Kan vi hjælpe brugerne med at finde, hvad de leder efter – hurtigst muligt?

Så blev det sidste punktum sat i rapporten “Kan brugerne finde hvad de leder efter – på både pc og mobil?” Den opsamler resultaterne af en eyetracking-test, DMJX sidste år gennemførte i samarbejde med Fagforbundet 3F. Rapporten udkommer om et par uger – men her kommer konklusionen:

For mange forskellige tekststørrelser og fonde forvirrer brugerne, viste eyetracking-undersøgelsen hos 3F.

For mange forskellige tekststørrelser og fonde forvirrer brugerne, viste eyetracking-undersøgelsen hos 3F.

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole gennemførte i 2015 en eyetracking-undersøgelse i samarbejde med Fagforbundet 3F. Kernen i undersøgelsen hos 3F var at undersøge, om brugerne hurtigt kunne finde, hvad de ledte efter. Hurtigst og enklest muligt.

Det er en radikalt anderledes brugssituation end den, der for eksempel karakteriserer nyhedslæsning. Her er målet typisk at producere og præsentere indholdet, så brugerne vil bruge så lang tid som muligt.

På 3F´s hjemmeside er indholdet informationer knyttet til de forskellige jobfunktioner, fagforbundet dækker. Andre organisationer tilbyder andre former for information, der er nyttigt eller nødvendigt i bestemte situationer.

Fælles for den type informationsbehov er, at de i stigende grad søges dækket her-og-nu, på den medie-platform der nu er tilgængelig. Hvor opgaven tidligere typisk blev udskudt, til man kunne sidde stille og roligt om aftenen ved pc´en, søges den nu løst, når behovet opstår, eller i korte pauser i løbet af dagen. Og i stigende grad på mobil eller tablet.

Det betyder først og fremmest, at websiderne skal være lette at overskue og læse, også på mobil eller tablet. Modellen, der kaldes responsivt design, hvor indholdet tilpasser sig til alle skærmstørrelser, er åbenlyst en god løsning.

Undersøgelsen viste dog, at responsivt design som en rent teknisk løsning ikke gør jobbet alene. Der skal mere til, hvis målet er, at brugerne let og hurtigt skal kunne finde, hvad de leder efter.

Skimming frem for læsning
Når en person leder efter noget bestemt, så læser personen sjældent ret meget. Man skimmer. Hvor læsning er en koncentreret, retningsbestemt og systematisk afsøgning af indhold, er skimming anderledes i sit mønster. Brugeren er ofte lige så koncentreret som under læsning, men har et mere tilfældigt, spredt og springende øjenbevægelsesmønster.

Når man leder efter noget bestemt, skimmer man typisk indholdet for signaler, der kan lede i den rigtige retning. Det kan for eksempel være fremhævet tekst, fotos eller links. Hvis man som indholdsproducent er bevidst om, at en given side især anvendes til skimming, vil man typisk træffe andre valg, end hvis man regner med at siden vil blive læst.

For eksempel kan man organisere sit indhold i korte artikler med en enkel struktur og klare signaler om, i hvilken retninger man kan gå videre. Det har 3F arbejdet ihærdigt med i en årrække. Og eyetrack-undersøgelsen viste, at medlemmerne nu i forhold til de tidligere eyetrack-undersøgelser har lettere ved hurtigt at skimme teksterne og finde, hvad de leder efter. Indsatsen har altså båret frugt.

De vigtige elementer
Helt overordnet viste undersøgelsen, at testpersonerne, i modsætning til tidligere, ikke havde problemer med at scrolle. Det gjaldt især mobilbrugerne, og det betyder, at resultatet af responsive design – de ofte lange sider på mobilen – ikke nødvendigvis er et problem, da brugerne scroller hurtigt ned og også ofte anvender navigationen, selvom den ligger i bunden af siden.

Undersøgelsen viste desuden, at testpersonerne ret sikkert styrede efter og traf valg på basis af de fremhævede tekster, især underrubrikker og mellemrubrikker. Også links var en meget brugt fremgangsmåde til at bevæge sig rundt på.

