New York City Study Tour 2015

Her kommer programmet til “New York City Study Tour 2015″, som vi gennemfører i næste uge med deltagelse af dejlige mennesker fra VG, NRK, DR, Ekstra Bladet, Politiken, Fynske Medier m.fl.

Forvent at få nogle løbende tilbagemeldinger her på bloggen med opdateringer og strøtanker i den forbindelse

Sunday 18/1

Jetlag recovery ☺

Monday 19/1 (Martin Luther King Day)

10 am O´Reilly Media, Brooklyn 630 Flushing Ave, Brooklyn, NY 11206

Rune Skjoldborg Madsen, head of digital transformation

Afternoon on your own

Tuesday 20/1

10 am Buzzfeed, 200 5th Avenue, NY 10010

3 pm ProPublica, One Exchange Plaza, 55 Broadway, 23d Floor, NY 10006

Dinner with possible participation from Buzzfeed speakers

Wednesday 21/1

10.30 am The Huffington Post, 770 Broadway, 4th Floor

12.30 Lunch with Tim McDonald, BTC Revolutions, former Community Director at HuffPost, Ethan Fedida and Katelyn Bogucki

2 pm The New York Times, 620 Eight Avenue, NY 10018

  • Ass Director of Audience Development Mathew Yurow
  • Rachel Abady, Audience Development, Video
  • Perrin Lawrence, Audience Development, Social
  • John Michael Butterfield, Marketing, NYT Now
  • Jeremiah Linder, Marketing, NYT Cooking

Thursday 22/1

10 am Vox Media, 104 W 40th Street, 9th Floor

12 am Row NYC Hotel, Conference room

Jill Geisler and Butch Ward, The Poynter Institute Introduction to the next two days

1 pm lunch

2.30 pm Managing change: What did we learn the last couple of days – and what do we do about it?

Friday 23/1

9 am Row NYC Hotel, conference room After the Breakthrough Leadership seminar – changes and challenges

1 pm Lunch

2.30 pm coaching sessions

David Cohn, Mark Luckie og de nye mobile fortælleformer

Så er vi så småt ved at have programmet klar til kurset “Mobile Storytelling” på The Poynter Institute i slutningen af januar. Det bliver en uge med fokus på de forandringer, den mobile udvikling kommer til at føre med sig for journalistik og nyhedsformidling:

Journalism is a Process, Not a Product!

Og det er fantastisk, at have så gode folk som David Cohn og Mark Luckie på programmet:

David Cohn – også kaldet ”digidave” på sociale medier. Stiftede Spot.Us i 2008. Senere var han manden bag den nyskabende nyhedsapp Circa, som han netop har forladt til fordel for Al Jazeera´s digitale udviklingsenhed AJ+. Han er manden bag citatet: “Journalism is a Process, Not a Product!”

David Cohn var medstifter af Circa som et foreløbigt bedste bud på dekonstruktion af nyhedshistorien, som vi kender den, for at at genopbygge den i en form, der egner sig til brug og læsning på mobilen. Her skriver han om, hvordan det er nødvendigt at gøre op med den klassiske historie-fortælling og lave nye fortælle-strukturer, der fungerer på mobilen:

We’re dealing with data all the time — we only need to organize it.

Hvis du synes, det lyder lidt underligt, kan du her læse mere om, hvad meningen er med Circa:  Mobile first: How Circa is re-imagining the news story for mobile. Og her præsenterer Nieman Journalism Lab Circa plus et par andre gode bud på nyhedsformidling i den mobile tidsalder, NRCQ og News Republic.

I denne artikel hos WAN-Ifra uddyber David Cohn sine synspunkter yderligere. Endelig er her en artikel af David Cohn om, hvordan det journalistiske arbejde og workflow kan blive lettere ved hjælp af en række nye digitale værktøjer.

Mark S. Luckie er til daglig Manager of Journalism and News hos Twitter. Han vil især fokusere på, hvordan du kan integrere sociale medier i den mobile journalistik. Mark er dog meget bredt digitalt funderet, som du kan se af denne præsentation.

Blandt andet har Mark Luckie skrevet  The Digital Journalists Handbook. Som et af USA´s digitale spydspidser har Mark Luckie bidraget til et hav af artikler om journalistik og medieudvikling. Her er bare en af dem – om at finde inspiration og nye ideer.

