Har den klassiske journalistik virkelig vundet?

Min gode kollega, lektor Martin Vestergaard, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, har skrevet et interessant speciale, “Brugergenereret indhold i de etablerede medier”, som i den seneste tid har været pænt omtalt både her og der. Det følgende er en kommentar til specialets konklusioner.

Kære Martin,

Jeg har læst dit speciale, som jeg synes er både spændende og interessant. Jeg er enig med dig i resultatet af din undersøgelse: At brugerne kun i beskedent omfang leverer eller bidrager synligt til de etablerede mediers journalistik, når det gælder deres klassiske kerneindhold: Det politisk/samfundsmæssige stof.

Men jeg er ikke enig i din analyse og konklusion, at det journalistiske fag er for vanskeligt og komplekst et farvand for lægfolk at begive sig ud i. Og at brugerne tydeligvis foretrækker den gode klassiske journalistik frem for brugerskabte varianter. Eller som du selv skriver:

…at der i indholdet i de etablerede medier ligger en langt stærkere professionsfaglighed end stoffet i al sin enkelhed lader ane. Og det er samtidig den slags stof, udvælgelsen, overblikket, som de fleste borgere efterspørger.

Det kan let blive en ret unuanceret snak det her. Vi kan jo begge nævne masser af eksempler på højt kvalificeret undersøgende journalistik, der kræver både talent, erfaring, uddannelse og masser af flid og tid. Og som ingen amatører har hverken tid til eller evner for.

Men samtidig har journalistik bredt sig til at være rigtig mange ting. Og i masser af de journalistiske felter er samspillet med brugerne efter min mening en stadig vigtigere faktor.

De er blevet kaldt “The people formerly known as the audience”. Heri ligger for mig en ny form for permanent samspil med brugerne, der i de senere år er blevet testet mange steder. Med større eller mindre held.

Jeg ser dig forsøge at isolere ideen om fremtidens langt mere aktive mediebrugere som en fiks idé, der viste sig ikke at slå an i virkeligheden. Jeg er enig med dig , at brugerne ikke har “væltet alle hegn”. Men mindre kan vel også gøre det?

Okay, på det politisk-samfundsmæssige område hersker medierne stadig – hvis man definerer det tilstrækkeligt smalt. En lille smule perfidt kunne jeg være fristet til at sige, at det typisk er samfundets top, der snakker med sig selv – med journalisten som rapportør til masserne.

Men definerer man det lidt bredere, ser jeg mange interessante samtaler og input fra engagerede borgere/brugere. Behøver vel bare at nævne Carina-sagen, selvom nogle sikkert vil sige, at den også viser ulemperne ved at lade folk være med til at sætte dagsordenen.

Jeg har selv startet en blog hos Århus Stiftstidende for at skrive om den lokale Folkeskole, hvor mine børn går. Den har ikke ret mange læsere – men jeg regner da med at kunne levere nyttige, underbyggede bidrag hen ad vejen ;-) . Jeg er så lidt ligeglad med, om det bliver kaldt journalistik eller ej. Eller om den lokale avis vil tage akkurat sagerne op. Jeg er vel en lille del af et økosystem, hvor mange forskellige slags stof bliver til, deles, kommenteres osv.

Jeg er overbevist om, at det giver rigtig god mening – for alle journalister som beskæftiger sig med fagområder eller afgrænsede geografiske områder – at have en strategi for at involvere de mest aktive brugere i journalistikken. Af flere årsager, f.eks.:

  1. Nogle gange er det ganske simpelt enklere/billigere – for eksempel at få hjælp til at kortlægge trafikproblemer i Århus. Se også denne artikel, hvor Ingeniøren bad læserne om hjælp (læs de mange interessante kommentarer).
  2. Ofte har brugerne en viden, vi som journalister ikke har, og som vi ikke kan skaffe hos de sædvanlige kilder. F.eks. lokalkendskab. F.eks. har Fyens Stiftstidende hver dags stor nytte af Baglandet.
  3. På visse områder tror jeg, at journalisterne nødvendigvis må bede om hjælp for at kunne behandle eller dække et lokalsamfund ordentligt. Det har vi for eksempel prøvet i tre småbyer i Midtjylland.
  4. Og sådan lidt lommefilosofisk gør det formentlig ofte journalistik lettere at forstå og engagere sig i, hvis man får mulighed for at diskutere emnet – eller læse andres indlæg.

Som sagt er vi enige om, at internettet ikke “har væltet alle hegn”. Journalisterne er stadig i fuld kontrol over stort set alt, hvad der optræder under det varemærke, der beskæftiger dem.

