Projekt Nyhedstjek: Langt mere skimming end læsning

Skimming-Gadesagen-(Mads)_nyNår vi går på nettet i en pause på jobbet, eller mens vi venter på bussen, så skimmer vi betydeligt mere, end vi læser. Det meste af tiden bliver brugt på ganske kort at se overskrifter, fotos og korte intro-tekster.

Det viser eyetrack-projektet ”Projekt Nyhedstjek”, hvor en række tilfældigt udvalgte nyhedsbrugeres øjenbevægelser er blevet registreret, mens de har tjekket nyheder på deres foretrukne nyhedssite. Projektet er gennemført som en del af eyetrack-arbejdet på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Der er dog meget stor spredning i de registrerede brugsmønstre. 9 af de 36 testpersoner (svarende til hver fjerde) læste faktisk udvalgte artikler halvdelen af tiden. I den anden ende af skalaen læste 7 testpersoner stort set ikke – men brugte al tiden på at skimme, scrolle og klikke sig rundt på nyhedssitet.

“Skimmere” og “læsere” jævnt fordelt

Du tænker måske, at sidstnævnte gruppe af ”skimmere” hovedsagelig består af unge nyhedsbrugere, mens de ældre i højere grad er ”læsere”. Men det er ikke tilfældet.  De 36 testpersoner fordeler sig ret jævnt aldersmæssigt over de forskellige kategorier.

De 36 testpersoner fordeler sig i alderen 21-60 år. 14 var under 30 år, mens 22 var over 30.

Resultaterne varierer heller ikke betydeligt mellem danske og udenlandske nyhedssites. 10 testpersoner var inde på udenlandske nyhedssites, mens 26 så på danske sites.

Til gengæld så der ud til at være en større variation i resultaterne, når det gælder bestemte nyhedssites:

Der blev gennemgående læst mere på sites som The Economist, Information og spanske El Mundo. Og modsat var der gennemgående mere skimming på sites som Ekstra Bladet, Aarhus Stiftstidende (før indførelse af betalingsmuren) og Danmarks Radio.

Den journalistiske prioritering styrer
Overordnet er der altså meget stor spredning i de vaner, nyhedsbrugerne har, når de har et ledigt øjeblik og bruger tiden på at tjekke nyheder. Den vigtigste konklusion er så, at der både skimmes og læses, og at design og layout af nyhedssites må tilrettelægges, sådan at både skimming- og læse-processer tilgodeses bedst muligt.

Med en række forbehold – først og fremmest at det testede nyhedstjek var ganske kort, og at dette er et første indledende studie – kommer her nogle pointer fra undersøgelsen:

1. Den journalistiske prioritering er fortsat styrende for den måde, folk skimmer nyhedssites på. Stort set alle testpersoner startede deres scanning af hjemmesiden på sidens tophistorie. Cirka en tredjedel valgte senere også at klikke sig videre ind på denne historie.

2. En tredjedel (12 personer) valgte at bruge over et halvt minut på en indledende skimming af hjemmesiden for at få et samlet overblik over udbuddet af nyheder, før de klikkede sig videre. 15 brugte mellem 10 og 29 sekunder, mens 9 brugte under 10 sekunder, før de traf et valg.

3. Også i den videre skimming af hjemmesiden blev langt hovedparten af tiden brugt på at skimme de journalistisk opsatte artikler (overskrift, foto og intro-tekst) i midterfeltet frem for at bruge de forskellige lister.

4. Lister som ”Mest læste” eller ”Sidste nyt” blev brugt af cirka halvdelen af testpersonerne – men som regel først senere i nyhedstjekket. Enten i den sidste del af den første skimmingsproces. Eller når de vendte tilbage til hjemmesiden efter at have været inde på en bestemt artikel.

5. Der var store variationer i de skimmingsrutiner, testpersonerne viste. Nogle går struktureret og målrettet frem i deres afsøgningsproces. Andre lader øjnene glide rundt på siden i spring og stopper op, hvor noget fanger deres opmærksomhed.

6. Flere nyhedsmedier, bl.a. Politiken og DR, tilrettelægger typisk små ”pakker” af materiale – foto, overskrifter, og links: ”Læs mere” om sagen i sidehistorier, analyser og interviews. Undersøgelsen viste, at disse ”pakker” tiltrak sig betydelig opmærksomhed – måske bl.a. fordi det som regel var tophistorier på siden. Men testpersonerne valgte stort set aldrig at klikke på  det tilknyttede materiale men foretrak linket til selve nyhedshistorien.