Val Hoeppner er overordnet tilrettelægger og underviser på Mobile Storytelling sammen med Ellyn Angelotti Kamke. Val er selvstændig konsulent og underviser inden for mobil-journalistik og -udvikling og arbejder tæt sammen med The Poynter Institute på dette område, mens Ellyn er fagligt ansvarlig for sociale medier på Poynter.

Hvis du har lyst til at følge udviklingsarbejdet på Mobile Storytelling, så hold øje med hashtagget #MobileStorytelling14

Journalistikkens jagt på sandheden: Sværere end nogensinde! (Opsamling på uge 43)

Selvom de fleste i journalistfaget er enige om, at der knokles mere end nogensinde før, så virker det som om folk i stadig mindre grad er tilfredse med os. Hvad gør vi?

Det var det centrale spørgsmål i en konference, The Poynter Institute holdt i New York i sidste uge med fokus på: Kan medierne formulere etiske, journalistiske standarder, som brugerne vil tage til sig?

Der kom desværre heller ikke denne gang en løsning, som bare lige kan tages i brug. Men en masse interessante retninger at udforske i jagten på mulige svar:

Journalistikprofessor Clay Shirky beskrev, hvordan alle via digitale medier kan ytre sig om en given sag, og hvordan det i højere grad fører til kaos end afklaring:

…the result is that there are literally thousands of different versions of the truth about any given news story. And without gatekeepers, who determines which is correct?

Senior researcher Danah Boyd, Microsoft, viste, hvordan kampen om opmærksomhed kan have store omkostninger for både afsendere og modtagere og føre til en “frygtens kultur”.

Journalist Eric Deggans, Tampa Bay Times, gennemgik dækningen af den såkaldte  Trayvon Martin-sag, hvor en 17-årig dreng blev skudt, da han bankede på ved et forkert hus i en by i Florida.

Som så ofte før har Matthew Ingram, GigaOM, den måske mest interessante opsamling – omend han heller ikke har noget klart svar. Men han tegner et tydeligt billede af problemstillingen og opfordrer enhver journalist til at tage udfordringen op – ud fra dette citat af Clay Shirky:

The strategies developed for reporting the truth in the 20th century simply don’t work any more.

Læs her Poynter´s egen glimrende opsamling – med mulighed for at tjekke en række af oplæggene i detaljer.

Fortsat føljeton om avisernes overlevelse

Denne gang bare et par links til interessante bidrag fra ugen der gik:

Chefredaktør Erik Rasmussen havde i Mandag Morgen et godt resumé af tingenes tilstand. Læg dertil en knivskarp analyse fra The Media Briefing med en fremskrivning af den nuværende udvikling: De næste 5 år vil sandsynligvis føre til et fald i oplagene på 25%.

At det ikke ser helt så sort ud i magasin-branchen, som debatten om Newsweek antydede, beskrev Columbia Journalism Review i en opsamling. Mario Garcia tager den et skridt videre: Lad os nu videreudvikle magasin-formatet til nutiden! Han opfordrer alle til at se efter, hvad det er The Economist gør godt!

Udfordringen fra sociale medier

En svensk undersøgelse viste, at medierne generelt mangler en politik for, hvordan de beskytter deres kilder i en verden, hvor sociale medier har fået stor betydning.

Omvendt er de amerikanske journalister efterhånden blevet ret gode til at inddrage reaktioner fra de sociale medier i journalistikken  på en afbalanceret måde, viste en undersøgelse af valgdækningen af PEW – men der er stadig en del journalistiske overvejelser at gøre sig, opsummerede Poynter.

Endelig er her en god liste over redskaber til verifikation – eller det modsatte – på nettet, leveret af det limrende site Emergency Journalism.

Til sidst – lidt af hvert

Global Editors Network har et interessant interview med Amanda Zamora fra ProPublica om arbejdet med crowdsourcing i Free the Files-projektet.

I samme boldgade fortæller Columbia Journalism Review om et frugtbart samarbejde mellem The Guardian og MIT om data-journalistik. Hvorfor arbejder journalister ikke noget mere sammen med akademikere?

