Indlæg tagget med ‘nyheder’

Unge interesserer sig for samfundet – men dropper medierne. Hvorfor mon?

tirsdag, 24. august 2010

Der er det her interessante paradoks, at unge i stadig mindre grad har et “fast forhold” til en traditionel mediekanal (avis, tv-nyheder) – samtidig med at undersøgelser viser, at de unge faktisk er vældig interesserede og engagerede i samfundsforhold generelt.

Nu har Christopher Sopher fra University of North Carolina skrevet en hel rapport om unge og nyheder, og han har endda også en blog om det: Younger Thinking.

Senest har han til Harvard’s Nieman lab skrevet et par interessante artikler med tankestof til journalister og mediefolk: Part 1 og part 2.

Han har nogle interessante pointer:

  • Mediebrugere – blandt andre unge – har svært ved at hoppe ind og ud af nyhedsstrømmen, når de journalistiske historier er skruet sammen med henblik på news-junkies, der er fortrolige med baggrunden og alle forudsætningerne. Det er som at prøve at komme ind i en indforstået samtale mellem nære venner.
  • Strategien med at overdænge folk med snesevis af historier på hjemmesiden har tilsyneladende den bagside, at unge  står på grund af alt for meget information.

Der er lidt at tænke over – og evt. eksperimentere med nye former at tilbyde nyheder og information på. Når nu folk tilsyneladende bruger medier på en anden måde end før, må journalister og medier nødvendigvis også tage deres forhold til “historier” og “nyhedssites” op til revision.

Hvad kan The Grateful Dead lære danske medier?

mandag, 9. august 2010

Dette indlæg taler muligvis kun til musikinteresserede folk over 40. Til alle jer andre: Det amerikanske band The Grateful Dead huserede i perioden fra omkring 1970 til 1995 og var især kendt for deres fantastiske koncerter og utroligt passionerede fans.

Jeg faldt her i sommer over bogen “Marketing Lessons from The Grateful Dead” og blev inspireret af nogle af pointerne i bogen. Måske kan de også bruges af danske mediefolk?

The Grateful Dead fremhæves i bogen for gruppens nytænkning omkring det nok så kendte spørgsmål “Hvor skal pengene komme fra?” Mens alle andre bands på den tid satsede på pladeslaget, gik Grateful Dead helt andre veje: De opdagede, at pengene især lå i koncerterne!

Stort set uden at have produceret en ærlig hitplade tjente Grateful Dead i hundredevis af millioner på de legendariske koncerter.

Altså: Tænk i nye forretningsmodeller. Når mediehusene insisterer på, at pengene skal komme fra NYHEDER og andet kontant medieindhold – kunne man så ikke som Grateful Dead overveje, om den økonomiske fremtid i stedet kunne ligge andre steder.

Hvis det som forventet viser sig umuligt at tage penge for den konkrete journalistik, betyder det ikke nødvendigvis, at mediernes indsats betragtes som undværlig eller ligegyldig. Måske vil en anden form for relation til det journalistiske virke – eller det community der omgiver det - kunne være betalings-værdigt?

En anden skør idé kunne være, at journalistikens værdi måske ville blive mere værdifuld, hvis den opstod i en anden form end som historier? Akkurat som GD´s musik åbenlyst var mere værdifulde som koncertband frem for plade-kunstner.

Desuden har bogen nogle spændende pointer i forhold til, hvordan man samler folk omkring sig:

  1. Gør dine kunder til evangelister! Hvor nutidens stjerner forbyder folk at tage billeder og optage lyd, indrettede GD særlige områder i salen, hvor lyden var bedst mulig og opfordrede folk til at optage og udgive såkaldte “bootlegs”. ”When we free our content more people hear about our company and wants to do business with us!”
  2. Fans af  GD var blandt de mest passionerede rockfans overhovedet, blandt andet fordi de såkaldte Deadheads blev behandlet som noget særligt. De var en kernegruppe, der fik først besked om nye turnér og kunne købe billetter på forhånd.
  3. Hver koncert var en særlig begivenhed, hvor publikum oplevede, at de selv var en del af en gensidig rejse. De var ikke bare tilskuere. “Community defines how and what we are”.

