Indlæg tagget med ‘medieøkonomi’

Bold.dk: Store resultater med små midler

tirsdag, 5. juli 2011

I en slidt trappeopgang i Gothersgade i København ligger en af landets mest effektive web-redaktioner. Med en stab på tre fuldtids redaktionelle medarbejdere driver fodboldsitet bold.dk godt 47 millioner sidevisninger om måneden. Cirka det samme som Politiken. (FDIM-tal, maj 2011)

De er skøre, de fodboldfans – eller også er det bare usædvanlig godt gået af folkene bag bold.dk!

Ifølge direktør Denis Larsen ligger der ingen smart fidus eller unik strategi bag succes´en. Det er ren flid.

Når de tre journalister knokler på kontoret i Gothersgade i dagtimerne – og deres freelance-afløsere om aftenen – sprøjter der gennemsnitligt 2,7 artikler ud i timen.

Det giver cirka 60 nyheder om dagen. Når fodboldfans går ind på bold.dk på et hvilket som helst tidspunkt på dagen, er der altid nyt. Og det er let at få overblik over stoffet. Overskrifterne er små og helt ens i størrelsen. Og de bringes i én vertikal liste med de nyeste historier øverst – om det så er en historie om landsholdet eller Avarta fra 2. division.

136 læste artikler om måneden

Mens andre medier gør alle mulige krumspring for at lokke brugerne til at klikke mest muligt, holder bold.dk fast i en ”konservativ” journalistisk strategi:

  • Overskriften skal fortælle, hvad historien handler om
  • Hele historien skal fortælles i samme artikel
  • Ingen jagt på saftige privatlivs-historier. Det er fodbold, det handler om!

”Don Ø´s drukture interesserer os ikke journalistisk. Vores læsere synes måske nok, det er interessant, men for os skal det have en fodboldmæssig relevans, før vi skriver om det,” siger Denis Larsen.

Det giver åbenbart trofaste og aktive brugere, for bold.dk´s 344.000 unikke danske brugere er gennemsnitligt inde på sitet 21 gange på en måned – altså næsten en gang om dagen. Og de klikker i gennemsnit 136 gange om måneden på en bold.dk-artikel.

Det er en loyalitet, mange mediehuses webredaktører ville give deres højre arm for at opnå. Eksempelvis har Berlingskes og BT´s sportssite sporten.dk 35 sidevisninger pr. bruger pr.måned.

Hjemmebygget CMS: Et fantastisk styringsredskab

Omdrejningspunktet for bold.dk er et hjemmebygget CMS. Det er styringsredskabet, der holder redaktionens produktivitet oppe. Her kan strømmen af bold.dk´s egne nyheder følges nøje, bl.a. vurderet på:

  • Produktivitet: Holder snittet på over to artikler i timen?
  • Egenhistorier: Hver femte af de 60 daglige historier skal helst være egne nyheder – altså nyheder der er blevet til via en selvstændig journalistisk indsats
  • Mundtlige kilder: Bold.dk prioriterer at bringe citater via egen-interview i så mange historier som muligt
  • Læsertal: Alle kan løbende se, hvor meget de enkelte historier bliver læst. F.eks. blev en citathistorie om FC Københavns Dame N´Doye mulige klubskifte læst af 11.000 på godt to timer.

Desuden er CMS´et et fantastisk styringsredskab til, at journalisterne kan holde en bred dækning af fodboldklubberne. Man kan se, hvornår den sidste artikel om f.eks. AaB har været bragt – og når det er 14 dage siden den sidste, er det måske tid til en runde til kilderne i klubben.

”Vi har bygget organisationen op for at kunne være effektive. Der er hele tiden nok at gøre.”

Endelig hjælper CMS´et redaktionen med at holde overblik over den kolossale strøm af fodbold-nyheder fra ind- og udland. De dukker dels op via en række sites, bold.dk har valgt at følge. Og dels via nøgleord, der sender nyheder på eksotiske sprog ind på redaktionens radar. Denne overvågning kaster masser af historier af sig. 80% af dagens produktion her citathistorier.

Altså holder bold.dk et snit på cirka 20%  egenproducerede nyheder – et tal man er meget stolte af på bold.dk. Direktør Denis Larsen vurderer, at andelen af egne historier er lavere på de etablerede medier.

”Vi kan jo se, hvor historierne kommer fra. Og ofte kniber det for de store medier at citere kilderne. Så det, der ligner egen-historier, er det ikke altid!”

Denis Larsen er i det hele taget stærkt kritisk over for de etablerede medier, som han mener bruger deres statsstøttede monopolstatus til at skabe sig selv urimelige konkurrencefordele på nettet.

Dansk Journalistforbund ser på bold.dk med stor skepsis, da DJ ikke har overenskomst med den lille virksomhed. Og de tre journalister er heller ikke medlem af organisationen Danske Sportsjournalister.

Om registrering, sociale medier osv.

Bold.dk arbejder som mange andre medier på at knytte brugerne tættere til sig. For at kunne kommentere på artikler og deltage i debatten i øvrigt skal man registrere sig som bruger. Og det er også nødvendigt, hvis man vil modtage besked om særlige kategorier af nyheder, for eksempel om ens favorit-klub eller –spiller.