Jeg tror dog, at det vil være klogt, hvis journalisterne tager bestik af alt det, der foregår uden for hegnet. Det kan man enten gøre ved at stå på tæer og forsigtigt kigge ud. Eller endnu vildere: begive sig på udflugt ud i de mange forskellige kanaler, deres brugere også bruger. Der kan man også være journalist. Bruge sin viden, faglighed og kompetencer i direkte dialog med dem, vi tidligere kaldte læsere, lyttere eller seere.

Opbyg dit eget net af borgerreportere

Måske har du tidligere hørt lidt om projekt “Nærlokal journalistik”. Men nu kan du læse samlet om det i denne mini-rapport, der i går omsider blev færdig.

Sammen med Viborg Stifts Folkeblad har jeg arbejdet på at finde frem til  en model for, hvordan professionelle journalister kan arbejde sammen med borgerreportere – med det formål at få både mere og bedre journalistik om de helt nære områder og emner.

Som du kan læse, er jeg helt fast i troen: Fremtidens lokale medier må nødvendigvis arbejde tæt sammen med gode folk i kvarterer og landsbyer i det område, de dækker. Og jeg mener, at projektet viser nogle veje til, hvordan det kan foregå.

Hvis du herefter har fattet interesse for emnet, vil jeg da lige gøre opmærksom på kurset Journalistik i netværk, der løber her i efteråret og netop er målrettet lokaljournalister, som ønsker at opbygge sådanne netværk af borgerreportere. Der er endnu et par ledige pladser på kurset.

Borgerreportere styrker journalistens lokale netværk

Et formaliseret samarbejde med et net af nærlokale borgerreportere kan give journalister på lokale medier masser af historieideer. Det viser et aktuelt projekt i landsbyerne Løvel, Rødding og Vammen i Midtjylland.

Godt halvdelen af de cirka 20 borgerreportere var i aftes samlet til statusmøde i forsamlingshuset Røddinghus. Siden oktober sidste år har de skrevet masser af nærlokale nyheder og små reportager på DinBy.dk/Tjele. Artiklerne bringes desuden i dagbladet Viborg Stifts Folkeblad.

Desuden er det tanken, at borgerreporterne skal indgå i et tæt samarbejde med journalist Jakob Thorup Thomsen, der er Viborg Stifts Folkeblads mand i området.

De sidste par måneder har vist, at dette samarbejde kan være meget frugtbart. Før jul mødtes journalisten til nærlokale redaktionsmøder med de 6-7 borgerreportere i hver af de tre landsbyer, og det kom der en del ud af:

  1. Opgaver blev fordelt mellem journalist og borgerreportere. De fleste lokale begivenheder bliver dækket af borgerreporterne. Det gjaldt bl.a. de fleste julearrangementer.
  2. Nogle mere komplekse eller kontroversielle emner blev overdraget til den professionelle journalist. Det gælder eksempelvis en længerevarende nabokonflikt i et af områderne.
  3. Visse emner kan dækkes i et samspil. Et eksempel på det er Brugsen i Rødding, der er lukningstruet. Jakob Thorup Thomsen skrev en større reportage om arbejdet med at indsamle borgerlån, mens borgerreporterne løbende kan følge op, efterhånden som der sker nyt i sagen.
  4. Og kom der yderligere et væld af artikelideer op og blev noteret ned af både journalist og borgerreportere. Svamp i det lokale kirkeorgel. Djævleræs i motorklubben. Ny ungdomsklub på vej. Samt et væld af andre nyheds-, portræt- og reportageideer.

Mange af ideerne er siden realiseret. Desuden har samarbejdet ført til flere andre historier. For eksempel var det naturligt for en af borgerreporterne at kontakte journalisten, da skolebussen en morgen udeblev. Det førte til en nyhedshistorie næste dag om busselskabets konkurs.

Alt dette bekræfter mig i, at der vil være en oplagt arbejdsdeling for de lokale medier:

Nærlokalt stof (især dækning af begivenheder og arrangementer i lokalsamfundet) kan oplagt leveres af borgerreportere. Professionelle journalister kan til gengæld tage sig af en mere overordnet lokal dækning af mere principiel og tværgående karakter.

Endnu et eksempel til illustration: En borgerreporter fortalte om den lokale Langsø Friskoles vanskeligheder på grund af lavere elevtilskud. Og Folkebladets journalist fulgte op med en artikel om lokale friskolers problemer.

