  officielle hjemmeside, på Twitter osv.

Det var imponerende brugertal, Markus Hörwick kunne fremvise på konferencen Kamp om sporten på nettet (afholdt af UPDATE d. 29. august).  Tallene bekræftede, at de traditionelle medier bestemt ikke længere er alene som formidler af nyheder om sportsklubberne, deres spillere og andre aktører i eliteidræts-verdenen.

Et andet eksempel gav den svenske journalist Markus Hankins, som er stifter af Baraben.com, fansite for fodboldklubben IFK Göteborg. Med 100.000 unikke brugere om måneden har sitet taget en solid bid af mediekagen – som der dermed bliver lidt mindre af til f.eks. Göteborgs-PostenAftonbladet og andre klassiske aktører.

Det er en verdensomspændende udvikling:

Teams, leagues, associations, athletes and agents are all increasingly bypassing journalists and using digital tools to communicate directly with fans,

skriver Jason Fry i en artikel på poynter.org: Rules of the game change as sports journalists compete against teams they cover.

Her beskriver han, hvordan eksempelvis ejeren af Dallas Maverics, Mark Cuban, nu kun søger samarbejde med tv- og  avisjournalister, fordi de når den del af hans publikum, han ikke selv når online. I takt med at han selv når en større og større del af sit publikum via egne online-medier, bliver interessen for dækning fra de klassiske medier mindre og mindre.

Samtidig bliver idrætsfolkenes egen kommunikation via sociale medier mere og mere omfattende. Nye generationer af eliteudøvere, som har været på Twitter i årevis, søger naturligt kontakt direkte med deres fans.

When teams are publishers, and athletes can speak directly to fans, the cost-benefit analysis of opening locker rooms to journalists changes. Like all middlemen in the digital world, they´re endangered,

skriver Jason Fry.

Hvad skal sportsjournalisterne så gøre? Ja, begynde at overveje, hvordan man kan tilføje værdi på andre områder end blot at videregive de nyheder, som klubber og aktører stadig er interesserede i at give fra sig. F.eks. via undersøgende journalistik, analytikere eller som kuratorer af de oceaner af vurderinger og kommentarer, der flyder rundt på de sociale medier. Der vil formentlig fortsat være nok at gøre. Bare ikke som mellemmænd.

Fra net til papir til fortsat samtale på bloggen…

Endelig blev der tid til at se tilbage på konferencen Kamp om sporten på nettet, som Update 29. august stod bag sammen med Danske Sportsjournalister. Du kan i løbet af de kommende dage læse om nogle af de mest interessante vinkler på konferencen.

Journalist David Conn fra The Guardian gav en interessant vinkel på, hvordan den tværmediale journalist tænker og arbejder. Han laver noget så originalt som undersøgende sportsjournalistik. Går især bag kulisserne i engelsk og international fodbold og fokuserer på, hvordan pengene styrer meget af det, der foregår. Og skriver til såvel online, print som bloggen Inside Sport.

Tag f.eks. artiklen Carlos Tevez: The billionaires fight over his ownership revealed. Den er først publiceret på The Guardians hjemmeside d. 23. august kl. 22.30. Derefter er den bragt i papiravisen dagen efter. Og samme dag, d. 24. august, har David Conn skrevet den igennem igen og har lagt den på bloggen.

Så kunne det være slut – men er det langtfra. Det strømmer så ind med kommentarer. Nogle leverer indsigtsfulde supplerende bidrag, mens andre er mere holdningsprægede – indimellem aggressive angreb på Conns person.

Efter de første cirka 40 kommentarer kommer David Conn på banen igen og indleder et længere indlæg med

Thank you very much for all the comments on this article – much appreciated,

og går så videre med yderligere argumentation og dokumentation på nogle af de emner, læserne har rejst.

Herefter fortsætter kommentarerne med at skylle ind – ind i mellem med korte indspil fra Conn igen. Som supplement skal naturligvis nævnes, at en parallel samtale kører på Twitter, hvor David Conn også har lagt et link til artiklen i en tweet til sine godt 18.700 followers.

En artikel er altså ikke bare et færdigt take-it-or-leave-it-produkt, men i stedet starten på en samtale, hvor den indsigtsfulde sportsjournalist kan gå ind med bidrag, når han/hun ser en værdi i det.

På konferencen erkendte David Conn, at det kan være svært at abstrahere fra de såkaldte “keyboard warriors”, der med stærkt fornærmende og negative indlæg forpester debatklimaet.

“Jeg prøver ikke at lade mig påvirke af dem. Jeg skal holde fast i at tænke, at deres indlæg ikke er udtryk for en generel brev kritik mod min person!”