7. Testpersonerne blev før testen interviewet om, hvornår de sidst havde tjekket nyheder. Det ser ud til, at testpersoner, som inden for de seneste timer havde tjekket nyheder, generelt skimmede mere, end de der ikke havde fulgt med i nyhederne den dag, hvor de blev testet.

8. Det ser ud til, at hjemmesiden fortsat opleves som en ”sikker havn” for mange nyhedsbrugere. Når de har læst eller skimmet en artikel, vælger de med stor sikkerhed at klikke tilbage til hjemmesiden og påbegynde en ny afsøgningsproces. 20 ud af de 36 valgte den strategi, mens resten ad forskellige veje klikkede sig videre til andre artikler eller under-sites.

Det var første del af afrapporteringen af Projekt Nyhedstjek. I morgen følger flere konklusioner – blandt andet om artikel-læsning. Stay tuned

Nærmere om undersøgelsen
I alt 41 personer blev testet. 5 tests var ikke brugbare, så de beskrevne data bygger på de resterende 36 tests.

Testpersonerne:

  • 11 testpersoner var henholdsvis tilfældige besøgende på Aabyhøj Bibliotek og lærere og administrativt personale på Sødalskolen i det vestlige Aarhus.
  • 11 personer var undervisere og administrativt personale på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
  • 4 var danske journaliststuderende.
  • De sidste 10 personer var udenlandske studerende på uddannelsen Europe in the World ved Journalisthøjskolen.

Personerne oplyste alle inden testen, hvad deres foretrukne nyhedssite var. Testen blev herefter tilrettelagt, så de kom ind på netop det site. Ingen valgte undervejs at forlade dette website.

Personerne blev også interviewet om deres nyhedsforbrug: Hvor ofte de tjekker nyheder, og hvornår de sidst havde tjekket nyheder – dels generelt og dels det site, de i testen kom ind på.

Opgaven løs som følger: ”Gå ind og tjek nyheder, som du normalt ville gøre. Brug så meget tid, du vil. Klik, scrol og læs, som du har lyst!

Nyhedstjekkets varighed -  2 minutter – blev ikke oplyst til testpersonerne.

Alle tests er gennemført mellem kl. 9 og 15.

Undersøgelse: Den digitale “avis” skal ligne den trykte

Nyhedspræsentationen på tablets skal helst ligne den, man kender fra den trykte avis! Det er hovedpointen i en undersøgelse, virksomheden Visiolink har gennemført i samarbejde med Aarhus Universitet.

Visiolink arbejder sammen med universitetet på at finde ud af, hvilke typer digitalt indhold, brugerne er villige til at betale for. Og virksomheden har i øvrigt også indledt et samarbejde med DMJX om eyetracking, aktuelt i det såkaldte EyePad-projekt.

I den ovennævnte pilot-undersøgelse blev et antal brugere bedt om at forholde sig til to forskellige præsentationer på tablet: Dels en 1-1-udgave af avisen som den ser ud – bare præsenteret på en iPad og med enkelte digitale features. Og dels en såkaldt “web-based newsreader” også med tekster og fotos fra avisen, men præsenteret efter webbens konventioner.

Undersøgelsens klare konklusion var altså, at ikke bare kunne testpersonerne bedre li´ den version, der lignede avisen. De var også mere villige til at betale for det!

Visiolink citerer en bruger for, at det jo er redigering, man betaler avisen for, og at avisen ligner noget, der er redigeret efter relevans og andre kriterier. Og det kan man ikke se, at man får i en digital oplistning af stoffet.

Det er jo en interessant pointe – især sammenholdt med den seneste eyetrack-undersøgelse fra Poynter, der konkluderer, at læserne over there på tablet foretrak den såkaldte carrousel-løsning fremfor den løsning, der lignede en avis.

I et blogindlæg undrer design-konsulenten Mario Garcia (som var involveret i Poynter-undersøgelsen) sig over forskellen i de to undersøgelser. Godt nok kom den traditionelle avis-løsning ud som nummer to i Poynter´s undersøgelse – men klart efter carrousel-løsningen (historierne præsenteret side om side ensartet med et foto og en rubrik).

Vil man have avisen digitalt – hvis man har afvist den på print?

Det skal blive spændende at høre flere detaljer fra den århusianske undersøgelse. Umiddelbart har jeg selv den teori, at traditionelle avislæsere nok også digitalt efterspørger noget, der ligner avisen. Så kan man da genkende det redigerede stykke arbejde, man betaler for!

