Lokaljournalistik der gør en forskel: Hold øje med Rødovre Lokal Nyt

Redaktør André Bentsen (tv) diskuterer lokaljournalistik med to redaktører fra Landslaget for Lokalaviser.

Redaktør André Bentsen (tv) diskuterer lokaljournalistik med to redaktører fra Landslaget for Lokalaviser.

Lokaljournalistikken er ved at få et ben mere at gå på. Det er ikke nok alene at levere nyheder af den klassiske slags. Lokalavisen kan gøre en større forskel i lokalsamfundet ved en mere aktivistisk og igangsættende indsats. Her går ugeavisen Rødovre Lokal Nyt forrest.

Først skal man finde Føtex-bageren i det omfangsrige indkøbscenter Rødovre Centrum. Ved siden af bageren kan man gå ind ad en dør og tage trappen op på anden sal. En lang kedelig gang fører til en række ens lyse kontor-døre. Og pludselig står der “Rødovre Lokal Nyt” på en af dem.

Brugerinddragelse og løsningsorienteret journalistik
Jeg er på studietur med Landslag for Lokalaviser. Den meget aktive organisation for de mindre norske lokalaviser, LLA, er i gang med et nyt udviklingsprojekt, hvor en lang række af de små avishuse deltager. Og i den forbindelse ønskede de et seminar og studiebesøg i Danmark med fokus på brugerinddragelse og løsningsorienteret journalistik.

Der var ingen tvivl om, hvem vi så skulle besøge: Ugeaviserne Albertslund Posten og Rødovre Lokal Nyt står begge for en fornyende journalistik med stor kærlighed til de lokalsamfund, de beskæftiger sig med. Og begge har vundet flere priser i Ugeavisernes Årspris, der overrækkes årligt i fire kategorier (og hvor jeg selv i øvrigt er jurymedlem).

Albertslund Posten har stået for en række spændende løsningsorienterede journalistiske projekter, der skal omtales nærmere en anden god gang. I det følgende er der fokus på ildsjælene i Rødovre.

Dette projekt "Velkommen til Rødovre", vandt guld i 2016-udgaven af Ugeavisernes Årspris.

Dette projekt “Velkommen til Rødovre”, vandt guld i 2016-udgaven af Ugeavisernes Årspris.

Velkommen til Rødovre
Rødovre Lokal Nyt blev årets ugeavis i 2015. Og kom i 2016 igen øverst på podiet i kategorien ”Redaktionelle ideer og initiativer” med serien ”Velkommen til Rødovre”, hvor avisen sørgede for en glad og varm velkomst til en række flygtninge, der kom til kommunen.

Helt bogstaveligt mødte omkring 400 mennesker op en frostklar vinterdag med flag og varm velkomst til de nye borgere. I en lang række artikler beskrev avisen, hvordan de kom i gang i Rødovre. Se et par af dem her og her.

Flere af Rødovre Lokal Nyts initiativer
Månedens mission: Her går avisen med hud og hår ind i kampen for en sag. Én måned går avisen til kamp for at skaffe jobs til kommunens førtidspensionister. En anden måned handler det om at fylde ishockeyhallen til byens stolte sønner, Rødovre Mighty Bulls, kampe.

Demokratisprojekt: På Grundlovsdag i 2016 fik Rødovre Lokal Nyt byrådet med på at garantere  politisk behandling til forslag, der kunne samle 1300 underskrifter. Røvovre Kommune har nu taget ideen til sig og inviterer nu selv til forslag på kommunens hjemmeside.

2610-Prisen: Rødovre lokal Nyt fik Arbejdernes Landsbank med på at uddele en pris til hjælpsomme personer i Rødovre – opkaldt efter byens postnummer. Her overrasker redaktør André Bentsen to drenge med prisen på deres arbejdsplads, Føtex. Se den rørende video her.

Involvering af unge i journalistik og aktivisme: En gang om året skriver mediefagsklassen på Rødovre Gymnasium en udgave af avisen. Senest handlede avisen om unge og psykisk sårbare. Desuden blev gymnasieeleverne engageret i indsamling af penge til rådgivningscentret Headspace.

Løbeklub: Lokalavisen vil gerne udvikle nye fællesskaber i lokalområdet: Og et af initiativerne er Rødovre Lokal Løb: Den første fredag i hver måned mødes alle, der har lyst, til en løbetur og efterfølgende øl og hygge. Gruppen på Facebook får stadig flere medlemmer, og redaktør André Bentsen betegner initiativet som en stor succes. Han er allerede klar med nye  planer. De næste initiativer bliver en filmklub og en løbeklub.

Projekt mod ensomhed: På mødet med nordmændene skitserer André Bentsen desuden endnu et kommende projekt, der handler om kamp mod ensomhed i Rødovre. Detaljerne skal ikke afsløres her – kun at han igen viser evner til at få sat et spektakulært projekt på benene med det formål at gøre en forskel i lokalsamfundet.

Undersøgende journalistik om udenlandske arbejderes forhold
Med al den fokus på de mange projekter nævnt ovenfor, kan man let glemme, at journalisterne i Rødovre faktisk har en skarp nyhedsnæse, og i 2015 også fik prisen for årets bedst nyhedshistorie, da de afslørede meget dårlige og ulovlige indkvarterings-forhold for udenlandske metro-arbejdere i en fabriksbygning i Rødovre.

Planlægning gør forskellen
Hvor mange er de da på den redaktion i storcentret i Rødovre, tænker du måske… Jamen de er kun 2! Redaktør André Bentsen og Journalist Christian Valsted.

”Arbejder I ikke nærmest i døgndrift”, lød spørgsmålet fra de målløse nordmænd.
”Njaah, vi kan – næsten – holde de 37 timer om ugen”, svarede redaktøren. “Vi planlægger godt og sørger for at bakke godt op for hinanden. Så hvis jeg skal til noget om aftenen, kan jeg godt vente med at komme på arbejde til midt på dagen!”

Når man ikke er ret mange folk, må man i endnu højere grad overveje, hvor man kan gøre den største forskel for sit lokalsamfund.

Se i øvrigt disse interessante projekter, som Landslaget for Lokalaviser står og har stået for:
Levende Lokalsamfunnn – gennemført 2012-2014
Med på laget - igangværende projekt med journalistik om foreninger og frivillighed

Journalistik og platformene: Både medier og mediebrugere kan gøre noget!

Her på falderebet til 2016 er det tid til at gøre status. Jeg skal ikke kloge mig på nye trends at jage… men dvæle ved noget af det, vi knoklede med i 2016 – og endnu ikke har løst.

Det er interessant at se den kolossale distance, der er mellem, hvad der blev diskuteret på årets mange mediekonferencer, og hvad der i rapporter over den praktiske brug af medierne nævnes som udfordringer. Men én helt central problemstilling gik igen begge steder:

Mediehusenes had/kærlighedsforhold til dem, vi kalder ”platformene”: Facebook, Google, Apple, Twitter, Snapchat m.fl. Her får et stadig stigende antal mennesker de fleste af deres informationer. Nyheder, journalistik, underholdning og praktiske informationer ind i mellem hinanden.

Afhængigheden og ulysten til at være afhængig

Derfor er det naturligt nok også her, medierne kaster nettet ud efter nye brugere. Dels for at gøre forbipasserende opmærksom på at man eksisterer og dels formentlig også for på sigt at udvikle nye indtægtsstrømme via reklamer på disse platforme. Det var den kærlige del. Men de færreste mediechefer beskriver platformene i kærlige vendinger, når snakken falder på afgivelsen af kontrol – blandt andet kontrollen over de meget værdifulde brugerdata.

Den tendens kaster nogle dilemmaer af sig. På afsendersiden det nævnte dilemma mellem på den ene side et afhængighedsforhold til platformene, hvor de nye brugere er, og på den anden side ulysten til være afhængig…

De færreste kan huske hvor historien kommer fra

På modtagersiden ser vi et tilsvarende dilemma: Vi, os, mediebrugerne værdsætter medierne og det de i princippet står for. Og på den anden side er vi troløse som bare pokker. Begge tendenser har Digital News Report 2016 tal for:

På den ene side siger rigtig mange, at de opfatter de traditionelle medier som vigtige og i virkeligheden også mest troværdige, når det brænder på. Dette citat fra en fokusgruppe afholdt under data-indsamlingen repræsenterer en gennemgående holdning.