Samtidig viste resultaterne også, at en del ellers meget web-kompetente testpersoner ind i mellem kom i store problemer, hvis de kom skævt i gang med en opgave. Det var som om, de mistede overblikket og manglede en strategi for, hvordan de kom på ret kurs, når de indledningsvis havde fået truffet nogle forkerte valg.

Anbefalinger til arbejdet med skimbar tekst
Som nævnt har fagforbundet 3F i en årrække arbejdet med udvikling af informationstekster, der er lette at anvende for medlemmerne. Danske organisationer og virksomheder vil umiddelbart kunne overføre mange af de erfaringer direkte.

Først og fremmest bør kommunikationsafdelingerne øge fokus på at skrive tekster, der især er skabt til at kunne skimmes hurtigt. Det betyder især:

  • Opdel tekster i korte enheder, der hænger sammen og henviser til hinanden på en logisk måde
  • Fasthold en klar artikelstruktur med korte, forklarende rubrikker, enkel sætnings- og afsnitsstruktur og sigende mellemrubrikker
  • Overvej brugen af fotos. Vores undersøgelse viste, at fotos ikke altid er nødvendige for at lede brugerne på vej i de rigtige retninger

Særligt for mobilbrugerne
Som nævnt bestod eyetrack-testen kun af 14 brugere, hvoraf 5 brugte mobilen. Derfor skal man være varsom med de skarpe konklusioner. Konklusionerne er snarere indikationer, der peger i retning af at:

  • Mobilbrugerne scroller mere, end man tidligere har set på desktop-computere
  • Selvom navigationen bliver gemt i bunden af siderne, bliver den brugt
  • Artikellængden har en betydning – om end det ikke er helt klart hvor stor folks tålmodighed er i forskellige situationer
  • Klar prioritering af indholdet på forsiden påvirker brugernes handlinger

Alt dette åbner for yderligere udforskning i nye undersøgelser med afsæt i forskellige slags indhold og brugssituationer. Der er lang vej til de endelige, nagelfaste svar, men hver grundig undersøgelse bringer os et skridt nærmere målet.

Rapporten udkommer om et par uger. Send mig en mail på pfj@dmjx.dk, hvis du vil have den tilsendt allerede nu.

Når der ikke er brug for fotos på nettet (Eyetracking hos 3F (3))

Tekster kan være lettere at forstå, hvis der ikke er billeder til at forstyrre læsningen! Man bliver ikke distraheret af det visuelle indhold og kan koncentrere sig om at forstå ordene.

Et udsnit af forsiden på 3F.dk, som var genstand for eyetrack-undersøgelsen.

Et udsnit af forsiden på 3F.dk, som var genstand for eyetrack-undersøgelsen.

Det er en af konklusionerne, efter at vi sammen med 3F i foråret 2015 undersøgte navigation og læsning på fagforbundets hjemmeside 3F.dk. Her er der på ingen måde ruttet med billederne. Enkelte genrefotos af en tømrer eller et postbud hist og her. Ellers ingen billeder.

”Hvad betyder det, at der er få fotos? (Kan man undersøge det?)”, lød spørgsmålet fra Susanne Fasting, chef for 3F´s medlemskommunikation, inden vi gik i gang med projektet.

Og nej, selvfølgelig kan man ikke rigtig undersøge betydningen af noget, der ikke er der. Så det følgende skal tages med et gran salt. Konklusionerne er baseret på de øjenbevægelses-mønstre, eyetrack-systemet har forsynet os med, hvor de 16 testede personer har kigget, skimmet og læst på sider uden fotos.

Vi kan notere, at testpersonerne havde let ved at navigere rundt på hjemmesiden og finde de ønskede informationer alene via tekst, også selvom målgruppen ikke nødvendigvis er den mest læsestærke del af befolkningen. Vi kan altså sandsynliggøre, at testpersonerne ikke strandede eller præsterede dårligere på grund af manglende illustrationer.

Teksten helt afgørende

En typisk fagside på 3F.dk. Det er teksten, der er i centrum her. Billederne bruges mest til, at øjnene kan hvile lidt.

En typisk fagside på 3F.dk. Det er teksten, der er i centrum her. Billederne bruges mest til, at øjnene kan hvile lidt.

