Indlæg tagget med ‘nyheder’

« Ældre indlæg

Verificerede nyheder på Twitter?

fredag, 12. august 2011

De rystende optøjer i England har mange interessante udløbere for os mere klinisk medieinteresserede. For eksempel nyheden om, at regeringen overvejer at blokere Twitter og Facebook for at forhindre ballademagerne i at planlægge nye kriminelle handlinger.

Endnu mere interessant er dog diskussionen, om Twitter bør udvikle en særlig kanal for verificerede nyheder, hvor de etablerede medier kan boltre sig – uden støj fra de såkaldte citizen journalists, der som bekendt ikke er til at stole på (ironisk bemærkning!).

På Social Media Insider skriver Catharine P. Taylor interessant om sine overvejelser:

But when it comes to credibility, all tweets are not created equal, and Twitter needs to put the tools in place to ensure that verified nes is treated as such.

Hendes formål er ædelt – at undgå netop at “shoot the messenger” (altså Twitter) når budskaberne viser sig at være svindel eller på anden måde misvisende.

Men det ér jo svært at levere verificerede informationer i de kaotiske tidsrum, hvor begivenhederne udspiller sig for øjnene af én, og ingen aner hvorfor, eller i øvrigt kan se det store billede. Også de etablerede medier har masser af skævere i bestræbelserne på at tilbyde det store og sande billede.

Det er en spændende men nok også temmelig vanskelig opgave at finde løsninger på det problem at skelne mellem tweets, der er sande, overdrevne og rent ud falske.

Og på forhånd at skilte med, hvad der er verificeret information kan i sådanne situationer let ende med at være falsk varebetegnelse.

Til en start er det nok klogt at betragte Twitter-strømmen fra brændpunkter som Londons gader med opmærksom skepsis. Ikke alle iagttagere er i stand til – eller ønsker – at give et retvisende billede af, hvad der foregår.

(Tak til Claus Sølvsteen for linket!)

Tags:, ,
Gemt i Ikke kategoriseret | Ingen kommentarer »

Bold.dk: Store resultater med små midler

tirsdag, 5. juli 2011

I en slidt trappeopgang i Gothersgade i København ligger en af landets mest effektive web-redaktioner. Med en stab på tre fuldtids redaktionelle medarbejdere driver fodboldsitet bold.dk godt 47 millioner sidevisninger om måneden. Cirka det samme som Politiken. (FDIM-tal, maj 2011)

De er skøre, de fodboldfans – eller også er det bare usædvanlig godt gået af folkene bag bold.dk!

Ifølge direktør Denis Larsen ligger der ingen smart fidus eller unik strategi bag succes´en. Det er ren flid.

Når de tre journalister knokler på kontoret i Gothersgade i dagtimerne – og deres freelance-afløsere om aftenen – sprøjter der gennemsnitligt 2,7 artikler ud i timen.

Det giver cirka 60 nyheder om dagen. Når fodboldfans går ind på bold.dk på et hvilket som helst tidspunkt på dagen, er der altid nyt. Og det er let at få overblik over stoffet. Overskrifterne er små og helt ens i størrelsen. Og de bringes i én vertikal liste med de nyeste historier øverst – om det så er en historie om landsholdet eller Avarta fra 2. division.

136 læste artikler om måneden

Mens andre medier gør alle mulige krumspring for at lokke brugerne til at klikke mest muligt, holder bold.dk fast i en ”konservativ” journalistisk strategi:

  • Overskriften skal fortælle, hvad historien handler om
  • Hele historien skal fortælles i samme artikel
  • Ingen jagt på saftige privatlivs-historier. Det er fodbold, det handler om!

”Don Ø´s drukture interesserer os ikke journalistisk. Vores læsere synes måske nok, det er interessant, men for os skal det have en fodboldmæssig relevans, før vi skriver om det,” siger Denis Larsen.

Det giver åbenbart trofaste og aktive brugere, for bold.dk´s 344.000 unikke danske brugere er gennemsnitligt inde på sitet 21 gange på en måned – altså næsten en gang om dagen. Og de klikker i gennemsnit 136 gange om måneden på en bold.dk-artikel.

Det er en loyalitet, mange mediehuses webredaktører ville give deres højre arm for at opnå. Eksempelvis har Berlingskes og BT´s sportssite sporten.dk 35 sidevisninger pr. bruger pr.måned.