Citat fra fokusgruppe i forbindelse med arbejdet med Digital News Report 2016

Citat fra fokusgruppe i forbindelse med arbejdet med Digital News Report 2016

Og  på den anden side kan ikke ret mange huske hvor indholdet egentlig kommer fra – bare at ”de har set det på Facebook”. Som det frem går her af en grafik i Digital News Report 2016:

Grafik hentet fra Digital News Report 2016

Grafik hentet fra Digital News Report 2016

De nordeuropæiske lande ligger relativt godt – med Danmark lige i slipstrømmen på Tyskland. I engelsktalende lande med stort udbud af indhold, som England og Australien, er det kun omkring en tredjedel af brugerne, der kan huske, hvem der har produceret indholdet.

I årets store medierapport fra Reuters Institute, Digital News Report 2016, beskrives dilemmaerne sådan her i konklusionen

There are two contradictory but important messages in this year’s data. On the one hand we see publishers losing control of distribution, some consumers not noticing where content comes from, and the growing influence of platforms and algorithms. And yet at the same time we find, both in our survey data and our qualitative work, that people still want, value, and identify with traditional news brands.

Hvad kan medierne så gøre?
Begynd at se brugerne som to separate grupper. Ved hjælp af omhyggelig indsamling og anvendelse af brugerdata vil I lære dem bedre og bedre at kende.

Men grundlæggende: Jeres kernebrugere som elsker jer så meget, at de endda vil betale i en eller anden forstand, skal naturligvis behandles som noget særligt. Det du´r bare ikke, at de kan finde det meste af indholdet i deres Facebook-feed også.

Nogle mediehuse har taget hul på snakken med satsningen på ”premium-indhold”. Men der er de fleste steder lang vej igen, før jeg som kunde føler mig decideret godt behandlet – både forstået sådan at journalistikken virker ”lækker” og færdig. Og ved at den også indeholder relevante digitale ”forlængelser”, der inviterer til, at jeg interagerer både med indholdet og med journalisten.

Det samme med brugervenligheden: Hvordan kan I tilrettelægge og præsentere indholdet, så det er let både at få et overblik og fordybe sig? Typisk fungerer det især stadig håbløst ringe på mobilen. Det gælder såvel de to store public service-stationer og de private mediehuse.

Nyheder efter tilfældighedens princip

Det er lige før, det bare er enklere at scrolle i Facebook-feeded og ”falde over” nyhederne, når de måtte vise sig. Man skal ikke hoppe og danse over og rundt om annoncer, sponsoreret indhold, egen-reklamer osv.

Og det gør de fleste jo efterhånden – altså bruger Facebook-feeded i stedet: Masser af danskere ønsker at tilgå journalistik efter tilfældighedens princip. Når man lige falder over et eller andet. Her bør medierne – såvel DR/TV2 som de private – være deres ansvar bevidst og tilrettelægge dækningen af de store fælles dagsordens-temaer sådan, at det er muligt at tilgå dem via sociale medier og den åbne del af hjemmesider.

Det er naturligvis en balancegang, hvad der skal være fælles og frit tilgængeligt for alle, og hvad der kun skal leveres til dem, der betaler. Jeg forestiller mig, at mediehusene dagligt prioriterer at bidrage til 2-3 ”fælles samtaler” og i øvrigt dedikerer hovedparten af ressourcerne til den unikke journalistik, der betales for i et 20/80-forhold.

Hvad bør brugerne gøre?
Blive konstruktive og kritiske – og betalende – brugere. Det sidste er der heldigvis flere og flere der gør. Reuters-rapporten viser, at de danske medier ligger i et smørhul, hvad betalingsvillighed angår. Norge og Sverige ser ud til at være stukket af, når det gælder betaling for digitalt indhold. Næsten 30% af nordmændene siger, at de sidste år (2015) har betalt for digital journalistik. I Sverige er det 20%, mens Danmark med 15% er godt med. Men der er potentiale for en større andel.

Grafik fra Digital News Report 2016

Grafik fra Digital News Report 2016

Generelt ser det ud til, at det i engelsktalende lande er sværere at få brugerne til at betale for indhold end i mindre sprogområder som de skandinaviske lande. Konkurrencen fra relevant men gratis indhold er ganske simpelt større i lande som USA og England.

Så er der det med det konstruktive og kritiske. Der er masser af ting, du kan gøre, hvis ellers mediehuset vil lade dig gøre det.  Send en hilsen og anerkend når der gøres gode journalistiske jobs. Og fortæl om det til dine venner i virkeligheden og på sociale medier.

Og omvendt: Tøv ikke med at forlange noget mere. En stor del af journalistikken er vanebaseret og rutineorienteret. En del kritik vil rutinemæssigt blive besvaret med noget i retning af, at ”det er fordi, du ikke aner noget om journalistik”. Men det skal du ikke lade dig spise af med. Insistér og fortæl dem, hvad du er utilfreds med, og hvad de kan gøre bedre. Og tilbyd evt. din hjælp.

Kan vi gå ind i 2017 med optimisme? Vil flere af danskerne få øjnene op for, at journalistik koster – og at de selv må spytte i kassen? Og omvendt: Vil medierne begynde at arbejde med skarpere 2-delte strategier: Rettet mod de betalende brugere, som forventer kvalitetsjournalistik – og mod offentlighed som sådan . En offentlighed der mere og mere findes på sociale medier.

Hvem vil være det danske svar på New York Times´ R&D Lab?

Umiddelbart ser visualiseringerne fra "Delta" en smule syrede ud, men de anvendes nu aktivt af mediehuset til at forstå brugsmønstre på hjemmesiden.

Umiddelbart ser visualiseringerne fra “Delta” en smule syrede ud, men de anvendes nu aktivt af mediehuset til at forstå brugsmønstre på hjemmesiden.

Hvis du har besøgt The New York Times´ Research and Development Lab, ved du, hvordan udsigt kan tage pusten fra én: Ikke alene har R&D Lab til huse øverst i Times-bygningen på 8th Avenue med en fabelagtig udsigt over Central Park og det meste af Manhattan. Men Lab´ens udstillingsdel indeholder desuden et kig ind i fremtiden, der også kan få én til at glemme at trække vejret.

 

 

Our mission is trying to look around corners. We identify, explore and demonstrate changes in media technologies that will impact our business and the customers we serve,

indledte Executive Director Matthew Boggie sin præsentation af Lab´ens seneste projekter.

Herefter tog han os igennem en række nyudviklede redskaber, der alle har til formål enten at hjælpe mediehuset med at forstå brugerne bedre – eller at bedrive stærkere og mere nyttig journalistik. Alt sammen ved at udnytte og udvikle på nye digitale teknologier.

Blandt de mange interessante projekter var:

  • Delta: Visualisering af real time data fra brugernes navigation på The New York Times´ hjemmeside overalt i verden
  • Editor: Et system der gør det lettere og mere effektivt at tagge nyhedsartikler så de let kan knyttes til andet redaktionelt indhold (læs mere her)
  • Chronicle: Et redskab til at spore ændringer i sprogbrug over tid i New York Times´ artikler
  • Particles: Et koncept til ”dekonstruktion” af artikler i mindre enheder, der kan samles i mange forskellige kombinationer, afhængig af det journalistiske behov

Hvem vil være digital frontløber i Danmark?

Creative Director Alexis Lloyd præsenterer værktøjet "Chronicle", der kan hjælpe til at analysere forskellig sprogbrug i journalistikken over tid.

Creative Director Alexis Lloyd præsenterer værktøjet “Chronicle”, der kan hjælpe til at analysere forskellig sprogbrug i journalistikken over tid.

Efter en gennemgang af de omkring 10 mest interessante projekter i R&D Lab er man en smule rundtosset over, hvordan ny teknologi vil forandre den måde vi modtager og anvender information på.

Men helt klart står det til gengæld, hvor generøse The New York Times er med at videreformidle den viden, mediehuset selv har brugt mange ressourcer på at opnå. De nye digitale værktøjer lægges åbent frem – og flere er udviklet i open source-kode, så det umiddelbart er muligt at udvikle videre på dem.

Så tænker man: The New York Times er naturligvis en spydspids i amerikansk journalistik med flere ressourcer end de fleste. Det kunne være herligt, om dansk journalistik havde en tilsvarende digital frontløber med ressourcer til at udvikle og lyst til at dele.