Projekt nærlokal journalistik, der er støttet økonomisk af Den berlingske Fond, bliver i de kommende måneder evalueret. Der skal bl.a. udformes en manual for, hvordan lokale medier kan rekruttere, uddanne og hjælpe borgerreportere i gang med brug af færrest mulige ressourcer.

Du kan høre mere om projektet på konferencen Journalistik tæt på borgerne på Journalisthøjskolen i Århus d. 8. februar

Hyperlokal nyhedskamp i Nordjylland

I går, onsdag d. 3. november, åbnede endnu et nærlokalt website i Frederikshavn. Bag FrederikshavnNyt står Nordjyske Medier, der hermed går i direkte kamp med et tilsvarende site, Kanal Frederikshavn, der (igangsat af tidligere Nordjyske-ansatte) slog dørene op i august.

Kernen i begge sites er nærlokale nyheder og aktiviteter i byens foreninger. Begge steder håber man, at ildsjæle og aktive folk vil levere masser af artikler om alt, hvad der sker i byen.

Frederikshavn er så vidt jeg ved den første by, hvor der er direkte kamp om de nærlokale nyheder – men det bliver ikke den sidste! Det er udtryk for en tendens, vi kommer til at se meget mere til, og som de etablerede lokale medier godt kan begynde at ruste sig til:

  1. Der er en stor “underskov” af nærlokalt stof, som de eksisterende lokale medier hverken kan eller vil beskæftige sig ret meget med. Men det kan meget vel vise sig, at der kan ligge en forretning i at organisere den type lokalstof.
  2. Det er så let at starte en ny mediekanal i dag, at alle kan gøre det. Vi vil se masser af enmands-foretagender gå i gang rundt omkring.
  3. Succes står og falder med evnen til at få de lokalt engagerede borgere til at arbejde for sig. Men hvis man finde en arbejdsdeling, der virker acceptabel, kan det formentlig lykkes at få et lokalsite, der dækker hele vejen rundt i lokalsamfundet.

Jeg er selv engageret i et forsøg, der er baseret på de samme grundtanker. I de midtjyske småbyer Løvel, Rødding og Vammen er en stor gruppe borgerreportere også gået i gang og leverer nu løbende masser af nærlokalt stof til både websitet DinBy/Tjele og Viborg Stifts Folkeblad.  

Så til de lokale mediehuse, der endnu ikke er i gang med de her tanker: Tag at gå i gang med at organisere arbejdet med det nærlokale indhold. Ellers kommer der helt sikkert andre, som ser de muligheder!

Borgerreportere i Midtjylland: en ny arbejdsdeling tegner sig

10 dage efter at projekt Nærlokal journalistik på Viborg Stifts Folkeblad gik i luften, var det i går tid til at gøre status på et fællesmøde for de godt 20 nye borgerreportere.

Jeg er meget imponeret over, alle de artikler I har lavet – og kvaliteten af dem. Jeg synes, det er rigtig godt! Bliv endelig ved på den måde. Jeg tror, det er noget, folk i lokalområdet vil læse,

sagde chefredaktør Lars Norup til borgerreporterne. Erfaringerne indtil nu er blandt andet:

  1. Borgerreporterne har på de 10 dage skrevet cirka 30 nærlokale artikler fra Løvel, Rødding og Vammen.
  2. Enkelte “superskribenter” har bidraget med hver 4-5 artikler, mens 7-8 personer har skrevet én hver. Yderligere nogle stykker har artikler på vej, mens en håndfuld endnu ikke er i gang.
  3. De fleste artikler tager afsæt i lokale begivenheder i børnehaven, skolen, idrætsforeningen – mens der også er deciderede nyheder imellem. For eksempel om mårhunden, der huserer ved Vammen, og om en kvindelig rallykører fra Vammen, som netop har vundet DM.  Desuden er en artikel på vej om den lokale Brugs, der er lukningstruet.
  4. Desuden pibler det frem med ideer til journalist Jakob Thorup Thomsen, som dækker området for Folkebladet. Bl.a. forslag til interviews med og portrætter af spændende lokale personer. Endelig har borgerreporterne også gjort opmærksom på hidtil ukendte problemstillinger i lokalsamfundet.

DinBy/tjele er under indretning som hyperlokalt site for de tre områder. På mødet i går kom der masser af gode ideer til den videre udvikling af sitet.

Blandt andet blev det også aftalt, hvordan artiklerne kan RSS-feedes til småbyernes lokale borgerportaler.

Anne Dorte Erstad Jørgensen fra DinBy i Berlingske Media var med på mødet og noterede de mange ideer til udvikling af DinBy som hyperlokalt site.

