New York – New Media, New Methods, Oktober 2016

For fjerde gang på under et år går det igen til New York med kurset “New Media, New Methods”. Programmet for ugen ser således ud (på engelsk af hensyn til vore oplægsholdere):

Monday 3d of October
9.00 am Introduction to the week and each other. Short presentations of the themes of the week.

11.30 am Digital transformation and Product Development. v/ Rune Madsen, Designer, Programmer and Lecturer at The New York University.

Tag designer og programmør med fra starten

1.30 pm Lunch

03.00 pm Digital journalism at Quartz, A digitally native News Outlet. Conversation with Product Director Priya Ganapati and Growth Editor Jennifer Chang

Lessons from five years in Mobile News

4.30 pm wrap up of the day

Tuesday 4th of October
9.30 am Bloomberg News, development of news products. Analyst and Manager of Emerging Markets Department Nikolaj Gammeltoft.

Er han Danmarks mægtigste finansjournalist?

12.00 am Lunch

01.30 pm Digital transformation at The New York Times
Welcome/The Times’ Strategic Landscape: Kinsey Wilson Editor for Innovation and Strategy
Transforming The Times’ Journalism: Sam Dolnick Senior Editor, Digital Transition, Cliff Levy Assistant Masthead Editor, Mobile
New Product Development: Ben French VP, Product, Amanda Rottier Director, Product

Why The New York Times hired Kinsey Wilson

04.30 pm StoryTour: A media start up in New York. Short presentation by Founder and Editor-in-Chief Samantha Gross.
”The Secret Achitechture of Loss” at The High Line.

StoryTour: The In-person Magazine (video)

06.00 pm Wrap up of the day

Wednesday 5th of October
10.00 am How to Build Audiences! Data Science Director Dan Valente, Chartbeat,

Some Takeaways from the Chartbeat Masterclass at the 2016 GEN Summit

11.30 am Social Journalism – concepts and practices. Director of Social Journalism, CUNY Graduate School of Journalism, Carrie Brown.

Become a Social Journalist in 2017

01.00 pm Lunch

02.00 pm Building Audiences through Engagement at ProPublica. Community Editor Terry Parris Jr., ProPublica

ProPublica´s Scott Klein and Terry Parris Jr. on Audience Engagement

04.00 pm End of program

Thursday 6th of October
9.00 am Audience building and management: Experiences and examples. Tim McDonald, co-creator of CreatingIs, former Community Director at The Huffington Post.

Kursus hos DMJX: Lær at udvikle fællesskaber

12.30 am How The Wall Street Journal extend its brand to emerging platforms. Executive Emerging Media Editor Carla Zanoni, The Wall Street Journal

Know how to fail fast…

02.00 pm Lunch

03.00 pm How to Build a Community of 2.5 million people in 2 years. Meeting with Kaylin Marcotte, Community Manager at The Skimm, a start up publishing a daily newsletter for young women.

How The Skimm´s passionate readership helped its newsletter grow to 1,5 million subscribers

4.00 Wrap up of the day

Friday 7th of October
09.00 The investigative team at Buzzfeed! How to develop digital storytelling in a digital native media organization. Investigative reporter Alex Campbell, Buzzfeed.

How Buzzfeed built an investigative team inside a viral hit factory

10.15 Wrap up of the week: What did we learn, and what do we do about it?

12.00 am End of program. Safe travels!

 

 

“Raqqa: An inside story”: Digital storytelling hos Mashable

Skærmbillede 2015-12-18 kl. 19.57.51Hvis storytelling handler om at få folk til at forstå, måske ligefrem føle sig berørt, så var det akkurat, hvad Louise Roug og hendes kolleger gjorde med Raqqa: An inside story. Den historie viste, hvad digitale medier kan, når journalister arbejder sammen med programmører og visuelle folk.

Da vi med kurset New York – nye medier og metoder besøgte Global News Editor Louise Roug hos Mashable i november, var det naturligt at tale om historien, der tydeligvis havde fyldt rigtig meget i løbet af sommeren 2015. Selvom mange så småt var ved at blive immune overfor de løbende triste nyheder fra Syrien, fik Raqqa: An inside story alligevel meget stor gennemslagskraft og er blevet set og læst rigtig meget.

Eksemplet viser essensen af, hvad Mashable prøver at gøre: Redaktionen vil lige så gerne informere, som man vil underholde og inspirere. Men er samtidig meget bevidst om, at brugerne er ”a young tech savvy audience”.