Street Fight har et godt indlæg af Matt Sokoloff, der arbejder med forretningsudvikling i små lokale mediehuse hos Reynolds Journalism Institute med følgende pointe:

I think news organizations need to rely more on product management and product marketing. Innovation in these organizations should start with the user or customer, and with what problem we are solving for them.

Den samme pointe har Clayton Christensen i en meget læseværdig nyudgivet rapport fra Harvard: Breaking News. Læs den!

Poynter´s iPad eyetracking study: To typer af læsere

Så kom de første interessante resultater fra Poynter´s nyeste eyetracking-projekt, der går ud på at undersøge læsning på iPad. Blandt andet identificeres to typer af læsning: “Intimate” og “detaching”.

Resultaterne giver nok i første omgang anledning til flere spørgsmål end svar, men åbner dog for en dybere undersøgelse – og forhåbentlig forståelse – af, hvordan folk interagerer med deres iPad. Og i næste ombæring hvad vi som journalister kan gøre for at få en nær relation til vores brugere på den nye platform.

iPad´en er af design-guru Mario Garcia sammen med den trykte avis kategoriseret som et klart lean back-medie i det han kalder, “The Media Quartet”. Omvendt ser han mobilen og laptop´en som lean forward-kanaler.

Nå vi går dybere i det, er der nok en del modsætninger og paradokser i de relationer, men det er en interessant analyse-ramme. Her følger de første overvejelser, som vi på DMJX i den kommende tid vil dykke mere ned i og prøve at uddybe i nye eyetracking-studier.

Men tilbage til Poynter-undersøgelsen: Den viser, at 61% af de undersøgte 36 personer kunne kategoriseres som intimate readers, som Poynter´s Sara Quinn definerer således:

“Intimate” readers were highly focused. They tended to read one or two lines of text, then make subtle, frequent swipes to move a few lines of text into their field of vision like a teleprompter.

Jeg forstår det sådan, at denne kategori af læsere nærmest “læser gennem fingeren” i form af en konstant fysisk kontakt med iPad´en og forstørrer, fremhæver, klikker og swiper i en næsten konstant bevægelse.

I modsætning til detaching readers, der:

…carefully arranged a full screen of text before physically detaching as they sat back to read.

Sidstnævnte gruppe udgjorde i undersøgelsen 39% af de testede personer. En type man vel kan sidestille med kategorier af målrettede læsere i tidligere eyetracking-undersøgelser. Folk der omhyggeligt udsér sig noget godt læsestof – før de velbehageligt smider benene op i sofaen, trækker vejret dybt… og begynder at læse.

Men kan man så sidestille intimate readers med “scanners“, som i tidligere
eyetracking-undersøgelser var modsætninger til “readers”?

Næh, det mener jeg ikke. Begge grupper af læsere er koncentrerede, engagerede og nært forbundne med indholdet. Bare på hver deres måde.

Mario Garcia hæftede sig i sit oplæg på en konference om iPad-læsning i Chicago ved, at flertallet – de 61% – har så aktivt et forhold til deres iPad. Journalister og udgivere må altså i deres iPad-journalistik “keep the finger happy and busy!”

Det kan man gøre ved at tilføje flere lag i historien. Niveauer der åbner sig, når man klikker. Billedserier, videoer og såkaldte “mini stories” i historien. F.eks. bør man i et billede af fem brandmænd kunne klikke sig frem til små portrætter af personerne – også selvom historien handler om den måde brandmænd generelt arbejder på.

Garcia kalder disse eksempler for pop up moments. En form for tilbehørs-journalistik, som ingen journalister gider lave – men som ikke desto mindre vil være nødvendige i fremtidens lagdelte iPad-journalistik.

Øvrige resultater i kort form

Udgangspunkt for testen var tre prototyper:

  1. Traditional, der lignede en klassisk nyheds-hjemmeside,
  2. Carousel, hvor forsiden rummer en masse felter med foto/rubrik-teasere (som Berlingskes app)
  3. Flipboard, der ligner Flipboards app med tematiserede kulørte felter med store fotos og korte teasere.

Det viste sig, at carousel-udgaven var klart mest populær. 50% foretrak den udgave, mens 35% ønskede den traditionelle, og 15% var til Flipboard.