DR Nyheder X

Tanken falder naturligvis først på Danmarks Radio, som har ressourcerne til at udvikle nyt og positionen til at kunne dele gavmildt med resten af mediebranchen. Og jo, der er jo faktisk spændende nyt fra DR-Byen: ”DR Nyheder X” er et interessant udviklings-koncept, der tilsyneladende gør det til en dyd at udvikle både hurtigt og med skarpt fokus på brugernes behov. Netop to af de features, der også kendetegner produktudvikling i de nye, rent digitale mediehuse som for eksempel Mashable og Vox Media.

Hør her den ene af de to chefer i DR Nyheder X, Naja Nielsen, fortælle om konceptet – her på Norsk Redaktørforenings efterårsmøde 2015.

Desuden kan du om kort tid møde og høre Naja Nielsen og Jacob Bøtter fortælle om arbejdet med konceptudvikling i DR på et møde arrangeret af DONA, Danish Online News Association, i København d. 11. april.

Efter sigende har DR Nyheder X det sidste års tid arbejdet med hele 9 forskellige koncepter. Jeg har søgt rundt omkring på nettet for at finde omtale eller beskrivelse af nogle af koncepterne eller innovationsenheden som sådan. Uden held.

Så hermed en opfordring: Forhåbentlig vil DR Nyheder X kunne blive en fornyelseskraft i den danske medieverden, akkurat som The New York Times´ R&D Lab er det i USA. Vi glæder os til at se og høre mere om, hvad I har arbejdet med, og hvad I har fundet ud af.

Bonusinfo

 The New York Times´ R&D Lab har 7 ansatte, hovedsagelig folk med baggrund i user experience design.

Når det bare er lettest at bruge mobilen: Eyetracking hos 3F (2)

Trods den lille skærm kan mobilen være lige så effektiv som desktop-computeren – også når det gælder mere komplekse opgaver. I visse situationer måske ligefrem hurtigere. Det viser resultatet af en eyetracktest hos fagforbundet 3F.

Sådan så fordelingen ud hos 3F i januar: Andelen af mobilbrugere er fortsat stigende!

Sådan så fordelingen ud hos 3F i januar: Andelen af mobilbrugere er fortsat stigende!

Fra at være den hurtige løsning i en travl hverdag – til at gå på Facebook, tjekke mails og finde vej – er mobilen blevet den enhed, mange bruger til stort set alt. Web-statistikken hos fagforbundet 3F viser, at cirka 20% nu kommer til hjemmesiden via mobilen.

I en eyetracktest i foråret 2015 undersøgte vi, hvordan potentielle brugere af hjemmesiden finder informationer og løser typiske opgaver på henholdsvis pc og mobil. Testpersonerne fik lov til at bruge den enhed, de fandt mest naturligt. 5 ud af 16 valgte at løse opgaverne på mobilen.

Resultaterne giver ikke det endelige svar på alle spørgsmål, men viser en retning og giver nogle indikationer, vi kan arbejde videre ud fra.

De tre strategier
Man kunne måske forvente, at mobilbrugerne blandt andet på grund af den lille skærm ville være længere tid om at løse opgaverne, men sådan gik det ikke. Ikke hele tiden i hvert fald.

Først lidt om tre forskellige strategier, brugerne vælger imellem, når de skal finde informationer eller løse en opgave på nettet:

  • Søgning: Man finder og bruger en søgefunktion på siden – eller bruger Google eller en anden bred søgemaskine, hvis den ”lokale” ikke fungerer godt nok.
  • Brug af navigationen: Man finder nogle direkte indgange, der typisk ligger enten i toppen af siden eller som nogle muligheder i én af siderne
  • Find interessante eller relevante indgange i sidens egentlige indhold: Man går på jagt i overskrifter, tekst og fotos på forsiden i håbet om at finde ”hints” til det, man leder efter

Overordnede tendenser
Af testen hos 3F kan vi se følgende generelle tendenser:

  1. Den enkelte person har nok en tilbøjelighed til at vælge en af de nævnte strategier, enten fordi den af natur falder én lettest, eller fordi man tidligere har haft gode erfaringer med den. Som én af mobilbrugerne sagde under testen: ”Jeg vil helst bruge søgefunktionen. Så finder jeg forhåbentlig det, jeg skal bruge, lige med det samme.”
  2. Man vælger ikke nødvendigvis den samme strategi hver gang. Det afhænger af situationen og ”opgaven”, man skal løse. Alle mobil- som pc-brugerne i testen tog undervejs alle tre strategier i anvendelse.
  3. Der er en klar tendens til, at man vender tilbage til en strategi, der tidligere har været succesfuld. Eksempelvis var en række opgaver i testen oplagt at løse via top-navigationen, og det gav testpersonerne en klar idé om, at det også senere kunne være en god strategi.

Af det forholdsvis spinkle testmateriale kan vi se, at mobilbrugerne især valgte blandt de to førstnævnte strategier: Søgning eller brug af navigationen. Som nævnt er resultaterne ikke fuldstændig éntydige. Men tendensen er klar.

Måske er det i virkeligheden indlysende, at sådan må det være. To faktorer peger i den retning. Dels mobilvanerne: Man er vant til, at det skal være ”her og nu” på mobilen. Og så skærmstørrelsen: Der er grænser for, hvad man kan se på den lille skærm, så forventningen om cognitive ease, at man ikke skal bruge for mange mentale kræfter på det, er stor.

De lette og de svære opgaver
Testen foregik på den måde, at testpersonen blev stillet en opgave, som vi vurderede var typisk for, hvad en 3F´er ville på fagforbundets hjemmeside. Med eyetracking metoden kunne vi følge personens øjenbevægelser, mens opgaven blev løst.

Vi kunne bagefter se, at visse opgaver lagde mere op til at bruge den ene eller den anden strategi.

Find dit fag
Den første opgave, de fik, var at gå ind på hjemmesiden og finde deres fag (f.eks. tømrer, murer eller anlægsgartner).

Både på pc og på mobilen har 3F anbragt en stor søgefunktion midt i skærmbilledet på forsiden, hvori der står ”Find fag eller søg efter emner”. Så det var oplagt, at det var det, man gjorde. Og ja: Af de 14 testpersoner, som vi har pålidelige data på, valgte de 12 at søge fagsiden frem!

De to sidste testpersoner sagde begge efterfølgende, at de følte, de staver for dårligt og var usikre på at skrive i søgefunktionen. Så de valgte at klikke sig vej til fagsiden i stedet.

Denne opgave blev gennemsnitligt løst hurtigst af mobilbrugerne, set i forhold til pc-brugernes tidsforbrug. Måske fordi den oplagte vej at gå var så oplagt, og at søgefunktionen på mobilen relativt set fyldte langt mere. Det var lettere at fravælge andre løsninger.

Find din lokale afdeling
”Find lokalafdeling” står der i navigationen øverst på siden, hvilket 10 ud af 14 også straks fandt og løste opgaven meget hurtigt.

Men som nævnt tidligere kan der være mange veje til målet. 2 valgte at bruge søgefunktionen og fandt lokalafdelingen frem ved at skrive enten deres postnummer eller bynavn. De 2 resterende løste opgaven på yderligere to forskellige måder.

Igen var mobilbrugerne mindst lige så hurtige som pc-brugerne. På mobilen er top-navigationen ret fremtrædende i form af en mørk boks med ordene ”MENU” i store versaler. Alle mobilbrugere vidste, at der her var mulige veje at gå.

Du er blevet arbejdsløs, find ud af hvornår du får dagpenge næste gang
I denne opgave kom alle testpersoner mere på arbejde. Der var ikke fuldstændig indlysende veje til målet, og løsningen krævede grundig skimming af forsiden for at finde relevante indgange.

For at man kan bruge søgefunktionen, skal man vide, hvad man skal søge efter. Den strategi blev derfor typisk fravalgt.

De fleste, også af mobilbrugerne, gik på jagt på hele forsiden og forstod hurtigt, at de kunne komme videre via links i sektionen med overskriften ”A-kasse”.

Generelt var denne opgave svær for især mobilbrugerne, da der var meget information at skimme, og mindst 3 klik – ofte flere – frem til den rigtige side.

Derfor brugte mobilbrugerne gennemsnitligt mere tid end pc-brugerne her, da de på alle de siderne måtte scrolle mere end pc-brugerne for at få et overblik over information og muligheder.