Denis Larsen erkender, at antallet af registrerede brugere er forholdsvis beskedent. Der har ikke været grund nok til, at  de skulle gøre det, mener han.

Debatten på bold.dk er forholdsvis blomstrende, men den drives hovedsagelig af en hård kerne af meget aktivt diskuterende folk.

Bold.dk holder også fanen højt på de mest almindelige sociale medier. På Facebook holder 8400 fans kontakten, og 40-50 deltager løbende i de samtaler, redaktionen forsøger at sætte i gang.

Twitter bruges hovedsagelig til at sende links ud til nyheder. 458 følger bold.dk her.

Økonomi: Svært at ekspandere

Bold.dk er i dag en solid og overskudsgivende forretning. Men igen: Først og fremmest på grund af den strømlinede og effektive redaktionelle maskine.

Pengene tjenes meget traditionelt på bannerannoncer. Og Denis Larsen ser ikke den store mulighed for at skabe nye store indtægtsstrømme.  Måske kan shop-aktiviteter give noget. Og spil er også en fremtidsmulighed. Men Indtil videre er vækstmulighederne begrænsede.

Siden 2009 har bold.dk fået cirka 15% flere brugere, men Denis Larsen erkender, at der er en grænse for antallet af danske fodboldfans.

Selvom han via de såkaldte cookies kan se, at der også er mange udenlandske brugere af bold.dk, er det svært for alvor på den baggrund at skabe store nye indtægter.

Han ser også begrænsede muligheder i nabolandene, hvor der alle steder er rigtig store etablerede spillere, når det gælder fodboldnyheder. Derfor har folkene bag bold.dk i stedet investeret i et fodboldsite i Kenya, kenyanfootie.com, som ser ud som en forretning med muligheder.

Case Dallas: Mediesites dominerer statistikken – men er under pres fra nichesites

fredag, 27. maj 2011

Websites for avishuse og tv-stationer dominerer listen over de mest besøgte sites i Dallas-området, det femte største lokale/regionale marked i USA. Men en aktuel gennemgang af NetNewsCheck viser, at mediehusene presses fra alle sider på nettet.

14,5% af det samlede annonce-køb i området går til annoncering på nettet, viser tal fra Borrell Associates. Web er altså stille og roligt begyndt at tiltrække annonce-penge.

Problemet for mediehusene er så, at der på en del betydende nicheområder findes stærke og dygtige spillere, der – trods mediernes generelt fine trafiktal – alligevel løber med en stor del af pengene.

Det er for eksempel det succesrige DFW.com, der satser massivt på underholdning og udeliv i Dallas. I øvrigt i skarp konkurrence med andre sites som DallasObserver.com og DMagazine.com. Også på en række andre vigtige annonce-områder æder nichesites stille og roligt af mediernes annonce-kage.

Selvom mediehusene så knokler alt hvad de kan for at tilbyde aktuelle, interessante og relevante lokale nyheder, så giver det dem nok en del trafik – men ikke nødvendigvis den forretning, der skal kunne opretholde forretningen.

Min konklusion er så: Selvom mediehusene fintuner og effektiviserer alt hvad de kan (som vi også ser herhjemme), så bliver den del af lokal videnssøgning, der har med nyheder at gøre, formentlig for smalt.

Så ud over at opretholde og udbygge positionen som lokalt journalistisk fyrtårn må og skal det lokale mediehus bygge platforme, der kan tilfredsstille andre behov for lokal informationsudveksling – for både  brugere og annoncører.

Marketing-folkenes problemer – og journalisternes?

fredag, 19. november 2010

Before, I was a bit of a creative elitist. I thought digital was just another medium.

Man man ofte lære meget af andres erfaringer! Denne meget interessante artikel fra Fast Company med titlen “The Future of Advertising” kan journalister også blive kloge af. Og den er fyldt med skarpe citater som ovenstående.

Marketing-folkene er ude i akkurat den samme digitale sump som journalisterne – og har mindst lige så svært ved at tackle de nye udfordringer:

  1. Kvalitets-video kan nu produceres for under 2000 USD – af 1-2 personer.
  2. Små nye marketing-firmaer kan producere kampagner langt billigere – og mere kreativt – ved hjælp af crowdsourcing
  3. Teknologiske løsninger til f.eks. analyser erstatter en del af værdiskabelsen i det hidtidige “samlebåndsarbejde” i de store bureauer. 
  4. Web 2.0-giganter som Facebook og Foursqure arbejder direkte sammen med brands og overflødiggør bureauerne.
  5. “Story building” erstatter “storytelling” – en helt ny måde at udvikle kampagner på

Eksplosionen i platforme som iPad, mobile apps, søgebaserede sites som Google og geo-targeting fragmenterer media-budgetterne og fragmenterer forbrugernes opmærksomhed.

The irony is that while there have never been more ways to reach consumers, it´s never been harder to connect with consumers,

siger en af de andre frustrerede marketing-folk i artiklen.

