Indlæg tagget med ‘redaktionel udvikling’

Læren fra Poynter: Gør en forskel – hvad er dine prioriteter?

tirsdag, 7. februar 2012

Hvis medieudviklingen tidligere kunne sammenlignes med et bevægeligt men dog rolig vandløb, så har den nu forvandlet sig til whitewater! En brusende flod af foranderlighed garneret med gentagne fyringsrunder. Ikke de letteste betingelser for at være redaktionel chef.

18 danske redaktionelle chefer fra dagblade, magasiner, tv og online var i sidste uge samlet på The Poynter Institute til kurset “The Newsroom Challenge”. I en uge satte underviserne Jill Geisler, Butch Ward og Jacqui Banaszynski fokus på, hvordan man som chef skaber betingelser for udvikling i en så usikker verden som den nuværende.

“Do you guys remember stability? Now we have nothing but change”, sagde Butch Ward i sin introduktion til kurset:

Hvad lover I jeres medarbejdere? I kan ikke love dem ret meget andet end forandring. Jo! I kan love dem, at så længe de arbejder på jeres redaktion, så vil de lave et stykke arbejde, der har værdi. At I sammen vil gøre jeres bedste for at gøre en forskel for de brugere, I arbejder for. I kan love dem værdier! Det er de klipper, vi træder på over the whitewater!

“Det er jeres valg i denne uge: Hvilken chef vil jeg være? Hvilke værdier står jeg for? Jeg har læst feedbacken fra jeres medarbejdere: I er gode! Men I har nogle valg, I mangler at træffe!”

Et af de centrale valg, Poynters undervisere valgte at centrere deres undervisning omkring, var balancen mellem møder og administration – og journalistisk udvikling.

“Jeg kan se, at I er enige om, at der er for meget administration i jeres dagligdag. Vi er alle kommet ind i medierne på grund af journalistikken! I skal bruge mere tid på at hjælpe folk videre – få dem til at opleve at de bliver bedre. I skal coache noget mere,

sagde Jacqui Banaszynski til deltagerne.

“Hvor mange af jer føler, at I får for meget feedback?”

Der var helt stille i lokalet.

“Jeres kolleger vil sige det samme. Brug tid sammen med reporterne. Find ud af, hvordan de arbejder og tænker. Og giv dem tilbagemeldinger, der giver dem mulighed for at tænke og lære!”

UPDATE gentager kurset “The Newsroom Challenge” i foråret 2013.

Lokale medier må udvikle både katedralen og markedspladsen

torsdag, 9. juni 2011

Kan lokale medier styrke journalistikkens kerne – public service – og blive økonomisk bæredygtige? Eller er der andre muligheder?

Det var de centrale spørgsmål, jeg prøvede at diskutere med mig selv og tilhørerne på Jysk Fagfest i Silkeborg i lørdags. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg gik klart igennem. Så derfor vil jeg prøve at forklare mig her også.

Traditionelt har avisen været både katedral og markedsplads i én samlet pakke. Annoncer har delfinansieret journalistikken, og folk har glade betalt for hele pakken.

Den løsning falder fra hinanden på to måder nu: 1) Stadig færre ønsker den pakkeløsning, men går mere målrettet efter specifik journalistik og information. Og 2) folk der har noget at sælge/købe finder i stigende grad andre kanaler.

Selvom “pakken” i form af avisen således bliver overflødig, tror jeg, det vil være nyttigt for lokale medier – hvis de vil overleve – at gå i gang med at udvikle både katedralen og markedspladsen. Det er ved at være sidste udkald!

Katedralen: Spræng rammerne for journalistisk indhold og form!

Stadig færre oplever, at lokale medier er særlig nødvendig på de tre klassiske områder:

  1. Informere borgerne om væsentlige emner og problemstillinger så de kan træffe oplyste valg
  2. Holde skarpt øje med lokale magthavere og beslutningstagere
  3. Være platform for debat

Og hvis borgerne/læserne oplever det sådan, så er det sådan. Uanset hvad journalisterne selv synes.

