Journalistik fra Kristeligt Dagblad der peger fremad

Fredag satte KD dagsordenen med en meget stærk historie om 61-årige Kjeld Rasmussen, som var uhelbredeligt syg og for få uger siden fik hjælp til selvmord på en klinik i Schweiz.

Skærmbillede 2013-06-03 kl. 9.52.18 PMEt meget grundigt researcharbejde lå til grund for historien skrevet af Line Vaaben – blandt andet med talrige interviews med Kjeld Rasmussen siden september 2012.

Historien blev både bragt i avisen og på nettet, hvor den kan læses her.

De to journalister viser igen, hvor stærkt det enkelte menneskes historie kan lede ind til og indramme en central samfundsdebat. Hvis den vel at mærke er undersøgt og dokumenteret tilstrækkeligt.

Der er flere interessante aspekter i Kristeligt Dagblads behandling af historien. Et af dem er chefredaktør Erik Bjeragers introducerende artikel på forsiden, ”Derfor skriver vi om Kjelds assisterede selvmord”, hvor han forklarer baggrunden for avisens prioritering af historien.

Formålet er formentlig at dæmpe en stærk modvilje mod historien hos avisens kernelæsere. Chefredaktøren forklarer bl.a. de etiske overvejelser i at gå så tæt på en person uden at forsøge at forhindre hans forehavende.

Det er et klogt træk på forhånd at tage luften ud af de sandsynlige kritiske røster ved at forholde sig aktivt til de principielle spørgsmål ved historien på forhånd og give læserne adgang til at få indsigt i redaktionens overvejelser. Det er godt, at læserne gøres opmærksom på, at journalistik ikke altid er så enkelt.

Mange flere redaktører burde indvi deres brugere i de principielle overvejelser bag en historie. Det ville nok ofte tage luften ud af en del rituel rasen mod medierne – og samtidig give brugerne et klarere indtryk af, at der rent faktisk foregår etiske overvejelser på redaktionerne.

Endelig viser Kristeligt Dagblad med historien også, hvordan en fortælling som denne kan præsenteres på nettet, så det giver øget læseværdi at læse den her fremfor i avisen.

Dels er layoutet renset for forstyrrende elementer, der lægger op til fordybende og kontinuerlig læsning. Og dels giver de små lyd-bidder, der er knyttet til billederne, en ekstra dimension af fortælling om Kjeld og hans beslutning.

Line Vaaben gør os med historien om Kjeld igen opmærksom på, hvad journalistik kan gøre – og  Kristeligt Dagblad viser, at det ikke behøver at være de største mediehuse, der sætter standarder for tværmedial formidling.

Sandhedens time for nyhedsmedier

De to store engelske nyhedsmedier, The Times og Guardian, har valgt hver sin vej frem mod økonomisk overlevelse. I de seneste dage er nogle skibe sat i søen, der skal blive interessante at følge.

Murdoch´s The Times satser på “the paywall” og håber, at betaling fra de mest trofaste af de 22 millioner månedlige læsere vil kunne sikre det økonomiske fundament for de digitale aktiviteter.

The Guardian tror omvendt på, at adgangen til web-nyheder skal være fri og gratis og har netop tilbudt alle Word Press-bloggere let adgang til frit at publicere Guardian-artikler.

Der er skrevet rigtig mange interessante ting om de to initiativer de seneste dage. Nedenfor kan du finde links til nogle af dem.

Der har tidligere været tendens til ren religionskrig i debatten. Nogle er for og nogle imod – og de to parter kan blive rasende på hinanden, når modparten lufter sin tro. I forbindelse med konferencen NewsRewired i London d. 25.6. har der været nogle mere nuancerede diskussioner om betaling og nyhedsmedier. 

Redaktør på The Times, Tom Whitwell, fortalte på konferencen om motiverne bag beslutningen om at lukke helt af for gratister, så de nu kun kan se selve forsiden. Jeg var ikke selv til stede under netop det oplæg, men Philip Trippenbach og Kristin Lowe har skrevet glimrende referater.

Vi er ikke interessert i å optimalisere nettsidene for annoncer, vi er interessert i å optimalisere den for leseropplevelsen. Nå kan vi bringe journalistene mye nærmere leserne,

sagde Tom Whitwell i følge Kristin Lowe. Og det lyder jo uhyre sympatisk.