3F.dk er en hjemmeside fyldt med informationer knyttet til arbejdslivet, for eksempel overenskomster, løn- og arbejdsvilkår, dagpengeregler osv. Testpersonerne fik undervejs en række opgaver, hvor de skulle finde svaret på hjemmesiden, for eksempel ”I har blandt kolleger diskuteret, om det er lovligt at fyre medarbejdere via en sms. Prøv at finde svaret på hjemmesiden.”

Via forskellige strategier, der er beskrevet andetsteds leder man efter informationerne, typisk ved at se efter nøgleord. I det konkrete tilfælde kunne det være ord som ”sms” eller ”fyret”, som man prøver at finde, enten i selve teksten eller i links videre.

Så det er klart, at teksten her bliver meget styrende for de valg, man træffer.

Vi kan af testen se, at øjnene i løbet af brøkdele af sekunder afsøger en side, enten metodisk eller på må og få, og personen træffer lynhurtigt en beslutning om enten at blive på siden og undersøge den nærmere eller gå videre via tilbudte links.

Ankomst: Bliver forventningen opfyldt?
3F.dk, der huser organisationens kommunikation med medlemmerne, er organiseret i en stram struktur med korte informerende tekster og nøgterne overskrifter som for eksempel ”Ligeløn” eller ”Hvis lønnen udebliver”.

Som bruger kan man altså foretage et kvalificeret gæt, om de informationer, man leder efter, findes på den pågældende side.

Som det første noterer man lynhurtigt, at man er ankommet til den rigtige side. Overskriften bliver altså ikke ”læst” i egentlig forstand men bare registreret (forstået som et lynhurtigt, nærmest ubevidst kig).

Til gengæld kan vi af testen se, at manchetten – den fremhævede tekst mellem overskrift og brødtekst – af de fleste blev læst grundigt. Formentlig med henblik på at blive guidet yderligere i informationssøgningen.

Dernæst blev især al form for fremhævet tekst, især mellemrubrikker, brugt som pejlemærker i jagten på de ønskede informationer. Hovedparten af tiden blev brugt på skimming, og kun kortere afsnit blev målrettet læst.

Billeders betydning
”Billedet begrænser tekstens betydning, mens teksten forankrer billedets!” Sådan lyder den ultrakorte forklaring fra min kollega, lektor Niels Heie, DMJX, på, hvad fotos og tekst gør ved hinanden.

Teksten forankrer fotoet, forstået sådan at ordene hjælper læseren med at tolke billedet i en bestemt retning.

Omvendt kan et foto hjælpe læseren med at forstå en tekst, der jo i bund og grund er en abstraktion, i en konkret sammenhæng. Fotoet kan således være med til at understrege, at det faktisk er virkeligheden, der bliver skrevet om. Det kan være rart nok at få fastslået – selv for folk, som dagligt arbejder med abstraktioner.

Paradokset hos 3F
Så det kan virke paradoksalt, at man endda hos 3F, hvis medlemskreds ikke hører til de mest boglige, fravælger den visuelle side.

Men det ser altså ud til at være en god beslutning i denne sammenhæng, hvor brugerne helst ikke skal blive forvirrede over, hvad der skrives om. Og det vil altid være en risiko med fotos.

”Konkurrencen mellem det eksplicitte billede og den forestilling som man selv
genererer, kan godt irritere”, forklarer Niels Heie.

”Man føler sig mindre forstyrret og koncentrerer sig bedre, når man holder sig
til den forestilling om stedet, handlingen og situationen som man selv lægger
fantasi og erfaring til.”

Eksempelvis viste et forsøg i Finland for nogle år siden, at skoleelever bedre forstod indholdet i en lærebog, hvor man havde fjernet alle billederne, og eleverne så kun skulle forholde sig til teksten.

Hvornår er fotos så nyttige?
Så resultaterne hos 3F kan bruges som argumentation for, at fotos i visse tilfælde kan – eller måske lige frem bør – undlades. For eksempel situationer hvor man leder efter noget bestemt, og i den søgning er styret af nogle bestemte ord og begreber, som fotos ikke vil hjælpe på forståelsen af.

