Indlæg tagget med ‘redaktionel udvikling’

Megatrend 2: Mangel på redaktionel kraft i de nye medier

onsdag, 31. marts 2010

Den anden klare tendens for den nærmeste medie-fremtid, i følge State of the News Media 2010, er at selv de stærkeste af de nye online-medier har en mget begrænste redaktionel produktion.

Det er altså stadig “de gamle” medier, der trækker læsset. Også selv om samme rapport konkluderer, at hvert tredje amerikanske journalist-job er forsundet i de senere år.

Så hvis man tror, at der er nye medier på vej i stedet for de gamle, der må bukke under, så er det måske rigtigt nok – men i den bevægelse bliver den fælles nyhedsdagsorden nødvendigvis betydelig smallere.

Hvad kan man så gøre ved det? Dagbladene og de store elektroniske medier vil sikkert argumentere for, at mediestøtten af den grund må opretholdes og helst udbygges – og gives til dem, der bevisligt producerer nyhederne. Altså selvsamme dagblade m.fl.

Andre er i fuld gang med at se sig om efter andre mere bæredygtige løsninger. Der er sådan set masser af mulige kilder til indtægter i forbindelse med nyhedsproduktion, men de færreste mediehuse er rigtig begyndt at undersøge dem endnu. Tabet af annoncekroner gør åbenbart ikke ondt nok endnu.

Og så er der vel – som altid – en tredje vej: Måske er der muligheder i et samspil mellem de gamle og de nye: Nogle er gode til at producere indhold, men har svært ved at finde modtagere. Og vice versa. Det lyder næsten for godt til at være sandt :-)

Megatrend 1: Snart slut med journalistik i pakker

mandag, 29. marts 2010

Amerikansk journalistiks årsopgørelse er netop udgivet. State of the News Media 2010. Her er masser af tal for medieforbrug og journalistikkens generelle tilstand i 2009 samt meget interessante forudsigelser for 2010.

Blandt andet indeholder rapporten 6 hovedtendenser, der i stigende grad vil præge medierne det næste år. De kommende dage vil jeg beskrive og kommentere dem fra en dansk synsvinkel.

Den første vurderer forfatterne, kommer til at ændre både journalistikkens økonomi og kultur. Medierne har traditionelt udgivet pakkeløsninger med mange forskellige historier til mange forskellige målgrupper. Hovedindtægterne kom fra én “social transaktion” – salg af annoncer for ejendomme, biler, modetøj osv. – og de finansierede den journalistiske overvågning af samfundslivet.

Meget er under forandring. Mediebrugerne er i stadig mindre grad optaget af den fulde nyhedspakke og hopper i stigende grad fra website til website alt efter hvem der har den interessante historie. Om det så er emnet, dækningen af en konkret begivenhed eller bare den gode historie, der trækker.

Når alle ved, at hver historie kun har en snæver målgruppe, bliver det stadig sværere for mediehusene at sælge den samlede mængde af “eyeballs” – alle de der interesserer sig for den samlede pakke kaldet “Jyllands-Posten” eller “Berlingske Tidende” – til en høj pris.

When revenue is more closely tied to each story, what is the rationale for covering civic news that is consequential but has only limited interest?

Spørges der i rapporten. Det kan altså betyde begyndelsen til enden for “public service for private money”: Når økonomien i stigende grad knytter sig til den enkelte historie, vil det uundgåeligt få konsekvenser for de journalistiske overvejelser:

Hvilke historier kan det betale sig at lave? Skal man prioritere de historier med størst konsekvenser for samfundslivet generelt? Eller er det bedre efter de historier, der kan trække flest hits her-og-nu?

Konsekvenserne kan vi også betragte herhjemme: Selv de tre store klassiske omnibusaviser prioriterer klart historier, som netop deres snævre målgrupper forventes at blive glade for.

Og ind i mellem trækkes den så langt ud, at se selv dygtige journalister bringes i en slem kattepine: En velrenommeret DR-medarbejder lod “jetset-dronningen” sno sig om sin lillefinger for åben skærm i et aftenprogram med høj journalistisk cigarføring. Bare et enkelt symptom på, hvad alle journalister må forberede sig på. At de kommer under betydeligt pres – selv fra egen redaktionsledelse.

Hvordan kan journalistikken finde sine ben i en verden med så stort pres for at sikre fuld dækning af det mest populære?