Hjemmebygget CMS: Et fantastisk styringsredskab

Omdrejningspunktet for bold.dk er et hjemmebygget CMS. Det er styringsredskabet, der holder redaktionens produktivitet oppe. Her kan strømmen af bold.dk´s egne nyheder følges nøje, bl.a. vurderet på:

  • Produktivitet: Holder snittet på over to artikler i timen?
  • Egenhistorier: Hver femte af de 60 daglige historier skal helst være egne nyheder – altså nyheder der er blevet til via en selvstændig journalistisk indsats
  • Mundtlige kilder: Bold.dk prioriterer at bringe citater via egen-interview i så mange historier som muligt
  • Læsertal: Alle kan løbende se, hvor meget de enkelte historier bliver læst. F.eks. blev en citathistorie om FC Københavns Dame N´Doye mulige klubskifte læst af 11.000 på godt to timer.

Desuden er CMS´et et fantastisk styringsredskab til, at journalisterne kan holde en bred dækning af fodboldklubberne. Man kan se, hvornår den sidste artikel om f.eks. AaB har været bragt – og når det er 14 dage siden den sidste, er det måske tid til en runde til kilderne i klubben.

”Vi har bygget organisationen op for at kunne være effektive. Der er hele tiden nok at gøre.”

Endelig hjælper CMS´et redaktionen med at holde overblik over den kolossale strøm af fodbold-nyheder fra ind- og udland. De dukker dels op via en række sites, bold.dk har valgt at følge. Og dels via nøgleord, der sender nyheder på eksotiske sprog ind på redaktionens radar. Denne overvågning kaster masser af historier af sig. 80% af dagens produktion her citathistorier.

Altså holder bold.dk et snit på cirka 20%  egenproducerede nyheder – et tal man er meget stolte af på bold.dk. Direktør Denis Larsen vurderer, at andelen af egne historier er lavere på de etablerede medier.

”Vi kan jo se, hvor historierne kommer fra. Og ofte kniber det for de store medier at citere kilderne. Så det, der ligner egen-historier, er det ikke altid!”

Denis Larsen er i det hele taget stærkt kritisk over for de etablerede medier, som han mener bruger deres statsstøttede monopolstatus til at skabe sig selv urimelige konkurrencefordele på nettet.

Dansk Journalistforbund ser på bold.dk med stor skepsis, da DJ ikke har overenskomst med den lille virksomhed. Og de tre journalister er heller ikke medlem af organisationen Danske Sportsjournalister.

Om registrering, sociale medier osv.

Bold.dk arbejder som mange andre medier på at knytte brugerne tættere til sig. For at kunne kommentere på artikler og deltage i debatten i øvrigt skal man registrere sig som bruger. Og det er også nødvendigt, hvis man vil modtage besked om særlige kategorier af nyheder, for eksempel om ens favorit-klub eller –spiller.

Denis Larsen erkender, at antallet af registrerede brugere er forholdsvis beskedent. Der har ikke været grund nok til, at  de skulle gøre det, mener han.

Debatten på bold.dk er forholdsvis blomstrende, men den drives hovedsagelig af en hård kerne af meget aktivt diskuterende folk.

Bold.dk holder også fanen højt på de mest almindelige sociale medier. På Facebook holder 8400 fans kontakten, og 40-50 deltager løbende i de samtaler, redaktionen forsøger at sætte i gang.

Twitter bruges hovedsagelig til at sende links ud til nyheder. 458 følger bold.dk her.

Økonomi: Svært at ekspandere

Bold.dk er i dag en solid og overskudsgivende forretning. Men igen: Først og fremmest på grund af den strømlinede og effektive redaktionelle maskine.

Pengene tjenes meget traditionelt på bannerannoncer. Og Denis Larsen ser ikke den store mulighed for at skabe nye store indtægtsstrømme.  Måske kan shop-aktiviteter give noget. Og spil er også en fremtidsmulighed. Men Indtil videre er vækstmulighederne begrænsede.

Siden 2009 har bold.dk fået cirka 15% flere brugere, men Denis Larsen erkender, at der er en grænse for antallet af danske fodboldfans.

Selvom han via de såkaldte cookies kan se, at der også er mange udenlandske brugere af bold.dk, er det svært for alvor på den baggrund at skabe store nye indtægter.

Han ser også begrænsede muligheder i nabolandene, hvor der alle steder er rigtig store etablerede spillere, når det gælder fodboldnyheder. Derfor har folkene bag bold.dk i stedet investeret i et fodboldsite i Kenya, kenyanfootie.com, som ser ud som en forretning med muligheder.