5 grunde til at mobilbrugerne har det svært
Usability-eksperten Raluca Budiu, Nielsen Norman Group, nævner fem faktorer til, at det kan være svært for mobilbrugerne at løse komplekse opgaver som den sidstnævnte:

• Den lille skærm gør, at ”interaktions-omkostningerne” for brugeren bliver højere. Vores begrænsede korttidshukommelse gør det svært for os at håndtere store mængder information, hvor af vi kun kan se en brøkdel.
• Jo mere bærbar enheden er, jo større er sandsynligheden for, at vi prøver at løse opgaven i en kort pause – og bliver afbrudt! Budiu opgør varigheden af en gennemsnitlig session på mobilen til 72 sekunder. På desktop-pc er den gennemsnitligt dobbelt så lang: 150 sekunder.
• Mobilbrugere må typisk arbejde med et enkelt skærmvindue, mens pc-brugere lettere kan skifte mellem flere vinduer. En opgaver på mobilen skal altså helst kunne løses her og nu, uden at der skal hentes yderligere information.
• Den lille trykfølsomme skærm gør, at det er let at trykke forkert.
• Generelt bruges mobilen ofte på steder med en netforbindelse af svingende kvalitet, hvilket kræver lette sider og løsning af enkle opgaver.

En del af disse udfordringer kom også til udtryk i testen hos 3F. Også selv om du er en rutineret mobilbruger, kan du komme i fedtefadet. Spørgsmålet er, hvordan mediehuse og andre udgivere kan gøre det så let som muligt for mobilbrugerne. Det vender vi tilbage til nedenfor.

Konklusionen: Der er nok at arbejde med!
Så, ja, der er gode grunde til, at desktop-computeren ikke fuldstændig støver til ovre i hjørnet derhjemme. Men når nu flere og flere alligevel med dødsforagt kaster sig ud i at finde svaret eller løse opgaven på mobilen, så må vi jo nok hellere gøre sandsynligheden for succes så stor som mulig.

Søgning: Få glade brugere!
Vi ved, også fra en tidligere eyetracking-test af vort eget kursus-site, at en del brugere har vænnet sig til, at de kan søge det meste frem. Hvis de bare ved, hvad de skal skrive i søgefeltet, vælger de den løsning.

De er så vant til, at søgefunktioner fungerer, at et negativt resultat ofte fører til betydeligt mismod – et sted mellem skuffelse og raseri.

Med mobilen er denne udvikling blevet forstærket yderligere. Det er derfor meget vigtigt, at søgefunktionen er både tydelig og velfungerende.

3F har forberedt sig godt på den situation:

  1. Ud over den store centralt placerede søgefunktion, har man bevaret den ”klassiske” søgefunktion som en del af topnavigationen. Vi var nysgerrige efter, om de to søgefelter gav anledning til forvirring. Det var der intet, der tydede på. Det er godt at give brugerne flere muligheder.
  2. Kommunikationsafdelingen vier en del af deres arbejdstid til at studere, hvad medlemmerne skriver i søgefeltet – og er løbende inde og skrue i søgefunktionen, så flere ord (og små stavefejl) også giver det ønskede resultat.

Resultatet var betydelig goodwill fra testpersonerne, hvoraf flere kom med overraskede udbrud over de brugbare søgeresultater.

Indsatsen med søgemaskinen vil altså kunne betyde flere tilfredse kunder/medlemmer, som igen og igen vender tilbage, fordi de her i en fart kan finde, hvad de leder efter!

Navigations-menuen: Let adgang til de almindeligste opgaver
Igen viste testen, at 3F´s løsning fungerer glimrende på mobilen: En stor MENU-knap, der er let at se – og ramme med tommelfingeren. Og når man gør det, folder der sig en overskuelig liste på 8 muligheder ud. Igen med så store røre-felter, at man let rammer det rigtige.

Vi undersøgte, om brugerne kunne finde ud af enkle opgaver som at:

  • sende en email til 3F
  • finde den side, hvor de kunne melde sig ind
  • finde deres lokalafdeling

Det klarede stort set alle på under 20 sekunder – også mobilbrugerne – hvilket må siges at være tilfredsstillende.

Så konklusionen her er igen, at det lønner sig at bruge tid og kræfter på at overveje, hvordan sitet tager sig ud på mobilen – og så at sikre at de vigtigste og mest almindeligt brugte opgaver får en plads i navigationsmenuen, da især mobilbrugerne vil være tilbøjelige til at kikke her som noget af det første.

De håndholdte indgange: Kommunikation i sin fineste form
Når de ikke umiddelbart finder hjælp i søgefunktionen eller navigationsmenuen, går mobilbrugerne i gang med indholdsfeltet i jagten på relevante indgange.

Som skrevet tidligere, har de ikke umiddelbart problemer med at skimme og scrolle, så man skal ikke være bange for at sende dem lidt rundt på sitet.

Omvendt kalder ordet relevans på grundigt arbejde: Det er vigtigt, at man grundigt gør sig klart:

  1. Hvad er de vigtigste spørgsmål, brugerne prøver at få besvaret på mit site?
  2. Hvordan kan vi sende klare signaler i ord – og måske billeder – sådan at de hurtigt skimmende brugere hurtigt finde vej videre?

I eksemplet oven for, ”Forestil dig, at du er blevet ledig: Hvornår får du dagpenge næste gang?”, var der meget stor variation i svartiderne, afhængig af om testpersonerne hurtigt fandt vejen videre, for eksempel via links som ”A-kasse” eller ”Når du bliver ledig”, eller om de ikke kunne løse gåden.

Det er jo netop kommunikation i sin fineste form: At have empati for brugerne og sætte sig ind i deres tankegang – og så svare på deres vigtigste spørgsmål.

Der er nok at arbejde med. Hvis du synes, at ovenstående er spændende og udfordrende, så er vi i gang med at udvikle et efteruddannelseskursus, der tager informationstekster og hjemmeside-struktur under nærmere behandling. Skriv til mig på pfj@dmjx.dk, hvis du vil holdes opdateret om dette kursus.

Links skal kunne forstås i sig selv

Flyttemand, tømrer, anlægsgartner – mange af de håndens folk, som er medlemmer af fagforbundet 3F, er også blevet fuldt digitale. Den seneste af en række eyetrackingtests for 3F viste en stor kyndighed i forhold til at bevæge sig rundt på digitale medier.

De skimmer siderne hurtigere, de scroller mere, og de finder det, de leder efter, på kortere tid. Vi kan her sammenligne med eyetrack-tests gennemført af 3F´s medlemmer på fagforbundets hjemmeside i 2008 og 2010.

Det er både en cadeau til det store stykke udviklingsarbejde, 3F´s kommunikationsafdeling har gennemført de senere år – og et tegn på at den såkaldt almindelige dansker har fået lettere ved at bevæge sig rundt i digitale medier.

Når brugerne skimmer hurtigt, betyder det, at de også er hurtige til at afkode signaler om indhold og navigation. Og det stiller krav til, at afsenderen har en logisk og gennemtænkt indholdsstruktur, og at de nævnte signaler om indhold og retning er meningsfulde, så brugerne ikke bliver ledt på vildspor i farten.

3F er de senere år kommet meget langt i retning af en stram struktur i indholdet. Eyetracktesten viste, at man nu er næsten i mål. De korte tekster og strukturen i mellem dem fungerer godt og logisk, så brugerne generelt har nemt ved at finde det, de leder efter.

Forvirring og tvivl

Brugernes øjenbevægelser og efterfølgende interview viste dog en vis usikkerhed og forkerte valg i områder af webteksterne med forskellige typer tekst – brødtekst, mellemrubrikker og links – og hvor der kunne være tvivl om struktur og indhold.

Eksempelvis havde en del af testpersonerne problemer i bunden af de såkaldte fagsider, hvor der ledes videre til overenskomster for de enkelte fagområder som gartner eller chauffør (se illustration).

Bunden af en fagside om anlægsgartneres forhold og overenskomster. Det viste område gav anledning til tvivl og forkerte valg.

Bunden af en fagside om anlægsgartneres forhold og overenskomster. Det viste område gav anledning til tvivl og forkerte valg.

De forskellige signaler, der blev sendt i mellemrubrikker og link-tekster, gjorde brugerne forvirrede og betød, at de brugte længere tid eller blev sendt ad besværlige omveje.

Brugernes forvirring ser ud til at skyldes to faktorer: Uklare mellemrubrikker og upræcise link-tekster.