  Giver alt det nogen form for mening?

The War Logs: De journalistiske perspektiver

mandag, 2. august 2010

Det har været en interessant uge ovenpå offentliggørelsen af The War Logs i New York Times, Guardian og Der Spiegel. For mit vedkommende blev forløbet fulgt i Tyskland i Der Spiegel – og så via Twitter, hvor jeg har noteret links  til mange gode artikler. Her følger et par af de bedste:

Professor på City University i New York, C.W. Anderson peger i denne artikel på fem rigtig interessante vinkler:

  1. Hele forløbet er et interessant studie i, hvordan en historie udvikler sig i real-time med bloggere, beslutningstagere, kommentatorer osv. i lige så aktive roller som de store nyhedsmedier.
  2. Det er i lige så høj grad en case på, hvordan de forskellige landes medier vælger at vinkle en international begivenhed helt forskelligt.
  3. I en sådan kaotisk strøm af information – på hvad og med hvilket resultat bygger forskellige mennesker deres indtryk og holdninger?
  4. Hvad er det for en rolle WikiLeaks har haft her – og hvad er det udtryk for i form af en ny form for arbejdsdeling med de klassiske nyhedsmedier?
  5. Data-drevet journalistik og jagten på at finde frem til “the big picture” har været tilfældet her – som i flere andre nylige eksempler. En spændende udvikling.

Læs selv hele artiklen her. Anderson følger i øvrigt op med links til andre kilder i denne artikel.

I det hele taget har der været mange  gode indlæg, som Nieman Lab glimrende sammenfatter i denne artikel.  

Det var det amerikanske perspektiv. Det britiske ser således ud - samlet her af Journalism.co.uk.

Endelig er her en svensk kommentar fra altid læseværdige Martin Jönsson, Svenska Dagbladet.

Nyheder lever deres eget liv på sociale medier

onsdag, 26. maj 2010

Nyhedsstrømmen på sociale medier består typisk af historier, der ingen opmærksomhed får i de traditionelle medier. Og det er meget sjældent, at “mainstream-medierne” tager historier op, der er startet på f.eks. Twitter, YouTube eller på blogs.

Det er et par af de markante resultater af undersøgelsen New Media, Old Media foretaget af Pew Research Center.

I et år har researcherne fulgt nyhedsstrømmen Twitter, YouTube og en række prominente blogs, og det står klart, at nyhederne lever et kort men heftigt liv på de sociale medier. Efter tre dage på toppen er de stort set ude af strømmen igen – mens de traditionelle medier godt kan følge større sager i en uge eller mere.

Den historie, der i det sidste år var undtagelsen, var historien om Climate-gate. Den valgte også de “gamle” medier at køre stort op.

De nyheder, som bloggere og andre på sociale medier især tænder på, er sager med store følelser involveret, der involverer personlige eller gruppers rettigheder eller trigger et ideologisk engagement.

Måske ikke så meget nyt – men dog interessant at se det dokumenteret.

 Gå selv i flæsket på resultaterne – og læg meget gerne din vurdering og kommentar her på bloggen.

FIFA vil selv producere fodbold-tv

tirsdag, 4. maj 2010

Medierne bliver presset af organisationer og virksomheder, som selv bliver medieudbydere. Eksempelvis i sportens verden, hvor  idrættens organisationer selv udgiver nyheder – i direkte konkurrence med medierne.

På konferencen VM og fodbold i Afrika satte DR´s Henrik Lineker fokus på problematikken i en debat om sportsjournalisters arbejdsmetoder.

“Fodboldens organisationer bliver også selv medieproducenter.  I leverer selv en masse ud. Overtager I mere og mere? Vil I have styr på det, I sender ud – og så må vi journalister gå ad bagvejen for at få noget,” lød spørgsmålet til DBU´s kommunikationschef Lars Behrendt.