En undersøgelse af den journalistiske dækning i 12 udvalgte kommuner viser, at der nok er et problem: 79% af den redaktionelle behandling af det politiske stof er servicemeddelelser (tidligere bragt som annoncer), 13% er rutinejournalistik, mens kun 8% er selvstændig fokusjournalistik – som oftest kritisk vinklede enkeltsager.

Det kan få konsekvenser for samfundets opbakning til de selvsamme medier, bl.a. i form af mediestøtten, der diskuteres lige nu.

Som vi talte om på konferencen, skal ikke alt nødvendigvis være fokusjournalistik. Men en større del skal bestemt være selvstændigt udviklet, vinklet – med vægt på aspekter som borgerne oplever som væsentlige og relevante. Og ikke mindst nyttige.

Det indebærer stor vægt på redaktionel udvikling. Både af form og indhold. Begrebet research skal udvides til andet og mere end at hente citater hjem. Og journalistikken kan med fordel sprænge de snævre rammer, vi kalder “en artikel” eller “en historie”.

Heraf følger nye journalistiske roller. Reporteren kan ofte med fordel tage en anden kasket på og blive igangsætter, organisator og samtaleleder. Blandt andet. Lyt for eksempel til den amerikanske underviser og konsulent Jeff Jarvis:

Organization is a business model. Look at the communities around you – not communities you start but communities you serve….

Det er ikke nye tanker. Der er masser af eksperimenter derude at tage bestik af udvikle videre. Gå bare i gang.

Det hele har til formål at øge mulighederne for, at journalistik og public service fortsat kan være en del af mediernes FORRETNINGSMODEL: Grunden til at nogen finder indsatsen så nyttig, at de vil betale for den.

Hvis ikke brugerne selv vil, er der muligheder for, at samfundet (i bredeste forstand), organisationer, kommercielle sponsorer eller rige onkler vil. Men det kræver altså, at der bliver leveret relevant public service for pengene!

Markedspladsen: Nye måder at give købere og sælgere mulighed for at mødes!

Vi har for længst accepteret tanken om, at katedralen er direkte knyttet til markedspladsen, så ingen problemer i det! Men hvorfor ikke udvikle også markedspladsen, så den bliver mere nyttig for lokalsamfundet. Annoncer trykt på papir er ikke nødvendigvis længere den mest relevante platform.

Kig da på, hvordan andre spillere prøver at udvikle nyt ud fra overvejelser om, hvad der mon vil være nyttigt og interessant for både brugere og potentielle kunder. F.eks. torg.fo og lokus.dk har fundet på løsninger, man kan lære af og gøre til sit eget.

Fordi lige præcis annoncesalget falder, betyder det ikke, at sælgere ikke stadig vil ønske sig hjælp til at nå nogle købere – og omvendt. Der kan vise sig endnu mere nyttige og effektive måder, som så også vil kaste penge af sig til mellemmanden.

Fra papir til web og den anden vej

lørdag, 19. marts 2011

Bare lige et link med en hurtig kommentar: Svenska Dagbladet har lagt om på nettet, og resultatet kan ses her. Og så går snakken jo blandt fagfolk, om det nu er den rigtige retning osv. Det kan anbefales at læse Mikael Zackrissons blogindlæg – og ikke mindst SvD-redaktionschef Ola Henrikssons svar i bunden.

Det er en interessant tanke, at print og web “skal nærme sig hinanden”. F.eks. når det gælder sektionering. Det er ellers ikke lige hovedtrenden.

Og at web-tv ikke længere er en kategori for sig, er også et tegn på, at man ikke længere går på halen over levende billeder, men at det  kan være et bidrag til fortællingen.

Hvad synes du?

Amerikanske aviser der har fat i noget!

fredag, 18. marts 2011

Editor and Publisher har traditionen tro haft garnet ude efter gode ideer, koncepter, projekter og strategier under overskriften 10 Newspapers that do it Right. Resultatet af konkurrencen kan vel nok få enhver redaktør til at lette lidt i stolen og notere sig en idé eller to.

En typisk kommentar vil være, at “det kunne vi aldrig gøre, for vi har slet ikke det mandskab, de har!” Men her er stribevis af avishuse med oplag under 10.000. Så det er mest viljen og handlekraften det kommer an på. F.eks. er det da herligt, at The Register Citizen med et dagligt oplag på 8.000 har så stor fornøjelse af The Newsroom Café samt deres åbne redaktionsmøder.