David Conn lagde i stedet vægt på, at han bliver nødt til at gå ind i debatten, da hans “tilstedeværelse” er med til at civilisere hele tonen i debatten.

“Vi har på The Guardian fundet ud af, at hvis vi selv går ind i diskussionerne, så bliver debatniveauet straks bedre. Det er som om, at folk lægger mærke til, at vi er der og tænker, “nu må vi hellere opføre os ordentligt!”"

David Conn understregede, at han i sine svar prøver at være faktuel og tilføje ny information, så der ikke går selvsving i det, og han kommer til at virke, som om han bare vil have ret!

Bold.dk: Store resultater med små midler

I en slidt trappeopgang i Gothersgade i København ligger en af landets mest effektive web-redaktioner. Med en stab på tre fuldtids redaktionelle medarbejdere driver fodboldsitet bold.dk godt 47 millioner sidevisninger om måneden. Cirka det samme som Politiken. (FDIM-tal, maj 2011)

De er skøre, de fodboldfans – eller også er det bare usædvanlig godt gået af folkene bag bold.dk!

Ifølge direktør Denis Larsen ligger der ingen smart fidus eller unik strategi bag succes´en. Det er ren flid.

Når de tre journalister knokler på kontoret i Gothersgade i dagtimerne – og deres freelance-afløsere om aftenen – sprøjter der gennemsnitligt 2,7 artikler ud i timen.

Det giver cirka 60 nyheder om dagen. Når fodboldfans går ind på bold.dk på et hvilket som helst tidspunkt på dagen, er der altid nyt. Og det er let at få overblik over stoffet. Overskrifterne er små og helt ens i størrelsen. Og de bringes i én vertikal liste med de nyeste historier øverst – om det så er en historie om landsholdet eller Avarta fra 2. division.

136 læste artikler om måneden

Mens andre medier gør alle mulige krumspring for at lokke brugerne til at klikke mest muligt, holder bold.dk fast i en ”konservativ” journalistisk strategi:

  • Overskriften skal fortælle, hvad historien handler om
  • Hele historien skal fortælles i samme artikel
  • Ingen jagt på saftige privatlivs-historier. Det er fodbold, det handler om!

”Don Ø´s drukture interesserer os ikke journalistisk. Vores læsere synes måske nok, det er interessant, men for os skal det have en fodboldmæssig relevans, før vi skriver om det,” siger Denis Larsen.

Det giver åbenbart trofaste og aktive brugere, for bold.dk´s 344.000 unikke danske brugere er gennemsnitligt inde på sitet 21 gange på en måned – altså næsten en gang om dagen. Og de klikker i gennemsnit 136 gange om måneden på en bold.dk-artikel.

Det er en loyalitet, mange mediehuses webredaktører ville give deres højre arm for at opnå. Eksempelvis har Berlingskes og BT´s sportssite sporten.dk 35 sidevisninger pr. bruger pr.måned.

Hjemmebygget CMS: Et fantastisk styringsredskab

Omdrejningspunktet for bold.dk er et hjemmebygget CMS. Det er styringsredskabet, der holder redaktionens produktivitet oppe. Her kan strømmen af bold.dk´s egne nyheder følges nøje, bl.a. vurderet på:

  • Produktivitet: Holder snittet på over to artikler i timen?
  • Egenhistorier: Hver femte af de 60 daglige historier skal helst være egne nyheder – altså nyheder der er blevet til via en selvstændig journalistisk indsats
  • Mundtlige kilder: Bold.dk prioriterer at bringe citater via egen-interview i så mange historier som muligt
  • Læsertal: Alle kan løbende se, hvor meget de enkelte historier bliver læst. F.eks. blev en citathistorie om FC Københavns Dame N´Doye mulige klubskifte læst af 11.000 på godt to timer.

Desuden er CMS´et et fantastisk styringsredskab til, at journalisterne kan holde en bred dækning af fodboldklubberne. Man kan se, hvornår den sidste artikel om f.eks. AaB har været bragt – og når det er 14 dage siden den sidste, er det måske tid til en runde til kilderne i klubben.

”Vi har bygget organisationen op for at kunne være effektive. Der er hele tiden nok at gøre.”

Endelig hjælper CMS´et redaktionen med at holde overblik over den kolossale strøm af fodbold-nyheder fra ind- og udland. De dukker dels op via en række sites, bold.dk har valgt at følge. Og dels via nøgleord, der sender nyheder på eksotiske sprog ind på redaktionens radar. Denne overvågning kaster masser af historier af sig. 80% af dagens produktion her citathistorier.

