Indlæg tagget med ‘sociale medier’

Curation: Overvågning, filtrering og…

torsdag, 26. august 2010

Jeg sidder og skriver om “curation” som en ny journalistisk opgave – ja måske ligefrem en ny rolle? Det er jeg personlig lidt i tvivl om på nuværende tidspunkt.

Jeg er stærkt inspireret af, hvad Robert Scoble siger om curation i denne samtale med Howard Rheingold. Scoble har tidligere blogget for Microsoft lever nu af at være skrive om teknologi for nørder verden over. Blandt andre sine godt 136.000 followers på Twitter.

I interviewet siger Scoble, at hans vigtigste funktion er at se mønstre i store mængder af information. Mønstre som andre ikke ser. Det kræver en både bred og dyb viden om det område, man dækker.

En anden vigtig opgave er at vurdere, hvad der ligger bag udsagn og samtaler på de sociale medier. Vurdering af folks troværdighed, og hvordan man skal forstå de ting, der bliver sagt. Det kræver et rigtig godt kildenet, og at man kender de pågældende kilders baggrund, interesser - og “passioner” som Scoble også påpeger.

Altsammen er det jo grundlæggende journalistisk arbejde, som vi  kender det. Det er stadig vigtigt, at man er åben for mange slags information, at man forholder sig til den og anvender sine journalistiske filtre på den.

Den nye udfordring er så måske at modtage så meget mere information, end en traditionel fagmedarbejder. Alt er trods alt meget lettere, hvis man kan nøjes med at forholde sig til en pressemeddelelse, der skal skrives om :-)

En “curators” opgave er så for sine læsere at filtrere denne information og give dem et billede af, hvad der I VIRKELIGHEDEN foregår, og så er vi jo straks på vej ud i noget snavs…

For virkeligheden er trods alt lettere at referere til, hvis den består af et par nidkært korrekt videregivne citater – end hvis vi taler om morgenens Twitter-samtale om et nyt Google-produkt.

Hvad der er fokus, vinkel og relevant information i en sådan historie må Scoble så vurdere, og hans troværdighed som afsender er afgørende for, om modtagerne tillægger “historien” værdi.

Det er spændende at snakke om, hvad den troværdighed så består af, og det bør vi gøre.

En enklere snak lige nu er at finde ud af, hvad vi skal kalde “curation” på dansk? Jeg spurgte på Twitter for et par uger siden, og Christian Schwarz Lausten foreslog “kuratering”.

Jeg er ikke helt tilfreds – vil gerne have noget mere dansk, hvis du forstår… har du et bud?

Eftertanke: Jeg fandt dette interessante blogindlæg af Robert Scoble: Kuratorens syv behov

TBD.com: Fremtidens lokaljournalistik?

fredag, 13. august 2010

Denne uges helt store samtaleemne henne i USA i denne uge har været åbningen af TBD.com, et website fokuseret på lokale nyheder og information om og for Washington-området.

Her er masser at kigge på og diskutere mulighederne i, blandt andet:

  1. Nye måder at tjene penge online på
  2. samarbejde med et stort lokalt netværk af bloggere
  3. Fokus på at tilføre værdi for brugere via mobilen
  4. Nye praktiske tilgange til “journalistik som en samtale”
  5. Integration af sociale medier

Jeg har ikke for alvor haft tid til at dykke ned i de mange beskrivelser og anmeldelser af sitet, men kan anbefale nogle, der umiddelbart ser gode ud:

Nieman Journalism Lab: Six reasons to watch local news project TBD´s launch next week

Poynter Institute: New D.C. Site to Rely on 3 Things for delivering News on Every Block 

Online Journalism Review: Lessons from the Launch: How TBD.com is trying to engage the community to buid its business

Slate: The Tabloidy Goodness of TBD.com  

Så kan vi snakkes ved i næste uge: Er dette et bud på lokale mediers fremtid? Hvad kan vi herhjemme lære af TBD.com?

Min gode kollega Annegrete Skovbjerg besøger i øvrigt senere på måneden TBD.com for at studere deres løsninger til mobiltelefonen.

Oluf Jørgensen: Avis vil vinde Facebook-sag

tirsdag, 10. august 2010
Jeg skrev her på bloggen for et par dage siden om en lokalavis i Tromsø, som havde citeret fra en lukket Facebook-profil, og nu er indbragt for det norske Pressens Faglige Utvalg af den pågældende person for ikke at have spurgt om lov til at referere fra profilen.