Tags:, , , , , , ,
Gemt i Ikke kategoriseret | Ingen kommentarer »

Nyhedsmedierne omgivet af nye spillere: “Den femte statsmagt”

torsdag, 20. januar 2011

De klassiske nyhedsmedier er omringet af  alternative nyhedskilder som blogs, interesse-websites og diverse udgivere et sted mellem journalistik og rent spin. Det er en stor udfordring for ”de gamle” medier, der ofte må se sig overhalet udenom på hurtighed og grundighed – men også indenom af udgivere, som ikke tænker så meget på etiske standarder.

……………………..

Vi er på The Poynter Institute i Florida. Underviser Kelly McBride tegner en lille cirkel – og en stor én  udenom. Den lille er de klassiske medier. Også kaldet ”Den fjerde statsmagt”. Udenom er alle de andre, enkeltpersoner, organisationer og virksomheder, der alle med internettet har fået vældig let ved at udgive journalistik – eller noget der ligner.

Kelly McBride kalder de nye – den store cirkel – for Den femte statsmagt.

Tidligere var det Den fjerde Statsmagt, der repræsenterede ”The marketplace of ideas” i det offentlige rum. Men Den femte Statsmagt får stadig større indflydelse. Vi vil finde ud af, hvordan det ændrer den måde, vi får viden om samfundet på

forklarer Kelly McBride, der leder Poynter´s forskningsprojekt ”The Sense Making Project”.

Projektet har som mål at svare på spørgsmålet: Hvad sker der med demokratiet, når Den fjerde Statsmagt bliver mindre og Den femte Statsmagt større?

Kelly McBride nævner et par af de mest fremtrædende amerikanske repræsentanter for Den femte Statsmagt:

Jon Stewart anser hun for en af de mest indflydelsesrige repræsentanter. Hans tv-show, The Daily Show påvirker rigtig mange mennesker i deres måde at forstå verden på.

En anden er Ana Marie Cox, der tidligere skrev på bloggen Wonkette og nu har halvanden million followers på Twitter. Det er flere læsere, end New York Times har!

…………………….

I Sverige har alternative mediekanaler bl.a. haft en central rolle i dækningen af terroraktionen d. 11. december, hvor en irakisk født svensker sprængte sig selv i luften i Stockholm.

Netforummet Flashback.org, det indvandringskritiske site Politisktinkorrekt.info og bloggen gudmundson.blogspot.com har alle bragt nyheder og afsløringer, som de traditionelle mediekanaler ikke kunne eller ville levere.

Jeg er ikke ekspert, men har tilegnet mig en del viden, fordi jeg følger emnet tæt, altovervejende via åbne kilder på nettet. Det er mærkværdigt, at dette arbejde ikke udføres af de store medieredaktioner,

siger bloggeren Per Gudmundson, som paradoksalt nok desuden er lederskribent på et af landets store dagblade, Svenska Dagbladet, til Jyllands-Posten.

JP har i en artikel grundigt beskrevet den alternative svenske nyhedsdækning i detaljer. I artiklen beskrives den etablerede presse som berøringsangst, og at de alternative medier så i virkeligheden har undersøgt og beskrevet de områder, de etablerede burde have fat i.

Samtidig er det i det svenske eksempel tydeligt, at veletablerede journalistiske principper kommer under pres, når andre uden de samme etiske grundprincipper kan publicere på lige fod. For eksempel princippet om ikke at hænge personer offentligt ud for forbrydelser, de hverken er sigtet eller dømt for.

I Danmark har mediebilledet også fået tilført nye mediekanaler af mere ideologisk karakter. 180 Grader er et nyhedsmedie af erklæret borgerlig observans, mens eksempelvis Modkraft og VisAvis henholdsvis er en venstrefløj-stemme og varetager flygtningevenners interesser. Bare for at nævne nogle få eksempler.

De nye mediekanaler er dels udtryk for et bredere mediebillede, der tilbyder mulighed for et bredere nyhedsudbud. Samtidig tilbyder de mediebrugere med særlige synspunkter eller interesser at få præsenteret et stærkt filtreret billede af samfundslivet.

”Der har været en gigantisk underrapportering om militant islamisme i svenske medier. Ofte har man måttet læse min blog for at få noget at vide om for eksempel svenske statsborgere, der støtter al-Shabaab i Somalia. Det er pinligt”, siger Per Gudmundson til Jyllands-Posten.