Testpersonerne foretog meget grundige sonderinger, før de valgte at gå ind og læse en artikel. Ikke mindre end 18 elementer blev igennemsnit set – nogle flere gange – før der blev kigget.

Til gengæld var den gennemsnitlige læsning af den først valgte artikel ret lang: Godt halvandet minut (98,3 sekunder).

Undersøgelsen viste også, at testpersonerne foretrak at bruge iPad´en i såkaldt landscape-format, hvor man holder den med den længste side vandret.

Endelig bekræfter undersøgelsen, hvad flere tidligere eyetracking-tests har vist: At vi går ind på en side via det dominerende foto – og i høj hastighed går videre derfra.

Så selv om iPad er udgangspunkt for lean back-læsning er utålmodigheden hos brugerne høj – udtrykt igen af Mario Garcia:

You got 10 minutes to seduce!

Hvad stiller medierne op med iPad´en?

Alle kan godt se potentialet for medierne. Der findes nu en iPad i cirka 400.000 danske hjem. Men det er endnu ikke rigtig lykkedes de danske mediehuse at overføre journalistik, varemærke, forretningsidé – ja, brugernes oplevelse og engagement, til iPad´en.

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole vil i efteråret sammen med The Poynter Institute gå i dybden med, hvad det er, folk faktisk gør på iPad´en, og hvilke mediehuse, der har haft held til at knække koden: Enten at forny og udvikle relationen til de nuværende brugere/abonnenter på iPad – eller skabe nye produkter, der tiltrækker andre grupper af brugere end de hidtidige. Hvad vi er ude efter er:

Hvordan kan vi skabe den unikke brugsoplevelse på iPad – med et rimeligt og realistisk redaktionelt ressourceforbrug?

En workshop på Poynter midt i juni gav  inspiration til, hvilke områder vi skal forsøge at afdække og tænke nyt indenfor. Det nedenstående er inspireret af disse samtaler med bl.a. Sara Quinn, Poynter, Jeremy Gilbert, Northwestern University, David Stanton, og forskningschef Lars Holmgaard Christensen, DMJX. Desuden gav konferencen News World Summit i Paris i juni værdifulde indspark.

I øvrigt: Hvis du vil have et overblik over amerikanske mediers iPad-udvikling kan denne gennemgang af Alan Mutter anbefales.

Når vi taler om “iPad-oplevelsen”, så kan du vel næsten mærke det i pegefingeren: Følelsen af helt intuitivt at kunne bevæge sig rundt i stoffet, swipe til siden, op-ned, gå i dybden via links eller åbne videoer og foto-gallerier.

Fire hovedområder

Det er ikke let at definere en bestemt oplevelse og brugsværdi, og hvornår og hvordan den kan frembringes. Det er en kompleks størrelse, men som vi alligevel er nødt til at prøve at sætte begreber på for at kunne arbejde målrettet på at udvikle den. Hvad vi er ude efter, er blandt andet at udforske følgende områder:

  1. Hvad består “iPad-oplevelsen” i?  Eksempelvis definerer The Economist iPad´en som et lean back-medie – i modsætning til “lean forward” web browsing. Så er vi da et stykke ad vejen.
  2. I hvilken grad skal skal iPad´en give overblik over nyhedsstrømmen? Vi vil jo helst ikke gå glip af noget – men omvendt konflikter ønsket med…
  3. …kravet om prioritering af samme nyhedsstrøm: Hvad mener vi journalistisk seter vigtigt, og hvad er mindre vigtigt? Hvad har vi lagt betydelige journalistiske ressourcer i, og hvad er omvendt bare registreringer?
  4. I hvilken grad ønsker vi personificering af samme strøm? Sådan at redaktionen/maskinen hjælper med kun at give os information, vi med vores brugsmønster har vist, vi er interesseret i. Det eksperimenterer man eksempelvis med på Berlingske.

Hidtil har mediehusene valgt iPad-løsninger, der ikke koster  ret mange redaktionelle kræfter. Det medfører omvendt en lidt grå og trist oplevelse, som Kaare Sørensen noterer i sin anmeldelse af en række nyheds-apps.

iPad-præsentation = “A Lego game”

Inspireret af israelske Grig Davidovitz´oplægNews World Summit, tror jeg, et vil være nyttigt at arbejde med skabeloner på et lidt andet niveau end bare at pakke alle historier i den samme skal og automatisk smide dem ind i app´en.