Slut med at lefle for drive-by-læsere med underholdning og let-påklædte damer. Slut med at hænge med tungen ud af halsen for at publicere nyt-nyt-nyt  (eller det der ligner) for at få nogle til lige at kigge forbi. Og slut med at lade annoncer bimle og bamle, fordi man desperat mangler penge.

Og ikke mindst slut med at lade alle mulige anonyme tosse-hoveder svine hinanden til i kommentarfelterne.

På vej mod et nyt, rent, spændende, lækkert, lukket univers for de, der kan og vil betale. Så nyhedsmediet igen kan få en ordentlig relation til sine læsere! Eller??       

Ja, først har vi jo til gode at se, om det lykkes. Vil et passende stort antal mennesker faktisk være en del af dette nyheds-medie-paradis?

Dernæst er det interessant at se, hvad det så fører med sig. Der er vel ingen tvivl om, at de mediehuse, der vælger at gå den vej vil ændre karakter fra at være almene nyhedssites til at blive lant mere niche-orienterede og community-baserede. 

Hele forretningsideen vil formentlig ligge i evnen til at give kernebrugerne en særbehandling, der er pengene værd. Der må nødvendigvis blive mere nichefokus hos journalisterne. Heri ligger helt nye journalistiske muligheder og udfordringer, som iværksætteren Marc Reeves også pegede på.

En del af den udvikling er et ændret fokus – væk fra “offentligheden” og over mod “kunderne”, som Clay Shirky peger på i interviewet i Guardian. Er samfundsansvaret, som medierne har brystet sig af at varetage, ved at forsvinde? Eller er det bare en tilbagevenden til tidligere tider, hvor man f.eks. havde tættere tilknytning til politiske partier?

Mens diskussionen kan gå lystigt videre hos de, der har tid og lyst, venter vi alle i spænding på resultater og mellemregninger fra de engelske mediehuse.

Samtidig kunne man også håbe, at de danske udgivere ville træffe klarere strategiske valg. Eksperimenter som Berlingskes Ugen, der nu lukker ned, peger desværre ingen steder hen.

Hvilken form for udgivelse tror man på, og hvilken form for relation til brugerne satser man på vil have en fremtid rent økonomisk?

Læs også:

Philip Trippenbach: NewsRewired – We need to talk about Paywalls

Kristin Lowe: Satser på bedre nettdebatt med betalingsmur

Steve Outing: The Times vs Guardian Strategies: Uber-dumb & Smart

Steve Outing: No, I´m not “against” people paying for online news

Bill Mitchell, Poynter: Getting Paid the British Way

Bill Mitchell, Poynter: Paywalls at Three Gannett Papers testing “Journalism as a Service”

John Einar Sandvand, Aftenposten: The Times behind a Paywall: Can Rupert Murdoch win? 

Guardian-interview: Clay Shirky: “Paywall will underperform – the numbers don´t add up”

Lokaljournalistik på nettet: Inspiration fra London og Fredericia

Hvis du ikke har tid og råd til at rejse ud og hente inspiration til dit udviklingsarbejde på nettet, er her et par steder at hoppe hen på computeren:

I torsdags var der http://www.newsrewired.com/-konference i London.  Et spændende program som jeg ikke selv overværede. Men der er blogget en del fra arrangementet – blandt andet om SoGlos.com - et nyt website for Gloucestershire-området. Tjek det selv!

Og så er det i morgen, tirsdag, at Update holder konferencen Lokale medier – hvor ligger fremtiden på nettet? Knap 60 personer mødes i Fredericia og udveksler erfaringer om, hvad der betyder noget, når man vil noget på nettet, men har stærkt begrænsede ressourcer.

Der vil blive blogget og skrevet fra konferencen – følg med her på siden og på www.update.dk

Nyhedernes økosystem: Hurtigere men mere overfladisk information

Det nye digitale “økosystem” for nyheder fører til en hurtigere men mere overfladisk journalistisk dækning, i høj grad styret af de officielle kilder.

Det er den ret nedslående konklusion på en undersøgelse gennemført af Project for Excellence in Journalism i den amerikanske storby Baltimore en uge i slutningen af juli 2009.