Han svarede, at DBU ikke ønsker at konkurrere med medierne, men lægger information og nyheder på hjemmesiden med henblik på at betjene de medier, der ikke er med på pressemøder eller deltager i rejser med landsholdene.

Lars Behrendt oplyste også, at DBU hvde fået en henvendelse fra FIFA, som havde bedt om, at et filmhold kunne følge det danske landshold overalt under VM i Sydafrika. Der havde været en længere dialog med fodboldforbundene om det.

DBU har i følge Lars Behrendt svaret, at FIFA´s filmhold ikke kan få lov til at bo på det samme hotel som det danske landshold og heller ikke kan rejse sammen med holdet. ”FIFA-tv” må generelt nøjes med at få de samme informationer og muligheder for optagelser som alle andre tv-stationer.

Eksemplet viser dog, at fodboldens organisationer er opmærksom på mulighederne i selv at producere og udgive nyheder og reportager – som mange fodboldklubber i øvrigt allerede er begyndt at gøre via hjemmesider og sågar egne tv-stationer.

Megatrend 4: Hurtige nyheder giver øget magt til kilder

fredag, 9. april 2010

Web first er ikke længere bare et slagord men en realitet. Det betyder stærkt fokus på hurtige nyheder og versionering til flere platforme. Det betyder i sidste ende øget magt til de organisationer og virksomheder, der prøver at sælge nyheder til redaktionerne.

Det er en af de centrale medietrends i rapporten State of the News Media 2010.

Stadig tyndere bemandede redaktioner bruger stadig mere tid på at producere “first accounts” – altså hurtige nyheder – og at få dem spredt på forskellige platforme, og konsekvenserne er, vurderer rapporten, at

This is focusing more time on disseminating information and somewhat less on gathering it, making news people more reactive and less proactive.

Det er også mit indtryk efter at have fulgt strømmen af nyheder på de største danske nyhedssites i nogle uge i slutningen af 2009 i forbindelse med projektet Digital Urban Living (resultatet er netop udgivet i rapporten E-publicering, der kan downloades fra sitet):

Der er hård kamp, nærmest på sekunder, om at komme først med nyhedEN. Men når først den er ude i den form, man nu har fundet passende, så står den ofte uantastet. Der ofres sjældent tid på at søge bekræftelse, dokumentation eller nye vinkler.

Kræfterne bruges i stedet på at søge kommentarer til det allerede udsendte, og der kan så nærmest ad bagvejen – når en kilde anfægter eller perspektiverer den fremsatte nyhedspåstand - fremkomme andre vinkler på sagen.

Det kan få store konsekvenser, som vi også har set i talrige tilfælde. Tag sagen med den københavnske skole, der tillod sig at holde møder kun for de tosprogede mødre. Det gav en masse hurtige politiker-kommentarer, bl.a. fra SF´s Villy Søvndal, uden at de egentlig vidste ret meget om sagen.

Det giver begrebet revolver-journalistik en helt ny mening: Her skydes virkelig fra hoften. Sådan er det naturligvis ikke i alle tilfælde, men tendensen er klar nok.

Som nævnt trækker den amerikanske rapport en anden tendens frem: At de såkaldte “newsmakers” – altså organisationer, virksomheder og andre ophavsmænd til nyheder – får mere magt i et sådant hurtigt miljø, hvor der skydes nyheder af først og (i bedste fald) spørges bagefter.

Det virker som om, de danske redaktioner endnu ikke har forholdt sig særlig meget til de problemer, som den øgede fokus på hurtighed fører med sig.

Megatrend 3: Færre nyheder – mere opinion

torsdag, 8. april 2010

Nyhedsmedierne fylder stadig mere – men balancen mellem nyheder og opinion er under forandring. meningsstoffet fylder stadig mere, mens det egentlige nyhedsbillede bliver smallere.

Det er en af seks hovedtrends i årsrapporten over amerikansk journalistik, State of the News Media 2010. Konklusionen lyder:

Quantitatively, argument rather than expanding information is the growing share of media people are exposed to today.