Mon ikke det kunne fungere i Danmark også?

Der er dog desværre ikke en enkelt fidus, der ser ud til at kunne redde hele butikken. Redaktør Neill Borowski fra The Press of Atlantic City siger det på denne herlige måde:

It´s not doing one huge thing and saying we did it; it´s doing a million small things. The key is to be passionate about it. Allow your passions to grow for the small stuff that is so meaningful to the audience.

Ugeaviser der gør en forskel

fredag, 24. september 2010

Det er de dér annonce-pamfletter, der kommer ind en gang om ugen sammen med reklamerne! Det er opfattelsen hos en del danskere – vel nok hovedsagelig folk, der bor i områder med dårlige ugeaviser. Og det er der åbenbart en del journalister, der gør.

Derfor er det en fornøjelse at gå hjem efter en aften, hvor jeg sammen med en lille flok af branchens dygtigste folk har gennemgået en ordentlig stak eksempler på lokaljournalistik, der helt bestemt gør en forskel.

Som jurymedlem i Ugeavisernes Årspris får man et solidt udvalg af bud på, hvad lokaljournalistik kan gøre, når det udføres med hjerte og hjerne. Det er en stærkt opløftende oplevelse at gennemlæse de mange fine eksempler på aktiv journalistik inden for kategorierne nyheder, features og redaktionelle initiativer.

Da vinderne ikke afsløres før om et par uger, kan jeg gå nærmere i detaljer, men kan dog pege på nogle interessante tendenser. Først og fremmest at ugeaviserne ser ud til i stigende grad at satse på redaktionel kvalitet – som alternativ til eller i konkurrence med de lokale dagblade:

1. Som ugeavis er man principielt lidt hæmmet i nyhedsdækningen, men de ugeaviser der for alvor har taget internettet til sig, leverer højt kvalificeret nyhedsdækning – også med brug af bl.a. web-tv

2. Der var blandt eksemplerne talrige eksempler på klassisk vagthunde-journalistik, hvor man både holder politikerne ansvarlige og fastholder andre lokale magthaveres ansvar

3. I feature-genren arbejdes der kreativt, både når det gælder idéudvikling og gennemførelse. Det ser blandt andet ud til, at en del ugeavis-journalister har et særlig godt øje til, hvad samtaleformen og ”mennesket i centrum” kan føre med sig af læseværdige resultater

Endelig – og det er måske det mest interessante for andre mediefolk – har en del ugeaviser i høj grad opmærksomheden rettet mod, hvordan de kan spille en aktiv rolle i lokalsamfundet. En del af de eksempler, vi i priskomitéen har haft i hænderne, har uden tvivl gjort en forskel, blandt andet fordi redaktionen tydeligvis fra starten har haft det mål at ville ændre på forholdene.

Hold øje med prisvinderne, når de om et par uger bliver offentliggjort. Her er masser af eksempler på, at man ikke behøver at være en masse folk på redaktionen for at gøre en forskel.

The Future of News: Det store overblik

mandag, 20. september 2010

Poynter´s Bill Mitchell er ankermand på en ny rapport udgivet i samarbejde mellem The Poynter Institute og International Press Institute: Brave New Worlds: Navigating the New Media Landscape.

Rapporten er udgivet i forbindelse med IPI´s konference i Wien i sidste uge og er en fantastisk god anledning til at danne sig et overblik over, hvad der sker lige nu derude.

Artikler af blandt andre tænkere som Clay Shirky og Jeff Jarvis, praktikere som Guardians chefredaktør Alan Rusbridger, journalist Dan Gillmor og danske Solana Larsen giver 152 siders perspektiv på en medieverden i voldsom forandring. Den kan anbefales!

Permanent redaktionsmøde med læserne

torsdag, 9. september 2010

Århus Stiftstidende har fået et fantastisk redskab til at styrke og udvikle den journalistiske kvalitet. 1700 århusianere har meldt sig til StiftenPanelet, og mediehuset er så småt i gang med at udforske potentialet.