Jeg er klar over, at der skal være økonomi og rimelighed i tingene – men kan vi udvikle mere eller mindre faste formater til iPad, der dels giver mere fleksibilitet i fortællingen og fremlæggelsen af informationer. Og dels giver mere plads til det visuelle udtryk i form af foto, grafikker og video. Så er vi trods alt på vej.

Davidovitz taler om “a Lego game”, hvor designeren har friere hænder til at lægge vægt på de bedste og mest interessante historie-elementer. Kan den tankegang forenes med rationel og strømlinet redaktionel tilrettelæggelse og publicering? Ja, det må da være muligt!

Læs i øvrigt også norske Kristin Lowes glimrende redaktionelle anbefalinger fra magasinet Bonytt Bad´s første iPad-eksperimenter.

Men der er mange aspekter i at skabe bedre oplevelser på iPad´en. Bl.a. udvikling af den måde, videomateriale bliver præsenteret på. Bare for at nævne noget af det vildeste: Kig lige på den måde, The Guardian arbejder med immersive video sammen med Condition One i deres Tokyo City Guide.

Commercial conversations

Så er der hele annonce-delen. Få mediehuse har endnu brugt ret mange kræfter på at udvikle produkter, der drager fordel af iPad´ens muligheder for at engagere brugerne på en helt anden måde, end et traditionelt website kan gøre.

Til inspiration giver Nieman´s Ken Doctor her et godt indblik i, hvordan The Wall Street Journal er gået et langt skridt i retning af at skabe såkaldte “commercial conversations”.

Er der så penge i at gå iPad-vejen. Ja, det eksperimenteres der så småt i rundt omkring. Igen har Nieman´s Ken Doctor et interessant bud på en ny tankegang: Hvordan man eventuelt ved at “pakke” journalistik og information på nye måder – her til iPad – kan åbne nye små butikker – og tjene penge.

Dette var et forsøg på at give et øjebliksbillede. Har du noget at tilføje eller indvende, så tøv ikke med at reagere!

Nyhedsmedierne omgivet af nye spillere: “Den femte statsmagt”

De klassiske nyhedsmedier er omringet af  alternative nyhedskilder som blogs, interesse-websites og diverse udgivere et sted mellem journalistik og rent spin. Det er en stor udfordring for ”de gamle” medier, der ofte må se sig overhalet udenom på hurtighed og grundighed – men også indenom af udgivere, som ikke tænker så meget på etiske standarder.

……………………..

Vi er på The Poynter Institute i Florida. Underviser Kelly McBride tegner en lille cirkel – og en stor én  udenom. Den lille er de klassiske medier. Også kaldet ”Den fjerde statsmagt”. Udenom er alle de andre, enkeltpersoner, organisationer og virksomheder, der alle med internettet har fået vældig let ved at udgive journalistik – eller noget der ligner.

Kelly McBride kalder de nye – den store cirkel – for Den femte statsmagt.

Tidligere var det Den fjerde Statsmagt, der repræsenterede ”The marketplace of ideas” i det offentlige rum. Men Den femte Statsmagt får stadig større indflydelse. Vi vil finde ud af, hvordan det ændrer den måde, vi får viden om samfundet på

forklarer Kelly McBride, der leder Poynter´s forskningsprojekt ”The Sense Making Project”.

Projektet har som mål at svare på spørgsmålet: Hvad sker der med demokratiet, når Den fjerde Statsmagt bliver mindre og Den femte Statsmagt større?

Kelly McBride nævner et par af de mest fremtrædende amerikanske repræsentanter for Den femte Statsmagt:

Jon Stewart anser hun for en af de mest indflydelsesrige repræsentanter. Hans tv-show, The Daily Show påvirker rigtig mange mennesker i deres måde at forstå verden på.

En anden er Ana Marie Cox, der tidligere skrev på bloggen Wonkette og nu har halvanden million followers på Twitter. Det er flere læsere, end New York Times har!

…………………….