…………………………….

Tilbage til Poynter´s Kelly McBride, som ser flere positive følger af Den femte Statsmagts vækst. Først og fremmest at den offentlige debat får tilført flere stemmer og flere vinkler på relevante samfundsemner.

Hun ser dog også en række risici ved et mediebillede, hvor mange flere både udgiver og videreformidler information og journalistik:

  1. Ingen information rummer fuld kontekst. Man må som mediebruger bruge flere kilder for at blive fuldt informeret.
  2. Der er for meget af den samme information. Mange påstande bliver gengivet uden nogen form for verifikation.
  3. Den generelle tillid til medierne er under pres. Man bevæger sig stille og roligt i retning af den ultimative tillidskløft: At man kun stoler på information, der kan bekræftes af egen erfaring.
  4. Anonymitet fremmer grove og krænkende påstande og sprogbrug i debatfora.
  5. ”Speed + linking = total crap”, siger Kelly McBride og nævner bl.a. anklagerne mod præsident Obama for at være muslim. De kom frem i et satirisk blogindlæg og blev i løbet af kort tid via talrige gengivelser ophøjet til at være den rene sandhed.

Udfordringen er altså dobbelt for de etablerede medier: På den ene side at anerkende , linke til – og måske ligefrem samarbejde med de alternative medier. Og på den anden side fastholde og udbygge relevante etiske standarder og bevidsthed, også selvom man så ind i mellem bliver overhalet indenom på den korte bane.

Tags:, , , , , ,
Gemt i Ikke kategoriseret | Ingen kommentarer »

Netnyheder er en del af danskernes hverdag

onsdag, 1. december 2010

Netnyheder er ikke kun noget, særlige befolkningsgrupper læser. Kommunikationsforsker Kim Schrøder, RUC, har inddelt danskerne i syv forskellige kategorier af nyhedsbrugere. Og alle syv grupper har netnyheder som en højtprioriteret del af deres hverdag.

Tirsdag præsenterede Kim Schrøder sine resultater på Københavns Universitet for studerende og andre interesserede som en del af projektet Aviser og journalistik i forandring.

Han konkluderede blandt andet, at “alle grupper blander netmedier og traditionelle medier”. Brugen af netmedier er i virkeligheden det eneste gennemgående træk. Til gengæld er undersøgelsen endnu et bevis på, at papiravisen har mistet sin dominerende position.

De syv typer af nyhedsbrugere betegner Kim Schrøder således:

  1. Den traditionelle alsidige nyhedsbruger. Har følgende nyhedsmedier i top 5 (i prioriteret rækkefølge): Tv-nyheder, morgenaviser, radionyheder, tv-aktualitetsprohgrammer og netnyheder. Består især af højtuddannede over 35 år.
  2. Den digitale nyhedsbruger (populærmedier). Top 5: Sociale netmedier, danske netnyheder, tv-nyheder, tv/underholdende aktualitet og gratisaviser. Især unge i 20´erne endnu uden videregående uddannelse.
  3. Den digitale nyhedsbruger (baggrundsmedier). Top 5: Netnyheder, sociale netmedier, tv-nyheder, kultur-internet og gratisaviser. I 20´erne og bor i København.
  4. Den “lette” avisbruger. Top 5: Tv-nyheder, formiddagsaviser, gratisaviser, netnyheder og tv/underholdende aktualitet. Typisk mænd uden videregående uddannelse.
  5. Den tunge avisbruger. Top 5: Morgenaviser, tv-nyheder, tekst-tv, netnyheder og niche-dagblade. Veluddannede over 60 år.
  6. Nyheds-opdaterings-junkie. Top 5: 24-timers-tv-nyheder, tv-nyheder, tekst-tv, netnyheder og sociale netmedier. Mænd under 40 uden uddannelse eller med kort videregående uddannelse.
  7. Den alsidige regionale nyhedsbruger. Top 5: tv-nyheder, regionale dagblade, tv/seriøs aktualitet, familie/billed-ugeblade og netnyheder. Bor i provinsbyerne og er uden videregående uddannelse.

Kim Schrøder baserer sine syv typer på 35 grundige interviews. Kun fem af dem passer ikke ind i en af modellerne, fortalte han i forbindelse med fremlæggelsen.