Denne artikel opsummerer de hidtidige erfaringer. Det mest interessante er i den forbindelse, hvordan StiftenPanelet kan være sparringspartner i forhold til, hvordan journalisterne bruger deres tid og kræfter.

Svarene viser, at folk gerne vil inddrages. Den form for tovejs-kommunikation gør vi klogt i at udvikle,

siger chefredaktør Flemming Hvidtfeldt i artiklen.

Panelets input kan både bruges bagudrettet som nyttig feedback på gennemført journalistisk arbejde og fremadrettet som ideer, inspiration og konkret, nyttig viden.

Det fremragende ved panelet er, at folk frivilligt har afleveret en masse  informationer om sig selv, så det er muligt at kontakte forskellige delmængder af gruppen, afhængig af det emne, man ønsker at tale med dem om.

Hidtil har kontakten til StiftenPanelet især haft form af spørgeskemaer organiseret af markedsafdelingen. Tænk, når inddragelsen af panelet bliver en del af den journalistiske tænkning og hjerteblod!

Jeg ser hele eller delmængder af StiftenPanelet som del af et permanent redaktionsmøde med læserne. 24/7, som man siger.

For nogle forekommer det scenarie som et skræmmebillede af rang. Tænk sig at foreslå, at journalister skal lade sig påvirke af andre undervejs i den journalistiske proces!

Jeg ser det som en kolossal ressource, man kan vælge at lytte mere eller mindre til. Under alle omstændigheder er dialogen nødvendig for at holde journalistisk fokus på emnevalg, vinkling, kildebrug osv. Det hele bliver bestemt bedre af det.

Eksemplet viser, at der er noget under opsejling, som kan ændre den måde, journalister arbejder på i absolut bredeste forstand. men at der stadig er et stykke vej at gå, før det bliver normalt og accepteret i faget.

Medievirksomhedernes afgørende spørgsmål

mandag, 10. maj 2010

Hørte et interessant interview med Sune Aagaard fra Kontrabande i Mennesker og Medier forleden. Om en “international undersøgelse af nye bæredygtige forretningsmodeller”, han præsenterede på Redaktørernes Døgn i sidste uge.

Snakken gik om spøjse og kreative indfald i Singapore og andre steder, og der opstod et klart billede af, hvordan stemningen nok har været blandt de fremmødte redaktører på seminaret i Svendborg:

Det var et interessant og inspirerende katalog. Men hvor er løsningen? Hvor er den MODEL, der skal bringe os videre?

Problemet er  nok, som professor i medieøkonomi Robert Picard påpeger i dette blog-indlæg, at mediecheferne går galt i byen fra starten: 

Forretningsmodeller handler ikke primært om indtægtsstrømme - men om virksomhedernes grundlag, såsom kompetencer, værdiskabelse, relationer med kunder og partnere osv.

If you get those elements right, the revenue issues take care of themselves,

skriver Robert Picard. Han mener, at medievirksomhedernes største problem er, at de “are still trying to sell nineteenth and twentieth century products in the twenty-first century”.

Og de gør det uden at se nærmere på den værdi de skaber – eller burde skabe – og de relationer, de tilbyder.

Picard gør opmærksom på, at befolkningens måde at modtage og forbruge journalistik og information på har ændret sig voldsomt – og det bør medievirksomhederne begynde med at forholde sig til. Citat fra Robert Picard igen:

Questions need to be asked about what is provided, why it is provided, how it is provided, and the entire structures and operations of firms. These need to be addressed first, then the revenue models can be sorted out and improved.

Redaktionel selvangivelse: Et element i ny mediestøtte-aftale?

fredag, 7. maj 2010

Jeg sidder og researcher på et kursus-oplæg til en større dansk medievirksomhed og falder så over et meget interessant initiativ fra den norske mediekoncern Polaris Media: Redaktionel selvangivelse 2009.

Det er en fantastisk god idé, der på mange måder kan være nyttig for et hvilket som helst mediehus, der orker (og evner) at kigge indad og vurdere egen journalistisk indsats:

  • Al intern udvikling bygger på, at man er i stand til at vurdere og analysere det, man allerede gør – i forhold til hvad man burde gøre. Så det kan være et super redskab for at gå målrettet videre.
  • For det lokalsamfund eller community af anden art, man nu arbejder for, er det ikke andet end rimeligt, at man fortæller, hvad man er lykkedes med, og hvad man i øvrigt satser på. Åbenhed/transparens er en vigtig faktor i fremtidens medieudvikling.