Når brugerne klikker på mellemrubrikker

Det virkede spøjst, at flere af testpersonerne tog fejl af mellemrubrikker og links – og prøvede at klikke på mellemrubrikker. Ved nærmere undersøgelse viste det sig, at disse mellemrubrikker var formuleret som en ”call to action”, for eksempel ”Se din løn og overenskomst”.

I en hurtig skimming reagerer brugeren instinktivt og klikker straks, da personen netop ønsker at finde sin overenskomst.

Men der er ingen reaktion, da det jo ikke er et link, og det resulterer i usikkerhed og forvirring hos brugeren.

Forklarende link-tekster

Testpersonerne klikkede desuden ind i mellem på links, der førte dem i forkerte retninger. Det ser ud til, at øjet i en hurtig skimming af indholdet drages mod links, der jo fremhæves som et tilbud fra afsenderen: ”Gå denne vej, hvis du…” Og når man skimmer, tager man meget hurtigt, på en brøkdel af et sekund, stilling til, om det er en god idé at klikke eller ej.

Hvis man forestiller sig, at øjet glider hurtigt ned over en tekst for enten at finde svaret dér, eller en mulig vej videre, så står det også klart, at brugeren ikke nødvendigvis har fået fat i sammenhængen, når øjnene pludselig får øje på et link.

Derfor skal linkteksten, der typisk har en anden farve end den øvrige tekst, kunne forstås umiddelbart – også uden den forklarende tekst, der er omkring det. Sørg altså for at meningen med linket ind i selve link-teksten i stedet for bare et ”Læs mere” eller lignende.

Teksten kan meget ofte med fordel formuleres som et ”call to action”: Det er hvad der sker, når du klikker! For eksempel ”Hent overenskomsten her” eller ”Meld dig ind i 3F her” Desuden skal link-teksten være konsistent.

Hvis man ikke er knivskarp, kan det for eksempel være svært at vælge mellem disse to links til overenskomster:

  • ”Anlægsgartneroverenskomst”
  • ”3F og BL”

Et link er et løfte

Det London-baserede konsulenthus Nielsen Norman Group (NNG), der er eksperter i digitale brugeroplevelser, foreslår, at man skal se linket som ”et løfte”.

Linkteksten skal altså være et præcist løfte om, hvad man kan forvente, når man klikker. For hver gang, brugeren klikker forgæves og ledes et forkert sted hen, mister sitet tillid hos brugeren, skriver NNG:

Any broken promise, large or small, chips away at trust and credibility.

NNG har også observeret, at brugerne ved hurtig skimming let kan komme til at overse informerende tekst omkring selve linket:

Humans are programmed to seek efficiency and minimize the interaction cost: They economize on their fixations (how many things they look directly at). Often they scan first only the text and those UI elements that they believe will help them to quickly understand content and to progress in their task.

Vigtige signaler

NNG introducerede for år tilbage en model for skimming kaldet F-mønstret: Brugeren læser/orienterer sig forholdsvis grundigt i toppen af en side og bevæger sig derfra hurtigt igennem resten af indholdet.

Umiddelbart kan det se ud, som om brugeren skimmer i et tilfældigt mønster, skriver NNG-medarbejder Kara Pernice, men analyseret nærmere ser brugeren efter signaler relateret til det, personen leder efter i:

  • Mellemrubrikker
  • Bullits
  • Nøgleord
  • Tal
  • Ord fremhævet med versaler
  • Knapper
  • Links

Derfor er det vigtigt, overalt hvor det er muligt, at inkorporere relevante signaler om indholdet og muligheder for at komme videre.

Signaler i mellemrubrikker og links

I det konkrete tilfælde anbefaler vi 3F, og andre som arbejder med lignende decideret informerende indhold at være omhyggelige i arbejdet med især mellemrubrikker og links, der er de mest brugte signaler om indhold og retning.

Mellemrubrikker skal være overordnede vejvisere til sektioner delemner eller afsnit, hvor brugeren kan orientere sig om aspekter af det givne emne.

Link-tekster bør fungere som selvstændigt retningsanvisende: Dette er hvad du kan forvente, hvis du går denne vej!

For både mellemrubrikker og links gælder det, at der skal være konsistens i teksterne. Hvis man lægger dem ved siden af andre mellemrubrikker eller links, skal det være muligt at se forskel og hurtigt vælge den ene frem for den anden!

Eyetracking viste små forskelle mellem pc og mobil

Flere og flere bruger mobilen til at gå på nettet. Og det er ikke markant sværere at finde informationer på mobilen end på pc´en, hvis ellers hjemmesiden er indrettet til at kunne læses på den lille skærm. Det viser resultatet af en eyetrack-undersøgelse i samarbejde med Fagforbundet 3F.

Klar til eyetracking i 3F´s mødelokale.

Klar til eyetracking i 3F´s mødelokale. Brillerne ved siden af pc´en har testpersonen på. 

3F og DMJX har i foråret 2015 for tredje gang samarbejdet om en eyetracking-undersøgelse af, hvordan forbundets medlemmer anvender hjemmesiden til at finde informationer. Og for første gang har testen omfattet mobilbrugere.

I alt 16 personers øjenbevægelser blev registreret, mens de løste en række opgaver. De fik mulighed for selv at vælge, om de ville bruge pc, tablet eller mobil – afhængig af hvad de normalt ville foretrække. 10 valgte pc´en, 5 brugte mobilen, mens en enkelt anvendte en iPad.

Forskelle mindre end ventet

Det gav os en unik mulighed for at sammenligne søge-, skimme- og læsemønstre på tværs af de tre platforme. 3F´s hjemmeside er indrettet til læsning på alle platforme via såkaldt responsive design, hvilket betyder, at siden tilpasser sig skærmstørrelsen.

Hvilke forskelle og ligheder vi fandt i brugen af de tre medier, kan du senere læse om her på siden. Helt overordnet var forskellene mellem brugen af pc og mobil mindre, end jeg umiddelbart havde forventet.

På trods af den responsive løsning havde jeg troet, at det ville være vanskeligere og tage længere tid at løse opgaverne på mobil – alene på grund af den mindre skærm, der gør at der skal scrolles mere.

Rapport på vej

Jeg skriver på en rapport om eyetrackundersøgelsen hos 3F og konklusionerne heraf. Min plan er at lægge afsnittene i rapporten her på bloggen ét for ét til kommentarer og diskussion.

De planlagte emner er:
- Konsekvenser af responsive design
- Brugsmønstre på desktop og mobil
- Skimme- og læseprocesser, når man leder efter noget bestemt.
- Konsekvenser af begrænset billedbrug
- Brugertyper, vaner og strategier
- Struktur i informationstekster – prioritering af indhold
- Hvordan links ses og anvendes
- Planlægning og gennemførelse af eyetracktests som denne

Udviklingsarbejde siden 2008

Fagforbundet 3F har siden 2008 gennemført et målbevidst stykke udviklingsarbejde ledet af Susanne Fasting, Henrik Lilholt og Karin Skolnik. Undervejs er hjemmesiden delt i to, så nyhedsdelen nu findes på www.fagbladet3f.dk, og de faglige informationer på www.3f.dk. Det var den sidstnævnte side, eyetracktesten vedrørte.

I 2008 blev den første eyetracktest gennemført under ledelse af underviser og konsulent Nils Ulrik Pedersen. Det resulterede i en omfattende rapport, der kan findes her. 

Resultaterne førte til en del forandringer i den måde, 3F arbejdede med bl.a. nyheds- og informationstekster på. Retningslinierne er beskrevet i denne manual.

I 2010 gennemførtes endnu en eyetracktest, hvor der især var fokus på konsekvenserne af de mange ændringer i tekststruktur og artikeldesign. Resultaterne heraf blev i første omgang kun præsenteret på 3F med henblik på fortsættelse af udviklingsarbejdet. Der ligger dog en næsten færdig rapport, der påtænkes færdiggjort og publiceret som en del af dette projekt.

Noter fra New York (6): Hvad er det med Vox Media?

Vox Medias eget forsøg på at beskrive, hvordan succes ser ud.

Vox Medias eget forsøg på at beskrive, hvordan succes ser ud.

 

Hvorfor er det egentlig, at så mange taler om Vox Media lige nu? Hvad er det, de kan? Vi besøgte Vox´ hovedkvarter i New York en torsdag formiddag i januar og blev blæst bagover af en heftig energi og tro på eget koncept.

Her kommer et koncentrat af en meget intens samtale med chefredaktør Lockhard Steele og Creative Director Chad Mumm, der undervejs gik i mange retninger. Så det er kun et overfladisk resumé.

