Indlæg tagget med ‘Project for Excellence in Journalism’

Hver tredje henter nyheder på mobilen

onsdag, 3. marts 2010

Brugen af journalistik og nyheder bliver i stigende grad mobil, personaliseret og dialogbaseret. En ny undersøgelse fra Project for Excellence in Journalism sætter tal på de nye brugermønstre:

  • 33% af de, der ejer en mobil, læser nyheder på den.
  • 28% af internetbrugerne bruger RSS eller andre søg-og-hent-funktioner til at hente web-indhold, der særligt interesserer dem.
  • 37% af netbrugerne har selv publiceret indhold, har kommenteret på andres stof eller har sendt indhold videre til andre via sociale medier.

Undersøgelsen tegner i det hele taget et billede af et meget fragmenteret nyhedsforbrug. Stort set ingen får længere sine informationer fra bare en enkelt journalistisk kilde. De fleste møder et væld af medier i løbet af en uge og har generelt et meget aktivt medieforbrug.

Hent selv masser af andre interessante informationer i undersøgelsen Understanding the Participatory News Consumer. Det er godt nok USA, men måske ikke så langt væk endda…