Der kom et par rigtig gode kommentarer fra Kasper Sørensen og Erik Scherz Andersen og det inspirerede mig til at spørge ekspert i mediejura, Oluf Jørgensen, Journalisthøjskolen, om hans vurdering.

Oluf Jørgensen vurderer, at avisen vil vinde sagen. Dels fordi personen har omkring 2700 venner på sin lukkede facebook-profil. Og dels fordi sagens kerne er et politisk budskab.

Her er Oluf Jørgensens svar i sin helhed:

“Pressenævnet har haft nogle sager om mediers brug af stof fra Facebook, og i årsberetningen for 2009 angav Pressenævnet pejlemærker:

 Medierne kan bruge oplysninger fra åbne Facebook-profiler. – både billeder og tekst – uden at bryde de presseetiske regler. Pressenævnet tilføjer dog, at hvis et billede fra en åben profil anvendes i en sammenhæng, der kan være krænkende, kan der være tale om brud på de presseetiske regler.

Materiale fra en lukket profil kan derimod kun bruges af medierne, hvis det har en samfundsmæssig interesse, der overstiger hensynet til ejeren af profilen på Facebook.

Domstolene har såvidt jeg ved ikke taget stilling til spørgsmålene. De kan dukke op i retssager om krænkelser af privatliv, fortrolig kommunikation eller ophavsret. De kan også dukke op i en sag ved Datatilsynet, der skal afgøre om person- datalovens regler er overtrådt.

Efter min vurdering må sager – både ved Pressenævnet, Datatilsynet og domstole – afgøres efter afvejning af hensyn til privatliv og fortrolig kommunikation på den ene side og hensyn til den samfundsmæssige interesse på den anden side.

Det er klart, at stof er offentligt tilgængeligt, hvis det er umiddelbart tilgængeligt for enhver. Men hvis det er nemt at blive optaget som “ven”, og “vennekredsen” er stor, er indholdet i realiteten offentligt tilgængeligt. Det kan sidestilles med et stort møde, hvor arrangørerne principielt kan lukke for adgang, men i realiteten lukker alle ind eller næsten alle.

Desuden må indholdet spille en væsentlig rolle. Hvis emnet handler om forhold, der har samfundsmæssig interesse, og forfatteren tilmed har en offentlig rolle, må pressen have ret til omtale.

Begrebet samfundsmæssig interesse har en bred betydning jf. Den Europæiske Menneskeretsdomstols mange afgørelser om informations- og ytringsfrihed. Der kan f.eks. ikke være tvivl om, at pressen må omtale, hvilke politiske budskaber en politiker eller en politikers “spindoktor” kommer frem med, selvom budskaberne kun er beregnet for en “vennekreds” på Facebook.

Det bliver spændende at få en afgørelse i den norske sag om presseetik. Efter min vurdering vil avisen vinde, dels fordi “vennekredsen” er meget stor, dels fordi indholdet handler om  politiske budskaber.”

Hvad kan The Grateful Dead lære danske medier?

mandag, 9. august 2010

Dette indlæg taler muligvis kun til musikinteresserede folk over 40. Til alle jer andre: Det amerikanske band The Grateful Dead huserede i perioden fra omkring 1970 til 1995 og var især kendt for deres fantastiske koncerter og utroligt passionerede fans.

Jeg faldt her i sommer over bogen “Marketing Lessons from The Grateful Dead” og blev inspireret af nogle af pointerne i bogen. Måske kan de også bruges af danske mediefolk?

The Grateful Dead fremhæves i bogen for gruppens nytænkning omkring det nok så kendte spørgsmål “Hvor skal pengene komme fra?” Mens alle andre bands på den tid satsede på pladeslaget, gik Grateful Dead helt andre veje: De opdagede, at pengene især lå i koncerterne!

Stort set uden at have produceret en ærlig hitplade tjente Grateful Dead i hundredevis af millioner på de legendariske koncerter.

Altså: Tænk i nye forretningsmodeller. Når mediehusene insisterer på, at pengene skal komme fra NYHEDER og andet kontant medieindhold – kunne man så ikke som Grateful Dead overveje, om den økonomiske fremtid i stedet kunne ligge andre steder.