I Sverige har alternative mediekanaler bl.a. haft en central rolle i dækningen af terroraktionen d. 11. december, hvor en irakisk født svensker sprængte sig selv i luften i Stockholm.

Netforummet Flashback.org, det indvandringskritiske site Politisktinkorrekt.info og bloggen gudmundson.blogspot.com har alle bragt nyheder og afsløringer, som de traditionelle mediekanaler ikke kunne eller ville levere.

Jeg er ikke ekspert, men har tilegnet mig en del viden, fordi jeg følger emnet tæt, altovervejende via åbne kilder på nettet. Det er mærkværdigt, at dette arbejde ikke udføres af de store medieredaktioner,

siger bloggeren Per Gudmundson, som paradoksalt nok desuden er lederskribent på et af landets store dagblade, Svenska Dagbladet, til Jyllands-Posten.

JP har i en artikel grundigt beskrevet den alternative svenske nyhedsdækning i detaljer. I artiklen beskrives den etablerede presse som berøringsangst, og at de alternative medier så i virkeligheden har undersøgt og beskrevet de områder, de etablerede burde have fat i.

Samtidig er det i det svenske eksempel tydeligt, at veletablerede journalistiske principper kommer under pres, når andre uden de samme etiske grundprincipper kan publicere på lige fod. For eksempel princippet om ikke at hænge personer offentligt ud for forbrydelser, de hverken er sigtet eller dømt for.

I Danmark har mediebilledet også fået tilført nye mediekanaler af mere ideologisk karakter. 180 Grader er et nyhedsmedie af erklæret borgerlig observans, mens eksempelvis Modkraft og VisAvis henholdsvis er en venstrefløj-stemme og varetager flygtningevenners interesser. Bare for at nævne nogle få eksempler.

De nye mediekanaler er dels udtryk for et bredere mediebillede, der tilbyder mulighed for et bredere nyhedsudbud. Samtidig tilbyder de mediebrugere med særlige synspunkter eller interesser at få præsenteret et stærkt filtreret billede af samfundslivet.

”Der har været en gigantisk underrapportering om militant islamisme i svenske medier. Ofte har man måttet læse min blog for at få noget at vide om for eksempel svenske statsborgere, der støtter al-Shabaab i Somalia. Det er pinligt”, siger Per Gudmundson til Jyllands-Posten.

…………………………….

Tilbage til Poynter´s Kelly McBride, som ser flere positive følger af Den femte Statsmagts vækst. Først og fremmest at den offentlige debat får tilført flere stemmer og flere vinkler på relevante samfundsemner.

Hun ser dog også en række risici ved et mediebillede, hvor mange flere både udgiver og videreformidler information og journalistik:

  1. Ingen information rummer fuld kontekst. Man må som mediebruger bruge flere kilder for at blive fuldt informeret.
  2. Der er for meget af den samme information. Mange påstande bliver gengivet uden nogen form for verifikation.
  3. Den generelle tillid til medierne er under pres. Man bevæger sig stille og roligt i retning af den ultimative tillidskløft: At man kun stoler på information, der kan bekræftes af egen erfaring.
  4. Anonymitet fremmer grove og krænkende påstande og sprogbrug i debatfora.
  5. ”Speed + linking = total crap”, siger Kelly McBride og nævner bl.a. anklagerne mod præsident Obama for at være muslim. De kom frem i et satirisk blogindlæg og blev i løbet af kort tid via talrige gengivelser ophøjet til at være den rene sandhed.

Udfordringen er altså dobbelt for de etablerede medier: På den ene side at anerkende , linke til – og måske ligefrem samarbejde med de alternative medier. Og på den anden side fastholde og udbygge relevante etiske standarder og bevidsthed, også selvom man så ind i mellem bliver overhalet indenom på den korte bane.

Journalistikkens fremtid: Live-streaming fra Poynter-konference i dag

Update´s gode samarbejdspartner fejrer 35 års fødselsdag i dag, fredag, med en konference, “Finding the Future of Journalism“, som du kan følge via direkte videostreaming her!

Programmet er virkelig interessant – se det selv her.

Og husk lige de seks timers tidsforskel mellem Danmark og Florida.

