Indlæg tagget med ‘nyhedsforbrug’

Netnyheder er en del af danskernes hverdag

onsdag, 1. december 2010

Netnyheder er ikke kun noget, særlige befolkningsgrupper læser. Kommunikationsforsker Kim Schrøder, RUC, har inddelt danskerne i syv forskellige kategorier af nyhedsbrugere. Og alle syv grupper har netnyheder som en højtprioriteret del af deres hverdag.

Tirsdag præsenterede Kim Schrøder sine resultater på Københavns Universitet for studerende og andre interesserede som en del af projektet Aviser og journalistik i forandring.

Han konkluderede blandt andet, at “alle grupper blander netmedier og traditionelle medier”. Brugen af netmedier er i virkeligheden det eneste gennemgående træk. Til gengæld er undersøgelsen endnu et bevis på, at papiravisen har mistet sin dominerende position.

De syv typer af nyhedsbrugere betegner Kim Schrøder således:

  1. Den traditionelle alsidige nyhedsbruger. Har følgende nyhedsmedier i top 5 (i prioriteret rækkefølge): Tv-nyheder, morgenaviser, radionyheder, tv-aktualitetsprohgrammer og netnyheder. Består især af højtuddannede over 35 år.
  2. Den digitale nyhedsbruger (populærmedier). Top 5: Sociale netmedier, danske netnyheder, tv-nyheder, tv/underholdende aktualitet og gratisaviser. Især unge i 20´erne endnu uden videregående uddannelse.
  3. Den digitale nyhedsbruger (baggrundsmedier). Top 5: Netnyheder, sociale netmedier, tv-nyheder, kultur-internet og gratisaviser. I 20´erne og bor i København.
  4. Den “lette” avisbruger. Top 5: Tv-nyheder, formiddagsaviser, gratisaviser, netnyheder og tv/underholdende aktualitet. Typisk mænd uden videregående uddannelse.
  5. Den tunge avisbruger. Top 5: Morgenaviser, tv-nyheder, tekst-tv, netnyheder og niche-dagblade. Veluddannede over 60 år.
  6. Nyheds-opdaterings-junkie. Top 5: 24-timers-tv-nyheder, tv-nyheder, tekst-tv, netnyheder og sociale netmedier. Mænd under 40 uden uddannelse eller med kort videregående uddannelse.
  7. Den alsidige regionale nyhedsbruger. Top 5: tv-nyheder, regionale dagblade, tv/seriøs aktualitet, familie/billed-ugeblade og netnyheder. Bor i provinsbyerne og er uden videregående uddannelse.

Kim Schrøder baserer sine syv typer på 35 grundige interviews. Kun fem af dem passer ikke ind i en af modellerne, fortalte han i forbindelse med fremlæggelsen.

Undersøgelsen tegner altså et billede af, dels at nyheder har stor betydning for de fleste danskere, og at nettet – og dernæst tv-nyheder – er gennemgående nyhedskilder. Kun tre af de syv grupper har morgenaviser med i deres nyhedsbuffet.

En grundigere gennemgang af Kim Schrøders resultater kan læses i denne artikel på videnskab.dk

Avisen under pres: Eksemplet USAToday

mandag, 6. september 2010

Når folk ikke længere orker at bøje sig ned for at samle avisen op – ja, så får den økonomiske problemer. Eksemplet USAToday viser, hvad dagbladene er oppe imod.

Gannett-koncernen meddelte for nylig, at den skærer 135 stillinger væk og reorganiserer redaktionen i noget, den kalder “content rings”.

Poynter´s Rick Edmonds gennemgår her USAToday´s udfordringer, først og fremmest at avisen er faldet 500.000 i oplag siden toppen i 2004.

Avisen har i mange år været et ikon på fornyelse, siden den i begyndelsen af 1980´erne rystede en konservativ avisbranche ved at udkomme med kortere skarpskårne artikler og et stærkt visuelt udtryk med masser af grafik. Og så i farver…

 USAToday har i mange år lukreret på aftaler med hotelkæder over hele USA. Hvis du har boet på et amerikansk hotel ved du, at der med stor sikkerhed ligger en USAToday klar til dig uden for døren, når du vågner.