Underforstået: Det er noget skidt, at nyhedsbilledet bliver smallere, mens de journalistiske kræfter i stigende grad anvendes på at kommentere, analysere og diskutere de færre nyheds-enheder.

Jeg er sådan set enig – men der er alligevel en vigtig pointe, der dokumenteres et andet sted i den amerikanske rapport: I en underliggende interview-undersøgelse siger 70% af amerikanerne, at de føler sig “overwhelmed” i højere grad end informeret af mængden af nyheder og information, de ser.

Den overvældethed kan blandt andet skyldes, at mediebrugerne ikke aner, hvad de skal stille op med de store mængder af information, de bliver udsat for. It´s news – but so what?

Jeg tror, at mange har behov for at få kørt nyhedsstoffet igennem et holdnings- eller analysefilter, der kan hjælpe dem med at finde ud af, hvad de skal mene, og hvad det betyder for dem: Er det her gode nyheder eller dårlige nyheder?

Jeg tror, medierne i årevis har fornægtet et væsentligt behov hos modtagerne om at få hjælp til at fordøje de rå nyheder.  

Spørgsmålet er så, hvordan man gør det på en begavet måde. Fagbladet Journalisten beskrev fornylig, hvordan nye amerikanske medier som Huffington Post og Talking Point Memo har gjort op med det klassiske journalistiske ideal om tilstræbt objektivitet og tager tydeligere standpunkt i den journalistiske dækning?

Er det vejen at gå? Njaaa, det er nok ikke så ligetil endda – set i lyset af at samme undersøgelse som nævnt ovenfor viste, at 72% af amerikanerne føler, at deres nyheder er inficeret af holdninger.

Overført til danske forhold: Er det rigtigt set af Tøger Seidenfaden at føre Politiken fra “newspaper” til “viewspaper”?

Det kan muligvis gøres uden at miste troværdighed. Men det ikke den vigtigste faktor. Jeg vil her pege på to andre og vigtigere håndtag:

  1. Der er behov for, at medierne udvikler analyse- og meningsstoffet. Også den type stof kræver grundigt forarbejde og overvejelser omkring både indhold og form.
  2. Og måske allervigtigst: Medierne må i stigende grad tilbyde brugerne at gå ind i stoffet – med kommentarer til artikler, med mulighed for at dele og diskutere historierne på Facebook og andre sted og i det hele taget med hjælp til at udforske og overveje informationerne ud fra egen hverdag og perspektiv.

Den nye Stiften: Mange spørgsmål og få svar

mandag, 8. februar 2010

Nedenstående anmeldelse af Århus Stiftstidende blev i fredags, d. 5.2.10, bragt på Mediawatch.dk:

NYHEDSVÆRDI – 4 stjerner

Oplægget ser spændende ud og er muligvis en del af svaret på de lokale mediers udfordring. ”En communitydrevet avis” – ja tak! Hvad det så end viser sig at være. Men det er godt tænkt.

 De øvrige tiltag er mere banale. Århusianerne slipper nu for ”ko-tillægget”, som det er blevet kaldt, og får i stedet daglige specialtillæg om motion, shopping osv. Små godbidder til læseren som forbruger. Fint, men ikke særlig nyt.

At Århus Stiftstidende endelig også vil mere kommenterende i sit udtryk – og også vil tættere på de områder, hvor folk bor – ja, det lyder jo udmærket. Men decideret nyt kan man ikke kalde det.

MÅL – 2 stjerner

Gør de det så? Tjahh, den communitydrevede avis har vi ikke set noget til. Den ligner såmænd i høj grad sig selv. Vi ved, at 1500 århusianere har meldt sig til læserpanelet, men hvordan de skal sættes i spil, har vi endnu til gode at se.

De daglige tillæg er til gengæld håndgribelige nok. Jeg er godt klar over, at jeg ikke kan forvente det vilde – men et enkelt reportageopslag plus lidt klumme- og brevkassestof er dog lige lidt for tyndt.