Avisen under pres: Eksemplet USAToday

Når folk ikke længere orker at bøje sig ned for at samle avisen op – ja, så får den økonomiske problemer. Eksemplet USAToday viser, hvad dagbladene er oppe imod.

Gannett-koncernen meddelte for nylig, at den skærer 135 stillinger væk og reorganiserer redaktionen i noget, den kalder “content rings”.

Poynter´s Rick Edmonds gennemgår her USAToday´s udfordringer, først og fremmest at avisen er faldet 500.000 i oplag siden toppen i 2004.

Avisen har i mange år været et ikon på fornyelse, siden den i begyndelsen af 1980´erne rystede en konservativ avisbranche ved at udkomme med kortere skarpskårne artikler og et stærkt visuelt udtryk med masser af grafik. Og så i farver…

 USAToday har i mange år lukreret på aftaler med hotelkæder over hele USA. Hvis du har boet på et amerikansk hotel ved du, at der med stor sikkerhed ligger en USAToday klar til dig uden for døren, når du vågner.

Nu har blandt andre Marriott-kæden droppet denne automatiske leverance. Masser af hotelgæster træder ganske simpelt hen over avisen, når de forlader værelset – og lader store mængder aviser ligge ulæst i gangen.

Det hænger dels sammen med, at de fleste hoteller nu – omsider – tilbyder højhastigheds internetopkobling. Og dels at de fleste rejsende nu har hurtig og direkte adgang til nettet via en smartphone. Avisen er så ikke længere en nødvendig.

Det er bare endnu et symptom på, at manges medievaner skifter, og at medievirksomhederne på bagkant forsøger at tilpasse sig.

Om “content rings” så er løsningen, må tiden vise…

Syv typer nyhedsforbrugere: Seks nye og en gammel

Medierne bør holde op med at tale om “at udgive på flere platforme”. Det er en meget indadvendt måde at tænke journalistisk udgivelse. I stedet må vi tilrettelægge journalistikken på den måde, der forholder sig til brugernes medievaner.  

Ovenstående er tæt på at være et direkte citat fra Poynter´s Kelly McBride, der er midt i et spændende projekt kaldet The Sense-Making Project, finansieret af The Ford Foundation med det formål at undersøge netop, hvordan mediebrugerne anno 2010 tager viden til sig.

Jeg mødte tidligere på året Kelly McBride for at diskutere muligheder for at samarbejde med Poynter om projektet og blandt andet finde ud af, om de nye typer af nyhedsbrugere, projektet finder frem til, også findes her i Skandinavien.

Det samarbejde kommer du til at høre mere om. Foreløbig vil jeg introducere de foreløbigt syv typer af nyhedsbrugere, som Kelly McBride har identificeret.

Hun gør opmærksom på, at den enkelte person godt kan ligne flere af de beskrevne typer. Man har typisk én dominerende tilgang plus et par andre, der i visse sammenhænge også passer én.

Men her er de (se Poynter´s beskrivelse her):

  1. Traditionelle: Gode gamle avislæsere eller faste seere til aftenens tv-nyheder. Nyhedsforbrug er en vane, som de bruger en fast mængde tid på hver dag.
  2. Passive: De modtager stadig nyheder, men typisk mens de laver noget andet – f.eks. hører radio mens de laver mad eller kører bil. Eller bladrer i en gratisavis, mens de venter på bussen.
  3. Dedikerede: Folk der leder efter specifik information, en historie de har hørt om eller nyheder om et bestemt emne. Det er typisk folk, der interesserer sig for et særligt emne eller har helt konkrete behov for information.
  4. Sociale: Typisk unge under 30 – opsøger ikke selv nyheder i særlig høj grad. Sociale netværk  er deres primære nyhedskilder, og her kan de godt finde på at scanne nyhedsoverskrifter.
  5. Politisk farvede: Denne gruppe føler sig i stigende grad tiltrukket af nyhedsudbydere, der tilbyder nyheder, der understøtter deres eget verdensbillede. De er tilsvarende skeptiske over for den påståede ”objektivitet” i de klassiske medier.
  6. Kontinuerlige nyhedsforbrugere: Denne gruppe lapper over flere af de andre kategorier. Det er folk, der stort set altid er online – i stigende grad via mobilen eller bærbar computer.
  7. Post-traditionelle: Har som de traditionelle faste vaner – men de får kun nyheder på nettet. Bruger flere forskellige mediesites og har, hvad Kelly McBride kalder “loose loyalties”. Dvs. de vender tilbage med jævne mellemrum.