Det betyder så ikke, at det altid er tilfældet. I alle mulige situationer, hvor indholdet er mere ”upræcist”, eller hvor afsenderen ønsker, at læseren skal forstå og måske ligefrem engagere sig det fortalte, kan fotos i høj grad hjælpe i den forståelsesproces. For eksempel i nyhedsmedier, der ofte behandler konkrete begivenheder, som fotos hjælper med at konkretisere – og hermed begrænse betydningen af.

Fotos til at hvile øjnene på
Der findes faktisk fotos på 3F.dk, nemlig på forsiden, hvor der ligger frimærkestore portrætter af glade mennesker i arbejde i et fast mønster i toppen af siden.

Tilsvarende bruges nogle af disse små fotos som ren ”pynt” i øverste højre hjørne af fagsiderne.

Vi kan se, at testpersonerne faktisk kiggede på disse fotos, typisk i de første sekunder, hvor man lige er kommet ind på siden. En oplagt forklaring er, at de her fotos bliver brugt til at lade øjnene finde hvile, mens man overvejer med sig selv, hvad næste skridt er.

I det efterfølgende interview vurderede de fleste testpersoner, at forsiden virker pæn og indbydende, og at billederne var ”fine nok”.

Så fotos kan selvfølgelig også levere værdi i form af ren æstetik og ”hvilested” for øjnene i deres ellers målrettede skimming eller læsning.

 

Når det bare er lettest at bruge mobilen: Eyetracking hos 3F (2)

Trods den lille skærm kan mobilen være lige så effektiv som desktop-computeren – også når det gælder mere komplekse opgaver. I visse situationer måske ligefrem hurtigere. Det viser resultatet af en eyetracktest hos fagforbundet 3F.

Sådan så fordelingen ud hos 3F i januar: Andelen af mobilbrugere er fortsat stigende!

Sådan så fordelingen ud hos 3F i januar: Andelen af mobilbrugere er fortsat stigende!

Fra at være den hurtige løsning i en travl hverdag – til at gå på Facebook, tjekke mails og finde vej – er mobilen blevet den enhed, mange bruger til stort set alt. Web-statistikken hos fagforbundet 3F viser, at cirka 20% nu kommer til hjemmesiden via mobilen.

I en eyetracktest i foråret 2015 undersøgte vi, hvordan potentielle brugere af hjemmesiden finder informationer og løser typiske opgaver på henholdsvis pc og mobil. Testpersonerne fik lov til at bruge den enhed, de fandt mest naturligt. 5 ud af 16 valgte at løse opgaverne på mobilen.

Resultaterne giver ikke det endelige svar på alle spørgsmål, men viser en retning og giver nogle indikationer, vi kan arbejde videre ud fra.

De tre strategier
Man kunne måske forvente, at mobilbrugerne blandt andet på grund af den lille skærm ville være længere tid om at løse opgaverne, men sådan gik det ikke. Ikke hele tiden i hvert fald.

Først lidt om tre forskellige strategier, brugerne vælger imellem, når de skal finde informationer eller løse en opgave på nettet:

  • Søgning: Man finder og bruger en søgefunktion på siden – eller bruger Google eller en anden bred søgemaskine, hvis den ”lokale” ikke fungerer godt nok.
  • Brug af navigationen: Man finder nogle direkte indgange, der typisk ligger enten i toppen af siden eller som nogle muligheder i én af siderne
  • Find interessante eller relevante indgange i sidens egentlige indhold: Man går på jagt i overskrifter, tekst og fotos på forsiden i håbet om at finde ”hints” til det, man leder efter

Overordnede tendenser
Af testen hos 3F kan vi se følgende generelle tendenser:

  1. Den enkelte person har nok en tilbøjelighed til at vælge en af de nævnte strategier, enten fordi den af natur falder én lettest, eller fordi man tidligere har haft gode erfaringer med den. Som én af mobilbrugerne sagde under testen: ”Jeg vil helst bruge søgefunktionen. Så finder jeg forhåbentlig det, jeg skal bruge, lige med det samme.”
  2. Man vælger ikke nødvendigvis den samme strategi hver gang. Det afhænger af situationen og ”opgaven”, man skal løse. Alle mobil- som pc-brugerne i testen tog undervejs alle tre strategier i anvendelse.
  3. Der er en klar tendens til, at man vender tilbage til en strategi, der tidligere har været succesfuld. Eksempelvis var en række opgaver i testen oplagt at løse via top-navigationen, og det gav testpersonerne en klar idé om, at det også senere kunne være en god strategi.