Altså holder bold.dk et snit på cirka 20%  egenproducerede nyheder – et tal man er meget stolte af på bold.dk. Direktør Denis Larsen vurderer, at andelen af egne historier er lavere på de etablerede medier.

”Vi kan jo se, hvor historierne kommer fra. Og ofte kniber det for de store medier at citere kilderne. Så det, der ligner egen-historier, er det ikke altid!”

Denis Larsen er i det hele taget stærkt kritisk over for de etablerede medier, som han mener bruger deres statsstøttede monopolstatus til at skabe sig selv urimelige konkurrencefordele på nettet.

Dansk Journalistforbund ser på bold.dk med stor skepsis, da DJ ikke har overenskomst med den lille virksomhed. Og de tre journalister er heller ikke medlem af organisationen Danske Sportsjournalister.

Om registrering, sociale medier osv.

Bold.dk arbejder som mange andre medier på at knytte brugerne tættere til sig. For at kunne kommentere på artikler og deltage i debatten i øvrigt skal man registrere sig som bruger. Og det er også nødvendigt, hvis man vil modtage besked om særlige kategorier af nyheder, for eksempel om ens favorit-klub eller –spiller.

Denis Larsen erkender, at antallet af registrerede brugere er forholdsvis beskedent. Der har ikke været grund nok til, at  de skulle gøre det, mener han.

Debatten på bold.dk er forholdsvis blomstrende, men den drives hovedsagelig af en hård kerne af meget aktivt diskuterende folk.

Bold.dk holder også fanen højt på de mest almindelige sociale medier. På Facebook holder 8400 fans kontakten, og 40-50 deltager løbende i de samtaler, redaktionen forsøger at sætte i gang.

Twitter bruges hovedsagelig til at sende links ud til nyheder. 458 følger bold.dk her.

Økonomi: Svært at ekspandere

Bold.dk er i dag en solid og overskudsgivende forretning. Men igen: Først og fremmest på grund af den strømlinede og effektive redaktionelle maskine.

Pengene tjenes meget traditionelt på bannerannoncer. Og Denis Larsen ser ikke den store mulighed for at skabe nye store indtægtsstrømme.  Måske kan shop-aktiviteter give noget. Og spil er også en fremtidsmulighed. Men Indtil videre er vækstmulighederne begrænsede.

Siden 2009 har bold.dk fået cirka 15% flere brugere, men Denis Larsen erkender, at der er en grænse for antallet af danske fodboldfans.

Selvom han via de såkaldte cookies kan se, at der også er mange udenlandske brugere af bold.dk, er det svært for alvor på den baggrund at skabe store nye indtægter.

Han ser også begrænsede muligheder i nabolandene, hvor der alle steder er rigtig store etablerede spillere, når det gælder fodboldnyheder. Derfor har folkene bag bold.dk i stedet investeret i et fodboldsite i Kenya, kenyanfootie.com, som ser ud som en forretning med muligheder.

Fyringerne i OB: Strålende eksempel på den nye journalistik

Nyheden om fyringen af hele topledelsen i den fynske fodboldklub OB dominerede de danske nyhedssites i går,. Dækningen over hele spektret af danske nyhedsredaktioner viser, hvor meget der er sket med nyhedsjournalistikken i de senere år, hvor det nu er web-first, der hersker.

  1. Hurtighed: Med få minutters mellemrum var nyheden om fyringerne topnyhed på stort set alle sites.
  2. Nyhedsbuffet: Nils Ulrik Pedersens udtryk for en bred vifte af kilder/vinkler kom for alvor til udtryk. Ritzau førte an i en geværsalve af kommentarer fra både direkte involverede og iagttagere og kommentatorer. De fleste med indsigt og perspektiv på nyheden.
  3. Dialog: Flere medier var hurtigt ude med at involvere brugerne. Jyllands-Posten havde f.eks. allerede 11.11 – under en time efter at selve nyheden var ude – en “Ordet er dit” med spørgsmålet: Er OB´s fyringer et godt træk? Og hvad det har ført med sig af fine kommentarer, kan man selv læse her.   
  4. Samtalen tilbage til journalistikken: Allerede inden da – kl. 11.06 – havde Ekstra Bladet fulgt debatten blandt OB´s fans og kunne i en særskilt artikel: OB-fans jubler over fyringer.
  5. Analyse:  Ekstra Bladet var i det hele taget hurtigt ude med en meget bred dækning og havde allerede 11.32 en analyse fra sportschef Allan Olsen.
  6. Dokumentation og baggrund: Fyens Stiftstidende var ikke helt så hurtigt ude som JP og Ekstra Bladet og klarede sig først igennem hovedsagelig på Ritzaus gode benarbejde. Men 11.33 kunne man læse pressemeddelelsen fra OB, og 20 minutter senere kom et lille fint portræt af OB´s stærke mand.