 Og så kan jeg ikke lade være med at tænke på den aktuelle snak om nye mediestøtte-ordninger: 

De fleste mediefolk virker skrækslagne over  risikoen for, at der kunne gives penge til redaktionel kvalitet. For hvem skal vurdere den? Og risikerer det ikke bare at blive smagsdommeri?

Eksemplet her viser, at det er muligt at fortælle om sine redaktionelle planer – og om man lykkes med dem. 

En redaktionel selvangivelse er en spændende analogi i overvejelserne om, hvordan man vurderer journalistisk kvalitet. Når det gælder skattebetaling, bygger systemet på selvangivelse. Og så findes der trods alt dygtige folk, der kan afsløre, om folk snyder…

Syv typer nyhedsforbrugere: Seks nye og en gammel

torsdag, 6. maj 2010

Medierne bør holde op med at tale om “at udgive på flere platforme”. Det er en meget indadvendt måde at tænke journalistisk udgivelse. I stedet må vi tilrettelægge journalistikken på den måde, der forholder sig til brugernes medievaner.  

Ovenstående er tæt på at være et direkte citat fra Poynter´s Kelly McBride, der er midt i et spændende projekt kaldet The Sense-Making Project, finansieret af The Ford Foundation med det formål at undersøge netop, hvordan mediebrugerne anno 2010 tager viden til sig.

Jeg mødte tidligere på året Kelly McBride for at diskutere muligheder for at samarbejde med Poynter om projektet og blandt andet finde ud af, om de nye typer af nyhedsbrugere, projektet finder frem til, også findes her i Skandinavien.

Det samarbejde kommer du til at høre mere om. Foreløbig vil jeg introducere de foreløbigt syv typer af nyhedsbrugere, som Kelly McBride har identificeret.

Hun gør opmærksom på, at den enkelte person godt kan ligne flere af de beskrevne typer. Man har typisk én dominerende tilgang plus et par andre, der i visse sammenhænge også passer én.

Men her er de (se Poynter´s beskrivelse her):

  1. Traditionelle: Gode gamle avislæsere eller faste seere til aftenens tv-nyheder. Nyhedsforbrug er en vane, som de bruger en fast mængde tid på hver dag.
  2. Passive: De modtager stadig nyheder, men typisk mens de laver noget andet – f.eks. hører radio mens de laver mad eller kører bil. Eller bladrer i en gratisavis, mens de venter på bussen.
  3. Dedikerede: Folk der leder efter specifik information, en historie de har hørt om eller nyheder om et bestemt emne. Det er typisk folk, der interesserer sig for et særligt emne eller har helt konkrete behov for information.
  4. Sociale: Typisk unge under 30 – opsøger ikke selv nyheder i særlig høj grad. Sociale netværk  er deres primære nyhedskilder, og her kan de godt finde på at scanne nyhedsoverskrifter.
  5. Politisk farvede: Denne gruppe føler sig i stigende grad tiltrukket af nyhedsudbydere, der tilbyder nyheder, der understøtter deres eget verdensbillede. De er tilsvarende skeptiske over for den påståede ”objektivitet” i de klassiske medier.
  6. Kontinuerlige nyhedsforbrugere: Denne gruppe lapper over flere af de andre kategorier. Det er folk, der stort set altid er online – i stigende grad via mobilen eller bærbar computer.
  7. Post-traditionelle: Har som de traditionelle faste vaner – men de får kun nyheder på nettet. Bruger flere forskellige mediesites og har, hvad Kelly McBride kalder “loose loyalties”. Dvs. de vender tilbage med jævne mellemrum.

Der kommer meget mere om de nye nyhedsforbrugere senere. Foreløbig tegner de nye modeller konturerne af en fremtid, hvor alle udbydere af journalistik og information må tænke grundigt over, hvordan de betjener de forskellige mediebrugere. Folk er bestemt ikke ens!