Det 120 personer store mediehus med hjemsted på Manhattan er kendt for mange utraditionelle eksperimenter med digital historiefortælling, blandt andet en visualisering af det engelske parlament bygget i Lego  og denne historie om bøsser og lesbiske par op til den irske afstemning om homo-vielser.

Brugernes fotos som udgangspunkt

Netop udviklingen i Syrien har for Mashable været et svært emne at behandle godt, akkurat som det er svært for de fleste andre medier. Omvendt er området lidt et hjertebarn for Louise Roug, som tidligere har været korrespondent i Irak.

Især har det været svært at visualisere krigen i Syrien, da der er sparsomt med visuelt materiale, og det der findes, ofte er af tvivlsom oprindelse. Det besluttede Louise Roug og kollega Megan Specia (tidligere Storyful) at gøre noget ved.

”Syrien er jo en kæmpe historie, også for os. Men den er svær at fortælle. Fotografer har jo ingen adgang. Der er jo en masse brugerskabt materiale ude, men groft sagt er det som oftest ikke særlig interessant. De er ikke professionelle fortællere. Materialet findes, men det er ikke så let at gå til for almindelige mennesker.”

De to gik på jagt efter materiale fra byen Raqqa og fandt frem til gruppen Raqqa´s stilfærdige nedslagtning, som de to vurderede som en pålidelig kilde til visuelt materiale. I Tyrkiet fandt de frem til et tidligere medlem af gruppen, som endte med at blive deres nøglekilde.

Udført af Mashable Collective

I alt 10-12 timers interview med den syriske mand, hvis identitet forbliver anonym af hensyn til hans familie i Syrien, blev kogt ned til et storyboard for en animationsfilm på godt 3 minutter.

”Vi havde et meget stort materiale til rådighed, som vi har fået verificeret, før vi gik i gang. Vi talte utrolig meget om, hvad det var vi forsøgte at fortælle”, forklarer Louise Roug.

Der var ikke meget tid til projektet i en travl hverdag på Mashable, så det er blevet til i pauser og om aftenen over en periode på 6 måneder. I den sidste del af forløbet i samarbejde med de visuelle folk i gruppen Mashable Collective,  en intern gruppe af eksperimenterende og teknologi-kyndige folk, der udførte animationsarbejdet på basis af det visuelle materiale fra Raqqa og oplægget fra Louise Roug og Megan Specia.

Spørgsmål til Louise Roug

”Tre et halvt minut! Kan brugerne ikke holde opmærksomheden fanget længere”, lød spørgsmålet til Louise Roug.

”Det lyder så negativt. Det er meget få historier, der kræver 10.000 ord. Vores erfaring er, at 2-3 minutter er så lang tid, folk ønsker at se en video. Vi lagde den også ud som longform i ren tekst. Desuden fik vi lavet en arabisk oversættelse. Det gav os en masse respons fra den del af verden.”

”Hvad ville I have ud af at producere historien?”

”Vi ville undersøge formatet. Finde ud af hvad vi kunne lære. Det handler rigtig meget om at eksperimentere her på Mashable”, svarede hun.

Netop på dagen, hvor vi besøgte Mashable, fremviste Louise Roug med stolthed en anden aktuel historie, nemlig førnævnte Megan Specias reportage fra den græske ø Lesbos, som tusindvis af flygtninge er søgt til på deres vej mod Europa.

Også denne historie fik meget stor opmærksomhed i nyhedsstrømmen. Igen var formlen en stærk journalistisk visuelt båret historie fortalt grundigt – til et digitalt publikum, som godt vil fordybe sig.

Yderligere materiale

The Poynter Institute har fortalt om Raqqa-projektet her
Journalism i England har samlet gode eksempler på utraditionel storytelling hos Mashable

Flere blogposts følger de kommende dage om udviklingen i digital journalistik, baseret på kurset “New York – Nye medier og metoder”

 

 

Noter fra New York (6): Hvad er det med Vox Media?

Vox Medias eget forsøg på at beskrive, hvordan succes ser ud.

Vox Medias eget forsøg på at beskrive, hvordan succes ser ud.

 

Hvorfor er det egentlig, at så mange taler om Vox Media lige nu? Hvad er det, de kan? Vi besøgte Vox´ hovedkvarter i New York en torsdag formiddag i januar og blev blæst bagover af en heftig energi og tro på eget koncept.