Nu har blandt andre Marriott-kæden droppet denne automatiske leverance. Masser af hotelgæster træder ganske simpelt hen over avisen, når de forlader værelset – og lader store mængder aviser ligge ulæst i gangen.

Det hænger dels sammen med, at de fleste hoteller nu – omsider – tilbyder højhastigheds internetopkobling. Og dels at de fleste rejsende nu har hurtig og direkte adgang til nettet via en smartphone. Avisen er så ikke længere en nødvendig.

Det er bare endnu et symptom på, at manges medievaner skifter, og at medievirksomhederne på bagkant forsøger at tilpasse sig.

Om “content rings” så er løsningen, må tiden vise…

Engageret kernepublikum eller masser af drive-by-trafik?

fredag, 3. september 2010

(Rettelse d. 6.9.: Undskyld, jeg linkede forkert, da jeg skrev indlægget i fredags. Tak til Lars K. Jensen for kommentaren med det rigtige link.)

 Mens Murdoch og hans folk stadig er meget tilbageholdende med at frigive informationer om, hvordan paywall-eksperimentet på The Times går, raser debatten rundt omkring. 

I går bragte The Independent en interessant artikel, der især ser på fænomenet ud fra en annoncør-synsvinkel. Og her er meningerne lige så delte som på den redaktionelle side.

Fundamentally, at a brand-value level, you are killing the idea of times.co.uk as a channel choice for news online. That is something that is very difficult to recover,

siger en engelsk medieanalytiker. Og en chefanalytiker fra den store annoncør-giganten WPP fastholder, at “Consumers have to pay for content they value”.     

Ind i mellem kommer der rigtig interessante overvejelser. F.eks. på et møde i the Frontline Club i London midt i august, hvor Matt Kelly, som er digital content director i the Mirror Group, sagde, at

We weren´t that impressed with the value of audiences we got via search engines. They came across it via Google and buzzed off again, that´s Google´s audience. It´s not our audience. We can´t successfully leverage a disconnected audience.

For the Mirror Group handler det i følge Kelly om at “ensuring an engaged audience” i stedet for at hige efter drive-by-trafik. Sidstnævnte strategi er i følge Kelly “a sickness that has pervaded the industry”.

Men hvad gør man så for at opbygge en engageret brugerkreds, som elsker sit medieprodukt så meget, så man ønsker at betale for det – også i digital form.

De fleste er vel nok enige om, at The Times´”brutale” strategi med bare at lukke af for alt, bortset fra homepage nok ikke er det smarteste.

I en klumme hos INMA.org skriver Lynne Brennen fra Dow Jones om nogle meget nuancerede overvejelser i forhold til gradvis at udvikle brugernes tilhørsforhold og forståelse for sitets indhold og kvalitet. Her er nok at spekulere over, før man for alvor går i gang.

Unge interesserer sig for samfundet – men dropper medierne. Hvorfor mon?

tirsdag, 24. august 2010

Der er det her interessante paradoks, at unge i stadig mindre grad har et “fast forhold” til en traditionel mediekanal (avis, tv-nyheder) – samtidig med at undersøgelser viser, at de unge faktisk er vældig interesserede og engagerede i samfundsforhold generelt.

Nu har Christopher Sopher fra University of North Carolina skrevet en hel rapport om unge og nyheder, og han har endda også en blog om det: Younger Thinking.

Senest har han til Harvard’s Nieman lab skrevet et par interessante artikler med tankestof til journalister og mediefolk: Part 1 og part 2.

Han har nogle interessante pointer:

  • Mediebrugere – blandt andre unge – har svært ved at hoppe ind og ud af nyhedsstrømmen, når de journalistiske historier er skruet sammen med henblik på news-junkies, der er fortrolige med baggrunden og alle forudsætningerne. Det er som at prøve at komme ind i en indforstået samtale mellem nære venner.
  • Strategien med at overdænge folk med snesevis af historier på hjemmesiden har tilsyneladende den bagside, at unge  står på grund af alt for meget information.

Der er lidt at tænke over – og evt. eksperimentere med nye former at tilbyde nyheder og information på. Når nu folk tilsyneladende bruger medier på en anden måde end før, må journalister og medier nødvendigvis også tage deres forhold til “historier” og “nyhedssites” op til revision.