Af det forholdsvis spinkle testmateriale kan vi se, at mobilbrugerne især valgte blandt de to førstnævnte strategier: Søgning eller brug af navigationen. Som nævnt er resultaterne ikke fuldstændig éntydige. Men tendensen er klar.

Måske er det i virkeligheden indlysende, at sådan må det være. To faktorer peger i den retning. Dels mobilvanerne: Man er vant til, at det skal være ”her og nu” på mobilen. Og så skærmstørrelsen: Der er grænser for, hvad man kan se på den lille skærm, så forventningen om cognitive ease, at man ikke skal bruge for mange mentale kræfter på det, er stor.

De lette og de svære opgaver
Testen foregik på den måde, at testpersonen blev stillet en opgave, som vi vurderede var typisk for, hvad en 3F´er ville på fagforbundets hjemmeside. Med eyetracking metoden kunne vi følge personens øjenbevægelser, mens opgaven blev løst.

Vi kunne bagefter se, at visse opgaver lagde mere op til at bruge den ene eller den anden strategi.

Find dit fag
Den første opgave, de fik, var at gå ind på hjemmesiden og finde deres fag (f.eks. tømrer, murer eller anlægsgartner).

Både på pc og på mobilen har 3F anbragt en stor søgefunktion midt i skærmbilledet på forsiden, hvori der står ”Find fag eller søg efter emner”. Så det var oplagt, at det var det, man gjorde. Og ja: Af de 14 testpersoner, som vi har pålidelige data på, valgte de 12 at søge fagsiden frem!

De to sidste testpersoner sagde begge efterfølgende, at de følte, de staver for dårligt og var usikre på at skrive i søgefunktionen. Så de valgte at klikke sig vej til fagsiden i stedet.

Denne opgave blev gennemsnitligt løst hurtigst af mobilbrugerne, set i forhold til pc-brugernes tidsforbrug. Måske fordi den oplagte vej at gå var så oplagt, og at søgefunktionen på mobilen relativt set fyldte langt mere. Det var lettere at fravælge andre løsninger.

Find din lokale afdeling
”Find lokalafdeling” står der i navigationen øverst på siden, hvilket 10 ud af 14 også straks fandt og løste opgaven meget hurtigt.

Men som nævnt tidligere kan der være mange veje til målet. 2 valgte at bruge søgefunktionen og fandt lokalafdelingen frem ved at skrive enten deres postnummer eller bynavn. De 2 resterende løste opgaven på yderligere to forskellige måder.

Igen var mobilbrugerne mindst lige så hurtige som pc-brugerne. På mobilen er top-navigationen ret fremtrædende i form af en mørk boks med ordene ”MENU” i store versaler. Alle mobilbrugere vidste, at der her var mulige veje at gå.

Du er blevet arbejdsløs, find ud af hvornår du får dagpenge næste gang
I denne opgave kom alle testpersoner mere på arbejde. Der var ikke fuldstændig indlysende veje til målet, og løsningen krævede grundig skimming af forsiden for at finde relevante indgange.

For at man kan bruge søgefunktionen, skal man vide, hvad man skal søge efter. Den strategi blev derfor typisk fravalgt.

De fleste, også af mobilbrugerne, gik på jagt på hele forsiden og forstod hurtigt, at de kunne komme videre via links i sektionen med overskriften ”A-kasse”.

Generelt var denne opgave svær for især mobilbrugerne, da der var meget information at skimme, og mindst 3 klik – ofte flere – frem til den rigtige side.

Derfor brugte mobilbrugerne gennemsnitligt mere tid end pc-brugerne her, da de på alle de siderne måtte scrolle mere end pc-brugerne for at få et overblik over information og muligheder.