Det ser også ud, som om reporterne er blevet bedt om at gå tættere på hyperlokale folk og problemstillinger. Artikler om ”Uro i Holme Sogn” og Frisør-Jens fra Åbyhøj har dog det grundlæggende problem, at de ikke i udgangspunktet interesserer andre end dem, der bor lige dér. Her giver nettet mulighed for at selektere stoffet langt bedre end papiravisen.

BRANDVÆRDI – 3 stjerner

Både hos mig – og måske også hos århusianerne – skal Stiften have plusser for at prøve! Både jeg og de ved, at ressourcerne er begrænsede. Som sagt er det svært at se markante forandringer endnu, og risikoen er, at man (endnu en gang) har forsøgt at snakke sig til fornyelse. Det er desværre set før, både hos Stiften og kolleger i dagbladsbranchen.

I så fald vil bagsiden af medaljen snart blive synlig: Spørgsmålet er, om Stiften har flere skud i bøssen, hvis denne kampagne løber ud i ingenting?

POTENTIALE – 3 stjerner

Det forlyder, at Stiftens gadesælgere har solgt godt med prøveabonnementer i ugens første dage. Der er ingen tvivl om, at mange århusianere vil Stiften det bedste. Det er dog ikke nok med nye koncepter.  Når det kommer til stykket, drejer det sig om dygtigt og energisk journalistisk arbejde dag efter dag…

SAMLET KARAKTER – 3 stjerner

En karakter i den grå midte – baseret på at der er rigtig mange ubesvarede spørgsmål. Først og fremmest: Er medarbejderne på Stiften i stand til med de begrænsede redaktionelle ressourcer at ride alle de heste, der nu er sat i spil? Der er ingen tvivl om, at de er nødt til at forsøge. Vi er nogle stykker, der krydser fingre for, at det lykkes!

 (Åbenhed: Jeg er tidligere ansat på Århus Stiftstidende og abonnerer stadig på avisen af gammel kærlighed)

Det bedste fra to verdener: Læs den grundige artikel – og følg med her-og-nu

torsdag, 14. januar 2010

Ekstra Bladet er godt i gang med at udforske, hvordan den hurtige strøm af nyheds-bidder via Twitter kan kombineres med andre former for dækning. For eksempel en helt almindelig opsamlende artikel…

Et eksempel på mulighederne kan du se i disse dage i Ekstra Bladets dækning af jordskælvet på Haiti. Temasiden på eb.dk er tilføjet en boks i højre side, hvor du kan læse alt, hvad folk kloden rundt lige nu skriver om Haiti på Twitter. Altså et åbent vindue til verden lige nu – med fokus på den tragiske begivenhed i den fattige ø-stat.    

Ekstra Bladet fører via featuren Twitter Badges alle tweets tac´et med  ”Haiti” over i boksen. På den måde kan du som læser i fredelige Danmark følge med i, dels hvad folk i katastrofeområdet oplever og beskriver – og hvad alle mulige andre verden over føler og kommenterer på. En helt tredje kategori af tweets indeholder links til relevante artikler og andet  webmateriale.

Er det ikke fedt? Et konkret eksempel på at Twitter ikke bare er en klam mode-fidus men et uhyre relevant redskab for alle mediehuse, som vil samle og videregive her-og-nu-information. Og hvem vil ikke gerne det?

På den måde, Ekstra Bladet gør det, kan du både få den journalistisk bearbejdede artikel om jordskælvets konsekvenser – og udviklingen lige nu. Journalistik i udbrud…

Det var egentlig noget andet, jeg skulle snakke med Ekstra Bladets Lars K. Jensen om, da han henleder min opmærksomhed på nyskabelsen, der også tidligere er afprøvet under blandt andet dækningen af retssagen mod Stein Bagger.

Det er et billede på, at de gode folk på Ekstra Bladet hele tiden tester redskaber af og afprøver dem i den journalistiske dækning. Fungerer det? Ikke altid fuldstændig – men der er erfaringer at tage med videre. Og pludselig – som i eksemplet nævnt ovenfor – ja, så har du en udvidelse af de journalistiske muligheder, som virkelig tilføjer noget ekstra.