Undersøgelsen tegner altså et billede af, dels at nyheder har stor betydning for de fleste danskere, og at nettet – og dernæst tv-nyheder – er gennemgående nyhedskilder. Kun tre af de syv grupper har morgenaviser med i deres nyhedsbuffet.

En grundigere gennemgang af Kim Schrøders resultater kan læses i denne artikel på videnskab.dk

Tags:, , , , , , ,
Gemt i Ikke kategoriseret | Ingen kommentarer »

Ugeaviser der gør en forskel

fredag, 24. september 2010

Det er de dér annonce-pamfletter, der kommer ind en gang om ugen sammen med reklamerne! Det er opfattelsen hos en del danskere – vel nok hovedsagelig folk, der bor i områder med dårlige ugeaviser. Og det er der åbenbart en del journalister, der gør.

Derfor er det en fornøjelse at gå hjem efter en aften, hvor jeg sammen med en lille flok af branchens dygtigste folk har gennemgået en ordentlig stak eksempler på lokaljournalistik, der helt bestemt gør en forskel.

Som jurymedlem i Ugeavisernes Årspris får man et solidt udvalg af bud på, hvad lokaljournalistik kan gøre, når det udføres med hjerte og hjerne. Det er en stærkt opløftende oplevelse at gennemlæse de mange fine eksempler på aktiv journalistik inden for kategorierne nyheder, features og redaktionelle initiativer.

Da vinderne ikke afsløres før om et par uger, kan jeg gå nærmere i detaljer, men kan dog pege på nogle interessante tendenser. Først og fremmest at ugeaviserne ser ud til i stigende grad at satse på redaktionel kvalitet – som alternativ til eller i konkurrence med de lokale dagblade:

1. Som ugeavis er man principielt lidt hæmmet i nyhedsdækningen, men de ugeaviser der for alvor har taget internettet til sig, leverer højt kvalificeret nyhedsdækning – også med brug af bl.a. web-tv

2. Der var blandt eksemplerne talrige eksempler på klassisk vagthunde-journalistik, hvor man både holder politikerne ansvarlige og fastholder andre lokale magthaveres ansvar

3. I feature-genren arbejdes der kreativt, både når det gælder idéudvikling og gennemførelse. Det ser blandt andet ud til, at en del ugeavis-journalister har et særlig godt øje til, hvad samtaleformen og ”mennesket i centrum” kan føre med sig af læseværdige resultater

Endelig – og det er måske det mest interessante for andre mediefolk – har en del ugeaviser i høj grad opmærksomheden rettet mod, hvordan de kan spille en aktiv rolle i lokalsamfundet. En del af de eksempler, vi i priskomitéen har haft i hænderne, har uden tvivl gjort en forskel, blandt andet fordi redaktionen tydeligvis fra starten har haft det mål at ville ændre på forholdene.

Hold øje med prisvinderne, når de om et par uger bliver offentliggjort. Her er masser af eksempler på, at man ikke behøver at være en masse folk på redaktionen for at gøre en forskel.

Tags:, , , ,
Gemt i Ikke kategoriseret | 3 kommentarer »

The Future of News: Det store overblik

mandag, 20. september 2010

Poynter´s Bill Mitchell er ankermand på en ny rapport udgivet i samarbejde mellem The Poynter Institute og International Press Institute: Brave New Worlds: Navigating the New Media Landscape.

Rapporten er udgivet i forbindelse med IPI´s konference i Wien i sidste uge og er en fantastisk god anledning til at danne sig et overblik over, hvad der sker lige nu derude.

Artikler af blandt andre tænkere som Clay Shirky og Jeff Jarvis, praktikere som Guardians chefredaktør Alan Rusbridger, journalist Dan Gillmor og danske Solana Larsen giver 152 siders perspektiv på en medieverden i voldsom forandring. Den kan anbefales!

Tags:, , , , ,
Gemt i Ikke kategoriseret | Ingen kommentarer »

Fyringerne i OB: Strålende eksempel på den nye journalistik

onsdag, 15. september 2010

Nyheden om fyringen af hele topledelsen i den fynske fodboldklub OB dominerede de danske nyhedssites i går,. Dækningen over hele spektret af danske nyhedsredaktioner viser, hvor meget der er sket med nyhedsjournalistikken i de senere år, hvor det nu er web-first, der hersker.