5 grunde til at mobilbrugerne har det svært
Usability-eksperten Raluca Budiu, Nielsen Norman Group, nævner fem faktorer til, at det kan være svært for mobilbrugerne at løse komplekse opgaver som den sidstnævnte:

• Den lille skærm gør, at ”interaktions-omkostningerne” for brugeren bliver højere. Vores begrænsede korttidshukommelse gør det svært for os at håndtere store mængder information, hvor af vi kun kan se en brøkdel.
• Jo mere bærbar enheden er, jo større er sandsynligheden for, at vi prøver at løse opgaven i en kort pause – og bliver afbrudt! Budiu opgør varigheden af en gennemsnitlig session på mobilen til 72 sekunder. På desktop-pc er den gennemsnitligt dobbelt så lang: 150 sekunder.
• Mobilbrugere må typisk arbejde med et enkelt skærmvindue, mens pc-brugere lettere kan skifte mellem flere vinduer. En opgaver på mobilen skal altså helst kunne løses her og nu, uden at der skal hentes yderligere information.
• Den lille trykfølsomme skærm gør, at det er let at trykke forkert.
• Generelt bruges mobilen ofte på steder med en netforbindelse af svingende kvalitet, hvilket kræver lette sider og løsning af enkle opgaver.

En del af disse udfordringer kom også til udtryk i testen hos 3F. Også selv om du er en rutineret mobilbruger, kan du komme i fedtefadet. Spørgsmålet er, hvordan mediehuse og andre udgivere kan gøre det så let som muligt for mobilbrugerne. Det vender vi tilbage til nedenfor.

Konklusionen: Der er nok at arbejde med!
Så, ja, der er gode grunde til, at desktop-computeren ikke fuldstændig støver til ovre i hjørnet derhjemme. Men når nu flere og flere alligevel med dødsforagt kaster sig ud i at finde svaret eller løse opgaven på mobilen, så må vi jo nok hellere gøre sandsynligheden for succes så stor som mulig.

Søgning: Få glade brugere!
Vi ved, også fra en tidligere eyetracking-test af vort eget kursus-site, at en del brugere har vænnet sig til, at de kan søge det meste frem. Hvis de bare ved, hvad de skal skrive i søgefeltet, vælger de den løsning.

De er så vant til, at søgefunktioner fungerer, at et negativt resultat ofte fører til betydeligt mismod – et sted mellem skuffelse og raseri.

Med mobilen er denne udvikling blevet forstærket yderligere. Det er derfor meget vigtigt, at søgefunktionen er både tydelig og velfungerende.

3F har forberedt sig godt på den situation:

  1. Ud over den store centralt placerede søgefunktion, har man bevaret den ”klassiske” søgefunktion som en del af topnavigationen. Vi var nysgerrige efter, om de to søgefelter gav anledning til forvirring. Det var der intet, der tydede på. Det er godt at give brugerne flere muligheder.
  2. Kommunikationsafdelingen vier en del af deres arbejdstid til at studere, hvad medlemmerne skriver i søgefeltet – og er løbende inde og skrue i søgefunktionen, så flere ord (og små stavefejl) også giver det ønskede resultat.

Resultatet var betydelig goodwill fra testpersonerne, hvoraf flere kom med overraskede udbrud over de brugbare søgeresultater.

Indsatsen med søgemaskinen vil altså kunne betyde flere tilfredse kunder/medlemmer, som igen og igen vender tilbage, fordi de her i en fart kan finde, hvad de leder efter!

Navigations-menuen: Let adgang til de almindeligste opgaver
Igen viste testen, at 3F´s løsning fungerer glimrende på mobilen: En stor MENU-knap, der er let at se – og ramme med tommelfingeren. Og når man gør det, folder der sig en overskuelig liste på 8 muligheder ud. Igen med så store røre-felter, at man let rammer det rigtige.

Vi undersøgte, om brugerne kunne finde ud af enkle opgaver som at:

  • sende en email til 3F
  • finde den side, hvor de kunne melde sig ind
  • finde deres lokalafdeling

Det klarede stort set alle på under 20 sekunder – også mobilbrugerne – hvilket må siges at være tilfredsstillende.