Undersøgelsen tegner et billede af det skift, der på mange måder er sket i mediebilledet overalt. I Baltimore var dagbladet Baltimore Sun stort set enerådende. Den aktuelle undersøgelse identificerer hele 53 aktører i dette lokale network of news media. Fra enmands-blogs over talk radio til alternative nyheds-websites.

Det viser sig dog, at 95% af alle nyhedshistorier stadig kommer fra de raditionelle medier – især dagblade. Samtidig viser undersøgelsen at Baltimore Sun, der som alle amerikanske aviser har skåret kraftigt i bemandingen, producerede en tredjedel færre historier end i en tilsvarende uge i 1999.

Der er mange andre interessante konklusioner fra undersøgelsen. Den vigtigste synes jeg er, at  et sådant økosystem med mange aktører ikke nødvendigvis fører til en større mangfoldighed i tilgangen til de vigtigste lokale historier.  

Nok anvendes nye hurtige kanaler som Twitter og blogs i stor stil – men først og fremmest som varslingskanaler og til at sende nyheder videre. 83% af historierne gennemgået af PEJ indeholdt ingen ny information overhovedet.

Læg så til at 63% af alle indslag om seks større historier i perioden blot videreformidlede synspunkter fra offentlige myndigheder, mens kun 14% havde selvstændige journalistiske vinkler. Det fører frem til denne skarpe konklusion i rapporten fra PEJ:

As news is posted faster, often with little enterprise reporting added, the official version of events is becoming more important.

Hurtigheden har i følge undersøgelsen andre effekter, som redaktionerne endnu ikke har procedurer til at tage højde for:

  • Normale regler for citat og kreditering overtrædes igen og igen.
  • Der linkes ofte i farten til forældede versioner af nyhedshistorier.

Jeg har i forbindelse med en opgave i projektet Digital Urban Living  fundet nogle af de samme tendenser i dansk online-journalistik.

Danske medier er nok ikke helst så tilbøjelige til at læne sig op ad myndigheds-kilder som de amerikanske. Men tilbøjeligheden til at gå videre med en bestemt formulering af nyheden – og nøjes med at gå efter citater – er til gengæld ret fremherskende.

Poynter´s Bill Mitchell foreslår i en kommentar til undersøgelsen, at redaktionerne udvikler det, han kalder Next Step Journalism - altså hvordan man verificerer, perspektiverer og i det hele taget giver mening til de hurtige nyheder.

Dyk selv ned i materialet – og giv dit eget bud: Hvad finder du interessant – og hvad kan vi gøre ved det?

Undersøgelsen omtaler i øvrigt også nogle interessante eksempler, der undtagelsesvis demonstrerer, hvordan de nye medier i omtalte økosystem kan supplere og hjælpe hinanden – til bogernes bedste. De eksempler vil jeg omtale i en senere post.

Journalistik og medier i 2010: Et kig i krystalkuglen

Godt nytår til alle! Vi æder os ind på et friskt år, hvor alt kan ske – eller…? Rundt omkring i verden har gode folk ideer om, hvad vi kommer til at se inden for medier og journalistik.

Engelske Journalism.co.uk har bedt en række gode folk i den nye medieverden om at at twitte deres bedste bud.  Et oncentrat ser sådan ud:

  • 2010 bliver året, hvor det vil vise sig, om der er en fremtid for “pay walls” – altså betaling for redaktionelt indhold.
  • Det værste er overstået for aviserne – men de kommer næppe rigtig ovenpå igen.
  • I forlængelse heraf vil et betydeligt antal medier droppe papiret og satse fuldt og helt på net-publicering.
  • Flere mediehuse får øjnene op for, at stadig flere bruger mobilen til at gå på nettet.  
  • Vi vil se stigende integration af sociale medier i mainstream medierne.
  • Et væld af  journalistiske iværksættere vil åbne egne små forretninger – hovedsagelig på nettet.
  • I samme boldgade vil vi se mange nye aktører – organisationer, foreninger, kommercielle virksomheder og enkeltpersoner – udgive hyperlokalt indhold.

Læs selv gennemgangen på Journalism.co.uk her og her

Gennemgående er en høj grad af optimisme i forhold til at NU er det omsider tid for medievirksomhederne til for alvor at tjene penge på nettet.  Derfor bør du måske også læse denne artikel af en skeptiker, medieanalytiker Rick Edmonds, The Poynter Institute.