Journalistikkens bæredygtighed: 10 veje at gå

tirsdag, 23. marts 2010

Pessimisme og sortsyn præger i stigende grad både journalister og redaktører, når snakken falder på økonomi og journalistikkens langsigtede overlevelse.

Men der er masser af små lys i mørket. Selvom de kan være svære at samle til en stor lysende løsning, så er der alligevel masser af glimt i rapporten Clues in the Rubble: A User-First Framework for Sustaining Local News.

Det er Poynter´s Bill Mitchell, som i 2009 var underviser på Update´s Poynter Summer School, brugte de sidste tre måneder af året på at samle erfaringer med at skabe nye indtægtsstrømme i lokale medier. 

The past year is full of examples of innovation that worked – or didn´t – as news organizations navigated their way through the conflicting demands of revenue, audience and values,

skriver han i sin konklusion, hvor han opfordrer mediehusene til at gå i gang med at finde nye indtægsstrømme.

En rigtig god start er at læse Bill Mitchell´s rapport, der opsummerer resultaterne det sidste års på områder som pay walls, partnerskaber, nye annonceformater, donationer og crowdsourcing.

Han gennemgår bl.a. Newsday´s erfaringer med betaling for nyheder, Christian Science Monitor´s overgang til ren digital udgivelse og The Seattle Times´samarbejde med lokale bloggere.

Og konklusionen? Ja, den er dyster nok for folk, som helst vil have tingene til at forblive, som de var. Nedskæringer og iværksætteri er vejen frem. Mediehusene er tvunget til at skære ind til benet og anvende de færre redaktionelle ressourcer på nye måder. 

Bill Mitchell foreslår, at journalister og redaktører sammen aktivt udforsker en række områder og finder ud af, om

  1. Der er nye indtægtsmuligheder 
  2. Hvilken betydning de kan have for oplevet brugsværdi og rækkevidde
  3. Hvilken betydning de kan have for organisationens værdier
  4. Om der er et “learning potential” på længere sigt

Han peger på følgende 10 områder som oplagte at udforske:

PAID CONTENT: Skab noget jeres kunder vil værdsætte – og se hvad der sker når I sætter et prisskilt på.

ANNONCERING: Eksperimentér sammen med en annoncør med at nå og betjene kunder på nye måder. Men husk at være helt transparent med, hvordan økonomien fungere!

PARTNERSKABER: Hvilke samarbejder ville glæde kunderne? Tænk ud af boksen her! Samarbejde med konkurrenter?

NYE AKTIVITETER: Tænk i helt nye muligheder her. Overvej at være vært for lokale begivenheder – og tjen penge via sponsorater.

CROWDFUNDING: Bed om bidrag fra brugerne til historier, I ellers ikke ville have lavet.

CROWDSOURCING: Inddrag brugerne i arbejdet på historier, redaktionen ikke kunne have fortalt på egen hånd.

GIV “VÆRDILØS” TRAFIK VÆRDI: Eksperimentér med samling af links til alle mulige kilder for lokal information, såkaldt “content aggregation”.

BED OM HJÆLP: Masser af brugere og aktører i lokalsamfundet har interesse i, at det lokale medie har det godt. Der kan være både økonomi og andre ressourcer at trække på.

VÆR TYDELIG OM HVAD I STÅR FOR: Klare etiske standarder og praksis er endnu mere vigtig i den nye medieverden.

SKÆR NED PÅ EN BRUGERVENLIG MÅDE: I må nødvendigvis frigøre ressourcer til at gå nye veje. Gør det med tanke for, at der altså er en bevægelse fra print til digitale medier.     

Følg i øvrigt Bill Mitchell´s fortsatte søgen efter løsninger på bloggen NewsPay

Redaktion fuld af ideer

fredag, 14. august 2009

Jeg havde en pragtfuld eftermiddag i går i selskab med hovedparten af medlemmerne af den journalistiske medarbejderforening på Herning Folkeblad.

I løbet af fire timer udviklede vi sammen en hel stribe af journalistiske og kommercielle ideer til videreudvikling af både papiravis og websitet aoh.dk.

Det omfattende katalog vil blive ovarrakt til mediehusets ledelse som et meget synligt bevis på redaktionens lyst og energi i forhold til at udvikle det reaktionelle produkt.

Med en så engageret medarbejderstab kan det da ikke gå helt galt – selv i så svære tider, som man både i Herning og andre steder må imødese…

(Opdatering: Min rolle i Herning var at være igangsætter og ordstyrer under processen)