Her kommer et koncentrat af en meget intens samtale med chefredaktør Lockhard Steele og Creative Director Chad Mumm, der undervejs gik i mange retninger. Så det er kun et overfladisk resumé.

Hvad er Vox egentlig?

Vox Media er en moderne digital publisher. Sådan ville (magasinudgiveren) Condé Nast have set ud, hvis de var startet for tre år siden”, svarer Lockhard Steele.

Vox udgiver syv forskellige indholds-vertikaler, fra sportssitet SB Nation til spilsitet Polygon. Se nederst i denne post for en nærmere gennemgang.

”At være publisher nu handler om at se og dyrke centrale passion points, mange mennesker har. Det er i virkeligheden, hvad internettet handler om. Vi vil gerne have 5-7 Buzzfeeds, nogle brands der hver især beskæftiger sig med, hvad folk er optaget af!”

I koncentrat er Vox Media:

  • Et meget dynamisk innovativt miljø, hvor nye produkter udgives nærmest på samlebånd, på basis af et tæt samarbejde mellem journalister, designere og programmører
  • En teknologidrevet medieorganisation baseret på udgivelsesplatformen Chorus, ”meget mere end et cms”, som er fundamentet for mange af de nye produkter, Vox udgiver
  • En satsning på lækkert designede medieprodukter til et velstående, veluddannet publikum.
  • Det mediehus der måske mest overbevisende satser på produktion af såkaldt content marketing-produktioner: Sponsorerede produkter, der ligner ”rigtig” journalistik, men er betalt af virksomheder
Den røde sofa er en del af interieuret hos folkene på The Verge.

Den røde sofa er en del af interieuret hos folkene på The Verge.

Det hele begyndte i 2003 med Sports Blogs Inc., der senere blev til SB Nation. I 2008 formedes Vox Media, og flere af de nuværende vertikaler kom til. Seneste skud på stammen er en ny mediakanal for forklarende journalistik, der også hedder Vox, hvilket gør det lidt forvirrende. Vox åbnede i april 2014 og har allerede nu over 20 millioner unikke brugere om måneden.

Vox Media beskæftiger knap 400 personer i Washington og New York – og interessant nok er hver sjette ansatte en programmør eller IT-udvikler. Motoren i Vox er en konstant udvikling af nye produkter – som CEO Jim Bankoff forklarer her:

Product is foundational to everything that we’re doing, and it’s not just about the 1s and 0s of the code that we create. It’s about design as well. But it’s more fundamentally about the culture that we’re creating — understanding that the experience in its totality is the product. And so how do we create the best possible experience?

Forretningsmodellen for Vox Media og de syv indholdsvertikaler er annoncer. Ikke som vi traditionelt forstår det – bannerreklamer – men som nært samarbejde med mærker som Ford og Nike om produktion og distribution af velproducerede engagerende fortællinger, der lige så godt kunne have været klassisk journalistik, hvis det ikke var fordi, det var betalt af sponsoren (som her First and Long, et projekt støttet af Nike.)

Udviklingskraften

Udgangspunktet for Vox Media er et tæt samarbejde mellem journalister, designere og programmører. De sidder tæt sammen – og arbejder altid sammen.

”Jeg har arbejdet i andre organisationer, hvor teknologi-folk og journalister aldrig rigtig arbejdede sammen. Her kunne vi bygge den kultur fra starten. Vox er udsprunget af a new class of talents, der er vokset op som bloggere og digitale udviklere, siger Lockhard Steele.”

Hver indholds-vertikal har et dedikeret team, der er fokuseret på netop denne målgruppes behov. Men det unikke ved Vox, som mange taler om, og som vi også oplevede, var evnen til at gå på tværs, lære af hinanden og producere nyt sammen.

Her er et eksempel – en guide til podcast-serien Serial, som en gruppe medarbejdere på eget initiativ gik sammen og skabte.

Eksempelvis har hver vertikal egne dedikerede social media teams, men de mødes en gang om ugen og udveksler ideer og sætter nye fælles projekter i gang.

Det skal se lækkert ud

”Experience er et nøgleord for os. Det skal både være nyttigt indhold – og se godt ud. Vi fokuserer rigtig meget på design. Folk skal have en god oplevelse med indholdet. Vi tager det bedste fra print og integrerer det i web-sammenhæng, forklarer Lockhard Steele.