Jeg tillader mig at tvivle på, at brugergrupper – aldersgrupper – som allerede har afvist at røre den trykte avis med en ildtang – igen vil begynde at læse “avis”, bare den nu forefindes på en tablet.

Jeg tror, at disse stigende grupper af befolkningen, hvoraf en del måske ikke en gang er faste forbrugere af nyheder, som vi kender dem, kun vil kunne gøres interesserede, hvis mediehusene tilbyder nye former for løsninger. Og dem har vi ikke set endnu, desværre.

Men det er foreløbig kun gætterier. Vi kun lige begyndt på afsøgningen af, hvad forskellige typer mediebrugere synes er interessant – og ikke-interessant. Foreløbig skal det blive interessant at få flere detaljer fra Visiolink-undersøgelsen. Blandt andet de testede personers alder og medievaner.

Netnyheder er en del af danskernes hverdag

Netnyheder er ikke kun noget, særlige befolkningsgrupper læser. Kommunikationsforsker Kim Schrøder, RUC, har inddelt danskerne i syv forskellige kategorier af nyhedsbrugere. Og alle syv grupper har netnyheder som en højtprioriteret del af deres hverdag.

Tirsdag præsenterede Kim Schrøder sine resultater på Københavns Universitet for studerende og andre interesserede som en del af projektet Aviser og journalistik i forandring.

Han konkluderede blandt andet, at “alle grupper blander netmedier og traditionelle medier”. Brugen af netmedier er i virkeligheden det eneste gennemgående træk. Til gengæld er undersøgelsen endnu et bevis på, at papiravisen har mistet sin dominerende position.

De syv typer af nyhedsbrugere betegner Kim Schrøder således:

  1. Den traditionelle alsidige nyhedsbruger. Har følgende nyhedsmedier i top 5 (i prioriteret rækkefølge): Tv-nyheder, morgenaviser, radionyheder, tv-aktualitetsprohgrammer og netnyheder. Består især af højtuddannede over 35 år.
  2. Den digitale nyhedsbruger (populærmedier). Top 5: Sociale netmedier, danske netnyheder, tv-nyheder, tv/underholdende aktualitet og gratisaviser. Især unge i 20´erne endnu uden videregående uddannelse.
  3. Den digitale nyhedsbruger (baggrundsmedier). Top 5: Netnyheder, sociale netmedier, tv-nyheder, kultur-internet og gratisaviser. I 20´erne og bor i København.
  4. Den “lette” avisbruger. Top 5: Tv-nyheder, formiddagsaviser, gratisaviser, netnyheder og tv/underholdende aktualitet. Typisk mænd uden videregående uddannelse.
  5. Den tunge avisbruger. Top 5: Morgenaviser, tv-nyheder, tekst-tv, netnyheder og niche-dagblade. Veluddannede over 60 år.
  6. Nyheds-opdaterings-junkie. Top 5: 24-timers-tv-nyheder, tv-nyheder, tekst-tv, netnyheder og sociale netmedier. Mænd under 40 uden uddannelse eller med kort videregående uddannelse.
  7. Den alsidige regionale nyhedsbruger. Top 5: tv-nyheder, regionale dagblade, tv/seriøs aktualitet, familie/billed-ugeblade og netnyheder. Bor i provinsbyerne og er uden videregående uddannelse.

Kim Schrøder baserer sine syv typer på 35 grundige interviews. Kun fem af dem passer ikke ind i en af modellerne, fortalte han i forbindelse med fremlæggelsen.

Undersøgelsen tegner altså et billede af, dels at nyheder har stor betydning for de fleste danskere, og at nettet – og dernæst tv-nyheder – er gennemgående nyhedskilder. Kun tre af de syv grupper har morgenaviser med i deres nyhedsbuffet.

En grundigere gennemgang af Kim Schrøders resultater kan læses i denne artikel på videnskab.dk

Avisen under pres: Eksemplet USAToday

Når folk ikke længere orker at bøje sig ned for at samle avisen op – ja, så får den økonomiske problemer. Eksemplet USAToday viser, hvad dagbladene er oppe imod.

Gannett-koncernen meddelte for nylig, at den skærer 135 stillinger væk og reorganiserer redaktionen i noget, den kalder “content rings”.

Poynter´s Rick Edmonds gennemgår her USAToday´s udfordringer, først og fremmest at avisen er faldet 500.000 i oplag siden toppen i 2004.