For dig der ønsker at afprøve Twitter Badges: Du kan finde den i bunden af Twitters hjemmeside under ”Goodies”. Der er to hoved-måder at screene Twitter på: Enten at hente alle tweets ind fra en bestemt bruger (f.eks. en bestemt anerkendt reporter på åstedet) eller som i det nævnte tilfælde at søge efter tweets med et bestemt tac (som her “Haiti”).

Som sagt: Stor tak til Lars K. Jensen for informationer om denne måde at bruge Twitter på. Hold øje med hans blog Medieblogger, hvor han skriver om mange af fornyelserne og eksperimenterne på eb.dk.

(OBS: Artiklen er redigeret d. 14.1.2010)

Nyhedernes økosystem: Hurtigere men mere overfladisk information

tirsdag, 12. januar 2010

Det nye digitale “økosystem” for nyheder fører til en hurtigere men mere overfladisk journalistisk dækning, i høj grad styret af de officielle kilder.

Det er den ret nedslående konklusion på en undersøgelse gennemført af Project for Excellence in Journalism i den amerikanske storby Baltimore en uge i slutningen af juli 2009.

Undersøgelsen tegner et billede af det skift, der på mange måder er sket i mediebilledet overalt. I Baltimore var dagbladet Baltimore Sun stort set enerådende. Den aktuelle undersøgelse identificerer hele 53 aktører i dette lokale network of news media. Fra enmands-blogs over talk radio til alternative nyheds-websites.

Det viser sig dog, at 95% af alle nyhedshistorier stadig kommer fra de raditionelle medier – især dagblade. Samtidig viser undersøgelsen at Baltimore Sun, der som alle amerikanske aviser har skåret kraftigt i bemandingen, producerede en tredjedel færre historier end i en tilsvarende uge i 1999.

Der er mange andre interessante konklusioner fra undersøgelsen. Den vigtigste synes jeg er, at  et sådant økosystem med mange aktører ikke nødvendigvis fører til en større mangfoldighed i tilgangen til de vigtigste lokale historier.  

Nok anvendes nye hurtige kanaler som Twitter og blogs i stor stil – men først og fremmest som varslingskanaler og til at sende nyheder videre. 83% af historierne gennemgået af PEJ indeholdt ingen ny information overhovedet.

Læg så til at 63% af alle indslag om seks større historier i perioden blot videreformidlede synspunkter fra offentlige myndigheder, mens kun 14% havde selvstændige journalistiske vinkler. Det fører frem til denne skarpe konklusion i rapporten fra PEJ:

As news is posted faster, often with little enterprise reporting added, the official version of events is becoming more important.

Hurtigheden har i følge undersøgelsen andre effekter, som redaktionerne endnu ikke har procedurer til at tage højde for:

  • Normale regler for citat og kreditering overtrædes igen og igen.
  • Der linkes ofte i farten til forældede versioner af nyhedshistorier.

Jeg har i forbindelse med en opgave i projektet Digital Urban Living  fundet nogle af de samme tendenser i dansk online-journalistik.

Danske medier er nok ikke helst så tilbøjelige til at læne sig op ad myndigheds-kilder som de amerikanske. Men tilbøjeligheden til at gå videre med en bestemt formulering af nyheden – og nøjes med at gå efter citater – er til gengæld ret fremherskende.

Poynter´s Bill Mitchell foreslår i en kommentar til undersøgelsen, at redaktionerne udvikler det, han kalder Next Step Journalism - altså hvordan man verificerer, perspektiverer og i det hele taget giver mening til de hurtige nyheder.

Dyk selv ned i materialet – og giv dit eget bud: Hvad finder du interessant – og hvad kan vi gøre ved det?

Undersøgelsen omtaler i øvrigt også nogle interessante eksempler, der undtagelsesvis demonstrerer, hvordan de nye medier i omtalte økosystem kan supplere og hjælpe hinanden – til bogernes bedste. De eksempler vil jeg omtale i en senere post.