Der kommer meget mere om de nye nyhedsforbrugere senere. Foreløbig tegner de nye modeller konturerne af en fremtid, hvor alle udbydere af journalistik og information må tænke grundigt over, hvordan de betjener de forskellige mediebrugere. Folk er bestemt ikke ens!

Journalistikkens bæredygtighed: 10 veje at gå

Pessimisme og sortsyn præger i stigende grad både journalister og redaktører, når snakken falder på økonomi og journalistikkens langsigtede overlevelse.

Men der er masser af små lys i mørket. Selvom de kan være svære at samle til en stor lysende løsning, så er der alligevel masser af glimt i rapporten Clues in the Rubble: A User-First Framework for Sustaining Local News.

Det er Poynter´s Bill Mitchell, som i 2009 var underviser på Update´s Poynter Summer School, brugte de sidste tre måneder af året på at samle erfaringer med at skabe nye indtægtsstrømme i lokale medier. 

The past year is full of examples of innovation that worked – or didn´t – as news organizations navigated their way through the conflicting demands of revenue, audience and values,

skriver han i sin konklusion, hvor han opfordrer mediehusene til at gå i gang med at finde nye indtægsstrømme.

En rigtig god start er at læse Bill Mitchell´s rapport, der opsummerer resultaterne det sidste års på områder som pay walls, partnerskaber, nye annonceformater, donationer og crowdsourcing.

Han gennemgår bl.a. Newsday´s erfaringer med betaling for nyheder, Christian Science Monitor´s overgang til ren digital udgivelse og The Seattle Times´samarbejde med lokale bloggere.

Og konklusionen? Ja, den er dyster nok for folk, som helst vil have tingene til at forblive, som de var. Nedskæringer og iværksætteri er vejen frem. Mediehusene er tvunget til at skære ind til benet og anvende de færre redaktionelle ressourcer på nye måder. 

Bill Mitchell foreslår, at journalister og redaktører sammen aktivt udforsker en række områder og finder ud af, om

  1. Der er nye indtægtsmuligheder 
  2. Hvilken betydning de kan have for oplevet brugsværdi og rækkevidde
  3. Hvilken betydning de kan have for organisationens værdier
  4. Om der er et “learning potential” på længere sigt

Han peger på følgende 10 områder som oplagte at udforske:

PAID CONTENT: Skab noget jeres kunder vil værdsætte – og se hvad der sker når I sætter et prisskilt på.

ANNONCERING: Eksperimentér sammen med en annoncør med at nå og betjene kunder på nye måder. Men husk at være helt transparent med, hvordan økonomien fungere!

PARTNERSKABER: Hvilke samarbejder ville glæde kunderne? Tænk ud af boksen her! Samarbejde med konkurrenter?

NYE AKTIVITETER: Tænk i helt nye muligheder her. Overvej at være vært for lokale begivenheder – og tjen penge via sponsorater.

CROWDFUNDING: Bed om bidrag fra brugerne til historier, I ellers ikke ville have lavet.

CROWDSOURCING: Inddrag brugerne i arbejdet på historier, redaktionen ikke kunne have fortalt på egen hånd.

GIV “VÆRDILØS” TRAFIK VÆRDI: Eksperimentér med samling af links til alle mulige kilder for lokal information, såkaldt “content aggregation”.

BED OM HJÆLP: Masser af brugere og aktører i lokalsamfundet har interesse i, at det lokale medie har det godt. Der kan være både økonomi og andre ressourcer at trække på.

VÆR TYDELIG OM HVAD I STÅR FOR: Klare etiske standarder og praksis er endnu mere vigtig i den nye medieverden.

SKÆR NED PÅ EN BRUGERVENLIG MÅDE: I må nødvendigvis frigøre ressourcer til at gå nye veje. Gør det med tanke for, at der altså er en bevægelse fra print til digitale medier.     

Følg i øvrigt Bill Mitchell´s fortsatte søgen efter løsninger på bloggen NewsPay