Avisen har i mange år været et ikon på fornyelse, siden den i begyndelsen af 1980´erne rystede en konservativ avisbranche ved at udkomme med kortere skarpskårne artikler og et stærkt visuelt udtryk med masser af grafik. Og så i farver…

 USAToday har i mange år lukreret på aftaler med hotelkæder over hele USA. Hvis du har boet på et amerikansk hotel ved du, at der med stor sikkerhed ligger en USAToday klar til dig uden for døren, når du vågner.

Nu har blandt andre Marriott-kæden droppet denne automatiske leverance. Masser af hotelgæster træder ganske simpelt hen over avisen, når de forlader værelset – og lader store mængder aviser ligge ulæst i gangen.

Det hænger dels sammen med, at de fleste hoteller nu – omsider – tilbyder højhastigheds internetopkobling. Og dels at de fleste rejsende nu har hurtig og direkte adgang til nettet via en smartphone. Avisen er så ikke længere en nødvendig.

Det er bare endnu et symptom på, at manges medievaner skifter, og at medievirksomhederne på bagkant forsøger at tilpasse sig.

Om “content rings” så er løsningen, må tiden vise…

Engageret kernepublikum eller masser af drive-by-trafik?

(Rettelse d. 6.9.: Undskyld, jeg linkede forkert, da jeg skrev indlægget i fredags. Tak til Lars K. Jensen for kommentaren med det rigtige link.)

 Mens Murdoch og hans folk stadig er meget tilbageholdende med at frigive informationer om, hvordan paywall-eksperimentet på The Times går, raser debatten rundt omkring. 

I går bragte The Independent en interessant artikel, der især ser på fænomenet ud fra en annoncør-synsvinkel. Og her er meningerne lige så delte som på den redaktionelle side.

Fundamentally, at a brand-value level, you are killing the idea of times.co.uk as a channel choice for news online. That is something that is very difficult to recover,

siger en engelsk medieanalytiker. Og en chefanalytiker fra den store annoncør-giganten WPP fastholder, at “Consumers have to pay for content they value”.     

Ind i mellem kommer der rigtig interessante overvejelser. F.eks. på et møde i the Frontline Club i London midt i august, hvor Matt Kelly, som er digital content director i the Mirror Group, sagde, at

We weren´t that impressed with the value of audiences we got via search engines. They came across it via Google and buzzed off again, that´s Google´s audience. It´s not our audience. We can´t successfully leverage a disconnected audience.

For the Mirror Group handler det i følge Kelly om at “ensuring an engaged audience” i stedet for at hige efter drive-by-trafik. Sidstnævnte strategi er i følge Kelly “a sickness that has pervaded the industry”.

Men hvad gør man så for at opbygge en engageret brugerkreds, som elsker sit medieprodukt så meget, så man ønsker at betale for det – også i digital form.

De fleste er vel nok enige om, at The Times´”brutale” strategi med bare at lukke af for alt, bortset fra homepage nok ikke er det smarteste.

I en klumme hos INMA.org skriver Lynne Brennen fra Dow Jones om nogle meget nuancerede overvejelser i forhold til gradvis at udvikle brugernes tilhørsforhold og forståelse for sitets indhold og kvalitet. Her er nok at spekulere over, før man for alvor går i gang.

Unge interesserer sig for samfundet – men dropper medierne. Hvorfor mon?

Der er det her interessante paradoks, at unge i stadig mindre grad har et “fast forhold” til en traditionel mediekanal (avis, tv-nyheder) – samtidig med at undersøgelser viser, at de unge faktisk er vældig interesserede og engagerede i samfundsforhold generelt.

Nu har Christopher Sopher fra University of North Carolina skrevet en hel rapport om unge og nyheder, og han har endda også en blog om det: Younger Thinking.

Senest har han til Harvard’s Nieman lab skrevet et par interessante artikler med tankestof til journalister og mediefolk: Part 1 og part 2.

Han har nogle interessante pointer:

  • Mediebrugere – blandt andre unge – har svært ved at hoppe ind og ud af nyhedsstrømmen, når de journalistiske historier er skruet sammen med henblik på news-junkies, der er fortrolige med baggrunden og alle forudsætningerne. Det er som at prøve at komme ind i en indforstået samtale mellem nære venner.
  • Strategien med at overdænge folk med snesevis af historier på hjemmesiden har tilsyneladende den bagside, at unge  står på grund af alt for meget information.