Hvis det som forventet viser sig umuligt at tage penge for den konkrete journalistik, betyder det ikke nødvendigvis, at mediernes indsats betragtes som undværlig eller ligegyldig. Måske vil en anden form for relation til det journalistiske virke – eller det community der omgiver det - kunne være betalings-værdigt?

En anden skør idé kunne være, at journalistikens værdi måske ville blive mere værdifuld, hvis den opstod i en anden form end som historier? Akkurat som GD´s musik åbenlyst var mere værdifulde som koncertband frem for plade-kunstner.

Desuden har bogen nogle spændende pointer i forhold til, hvordan man samler folk omkring sig:

  1. Gør dine kunder til evangelister! Hvor nutidens stjerner forbyder folk at tage billeder og optage lyd, indrettede GD særlige områder i salen, hvor lyden var bedst mulig og opfordrede folk til at optage og udgive såkaldte “bootlegs”. ”When we free our content more people hear about our company and wants to do business with us!”
  2. Fans af  GD var blandt de mest passionerede rockfans overhovedet, blandt andet fordi de såkaldte Deadheads blev behandlet som noget særligt. De var en kernegruppe, der fik først besked om nye turnér og kunne købe billetter på forhånd.
  3. Hver koncert var en særlig begivenhed, hvor publikum oplevede, at de selv var en del af en gensidig rejse. De var ikke bare tilskuere. “Community defines how and what we are”.

  Giver alt det nogen form for mening?

Kan man være privat på Facebook?

torsdag, 5. august 2010

En aktuel sag fra Norge viser endnu en gang, at der er uklarhed om, hvorvidt man kan snakke privat med sine “venner” på Facebook, eller om alle ytringer dér kan betragtes som offentliggjort og dermed åbne for citat uden begrænsning.

En teologistuderende skrev på Facebook, at “Det er reservert et sted innerst i helvete for israelittisk lederskab”, efter at Israel i juni angreb en hjælpekonvoj på vej til Gaza.

Den lokale avis i Tromsø fandt indlægget så interessant, at det blev anledning til en nyhedshistorie, og forfatteren klagede bagefter til Pressens Faglige Utvalg i Norge.

Han mener, at avisen skulle have bedt om tilladelse til at citere fra en lukket profil på Facebook, mens  chefredaktøren Jørn Christian Skoglund i følge det norske journalisten.no mener, at det er ligegyldigt, om profilen er lukket eller ej.

Når han “velger å synge ut til sine 2.700 venner på Facebook, er det å betrakte som offentliggjort”, skriver redaktøren i sit svar, hvor han sammenligner det med at stå og råbe det ud på torvet i Tromsø.

Har han ret? I givet fald: Hvor mange venner skal man have på Facebook, før man ikke længere taler sammen i en snæver kreds, men “står og råber på torvet”? Er det journalistisk i orden at citere folk for alt, hvad der skrives på sociale medier – uden at henvende sig til den pågældende først?

Jeg spørger, fordi jeg selv er lidt i tvivl. Og ihvertfald ser det ud som om, der stadig er en del folk, som regner deres Facebook-udgydelser for forholdsvis private.

Den gode Clay Shirky skriver i “Here comes everybody“, at vi i mediedebatten er tilbøjelige til at forveksle “communication” og “broadcast”.

Før sociale medier var der ingen tvivl. En telefonsamtale var ren kommunkation, mens en avisartikel var broadcast. På Facebook kan det være begge dele – også samtidig. Og afsenderens intentioner kan være forskellige fra resultatet.

Det danske Pressenævnet skriver i 2009 i sine retningslinier, er det i princippet er i orden at citere fra åbne profiler, mens der også kan citers fra lukkede profiler, hvis hensynet til offentligheden overtrumfer hensynet til ejeren af profilen.

Hvad gør vi? Hvilke politikker findes rundt omkring på medierne for anvendelse af materiale fra Facebook? Jeg vil meget gerne høre nærmere om dette!

Den norske sag er i øvrigt endnu ikke afgjort.

Er medierne ved at få øje på Tumblr?

onsdag, 4. august 2010

New York Times havde forleden en interessant artikel, der fortæller, at medievirksomheder som The Atlantic, Rolling Stone, Huffington Post og NYT selv har åbnet konti på Tumblr.

For de, der ikke tidligere har hørt om Tumblr, er det en mellemting mellem Facebook og Twitter. Til forholdsvis kortfattet kommunikation som Twitter – men “the tone is a lot more conversational”, som det hedder i artiklen.