Så konklusionen her er igen, at det lønner sig at bruge tid og kræfter på at overveje, hvordan sitet tager sig ud på mobilen – og så at sikre at de vigtigste og mest almindeligt brugte opgaver får en plads i navigationsmenuen, da især mobilbrugerne vil være tilbøjelige til at kikke her som noget af det første.

De håndholdte indgange: Kommunikation i sin fineste form
Når de ikke umiddelbart finder hjælp i søgefunktionen eller navigationsmenuen, går mobilbrugerne i gang med indholdsfeltet i jagten på relevante indgange.

Som skrevet tidligere, har de ikke umiddelbart problemer med at skimme og scrolle, så man skal ikke være bange for at sende dem lidt rundt på sitet.

Omvendt kalder ordet relevans på grundigt arbejde: Det er vigtigt, at man grundigt gør sig klart:

  1. Hvad er de vigtigste spørgsmål, brugerne prøver at få besvaret på mit site?
  2. Hvordan kan vi sende klare signaler i ord – og måske billeder – sådan at de hurtigt skimmende brugere hurtigt finde vej videre?

I eksemplet oven for, ”Forestil dig, at du er blevet ledig: Hvornår får du dagpenge næste gang?”, var der meget stor variation i svartiderne, afhængig af om testpersonerne hurtigt fandt vejen videre, for eksempel via links som ”A-kasse” eller ”Når du bliver ledig”, eller om de ikke kunne løse gåden.

Det er jo netop kommunikation i sin fineste form: At have empati for brugerne og sætte sig ind i deres tankegang – og så svare på deres vigtigste spørgsmål.

Der er nok at arbejde med. Hvis du synes, at ovenstående er spændende og udfordrende, så er vi i gang med at udvikle et efteruddannelseskursus, der tager informationstekster og hjemmeside-struktur under nærmere behandling. Skriv til mig på pfj@dmjx.dk, hvis du vil holdes opdateret om dette kursus.

Eventyrerne og de strandede: Rapport om læsning af digitale magasiner

Forsiden til rapporten "Eventyrerne og de strandede", der kan læses eller downloades gratis.

Forsiden til rapporten “Eventyrerne og de strandede”, der kan læses eller downloades gratis.

Digitale magasiner har endnu ikke fået et gennembrud i Danmark. Det er dog ikke nødvendigvis indholdet eller læseoplevelsen, den er gal med. En eyetracking-test af Berlingskes rejsemagasin Escape til tablet viste ganske stor tilfredshed med den digitale magasin-oplevelse, til trods for flere overraskelser og vanskeligheder undervejs.

Vi så under testen en stor forskel i lysten og motivationen til at gå på opdagelse i indholdet, især når det ikke var helt klart, hvad man kunne forvente. De mere udforskende typer tog udfordringen op og gik ufortrødent på opdagelse. Andre blev stressede og gik ligefrem i stå, når reaktionen på et klik eller en scroll ikke gav det forventede resultat. Heraf titlen på rapporten, ”Eventyrerne og de strandede”.

Eyetracktesten havde to formål. Den skulle dels give Berlingske nogle konkrete svar på, hvordan magasinet og en række indbyggede features, som for eksempel en forklarende side, ”Sådan bruger du Escape iPad”, blev brugt. Og dels ønskede vi på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole nogle pejlinger på, hvordan læsemønstre i magasinlæsning på print og på tablet ligner eller adskiller sig fra hinanden.

De specifikke spørgsmål, som Berlingske havde, er for længst blevet besvaret direkte i en kort rapport til mediehusets magasinafdeling. Efter en længere bearbejdning af de indhentede data følger så nu en rapport om læsning af digitale magasiner, med udgangspunkt i den specifikke test af rejsemagasinet Escape.