  1. Hurtighed: Med få minutters mellemrum var nyheden om fyringerne topnyhed på stort set alle sites.
  2. Nyhedsbuffet: Nils Ulrik Pedersens udtryk for en bred vifte af kilder/vinkler kom for alvor til udtryk. Ritzau førte an i en geværsalve af kommentarer fra både direkte involverede og iagttagere og kommentatorer. De fleste med indsigt og perspektiv på nyheden.
  3. Dialog: Flere medier var hurtigt ude med at involvere brugerne. Jyllands-Posten havde f.eks. allerede 11.11 – under en time efter at selve nyheden var ude – en “Ordet er dit” med spørgsmålet: Er OB´s fyringer et godt træk? Og hvad det har ført med sig af fine kommentarer, kan man selv læse her.   
  4. Samtalen tilbage til journalistikken: Allerede inden da – kl. 11.06 – havde Ekstra Bladet fulgt debatten blandt OB´s fans og kunne i en særskilt artikel: OB-fans jubler over fyringer.
  5. Analyse:  Ekstra Bladet var i det hele taget hurtigt ude med en meget bred dækning og havde allerede 11.32 en analyse fra sportschef Allan Olsen.
  6. Dokumentation og baggrund: Fyens Stiftstidende var ikke helt så hurtigt ude som JP og Ekstra Bladet og klarede sig først igennem hovedsagelig på Ritzaus gode benarbejde. Men 11.33 kunne man læse pressemeddelelsen fra OB, og 20 minutter senere kom et lille fint portræt af OB´s stærke mand.

Resten af dagen sprøjtede nyhedssites´ene mange flere historier ud om nyheden og baggrunden for den. De her omtalte eksempler var på inden for halvanden time efter offentliggørelsen – og gav altså både brugerne indsigt og tilbød mulighed for inddragelse.

Det er da fagre nye verden!

(Ovenstående skriw blev til på baggrund af en inspirerende snak med Nils Ulrik Pedersen her til formiddag. Nils Ulrik fulgte nyhedsflowet i går og havde samlet de mange gode eksempler.)  

Tags:, , , , , , , ,
Gemt i Ikke kategoriseret | Ingen kommentarer »

Gennemgang af 500 artikler om ghettoen Gellerup

tirsdag, 14. september 2010

Hvordan behandler medierne et ghetto-område som Gellerup i det vestlige Århus? Er det kun politikere, eksperter og andre professionelle, der snakker om Gellerup? Eller har borgerne i området også en stemme i journalistikken?

Og hvad med de meget omtalte borgerportaler? Dækker de området på en anden måde end de etablerede medier?

Det er nogle af de spørgsmål, et aktuelt projekt skal bidrage til at svare på. Projektet hedder “Informationsstrømme i og omkring socialt udsatte boligområder” og er finansieret af Socialministeriet.

Som en den af undersøgelsen har jeg i den sidste uges tid været med til at gennemgå over 500 artikler fra de lokale medier i Århus samt borgerportalen AarhusVest. Alle artikler er blevet registreret i en database. Blandt de ting vi har undersøgt er:

  1. Hvilke emner handler artiklerne om?
  2. Hvilke journalistiske genrer er anvendt?
  3. Hvilke typer kilder optræder i artiklerne?
  4. Tegner artiklerne et positivt, negativt eller neutralt billede af boligområdet?

Den største del af arbejdet udføres af Svante Bram Sørensen, som er ansat i Det Boligsociale Fællessekretariat i Århus.

Ud over analysedelen er der genneført en lang række interviews og voxpops. Beboere i Gellerup er blandt andet blevet udspurgt om deres medievaner, og hvordan de i det hele taget får informationer om ting, der sker i deres område. Og folk i andre dele af Århus er blevet spurgt om deres holdning til Gellerup-området, og hvor de får deres viden fra.

Alt i alt er der tale om meget store mængder af data, der i den kommende tid behandles og samles i en rapport, der efter planen udkommer i november.

Jeg skal her nøjes med at sige, at det er et rigtig spændende projekt, der forhåbentlig vil kunne blive brændstof til en spændende debat om, hvordan lokale medier dækker de dele af deres udgivelsesområde, der er anderledes, end der hvor de selv – og de fleste af brugerne – bor.

Det er en rigtig spændende snak, som vi heldigvis snart vender tilbage til.

Tags:, , , , , , ,
Gemt i Ikke kategoriseret | Ingen kommentarer »

Avisen under pres: Eksemplet USAToday

mandag, 6. september 2010

Når folk ikke længere orker at bøje sig ned for at samle avisen op – ja, så får den økonomiske problemer. Eksemplet USAToday viser, hvad dagbladene er oppe imod.