Omvendt fortalte hun borgerreporterne, hvordan de kan anvende sitet på nye måder, for eksempel ved at lægge videoer på via YouTube, sætte debatter i gang og begynde at skrive blogs.

I projektets næste fase – i slutningen af oktober - holdes de første hyperlokale redaktionsmøder. I hver af de tre byer samles byens 7-8 borgerreportere med Jakob Thorup Thomsen og jeg og udvikler nye journalistiske ideer sammen.

Desuden bliver der aftalt en arbejdsfordeling, så de vigtigste histoier bliver skrevet og de mest markante begivenheder dækket.

Borgerreportere i Midtjylland i fuld gang

Så har Viborg Stifts Folkeblads godt 20 nye borgerreportere i Løvel, Rødding og Vammen åbnet for sluserne. I fredags gik lokalsitet DinBy/tjele i luften, og de første 10-15 artikler er allerede blevet publiceret.

Allerede nu er det muligt at få en idé om potentialet: Det syder jo af liv i de tre små byer, og artiklerne afspejler på forskellig måde det enorme foreningsliv, der er i området. Se listen over seneste nyheder og dan dig selv et overblik.

Men tag eksempelvis disse eksempler:

Afslutning i Leg og Udeliv i Vammen

“Kåelholdet” til DM 

Indianerne kommer

Løvels Borgerplan 2010 en realitet

Det er en helt ny arbejdsdeling, der hermed er ved at finde sin form i det midtjyske.

Meningen er – som eksemplerne også illustrerer – at borgerreporterne skriver med basis i de aktiviteter, de er en del af i nærsamfundet, mens de professionelle journalister tager de journalistisk sværere og mere komplekse sager, herunder konflikt-historier. Desuden vil mediehusets journalister og fotografer få mere tid til de grundige reportager, interviews og baggrunde.

I morgen, tirsdag, kommer de første af borgerreporternes artikler i den trykte avis. Derefter er det planen, at artiklerne publiceres af borgerreporterne direkte på nettet og straks derefter i avisen.

Borgerskribenterne har på et aftenseminar fået en kort to-timers introduktion til, hvordan man skriver en for- eller  efter-omtale. En manual på tre sider resumérer de vigtigste elementer.

Alle mødes igen d. 13. oktober og diskuterer de foreløbige erfaringer, og herefter mødes de hyperlokale redaktionsgrupper efter planen en gang hver tredje uge for sammen med jounalist Jakob Thorup Thomsen og jeg at udvikle nye historier og planer.

Læs i øvrigt her en tidligere omtale af projektet, der støttes økonomisk af Den berlingske Fond.

Borgerreportere i tæt samspil med mediehus

Nærlokal journalistik i Rødding, Vammen og Løvel 

Knap 20 kommende borgerreportere var i aftes samlet på Viborg Stifts Folkeblad for at snakke om journalistik og det kommende samspil med mediehusets journalister.

De fleste af dem kender i forvejen Folkebladets journalist, Jacob Thorup Thomsen, da de som engagerede i talrige lokale aktiviteter er vant til at kontakte ham for at gøre opmærksom på gode lokale historier at skrive om.

Fremover kan de skrive historierne selv. Først og fremmest foromtaler og mini-reportager fra lokale begivenheder. Men også andre historier, som ikke nødvendigvis klarer at blive testet på de klassiske nyhedskriterier.

I den nærlokale journalistik er det centrale relevanskriterium: Alt hvad der sker i din by, som andre i nærområdet kan have interesse i at vide.

Vi talte om, hvad der grundlæggende gør en god artikel, hvordan man skriver overskrifter og strukturerer en tekst, så den er let at læse og forstå. Vi snakkede også om reportager: Blandt andet hvordan man videregiver en oplevelse og en stemning til læserne. Og vi vendte forskellige konkrete ideer til de første artikler.

De kommende dage vil de første artikler dukke op i emails. Jacob og jeg vil give feedback og gode råd, og artiklerne bliver skrevet igennem igen.

Om cirka to uger får folk i lokalområdet så mulighed for at se de første resultater. Dels på DinBy.dk og dels i avisen. Borgerreporterne kan selv skrive og publicere tekster og fotos på DinBy, og de fleste artikler vil desuden blive trykt i avisen i en særlig ramme på lokalsiden.

Ud over selv at skrive artikler vil borgerreporterne fungere som medspillere for den professionelle redaktion. De vil bidrage med ideer og andre input til journalist Jacob Thorup Thomsen

Det vil ske både i form af uformelle kontakter og egentlige nærlokale redaktionsmøder med deltagelse af både journalist og borgerreportere.