Hvad er Vox egentlig?

Vox Media er en moderne digital publisher. Sådan ville (magasinudgiveren) Condé Nast have set ud, hvis de var startet for tre år siden”, svarer Lockhard Steele.

Vox udgiver syv forskellige indholds-vertikaler, fra sportssitet SB Nation til spilsitet Polygon. Se nederst i denne post for en nærmere gennemgang.

”At være publisher nu handler om at se og dyrke centrale passion points, mange mennesker har. Det er i virkeligheden, hvad internettet handler om. Vi vil gerne have 5-7 Buzzfeeds, nogle brands der hver især beskæftiger sig med, hvad folk er optaget af!”

I koncentrat er Vox Media:

  • Et meget dynamisk innovativt miljø, hvor nye produkter udgives nærmest på samlebånd, på basis af et tæt samarbejde mellem journalister, designere og programmører
  • En teknologidrevet medieorganisation baseret på udgivelsesplatformen Chorus, ”meget mere end et cms”, som er fundamentet for mange af de nye produkter, Vox udgiver
  • En satsning på lækkert designede medieprodukter til et velstående, veluddannet publikum.
  • Det mediehus der måske mest overbevisende satser på produktion af såkaldt content marketing-produktioner: Sponsorerede produkter, der ligner ”rigtig” journalistik, men er betalt af virksomheder
Den røde sofa er en del af interieuret hos folkene på The Verge.

Den røde sofa er en del af interieuret hos folkene på The Verge.

Det hele begyndte i 2003 med Sports Blogs Inc., der senere blev til SB Nation. I 2008 formedes Vox Media, og flere af de nuværende vertikaler kom til. Seneste skud på stammen er en ny mediakanal for forklarende journalistik, der også hedder Vox, hvilket gør det lidt forvirrende. Vox åbnede i april 2014 og har allerede nu over 20 millioner unikke brugere om måneden.

Vox Media beskæftiger knap 400 personer i Washington og New York – og interessant nok er hver sjette ansatte en programmør eller IT-udvikler. Motoren i Vox er en konstant udvikling af nye produkter – som CEO Jim Bankoff forklarer her:

Product is foundational to everything that we’re doing, and it’s not just about the 1s and 0s of the code that we create. It’s about design as well. But it’s more fundamentally about the culture that we’re creating — understanding that the experience in its totality is the product. And so how do we create the best possible experience?

Forretningsmodellen for Vox Media og de syv indholdsvertikaler er annoncer. Ikke som vi traditionelt forstår det – bannerreklamer – men som nært samarbejde med mærker som Ford og Nike om produktion og distribution af velproducerede engagerende fortællinger, der lige så godt kunne have været klassisk journalistik, hvis det ikke var fordi, det var betalt af sponsoren (som her First and Long, et projekt støttet af Nike.)

Udviklingskraften

Udgangspunktet for Vox Media er et tæt samarbejde mellem journalister, designere og programmører. De sidder tæt sammen – og arbejder altid sammen.

”Jeg har arbejdet i andre organisationer, hvor teknologi-folk og journalister aldrig rigtig arbejdede sammen. Her kunne vi bygge den kultur fra starten. Vox er udsprunget af a new class of talents, der er vokset op som bloggere og digitale udviklere, siger Lockhard Steele.”

Hver indholds-vertikal har et dedikeret team, der er fokuseret på netop denne målgruppes behov. Men det unikke ved Vox, som mange taler om, og som vi også oplevede, var evnen til at gå på tværs, lære af hinanden og producere nyt sammen.

Her er et eksempel – en guide til podcast-serien Serial, som en gruppe medarbejdere på eget initiativ gik sammen og skabte.

Eksempelvis har hver vertikal egne dedikerede social media teams, men de mødes en gang om ugen og udveksler ideer og sætter nye fælles projekter i gang.

Det skal se lækkert ud

”Experience er et nøgleord for os. Det skal både være nyttigt indhold – og se godt ud. Vi fokuserer rigtig meget på design. Folk skal have en god oplevelse med indholdet. Vi tager det bedste fra print og integrerer det i web-sammenhæng, forklarer Lockhard Steele.

Han erkender, at det har sin grænse, hvor mange kræfter Vox-folkene kan bruge på at udvikle nye formater for de digitale produkter. Nu går organisationen ind i en ny fase, hvor der skal udvikles skabeloner, der vil gøre det lettere at producere tilsvarende produkter fremover.

Et eksempel på sådanne “lækre” produkter er The Verge´s The Fifty om de 50 mest betydningsfulde personer i 2014.

YouTube har sine egne regler

Et andet område, hvor Vox ligger forrest, er i udviklingen af indhold specifikt til sociale medier. I mange andre organisationer tænkes der primært på web – og så linkes der til det på sociale medier. Men sådan er det stadig sjældnere på Vox.

YouTube bliver en stadig vigtigere kanal, hvortil Vox ofte skaber indhold målrettet – ud fra fortællemæssige virkemidler, der nu karakteriserer denne kanal. Se for eksempel denne video Life looks really different through an MRI machine, der er blevet set 19 millioner gange.

”Det er virkelig vigtigt at udvikle indholdet direkte til de platforme, vi arbejder med. En masse af de normale regler for videofortælling er anderledes på YouTube”, siger Lockhard Steele.

Andre kanaler, som Vox satser på, er Instagram. Mest som markedsføring – for at mindre brugerne om at man eksisterer.

Også bl.a. Snapchat er på vej til at få en større rolle. ”Hvis Snap åbner muligheden for video, vil det helt sikkert blive stort.”

Her er tre eksempler på originale YouTube-produktioner fra The Verge og Vox:

  1. The Dream Smartphone (The Verge)
  2. Welcome to Colón the magic capital of the World (The Verge)
  3. Three big reasons War is going Away (Vox)

“A data informed organisation”

Lockhard Steele betegner Vox som en data informed organisation, der tænker rigtig meget på distribution af indhold. Via Chorus følges hver en historie tæt, og brugsmønstre noteres og anvendes videre frem.

Typisk satser online-udgivere på at udvikle forretningen enten baseret på lavpris-produkter baseret på såkaldt programmatic eller via mere lukrative aftaler med sponsorer om high-end annonceprodukter. Vox Media satser i begge retninger.

”Programmatic betyder ikke ”automatisk” for os. Vi tænker rigtig meget på distribution, og via vores omfattende data kan vi planlægge effektive kampagner.”

Men det er produktioner som denne, First and Long, for og med Nike, Vox især profilerer sig på. Her er en klar historie, men samtidig en klar indholdsmæssig kobling til sponsoren Nike.

Vox – forklaringer via kort

Man kan ikke besøge Vox Media uden at tale om det nyeste udspil, Vox, der via Ezra Klein har en klar ambition om at nytænke måden at formidle viden om samfundet på – og også har meldt klart ud om en fornyet dækning af det kommende amerikanske præsidentvalg.

”Vox er en wikipedia for smart people. Det er en dedikeret gruppe mennesker, der tror på, at nyhederne kan forklares bedre på internettet, end de kan på print. Du kan ikke finde en mere grundig ressource for brugerne, påstår Steele.

Et vigtigt element i designet af Vox har været de meget omdiskuterede card stacks, der på en pædagogisk måde gør det let for brugerne at hoppe hen til det element i emnet, man interesserer sig mest for.

De 7 indholdsvertikaler

  1. The Verge dækker teknologi og kultur og har cirka 25 unikke brugere om måneden. En fjer i hatten var, at selveste Bill Gates sagde ja til at blive gæsteredaktør en måned på The Verge.
  2. Eater behandler restaurationsbranchen og udeliv. Har blandt andet anmeldelser af restauranter. Godt 7 mio. unikke brugere om måneden
  3. Polygon dækker spil og gaming og har cirka 8 mio. unikke månedlige brugere
  4. Curbed omhandler ejendomsmarkedet, indretning og arkitektur. 5,5 mio. unikke brugere.
  5. Racked behandler mode og shopping og har godt 5 mio. unikke månedlige brugere.
  6. SB Nation, netværk af blogging-sites, er stadig klart den største af de syv vertikaler med godt 71 mio. unikke brugere.
  7. Vox, nyheder og forklaringer, havde 22 mio. unikke brugere i november 2014.