Der er lidt at tænke over – og evt. eksperimentere med nye former at tilbyde nyheder og information på. Når nu folk tilsyneladende bruger medier på en anden måde end før, må journalister og medier nødvendigvis også tage deres forhold til “historier” og “nyhedssites” op til revision.

Syv typer nyhedsforbrugere: Seks nye og en gammel

Medierne bør holde op med at tale om “at udgive på flere platforme”. Det er en meget indadvendt måde at tænke journalistisk udgivelse. I stedet må vi tilrettelægge journalistikken på den måde, der forholder sig til brugernes medievaner.  

Ovenstående er tæt på at være et direkte citat fra Poynter´s Kelly McBride, der er midt i et spændende projekt kaldet The Sense-Making Project, finansieret af The Ford Foundation med det formål at undersøge netop, hvordan mediebrugerne anno 2010 tager viden til sig.

Jeg mødte tidligere på året Kelly McBride for at diskutere muligheder for at samarbejde med Poynter om projektet og blandt andet finde ud af, om de nye typer af nyhedsbrugere, projektet finder frem til, også findes her i Skandinavien.

Det samarbejde kommer du til at høre mere om. Foreløbig vil jeg introducere de foreløbigt syv typer af nyhedsbrugere, som Kelly McBride har identificeret.

Hun gør opmærksom på, at den enkelte person godt kan ligne flere af de beskrevne typer. Man har typisk én dominerende tilgang plus et par andre, der i visse sammenhænge også passer én.

Men her er de (se Poynter´s beskrivelse her):

  1. Traditionelle: Gode gamle avislæsere eller faste seere til aftenens tv-nyheder. Nyhedsforbrug er en vane, som de bruger en fast mængde tid på hver dag.
  2. Passive: De modtager stadig nyheder, men typisk mens de laver noget andet – f.eks. hører radio mens de laver mad eller kører bil. Eller bladrer i en gratisavis, mens de venter på bussen.
  3. Dedikerede: Folk der leder efter specifik information, en historie de har hørt om eller nyheder om et bestemt emne. Det er typisk folk, der interesserer sig for et særligt emne eller har helt konkrete behov for information.
  4. Sociale: Typisk unge under 30 – opsøger ikke selv nyheder i særlig høj grad. Sociale netværk  er deres primære nyhedskilder, og her kan de godt finde på at scanne nyhedsoverskrifter.
  5. Politisk farvede: Denne gruppe føler sig i stigende grad tiltrukket af nyhedsudbydere, der tilbyder nyheder, der understøtter deres eget verdensbillede. De er tilsvarende skeptiske over for den påståede ”objektivitet” i de klassiske medier.
  6. Kontinuerlige nyhedsforbrugere: Denne gruppe lapper over flere af de andre kategorier. Det er folk, der stort set altid er online – i stigende grad via mobilen eller bærbar computer.
  7. Post-traditionelle: Har som de traditionelle faste vaner – men de får kun nyheder på nettet. Bruger flere forskellige mediesites og har, hvad Kelly McBride kalder “loose loyalties”. Dvs. de vender tilbage med jævne mellemrum.

Der kommer meget mere om de nye nyhedsforbrugere senere. Foreløbig tegner de nye modeller konturerne af en fremtid, hvor alle udbydere af journalistik og information må tænke grundigt over, hvordan de betjener de forskellige mediebrugere. Folk er bestemt ikke ens!

Hver tredje henter nyheder på mobilen

Brugen af journalistik og nyheder bliver i stigende grad mobil, personaliseret og dialogbaseret. En ny undersøgelse fra Project for Excellence in Journalism sætter tal på de nye brugermønstre:

  • 33% af de, der ejer en mobil, læser nyheder på den.
  • 28% af internetbrugerne bruger RSS eller andre søg-og-hent-funktioner til at hente web-indhold, der særligt interesserer dem.
  • 37% af netbrugerne har selv publiceret indhold, har kommenteret på andres stof eller har sendt indhold videre til andre via sociale medier.

Undersøgelsen tegner i det hele taget et billede af et meget fragmenteret nyhedsforbrug. Stort set ingen får længere sine informationer fra bare en enkelt journalistisk kilde. De fleste møder et væld af medier i løbet af en uge og har generelt et meget aktivt medieforbrug.

Hent selv masser af andre interessante informationer i undersøgelsen Understanding the Participatory News Consumer. Det er godt nok USA, men måske ikke så langt væk endda…