Han erkender, at det har sin grænse, hvor mange kræfter Vox-folkene kan bruge på at udvikle nye formater for de digitale produkter. Nu går organisationen ind i en ny fase, hvor der skal udvikles skabeloner, der vil gøre det lettere at producere tilsvarende produkter fremover.

Et eksempel på sådanne “lækre” produkter er The Verge´s The Fifty om de 50 mest betydningsfulde personer i 2014.

YouTube har sine egne regler

Et andet område, hvor Vox ligger forrest, er i udviklingen af indhold specifikt til sociale medier. I mange andre organisationer tænkes der primært på web – og så linkes der til det på sociale medier. Men sådan er det stadig sjældnere på Vox.

YouTube bliver en stadig vigtigere kanal, hvortil Vox ofte skaber indhold målrettet – ud fra fortællemæssige virkemidler, der nu karakteriserer denne kanal. Se for eksempel denne video Life looks really different through an MRI machine, der er blevet set 19 millioner gange.

”Det er virkelig vigtigt at udvikle indholdet direkte til de platforme, vi arbejder med. En masse af de normale regler for videofortælling er anderledes på YouTube”, siger Lockhard Steele.

Andre kanaler, som Vox satser på, er Instagram. Mest som markedsføring – for at mindre brugerne om at man eksisterer.

Også bl.a. Snapchat er på vej til at få en større rolle. ”Hvis Snap åbner muligheden for video, vil det helt sikkert blive stort.”

Her er tre eksempler på originale YouTube-produktioner fra The Verge og Vox:

  1. The Dream Smartphone (The Verge)
  2. Welcome to Colón the magic capital of the World (The Verge)
  3. Three big reasons War is going Away (Vox)

“A data informed organisation”

Lockhard Steele betegner Vox som en data informed organisation, der tænker rigtig meget på distribution af indhold. Via Chorus følges hver en historie tæt, og brugsmønstre noteres og anvendes videre frem.

Typisk satser online-udgivere på at udvikle forretningen enten baseret på lavpris-produkter baseret på såkaldt programmatic eller via mere lukrative aftaler med sponsorer om high-end annonceprodukter. Vox Media satser i begge retninger.

”Programmatic betyder ikke ”automatisk” for os. Vi tænker rigtig meget på distribution, og via vores omfattende data kan vi planlægge effektive kampagner.”

Men det er produktioner som denne, First and Long, for og med Nike, Vox især profilerer sig på. Her er en klar historie, men samtidig en klar indholdsmæssig kobling til sponsoren Nike.

Vox – forklaringer via kort

Man kan ikke besøge Vox Media uden at tale om det nyeste udspil, Vox, der via Ezra Klein har en klar ambition om at nytænke måden at formidle viden om samfundet på – og også har meldt klart ud om en fornyet dækning af det kommende amerikanske præsidentvalg.

”Vox er en wikipedia for smart people. Det er en dedikeret gruppe mennesker, der tror på, at nyhederne kan forklares bedre på internettet, end de kan på print. Du kan ikke finde en mere grundig ressource for brugerne, påstår Steele.

Et vigtigt element i designet af Vox har været de meget omdiskuterede card stacks, der på en pædagogisk måde gør det let for brugerne at hoppe hen til det element i emnet, man interesserer sig mest for.

De 7 indholdsvertikaler

  1. The Verge dækker teknologi og kultur og har cirka 25 unikke brugere om måneden. En fjer i hatten var, at selveste Bill Gates sagde ja til at blive gæsteredaktør en måned på The Verge.
  2. Eater behandler restaurationsbranchen og udeliv. Har blandt andet anmeldelser af restauranter. Godt 7 mio. unikke brugere om måneden
  3. Polygon dækker spil og gaming og har cirka 8 mio. unikke månedlige brugere
  4. Curbed omhandler ejendomsmarkedet, indretning og arkitektur. 5,5 mio. unikke brugere.
  5. Racked behandler mode og shopping og har godt 5 mio. unikke månedlige brugere.
  6. SB Nation, netværk af blogging-sites, er stadig klart den største af de syv vertikaler med godt 71 mio. unikke brugere.
  7. Vox, nyheder og forklaringer, havde 22 mio. unikke brugere i november 2014.

Om Lockhard Steele

Chefredaktør Lockhard Steele stiftede Curbed tilbage i 2004, mens han var Managing Editor i Gawker Media. Siden åbnede han også Racked og Eater. I 2013 solgte han de tre vertikaler til Vox Media for godt 20 millioner Dollars.