Om Lockhard Steele

Chefredaktør Lockhard Steele stiftede Curbed tilbage i 2004, mens han var Managing Editor i Gawker Media. Siden åbnede han også Racked og Eater. I 2013 solgte han de tre vertikaler til Vox Media for godt 20 millioner Dollars.

Steele fulgte med over i Vox, hvor han nu er redaktør for indholdsudvikling.

Bonusinfo

2014 in review – årets gang på Vox Media

Vox fik et meget omtalt interview med Barack Obama i starten af februar 2015. Her er det!

Noter fra New York (4): Alt sættes ind på search og social

Redaktionen på Huffington Post Live består af cirka 80 personer.

Redaktionen på Huffington Post Live består af cirka 80 personer.

Du ved, at du er i et digitalt mediehus, når samtlige redaktionelle medarbejdere står med en laptop i hånden, mens de venter på at overtage mødelokalet.

Vi er hos The Huffington Post på Broadway i New York. HuffPost er ikke længere et stjerneskud, som alle enten beundrede eller så ned på – men et af den vestlige medieverdens mest indflydelsesrige og succesrige mediehuse med fokus på ”pop culture and news”.

Starten på mediehusets succes var at være en platform for cirka 8000 bloggere, der i de unge dage leverede en stor del af indholdet – gratis. HuffPost leverede til gengæld publikum til de mange indlæg.

“Vi leverer platform og potentielle læsere”

Sådan er det stadig. Den kolossale strøm af blogposts bearbejdes og håndteres af et blogging-team på 70-80 personer, som redigerer indlæggene og coacher skribenterne – og enten hjælper indlæggene frem til størst mulig synliggørelse eller skubber dem ud i glemsel, afhængig af den vurderede kvalitet.

”Huffington Post har jo været der i 9-10 år nu og har et veletableret forhold til mange af de her mennesker, som har en stærk platform for at skriver om det, de er optaget af. Min mor for eksempel, blogger også hos os, fortæller Social Media Editor Ethan Fedida.

Visse af The Huffington Posts knap 80 indholdssektioner er betydelig mere drevet af bloggerne end andre. Det gælder især livsstils-segmenterne, og for eksempel forældre-sektionen er helt baseret på blogging.

”The mummy and daddy bloggers”, som han kalder dem, er blandt HuffPosts stærkeste aktiver.

Det virker cool, at ens bekendte skriver på Huffington Post. Det skaber engagement.
Vores mest virale indehold er blog indhold.

Som eksempel nævner Fedida en mor i New Jersey, som efter en af snart talrige skyde-tragedier skrev om de udfordringer, hun havde med sin søn. Den blogpost havde over 20 millioner læsere.

Får bloggerne betaling, lyder spørgsmålet?

”Nej, som blogger ejer du dit eget indhold. Vi tilbyder en platform og et publikum”, svarer Ethan Fedida.

Stor fokus på real time search 

Men de knap 80 personer i blogger-teamet udgør nu kun under 10% af den samlede stab på 800. The Huffington Post har udviklet kraftige journalistiske muskler, der især dedikeres til det politiske stof, og sættes ind under store begivenheder.

Et eksempel var ugens store politiske begivenhed, President Obamas State of the Union-tale. The Huffington Post havde forberedt en masse indhold om temaer, de regnede med ville blive en del af Obamas tale. Og da det gik løs, var der fuld bemanding på både the social desk og hos eksperterne i søgemaskine-optimering, SEO.

Senior Social Media Editor Ethan Fedida og Editor of Huffington Post Code Katelyn Bogucki.

Senior Social Media Editor Ethan Fedida og Editor of Huffington Post Code Katelyn Bogucki.

Nogle er måske overraskede over, at search fortsat fylder lige så meget som social. Men det gør det, forklarer Ethan Fedida:

” SEO er stadig stort for os. Folk sidder og søger på emner, mens de ser det i tv, og så skal vi ligger øverst på Google og de andre søgemaskiner. Der er selvfølgelig en masse samtaler i gang på sociale medier under og efter talen, som vi gerne skal være en del af, men det er også rigtig vigtigt, at de finder os, når de søger på for eksempel ”state-of-the-union”.

Ifølge Ethan Fedida er tricket at have optimeret indholdet, især overskriften og de første ord, sådan at søgemaskinerne rangerer den pågældende artikel højt ud fra de givne søgeord. Så der ligger et stort forarbejde i at forudsige, hvad folk vil søge på. En af løsningerne er at have en samleside med for eksempel titlen ”state of the union”, der var den primære søge-frase.

Fedida nævner et andet eksempel, nedskydningen af flere personer i The Aurora Theater i Colorado i efteråret 2014. Lige så snart navnet på den sandsynlige gerningsmand var kendt, James Holmes, blev der lavet en temaside med titlen James Holmes Schooting.

Fin balance mellem trafik og engagement

Og så er der hele den sociale side: Huffington Post liveblogger typisk fra større begivenheder via Twitter. Men når det er så stort som ”State of the Union”, foregår det på Facebook, hvor ”Trending Topics” giver endnu større mulighed for eksponering – og at hente læsere.

”Det er altid en balance mellem at drive trafik and drive engagement. Du går frem og tilbage. Skal man for eksempel bringe et tweet uden et link (der så ikke giver trafik, men kan være en del af en samtale)?”

Også Huffington Post oplever, at andelen af trafik fra sociale medier stiger og stiger. Den er nu 30-35%. Her er kravet dog, at overskriften er lidt fræk og forførende. Det samme gælder hjemmesiden. Omvendt kan overskriften på selve artiklen kan være kedelig og registrerende.

”Det er jo også en balance. Du ønsker at være lokke læsere ind, så godt du kan, uden på den anden side at love mere, end du kan holde.”

Stor fokus på video og live

Samme dag, som vi besøgte Huffington Post på Manhattan, var også skuespilleren Jennifer Lopez på besøg til direkte interview på Huffington Post Live, et videobaseret site, søsat i efteråret 2012 som en forlængelse af HuffPost-brandet.

IMG_1033Her tages dagens vigtigste temaer inden for Huffington Posts hovedområder, ”pop culture and news” op til levende debat. Målet er at tilbyde en anden oplevelse en det tekstbårne hovedsite. Det er levende billeder. Og det er især en stærk her-og-nu-oplevelse, selvom mange af live-indslagene senere klippes og lægges ud som hurtigt sete og delbare elementer.

Podcasts og magasin

På det seneste er tilføjet endnu en ”brand extension”, podcasts, sådan at Huffington Post også kan være hos brugerne i bilen og andre steder, hvor audio er den rette kanal.

Huffington Post har sågar kaldt podcasts for ”det nye tv”.

De fleste podcasts er audioshows baseret på de eksisterende sektioner, også kaldet vertikaler, med kombinationer af nyheder, interviews, diskussioner osv.

Det store fokus på nye måder at udnytte indholdet på, har sågar ført til et decideret magasin, dog for iPad, igen med det formål at samle nogle af de bedste historier fra mediehusets enorme flow af materiale og pakke det til det magasinlæsende publikum. Det er samtidig det tætteste, Huffington er kommet på betaling for digitalt indhold. Magasinet koster 1,99 USD om måneden.

Hvor der er passioner er der basis for en vertikal

Huffington Post har nu mellem 70 og 80 vertikaler. ”Det eneste vi ikke dækker er biler og privatøkonomi”, forklarer Ethan Fedida.

De sociale konti knytter sig nøje til de enkelte vertikaler, f.eks. HuffPost Science og HuffPost Living på Twitter er henholdsvis @HuffPostScience og @HealthyLiving.

Det fører et hav af konti med sig, alene på Twitter, knyttet til Huffington Post. Men formålet er, at de dedikerede samtaler inden for hvert felt kan foregå separat.

Noter fra New York (3): Journalister på Buzzfeed skal have humor, empati og “a sense of play”

Her skal de 200 redaktionelle medarbejdere i Buzzfeed sidde side om side.

Her skal de 200 redaktionelle medarbejdere i Buzzfeed sidde side om side.

De lyse langborde i det enorme lokale på 5th Avenue på Manhattan fyldes langsomt med bærbare computere. Unge kvinder og mænd pakker deres kasser ud og ser sig om efter strømstik.

Det er flyttedag for de 200 journalister, der er rykket over på den anden side af gaden – væk fra salgs- og marketingfolkene, de før arbejdede side om side med. Forklaringen er pladsmangel. Men flytningen er også symbolsk: Buzzfeed er (også) blevet et seriøst nyhedsmedie med vandtætte skotter mellem redaktion og salg.