Gannett-koncernen meddelte for nylig, at den skærer 135 stillinger væk og reorganiserer redaktionen i noget, den kalder “content rings”.

Poynter´s Rick Edmonds gennemgår her USAToday´s udfordringer, først og fremmest at avisen er faldet 500.000 i oplag siden toppen i 2004.

Avisen har i mange år været et ikon på fornyelse, siden den i begyndelsen af 1980´erne rystede en konservativ avisbranche ved at udkomme med kortere skarpskårne artikler og et stærkt visuelt udtryk med masser af grafik. Og så i farver…

 USAToday har i mange år lukreret på aftaler med hotelkæder over hele USA. Hvis du har boet på et amerikansk hotel ved du, at der med stor sikkerhed ligger en USAToday klar til dig uden for døren, når du vågner.

Nu har blandt andre Marriott-kæden droppet denne automatiske leverance. Masser af hotelgæster træder ganske simpelt hen over avisen, når de forlader værelset – og lader store mængder aviser ligge ulæst i gangen.

Det hænger dels sammen med, at de fleste hoteller nu – omsider – tilbyder højhastigheds internetopkobling. Og dels at de fleste rejsende nu har hurtig og direkte adgang til nettet via en smartphone. Avisen er så ikke længere en nødvendig.

Det er bare endnu et symptom på, at manges medievaner skifter, og at medievirksomhederne på bagkant forsøger at tilpasse sig.

Om “content rings” så er løsningen, må tiden vise…

Tags:, , , , , , ,
Gemt i Ikke kategoriseret | Ingen kommentarer »

Curation: Overvågning, filtrering og…

torsdag, 26. august 2010

Jeg sidder og skriver om “curation” som en ny journalistisk opgave – ja måske ligefrem en ny rolle? Det er jeg personlig lidt i tvivl om på nuværende tidspunkt.

Jeg er stærkt inspireret af, hvad Robert Scoble siger om curation i denne samtale med Howard Rheingold. Scoble har tidligere blogget for Microsoft lever nu af at være skrive om teknologi for nørder verden over. Blandt andre sine godt 136.000 followers på Twitter.

I interviewet siger Scoble, at hans vigtigste funktion er at se mønstre i store mængder af information. Mønstre som andre ikke ser. Det kræver en både bred og dyb viden om det område, man dækker.

En anden vigtig opgave er at vurdere, hvad der ligger bag udsagn og samtaler på de sociale medier. Vurdering af folks troværdighed, og hvordan man skal forstå de ting, der bliver sagt. Det kræver et rigtig godt kildenet, og at man kender de pågældende kilders baggrund, interesser - og “passioner” som Scoble også påpeger.

Altsammen er det jo grundlæggende journalistisk arbejde, som vi  kender det. Det er stadig vigtigt, at man er åben for mange slags information, at man forholder sig til den og anvender sine journalistiske filtre på den.

Den nye udfordring er så måske at modtage så meget mere information, end en traditionel fagmedarbejder. Alt er trods alt meget lettere, hvis man kan nøjes med at forholde sig til en pressemeddelelse, der skal skrives om :-)

En “curators” opgave er så for sine læsere at filtrere denne information og give dem et billede af, hvad der I VIRKELIGHEDEN foregår, og så er vi jo straks på vej ud i noget snavs…

For virkeligheden er trods alt lettere at referere til, hvis den består af et par nidkært korrekt videregivne citater – end hvis vi taler om morgenens Twitter-samtale om et nyt Google-produkt.

Hvad der er fokus, vinkel og relevant information i en sådan historie må Scoble så vurdere, og hans troværdighed som afsender er afgørende for, om modtagerne tillægger “historien” værdi.

Det er spændende at snakke om, hvad den troværdighed så består af, og det bør vi gøre.

En enklere snak lige nu er at finde ud af, hvad vi skal kalde “curation” på dansk? Jeg spurgte på Twitter for et par uger siden, og Christian Schwarz Lausten foreslog “kuratering”.

Jeg er ikke helt tilfreds – vil gerne have noget mere dansk, hvis du forstår… har du et bud?

Eftertanke: Jeg fandt dette interessante blogindlæg af Robert Scoble: Kuratorens syv behov

Tags:, , , , , , ,
Gemt i Ikke kategoriseret | Ingen kommentarer »

« Ældre indlæg