Syv typer nyhedsforbrugere: Seks nye og en gammel

torsdag, 6. maj 2010

Medierne bør holde op med at tale om “at udgive på flere platforme”. Det er en meget indadvendt måde at tænke journalistisk udgivelse. I stedet må vi tilrettelægge journalistikken på den måde, der forholder sig til brugernes medievaner.  

Ovenstående er tæt på at være et direkte citat fra Poynter´s Kelly McBride, der er midt i et spændende projekt kaldet The Sense-Making Project, finansieret af The Ford Foundation med det formål at undersøge netop, hvordan mediebrugerne anno 2010 tager viden til sig.

Jeg mødte tidligere på året Kelly McBride for at diskutere muligheder for at samarbejde med Poynter om projektet og blandt andet finde ud af, om de nye typer af nyhedsbrugere, projektet finder frem til, også findes her i Skandinavien.

Det samarbejde kommer du til at høre mere om. Foreløbig vil jeg introducere de foreløbigt syv typer af nyhedsbrugere, som Kelly McBride har identificeret.

Hun gør opmærksom på, at den enkelte person godt kan ligne flere af de beskrevne typer. Man har typisk én dominerende tilgang plus et par andre, der i visse sammenhænge også passer én.

Men her er de (se Poynter´s beskrivelse her):

  1. Traditionelle: Gode gamle avislæsere eller faste seere til aftenens tv-nyheder. Nyhedsforbrug er en vane, som de bruger en fast mængde tid på hver dag.
  2. Passive: De modtager stadig nyheder, men typisk mens de laver noget andet – f.eks. hører radio mens de laver mad eller kører bil. Eller bladrer i en gratisavis, mens de venter på bussen.
  3. Dedikerede: Folk der leder efter specifik information, en historie de har hørt om eller nyheder om et bestemt emne. Det er typisk folk, der interesserer sig for et særligt emne eller har helt konkrete behov for information.
  4. Sociale: Typisk unge under 30 – opsøger ikke selv nyheder i særlig høj grad. Sociale netværk  er deres primære nyhedskilder, og her kan de godt finde på at scanne nyhedsoverskrifter.
  5. Politisk farvede: Denne gruppe føler sig i stigende grad tiltrukket af nyhedsudbydere, der tilbyder nyheder, der understøtter deres eget verdensbillede. De er tilsvarende skeptiske over for den påståede ”objektivitet” i de klassiske medier.
  6. Kontinuerlige nyhedsforbrugere: Denne gruppe lapper over flere af de andre kategorier. Det er folk, der stort set altid er online – i stigende grad via mobilen eller bærbar computer.
  7. Post-traditionelle: Har som de traditionelle faste vaner – men de får kun nyheder på nettet. Bruger flere forskellige mediesites og har, hvad Kelly McBride kalder “loose loyalties”. Dvs. de vender tilbage med jævne mellemrum.

Der kommer meget mere om de nye nyhedsforbrugere senere. Foreløbig tegner de nye modeller konturerne af en fremtid, hvor alle udbydere af journalistik og information må tænke grundigt over, hvordan de betjener de forskellige mediebrugere. Folk er bestemt ikke ens!

Hver tredje henter nyheder på mobilen

onsdag, 3. marts 2010

Brugen af journalistik og nyheder bliver i stigende grad mobil, personaliseret og dialogbaseret. En ny undersøgelse fra Project for Excellence in Journalism sætter tal på de nye brugermønstre:

  • 33% af de, der ejer en mobil, læser nyheder på den.
  • 28% af internetbrugerne bruger RSS eller andre søg-og-hent-funktioner til at hente web-indhold, der særligt interesserer dem.
  • 37% af netbrugerne har selv publiceret indhold, har kommenteret på andres stof eller har sendt indhold videre til andre via sociale medier.

Undersøgelsen tegner i det hele taget et billede af et meget fragmenteret nyhedsforbrug. Stort set ingen får længere sine informationer fra bare en enkelt journalistisk kilde. De fleste møder et væld af medier i løbet af en uge og har generelt et meget aktivt medieforbrug.

Hent selv masser af andre interessante informationer i undersøgelsen Understanding the Participatory News Consumer. Det er godt nok USA, men måske ikke så langt væk endda…