Resten af dagen sprøjtede nyhedssites´ene mange flere historier ud om nyheden og baggrunden for den. De her omtalte eksempler var på inden for halvanden time efter offentliggørelsen – og gav altså både brugerne indsigt og tilbød mulighed for inddragelse.

Det er da fagre nye verden!

(Ovenstående skriw blev til på baggrund af en inspirerende snak med Nils Ulrik Pedersen her til formiddag. Nils Ulrik fulgte nyhedsflowet i går og havde samlet de mange gode eksempler.)  

FIFA vil selv producere fodbold-tv

Medierne bliver presset af organisationer og virksomheder, som selv bliver medieudbydere. Eksempelvis i sportens verden, hvor  idrættens organisationer selv udgiver nyheder – i direkte konkurrence med medierne.

På konferencen VM og fodbold i Afrika satte DR´s Henrik Lineker fokus på problematikken i en debat om sportsjournalisters arbejdsmetoder.

“Fodboldens organisationer bliver også selv medieproducenter.  I leverer selv en masse ud. Overtager I mere og mere? Vil I have styr på det, I sender ud – og så må vi journalister gå ad bagvejen for at få noget,” lød spørgsmålet til DBU´s kommunikationschef Lars Behrendt.

Han svarede, at DBU ikke ønsker at konkurrere med medierne, men lægger information og nyheder på hjemmesiden med henblik på at betjene de medier, der ikke er med på pressemøder eller deltager i rejser med landsholdene.

Lars Behrendt oplyste også, at DBU hvde fået en henvendelse fra FIFA, som havde bedt om, at et filmhold kunne følge det danske landshold overalt under VM i Sydafrika. Der havde været en længere dialog med fodboldforbundene om det.

DBU har i følge Lars Behrendt svaret, at FIFA´s filmhold ikke kan få lov til at bo på det samme hotel som det danske landshold og heller ikke kan rejse sammen med holdet. ”FIFA-tv” må generelt nøjes med at få de samme informationer og muligheder for optagelser som alle andre tv-stationer.

Eksemplet viser dog, at fodboldens organisationer er opmærksom på mulighederne i selv at producere og udgive nyheder og reportager – som mange fodboldklubber i øvrigt allerede er begyndt at gøre via hjemmesider og sågar egne tv-stationer.

Fodboldjournalister skal være partnere

Det kommende VM i Sydafrika var i sidste uge i centrum på Update-konferencen Fodbold og VM i Afrika, men vilkårene for sportsjournalistikken også sat på dagsordenen – og der udspillede sig meget interessante diskussioner, hvoraf flere vil blive behandlet her på bloggen i de kommende dage.

En vigtig diskussion handlede om sportsjournalisters arbejdsmetoder – og hvorvidt kampen om de hurtige nyheder på nettet fører til, at journalisterne for ofte skærer et hjørne af og lægger navn til historier, der ikke holder vand.

Journalist Frits Ahlstrøm, som er tidligere pressechef i UEFA, nævnte en række eksempler, hvor han mente danske sportsjournalister var gået for langt, og opfordrede generelt til, at journalisterne ser sig som partnere i stedet for modparter til sportens aktører, især klubber og spillere.

“Er det fordi, I synes, sportsdækningen er for negativ? Er det det, der får jer til at skrue bissen på”, lød spørgsmålet fra en af de tilstedeværende 60 sportsjournalister.

Det betyder ikke nødvendigvis, at man skal være enige om alting. Det er man heller ikke nødvendigvis i hjemme i familien. man må godt være kritisk. Men i risikerer at brænde nogle broer,

advarede Frits Ahlstrøm.

Landstræner Morten Olsen sad med i panelet. Han sagde også, at han accepterer kritisk journalistik, men nævnte flere eksempler, hvor han mente, at der decideret var tale om manipulation.

Diskussionen afspejlede et komplekst samvirke mellem journalister og kilder. Et samvirke, hvor der er forskellige forventninger til, i hvor høj grad journalisterne skal indgå i en form for samspil med fodboldens verden – og for eksempel skal indgå i aftaler om, hvad der kan spørges om (og ikke spørges om) i forbindelse med interview-aftaler.

Konferencen hos DBU i Brøndby var arrangeret i samarbejde med Danske Sportsjournalister.