Herhjemme anvendes Tumblr så vidt jeg ved først og fremmest af enkelte journalister som f.eks. Kim Elmose og Lars K. Jensen, men måske er det første tegn på, at en ny social platform for alvor er ved at blive taget i brug?      

Ulempen er selvfølgelig, at redaktionerne må sprede deres opmærksomhed p de sociale medier yderligere, mens fordelene ved Tumblr også er til at få øje på:

Det handler vel grundliggende om, at journalistikken er på vej til at blive mere samtalebaseret, og vi leder stadig efter platforme, der for alvor understøtter det.

På Twitter er det svært for alvor at få en samtale i gang, mens Facebook vel på mange måder har potentialet – men medierne stritter imod mere af ideologiske grunde?

It´s less about broadcasting to an audience and more about communicating with a community,

siger Tumblr´s unge stifter, David Karp i artiklen. Og den tankegang holder måske nok nogle redaktører tilbage ;-)

Jeg må nok hellere se at komme på Tumblr også for at undersøge sagen selv – men jeg vil meget gerne høre om dine erfaringer med Tumblr: I hvilke sammenhænge og på hvilken måde fungerer denne platform rigtig godt?

Brugerne overtager den undersøgende journalistik

tirsdag, 3. august 2010

Når du hverken har tid, lyst – eller måske evner – til at arbejde videre med en idé eller et tip, så ender det tit med et par ord på en lap papir i skuffen. Hvad med at lægge ideen ud som en opgave til brugerne?

For en dansk journalist lyder det måske tosset, men på sitet Help Me Investigate (HMI) er der i skrivende stund 15-20 undersøgelser i gang, drevet af brugerne selv.  

Alle kan indlevere et spørgsmål eller et problem, og det er så frit for alle at byde ind på løsningen af hver enkelt af de talrige delopgaver, en journalistisk researchopgave altid består af.

Help Me Investigate er et selvstændigt site, hvis bagmand er  journalisten og underviseren Paul Bradshaw, bygget med det formål at undersøge potentialet i en sådan “platform for crowdsourcing investigate journalism”.

Lokale journalister i Birmingham-området, hvor Help Me Investigate har sit udgangspunkt, har allerede set pointen, hvilket har resulteret i adskillige historier. Blandt andet denne her. Journalist Tom Scotney, The Birmingham Post, siger om Help Me Investigate:

…you´re becoming a part of an investigative team, that´s bigger, more diverse and more skilled than any newsroom could ever be.

Jeg har som en del af projektet Journalistik i netværk set nærmere på en række af undersøgelserne i Help Me Investigate og har i flere omgange talt med Paul Bradshaw om projektet.

Resultatet er denne artikel, der bliver én af i alt 9 casebeskrivelser i en kommende Update-rapport.  Heri nævner Paul Bradshaw 5 afgørende faktorer for at få succes med at inddrage brugerne i det journalistiske arbejde:

  1. Der skal være en eller flere ildsjæle til at drive processen. Det kan være nødvendigt, at journalisten selv løber den i gang.
  2. Folk skal kunne se, at arbejdet giver resultater. Ikke nødvendigvis store slutresultater, men små delbidrag, der viser, at det nytter.
  3. Undersøgelsen skal deles op i små, forskellige og forholdsvis enkle delopgaver, der giver mange forskellige muligheder for at bidrage.
  4. Man bør gøre meget ud af at sprede budskabet, så flest mulige mennesker hører om undersøgelsen. Det øger muligheden for at få fat i de rigtige folk.
  5. Søg meget gerne fra starten bidrag fra folk med central viden og ekspertise.

Af de 150 foreslåede undersøgelser på Help Me Investigate skabes der i 10-20% af dem resultater. Det er en meget fin succesrate, vurderer Paul Bradshaw. 

Det er lidt ligesom på en journalistisk redaktion. Ideerne flyver igennem luften. Nogle samler interesse, mens mange bare falder til jorden. Det er den samme proces her – men med en anden nyheds-dagsorden. Nemlig brugernes egne ideer.

I Skandinavien tester bl.a. Svenska Dagbladet og Berlingske Tidende potentialet i at åbne for brugernes bidrag i den undersøgende journalistik.