Steele fulgte med over i Vox, hvor han nu er redaktør for indholdsudvikling.

Bonusinfo

2014 in review – årets gang på Vox Media

Vox fik et meget omtalt interview med Barack Obama i starten af februar 2015. Her er det!

Noter fra New York (5): New York Times på jagt efter det digitale publikum

The Innovation Report i sommeren 2014 blev startskudet til afdelingen for Audience Development.

The Innovation Report i sommeren 2014 blev startskudet til afdelingen for Audience Development.

Når man på The New York Times (NYT) beslutter sig for noget, så sættes der kolossale ressourcer ind. Den nu meget berømte The Innovation Report havde lige fastslået, at NYT ikke kom tilstrækkelig godt ud til nye digitale målgrupper.

Ok, vi nedsætter et Audience Development Team med 23 personer, lød reaktionen!

Det var i sommeren 2014. Og hvad har den nye afdeling så opnået? Det besøgte vi NYT for at finde ud af. Vi talte bl.a. med Mathew Yurow, Rachel Abady og Perrin Lawrence fra Audience Development. Desuden talte vi med John Michael Butterfield, Marketing, NYT Now, og Jeremiah Linder, Marketing, NYT Cooking.

Her er hovedeffekterne af den nye afdelings arbejde:

  • Audience Development har lavet et hav af analyser og er ved at gøre NYT til en langt mere data-drevet organisation
  • Der udvikles nu strategier for, hvordan tilfældige brugere nu mere forsigtigt tilbydes forskellige produkter – i stedet for som tidligere hurtigt at blive mødt af en betalingsmur.
  • Der arbejdes nu målrettet med firmaer som Outbrain og Taboola, hvis teknologier ”hjælper indhold med at finde potentielt interesserede brugere”, så at sige. De sker blandt andet ved at præsentere ”Read Next” lister over links til stof, der ligner det, brugeren lige har læst.
  • Der arbejdes nu mere sammen på tværs af redaktion, marketing og salg i udviklingen af de nye produkter.
  • NYT er desuden i fuld gang med at skaffe øgede indtægter fra såkaldt native content – sponseret indhold, som for eksempel denne historie finansieret af Holiday Inn-kæden.
  • Der er sat turbo på udvikling af nye digitale produkter, der har til formål at nå målgrupper, som formodes at være mindre interesseret i den klassiske printbaserede journalistik, f.eks. NYT Cooking, NYT Now og NYT Opinion.

Chefredaktør Dean Baquet samlede omkring nytår op på erfaringerrne med den nye afdeling og skrev blandt andet til medarbejderne:

Consider the fact that in the two months since we began a sustained effort we have seen a consistent 20 percent increase in the number of people who found our journalism

Slut med siloerne – vi må gå mere på tværs

”Det hele begyndte med The Innovation Report. Selv på The Times var det ganske simpelt ikke længere nok at skabe journalistik af høj kvalitet. Det var svært for os at konkurrere i det digitale medie-landskab, fortæller Mathew Yurow, som tidligere har arbejdet hos Huffington Post Live og Bloomberg News.

Mathew Yurow kom fra Huffington Post til The New York Times i 2014.

Mathew Yurow kom fra Huffington Post til The New York Times i 2014.

”Vi kunne se, at der hos vore konkurrenter var en dybere forståelse af læserne. Man arbejdede mere metodisk, målrettet og databaseret. Det ville vi også gøre.”

Efteråret 2014 blev brugt til at lave et hav af analyser, customer life cycle journeys og roadmaps. Noget af det, der sprang i øjnene var, hvor svært det var at puffe sporadiske brugere af NYT´s produkter over i retning af betaling.

”Vi behandlede folk som om, de var klar til at abonnere, så snart de havde læst nogle få artikler. Det var en fejl.”

Nu er der udviklet metoder til at følge hver bruger af NYT´s digitale produkter over tre måneder, efter at personen har læst en NYT-artikel. Disse brugere præsenteres så for andre artikler, som formodes at ligge inden for det samme interessefelt. Målet er gradvist at gøre brugeren så glad – nogen vil ligefrem sige afhængig – for disse tilbud, at personen til sidst er villig til at abonnere.

Man skal selv ud og finde brugerne

Der er kamp om de digitale nyhedsbrugeres opmærksomhed, og nye virksomheder som Taboola og Outbrain hjælper medieorganisationerne med at placere det rette indhold foran øjnene af de rette brugere.