Der skal naturligvis tages forbehold for vidtgående konklusioner, når testen kun omfatter 10 personers navigation og læsning af et enkelt magasin. Omvendt peger resultaterne på nogle områder, hvor forskere, magasinudviklere og -producenter med fordel kan have øget opmærksomhed. De vigtigste konklusioner er:

  1. Testpersonerne kunne overordnet godt li´ tablet-udgaven af Escape, der gennemsnitligt blev vurderet højere efter læsningen, end før. Flere, som ellers inden testen sagde, at de foretrak magasiner på print, gav efterfølgende udtryk for, at de nok ville vælge den digitale udgave fremover
  2. Testpersonerne var opmærksomme på og værdsatte multimedia, her især forstået som video, fotogallerier og pop-op-tekst. Ud af tre forskellige typer af magasinartikler foretrak samtlige 10 den klassiske magasinartikel udbygget med video og fotogalleri og pop-op-tekst. Og multimedia-elementerne blev under testen brugt flittigt.
  3. Testpersonerne kunne generelt godt li´ at gå på opdagelse i pop-op-tekst og andre tilbudte links. Men de var samtlige klare i deres krav til klare markeringer af, hvad de kunne forvente, når de klikkede. Der skal være en klar fortællemæssig idé, og ”skiltningen” skal være tydelig og meningsfuld.
  4. Artikler blev klart valgt til eller fra på basis af forsidernes indhold og signaler. Hvor læseren i et trykt magasin bladrer gennem hele artiklen for at komme videre, kan en artikel i tabletudgaven helt blive overset. Hvis ikke forsiden fænger, går læseren videre i bladet uden overhovedet at se resten af artiklen. Der må derfor være øget opmærksom på ordvalg, stemninger og signaler på den begrænsede plads, en tabletforside tilbyder.

Undersøgelsens resultater blev diskuteret nærmere med magasinbranchens fagfolk på et webinar midt i marts. Du kan genhøre/se webinaret her.

Nu kommer de digitale læse-teknologier. En af de første hedder Spritz

I torsdags havde tyske Bild verdenspremiere på en ny digital læse-teknologi, der hævdes at kunne mere end fordoble læsehastigheden. Teknologien hedder Spritz.

Undersøgelse efter undersøgelse har vist, at læsning på print er både mere effektivt og en bedre oplevelse end at læse digitalt. En simpel overførsel af analog tekst til digitale medier har vist sig at være en dårlig idé.

Bild.de lukkede i torsdags op for læsning med Spritz´ teknologi. Tiden vil vise, om den bliver en fest del af det tyske nyheds-site.

Bild.de lukkede i torsdags op for læsning med Spritz´ teknologi. Tiden vil vise, om den bliver en fest del af det tyske nyheds-site.

Forskere har i nogen tid arbejdet på den såkaldte text 2.0 – som i denne YouTube-video beskrevet at tyske forskere – hvor digital teknologi udnyttes til at hjælpe læseren til hurtigere at læse og forstå en tekst.

Spritz er blandt de første, der går offentligt ud med en løsning. Den er i virkeligheden helt enkel: Ved aktivering af en lille boks kommer teksten ord for ord – placeret ud fra en algoritmes beregning af, hvordan øjet ser det pågældende ord og med det centrale bogstav skrevet med rødt – placeret præcis det samme sted, så øjet ikke behøver at bevæge sig.

Det betyder i følge Spritz, at den “almindelige” læser kan øge sin læsehastighed fra 220 ord i minuttet til 330 ord. Men hvor hurtigt du vil læse bestemmer du selv. Prøv det selv her på Spritz´ hjemmeside, hvor du kan vælge hastigheder mellem 250 og 600 ord pr. minut.

Spritz forklarer på virksomhedens blog baggrunden for teknikken, at man som læser bruger en meget stor del af tiden – op til 80% – på at flytte øjnene for blandt andet at korrigere for skiftende ord-længder. Denne flytten kaldes saccader.

Ved at anbringe ordene det samme sted, minimeres antallet af saccader, og læsehastigheden sættes op.

Det var kun en enkelt dag, Bild.de havde lukket Spritz ind på sitet, så det er i øjeblikket ikke muligt at teste metoden på journalistisk indhold. Bild´s digitale redaktør Sven Stein taler dog begejstret om teknikken i videoen i denne artikel.

Tiden vil vise, om Spritz vinder frem som digital læsemetode – eller der kommer andre og bedre bud på digital læsning.