Tilfældigvis er vi også på besøg på Buzzfeed denne dag og får et godt indtryk af en meget ung redaktionel stab, et støjende uformelt miljø – et eksperimenterende miljø, hvor ikke ret meget tages for givet.

“Ja, vi har gang i en masse vilde, sjove eksperimenter her”, griner Editorial Director Jack Shepherd.

Buzzfeed er fyldt med paradokser. På den ene side hyres der folk ind i stor stil, og der bliver trængsel ved de lyse langborde. På den anden side er alle jobs til løbende overvejelse: Lykkes eksperimenterne, eller fejler de?

Et andet paradoks er, at Buzzfeed, som hidtil har været kendt for især at publicere fotos af søde katte, nu også satser voldsomt på dataprojekter og undersøgende journalistik som for eksempel dette projekt af Buzzfeed-reporter Alex Campbell.

Vi fik en snak med Jack Shepherd, Alex Campbell, Data Editor Jeremy Singer-Vine og Features Editor Steve Kandell midt i flytterodet, og her er de mest interessante pointer, jeg tog med mig:

Fra søde katte til seriøs journalistik

”Yearh, cute cats were the beating heart of Buzzfeed for a long time. And humour is still a big part of what we do. Not funny writing but lighthearted stuff, that generates a conversation”, siger Jack Shepherd. Han finder det helt naturligt, at den seriøse journalistik også får en plads i Buzzfeed. Det handler stadig om det samme: At udgive stof, som mange mennesker interesserer sig for – og gøre det let for dem at finde det.

Den rigtige balance mellem clicks og shares

Det er især evnen til at skabe indhold, som brugerne vil dele, der har gjort Buzzfeed store. Og hvordan gør man det? Først og fremmest ved at interessere sig for mekanikken i, hvornår og hvorfor folk deler. Og at lære konstant.

Alle medarbejdere forventes at følge deres historiers vandring på sociale medier og på nettet generelt via Buzzfeeds avancerede analysesystem. Især springer en kraftig rød og blå grafik i øjnene: Den blå viser antallet af klik, en historie har fået. Altså antal læsere. Og den røde farve viser antallet af folk, der har delt den. Der skal helst være den rette balance mellem den røde og den blå farve.

If a story gets 1 million click and no shares – it´s a big fiasco for us. That´s very easy to get a lot of clicks. We are much more interested in a high ratio of shares to clicks,

forklarer Jack Shepherd. Han angiver en share-to-click-ratio på 1,5 som en et godt mål for en histories rimelige succes på sociale medier.

We care about numbers!

En anden meget praktisk måde, Buzzfeed lærer på er via en algoritme, der hjælper med at teste, om historiers overskrifter, underrubrikker og indledninger appellerer til brugerne. Redaktionen lægger flere versioner af den samme historie ind – og systemet udpeger den version, der med stor sikkerhed vil klare sig bedst.

Målene er de samme – men det er lettere at få plads

Data Editor Jeremy Singer-Vine.

Data Editor Jeremy Singer-Vine.

3 ud af de 4 Buzzfeed-medarbejdere kommer fra traditionelle medievirksomheder, hvilket også er det generelle billede: Buzzfeed henter i stor stil dygtige folk fra de “gamle” medier. Eksempelvis kom dataredaktør Jeremy Singer-Vine fra Wall Street Journal:

“Vores mål er de samme som de traditionelle medievirksomheder – at holde magthaverne ansvarlige osv – men måden vi gør det på er helt anderledes. Vi har en meget fladere struktur, så vi kan let rykke på nogle ting. Min chef er (Investigations Editor) Mark Schoofs – og hans chef er chefredaktøren her. Det er det!”

De 3 vigtige Buzzfeed-kvaliteter

Hvad skal der så til for at blive Buzzfeed-medarbejder? Jack Shepherd erkender, at det er svært at gennemføre en ansættelsessamtale ligesom det bliver gjort andre steder:

“Jeg fortæller en masse vittigheder, og så ser jeg, hvordan personen reagerer på dem”, forklarer han med det karakteristiske glimt i øjet.

“Nej, men vi kigger virkelig efter folk med humor. It´s just such a big part of why people share. En anden vigtig ting er at have en stor mængde empati. Du skal kunne sætte dig i brugernes sted. Hvis man bare skriver noget, man selv synes er interessant, går det ikke” .

Den tredje og sidste vigtige faktor for Buzzfeed er a sense of play. Man skal synes, det er sjovt at lege og eksperimentere sig frem til løsninger.

Vær enten først eller bedst 

Det kan ligne et paradoks, at Buzzfeeds på den ene side ser meget bredt på, hvad der kan være en interessant historie. Og på den anden side en knivskarp prioritering af, hvad der giver mening at bruge tid på.

“En ting, Jonah (Peretti, stifter og CEO) og Ben (Smith, chefredaktør) konstant slår på, og som vi har lært fra andre medier, er at vi enten skal være først eller afgørende (first or definitive)”, forklarer Jeremy Singer-Vine. 

“Den store forskel er nok, at vi ikke skal udgive en avis. På internettet kan vi både være meget længere og meget kortere end en normal artikel. Vi kan tilpasse os efter historien!”

Og måske skal det ikke engang være en artikel – hvis en listicle, en quiz eller en afstemning vil være et bedre valg.

Men som sagt: Først og fremmest skal Buzzfeed kunne fortælle historien på en interessant måde, som mange mennesker kan interessere sig for, og som ingen andre har gjort endnu. Afsættet kan meget vel være en notits i en lokal avis, som ser ud til at have potentiale – som førnævnte historie af Alex Campbell.

Redaktionsmødet: Har I digitalt fokus?

Når vi taler ”digital fornyelse”, handler det næsten altid om produkterne – og i langt mindre grad om de rutiner og processer, journalistikken bliver skabt på basis af.

Har redaktionen digitalt fokus? Så bør det være meget tydeligt på redaktionsmøderne.

Har redaktionen digitalt fokus? Så bør det være meget tydeligt på redaktionsmøderne.

Og ude i virkeligheden er billedet det samme. Tag for eksempel et fyrtårn som New York Times, der nærmest sprøjter nye banebrydende digitale produkter ud. Men inde på redaktionen på Manhattan arbejder journalisterne videre, som om avisen stadig var det eneste ene.

Den meget omtalte rapport “NYT Innovation Report 2014″ gav et klart billede af, hvordan den måde journalisterne arbejder (sammen) på, stadig er tæt knyttet til den analoge verden. Men det ser ud til, at det var et wake up call for ledelsen på New York Times. Den nye chef, Dean Baquet, har nu bebudet en række forandringer.

Helt centralt står redaktionsmødet som et ikon for de prioriteringer, der bestemmer, hvordan de journalistiske kræfter bliver brugt. Og Baquet giver i en intern mail nu klar besked om forandringer:

We are shifting the focus of the 10 a.m. meeting, away from the next day´s A1 (forsiden, red.) to a more lively discussion about how to create a robust, comprehensive digital report for the day.

Måske er denne ”livlige samtale” med fokus på den digitale journalistik allerede en realitet på en del danske redaktioner. Nogle steder kan der dog gøres mere.  Et par ideer:

  • Husk at give feedback også på de digitale versioner af de producerede historier – med fokus på opsamlede erfaringer med nye fortælle-elementer. Hvad fungerer, og hvad bør udvikles?
  • Indsaml og bearbejd relevante bruger-tal, som jo ligger tilgængelige i Google Analytics, Chartbeat eller andre tjenester. Brug dem til at træffe endnu skarpere journalistiske beslutninger.
  • Hav øje for typiske brugsmønstre hen over dagen – og brug de mønstre til at planlægge dækningen af dagens vigtigste historier, sådan at den digitale journalistik kan blive omdrejningspunktet i stedet for en eftertanke.
  • Og så selvfølgelig: Hvordan kan de analoge versioner af disse historier stadig være vitaminrige og inspirerende, også for folk der er på nettet det meste af dagen?

Denne post er en del af en mini-sommer-serie om de praktiske konsekvenser af ”digital first”. Den første er her.

Tilføjelse

Tjek evt. også disse her gode ideer om redaktionsmøder og digitale prioriteringer:

Steve Buttry har nogle meget konkrete ideer til at holde digitalt fokus fra morgenstunden

Og Seth Godin er mere filosofisk – om at stille de rigtige spørgsmål til sit indhold, In search of meaningful