Det kan blandt andet ske via bokse med links til indhold, der relaterer sig til det, brugeren lige har læst og derfor formodes at ville interessere den samme person.

Det er forholdsvis nyt for medier som NYT at betale f.eks. Outbrain for at ”gå på jagt efter brugere” til eksempelvis en serie som Life after Brooklyn, både på egne sites, men også hos andre medier som CNN og ESPN.

Julia Turner, redaktør på Slate har forklaret den nye opgave på digitale medier således:

What’s changed is, everyone in house is on board and understands that their primary job is to write great stories, but finding an audience is their job as well.

Det er altså ikke længere nok at producere ”verdens bedste journalistik”, som NYT menes at gøre. Man skal også ud og finde de rigtige læsere til historierne. Eksempelvis Outbrain har udviklet algoritmer, der kan hjælpe NYT med det.

Lad produkterne leve – og lær af dem

Med til historien om Audience Development hører, at afdelingen er gået i spidsen for udviklingen af en ny kultur, hvor de hidtidige siloer mellem især journalistik og marketing er brudt ned, og der nu i stigende grad arbejdes samme på tværs.

Det er især sket i arbejdet med helt nye NYT-produkter, der med forskellig grad af succes er sendt på markedet det sidste godt halve år:

NYT Cooking er en app til de madglade. Appen samler de meget store mængder artikler, opskrifter osv. om mad og præsenterer det lækkert på tablet og mobil. Appen er foreløbig gratis. NYT Cooking har været den største succes med foreløbig 8 millioner brugere på nettet og 300.000 downloads af appen.

”NYT Cooking er en forlængelse af vores Food og Dining sektioner. Vi vil gerne ind i folks køkkener. Min mor er ikke spor interesseret i NYT. Men hun har virkelig taget NYT Cooking til sig, så nu er hun da kommet tættere på vores journalistik”, siger Mathew Yurow. Spørgsmålet er så, om NYT vil kunne komme til at tjene penge på det nye cooking-site.

NYT Opinion er et tilsvarende et nyt produkt til samling af debat og opinion i The New York Times. Også den app kræver betaling, 1,50 USD om ugen, men det beløb ønsker stadig et forholdsvis lille antal mennesker at betale.

NYT Now er en app til mobilen med hurtige og letlæste nyheder, både fra eget hus og andre mediesites. Et såkaldt kurateret nyhedsflow. Det koster 7,99 USD om måneden at anvende appen. Den har dog endnu ikke været den håbede succes med stadig forholdsvis få brugere.

NYT Now er et eksempel på en ny strategi hos NYT: Selvom et nyt produkt ikke i første omgang rigtig slår an, skal man måske lade det leve, udvikle løbende og lære af de erfaringer.

I NYT Now prøver NYT at nå nye målgrupper, som ønsker at få nyhederne præsenteret hurtigt, kort og i et mindre formelt tonefald end mediehuset.

”Det er interessant for os at se, om vi kan nå nogle nye målgrupper, og der er nogle positive lessons i dette., forklarer Mathew Yurow.

“We learned many significant lessons from building NYT Now. We realized we could be more visual, and talk to readers in a different, less formal way, and still be The New York Times.”

Content marketing som reel værdi

Ligesom de fleste andre medieorganisationer, vi mødte i New York, har NYT indset, at content marketing – sponsoreret indhold – er en nødvendig del af pakken, hvis den digitale forretning skal kunne løbe rundt.

”Der har været stor afstandtagen til content marketing i journalistikkens verden, men vi håber, at vi her kan skabe nogle gode resultater”, siger Mathew Yurow, som understreger, at det sponserede indhold produceres af en selvstændig afdeling, T Brand Studio.

”Det er vigtigt”, understreger Mathew Yurow igen, ”at vi ikke prøver at narre publikum til at tro, at det er ”uafhængig” journalistik. ”Det er bestemt ikke vores intention. Der skal være en reel værdi i de produkter”, siger han – og nævner samarbejdet med Netflix om serien ”Women Inmates”. Den handlede om kvindelige indsatte fængsler og var produceret for at understøtte markedsføringen af Netflix-serien Orange is the new Black.

Andre eksempler på sponsoreret indhold fra The New York Times:

Disse sponserede indholdspakker får typisk mellem 100.000 og 200.000 besøgende, og indtægterne bidrager efterhånden godt til de stadigt stigende indtægtsstrømme.

”We are all hoping that it is going to work!”