Jeg vil meget gerne have kommentarer til artiklen om Help Me Investigate og om den form for undersøgende journalistik i det hele taget. Disse indspil vil være nyttige for mig i arbejdet med færdiggørelsen af rapporten.

Twitter: Perfekt til netværks-bygning

onsdag, 23. juni 2010

Du får lige en case mere til projekt Journalistik i netværk. Den handler om Twitter, hvor jeg i flere omgange har talt med Didde Elnif, tidligere journalist på Ibis og nu project manager på New Media Days.

Twitter: Når netværket er lige ved hånden

Didde fortæller om sin brug af Twitter til netværks-bygning: Som journalist på Ibis, som en del af en gruppe frontløbere på nye medier og til i det hele taget at orientere sig om den sidste nye medieudvikling.

Eksemplet med Twitter illustrerer det rolle-skift, journalister må igennem, hvis de for alvor vil få nytte af netværksbygning: De må acceptere, at de ikke længere er gatekeeper og central person i netværket – men rykker ud i kanten af netværket.

Og det er måske i virkeligheden det allerbedste sted at være, som Jeff Jarvis skriver.

Godt nok er det endnu kun et lille mindretal af danskerne, der er aktive på Twitter. Men måske kan det alligevel være et nyttigt redskab for dig.  

Jeg er i de kommende dage i London til http://www.newsrewired.com/

Lokal-site integrerer journalistik med sociale medier

tirsdag, 22. juni 2010

Sociale medier er kommet for at blive, og medierne gør nok klogt i at indtænke muligheder for at bidrage til, kommentere og dele journalistik.

Der er allerede spændende ideer at kigge på og lære af derude. Se for eksempel WellCommons, et sundhedssite for lokalsamfundet omkring byen Lawrence i Kansas. Sitet fokuserer på sundhed som et fælles anliggende og giver borgerne mulighed for at bidrage på lige fod med journalister.

Sitets struktur er baseret på grupper. Enhver journalistisk nyhed eller indlæg fra en borger kan være starten på en gruppe, og alle kan så tilslutte sig denne gruppe og sammen med ligesindede uddybe, kvalificere og aktivere det emne, gruppen handler om.

Det lyder måske en anelse syret for alle os, der er vant til at tænke i “historier” – men ideen er spændende og værd at følge.

Sitet rummer andre spændende ideer, der her beskrives af initiativtageren, Jane Stevens, som kommer fra Reynolds Journalism Institute og nu er ansat som director of media strategies på Lawrence Journal-World.

Blandt andet tænker man, at annoncører kan indgå på nye, mere aktive måder. Blandt andet kan kommercielle aktører også få lov til at oprette grupper, hvis de betaler for det, de kan sponsere grupper, og de kan deltage i samtaler på lige fod med alle andre.

Den lille lokalavis, Lawrence Journal-World i Kansas, er hermed igen fremme på forkant med udviklingen. Update har tidligere haft studieture til Lawrence, hvor man trods den beskedne størrelse de sidste 10 år har været pionér inden for mediekonvergens og flermedial udvikling.

(Tak til Editors Weblog for henvisning til projektet)

Nyheder lever deres eget liv på sociale medier

onsdag, 26. maj 2010

Nyhedsstrømmen på sociale medier består typisk af historier, der ingen opmærksomhed får i de traditionelle medier. Og det er meget sjældent, at “mainstream-medierne” tager historier op, der er startet på f.eks. Twitter, YouTube eller på blogs.

Det er et par af de markante resultater af undersøgelsen New Media, Old Media foretaget af Pew Research Center.

I et år har researcherne fulgt nyhedsstrømmen Twitter, YouTube og en række prominente blogs, og det står klart, at nyhederne lever et kort men heftigt liv på de sociale medier. Efter tre dage på toppen er de stort set ude af strømmen igen – mens de traditionelle medier godt kan følge større sager i en uge eller mere.

Den historie, der i det sidste år var undtagelsen, var historien om Climate-gate. Den valgte også de “gamle” medier at køre stort op.

De nyheder, som bloggere og andre på sociale medier især tænder på, er sager med store følelser involveret, der involverer personlige eller gruppers rettigheder eller trigger et ideologisk engagement.

Måske ikke så meget nyt – men dog interessant at se det dokumenteret.

 Gå selv i flæsket på resultaterne – og læg meget gerne din vurdering og kommentar her på bloggen.