Men under alle omstændigheder: Vi ved nu med sikkerhed, at vi intet kan vide med sikkerhed, som Pelle Sten, udviklingsredaktør på Svenska Dagbladet, udtrykker det.

…I och med at att mediehusen äntligen börjar arbeta med nätet på nätets villkor kan vi vara relativt säkra på att det bara kommer bli mer kaoiskt och mer osäkert. Och det kommer bli ännu viktigare att kunna arbeta med nätet. Att leva nätet,

skriver Pelle Sten i et kig ind i 2010.

Men hvad tror du vil komme til at påvirke din medie-hverdag mest i 2010?

De lokale medier har fået valgsites – men de kunne bruges bedre

Jeg spurgte for nogle dage siden her på bloggen om gode eksempler på aktiv og spændende valgdækning. Jeg fik en kommentar fra Nordjyske, men ellers ikke det store.

Så jeg gik selv på trawl over 10 lokale mediehuses websites og så følgende tendenser:

  • Stort set alle medier har oprettet separate valgsites, hvilket viser, at nettet nu alle steder har en fremtrædende rolle i den samlede dækning.
  • De fleste steder tilbyder man alle lokale kandidater en personlig præsentation. En fin service til borgerne.
  • Dialog er kommet på den redaktionelle dagsorden. Flere steder, bl.a. fyens.dk og jv.dk, kan borgerne komme i direkte samtale med politikerne. 
  • Disse spørgsmål og svar er interessant læsning. Her kommer mange gode emner op. Men det ser ud til, at dialogen lever sit eget separate liv og meget sjældent bringes i direkte tilknytning til den journalistiske dækning.
  • Selve valgsite´ene giver spredte og mangfoldige billeder af valgkampen – men det er svært at se disse initiativer brugt til en sammenhængende og fokuseret dækning af de vigtigste emner i den lokale valgkamp. Der er mangel på prioritering og sammenhæng i dækningen.

  Læs evt. også fagbladet Journalistens omtale.

Hvad stiller vi op med faktaboksen?

Som journalister er vi opdraget til at skrive narrativt. Altså det vi kalder “historier”. Og så er der noget information, som er til overs i den forbindelse. Det lægger vi så – i bedste fald – ud som tilskudsinformation i faktabokse eller lignende.

Det fungerer fint på print: Det vi kalder “flere indgange” - det er godt, ved vi! Men på nettet fungerer det ikke nødvendigvis sådan. Eyetrack-tests på 3F viser, at læserne ikke ser faktaboksene, uanset om de ligger seperat til højre for artiklen eller integreres mere. Vi nok nødt til at strukturere tingene på en anden måde.

Det oplagte svar er at linke til denne helt specifikke information. Så kan de, der vil have den, tage den. Problemet kan så være, som svenske eyetrack-tests har vist, at mange netlæsere kun bevæger sig mellem homepage-niveau og artikelniveau. De færreste går længere ned! I så fald har vi som formidlere et problem, der ikke bliver løst via links.     

Problemet kan imidlertid vise sig at være endnu større: Hvad nu hvis vi vore brugere i virkeligheden er ude efter den mere faktabaserede information, som vi på skolebænken har lært at pakke ind i lækker, velformuleret prosa?

Så har vi et stort problem, som snakken om faktaboksene kun synliggør.

Den eneste måde at tage fat om det på kan være at gå på jagt efter en helt ny måde at skrive til nettet på, der bryder den klassiske journalistiske artikel op i forskellige elementer, der kompletterer hinanden og henviser til hinanden på en logisk måde. For eksempel, som Nils Ulrik Pedersen har foreslået, at dele materialet op i statisk information (der kan genbruges og linkes til i andre tilfælde) og dynamisk information (der kun er relevant i den konkrete situation).

Det afgørende er dog fortsat, om folk vil hoppe fra indholdselement til indholdselement via links – i bredden eller i dybden. Det ser ud til, at mange mindre rutinerede netbrugere endnu ikke er hopper så hjemmevant rundt på den måde – hverken i dybden eller bredden.

Men det kan medierne måske lære dem ved at være meget tydelige i den måde tekstelementerne struktureres på?

Erfaringer? 

Ovenstående tanker er en udløber af en diskussion på UPDATE-kurset Visuel journalistik på print og på net i går – foranlediget af et meget interessant oplæg fra webredaktør Susanne Fasting, 3F.