Et af de sigende eksempler handler om fødevare-giganten Kraft, der har droppet den sædvanlige millionaftale med et megabureau og har i stedet entreret med det lille, rent webbaserede firma GeniusRocket, der via crowdsourcing trækker på kreative talenter overalt i verden og leverer syv tv-spots or 40.000$.

GeniusRocket får 20-40%, og resten går til skaberne derude et sted…

De fundamentale problemer for de store bureauer er ikke bare økonomiske og organisatoriske – men også mentale.

Man må droppe tanken om millionkontrakterne. Om den klassiske rollefordeling og samlebåndsarbejdet. Væk er hele grundlaget for den store organisation, der bare kan det dér… og pengene ruller ind!

Det er nye kompetencer, nye måder at arbejde sammen på, nye mere beskedne former for værdiskabelse. Og man er ikke en gang sikre på, hvordan pengene skal komme ind…

We still don´t know how to monetize what we do,

siger en CEO fra Gotham, et af de bureauer, der har været igennem den store transformation.

Hvad kan The Grateful Dead lære danske medier?

mandag, 9. august 2010

Dette indlæg taler muligvis kun til musikinteresserede folk over 40. Til alle jer andre: Det amerikanske band The Grateful Dead huserede i perioden fra omkring 1970 til 1995 og var især kendt for deres fantastiske koncerter og utroligt passionerede fans.

Jeg faldt her i sommer over bogen “Marketing Lessons from The Grateful Dead” og blev inspireret af nogle af pointerne i bogen. Måske kan de også bruges af danske mediefolk?

The Grateful Dead fremhæves i bogen for gruppens nytænkning omkring det nok så kendte spørgsmål “Hvor skal pengene komme fra?” Mens alle andre bands på den tid satsede på pladeslaget, gik Grateful Dead helt andre veje: De opdagede, at pengene især lå i koncerterne!

Stort set uden at have produceret en ærlig hitplade tjente Grateful Dead i hundredevis af millioner på de legendariske koncerter.

Altså: Tænk i nye forretningsmodeller. Når mediehusene insisterer på, at pengene skal komme fra NYHEDER og andet kontant medieindhold – kunne man så ikke som Grateful Dead overveje, om den økonomiske fremtid i stedet kunne ligge andre steder.

Hvis det som forventet viser sig umuligt at tage penge for den konkrete journalistik, betyder det ikke nødvendigvis, at mediernes indsats betragtes som undværlig eller ligegyldig. Måske vil en anden form for relation til det journalistiske virke – eller det community der omgiver det - kunne være betalings-værdigt?

En anden skør idé kunne være, at journalistikens værdi måske ville blive mere værdifuld, hvis den opstod i en anden form end som historier? Akkurat som GD´s musik åbenlyst var mere værdifulde som koncertband frem for plade-kunstner.

Desuden har bogen nogle spændende pointer i forhold til, hvordan man samler folk omkring sig:

  1. Gør dine kunder til evangelister! Hvor nutidens stjerner forbyder folk at tage billeder og optage lyd, indrettede GD særlige områder i salen, hvor lyden var bedst mulig og opfordrede folk til at optage og udgive såkaldte “bootlegs”. ”When we free our content more people hear about our company and wants to do business with us!”
  2. Fans af  GD var blandt de mest passionerede rockfans overhovedet, blandt andet fordi de såkaldte Deadheads blev behandlet som noget særligt. De var en kernegruppe, der fik først besked om nye turnér og kunne købe billetter på forhånd.
  3. Hver koncert var en særlig begivenhed, hvor publikum oplevede, at de selv var en del af en gensidig rejse. De var ikke bare tilskuere. “Community defines how and what we are”.

  Giver alt det nogen form for mening?

Facebook: Mediernes ven eller fjende?

onsdag, 2. juni 2010

Google bliver af mediecheferne beskyldt for at være en parasit på nyhedsorganisationerne. Men er Facebook i virkeligheden en større trussel – set med den optik?

Det spørgsmål tager The Guardian op i en interessant artikel mandag. Pointen er: Når nu mediecheferne er så bange for Google (hvad de ikke burde være) – bør de så ikke allerede nu begynde at lade den store kanon? For lige om lidt vil trafikken til nyhedssites i langt højere grad komme fra sociale medier som Facebook end fra Google.

Endnu er det ikke sådan. Artiken refererer aktuelle engelske tal – at 21,9% af trafikken til engelske nyhedssites komer fra Google, mens kun 6,7% kommer fra Facebook. Men det vil ændre sig.  

Facebook er “the new elephant in the online newsroom”, hedder det i artiklen. Paul Bradshaw, underviser på journalistik-linien på Birmingham University, citeres for at sige, at Facebooks introduktion af “Like-featuren” har enormt potentiale for nyhedsorganisationerne.

…it demonstrates  level of engagement that can be sold to advertisers.

I´ve said previously that the next big battleground for media organisations will be identity – and I can see the Like button being a site for that battle.

Indtil nu nævnes Facebook dog mest som nyhedsmediernes ven, mens Google er en tilsvarende stor skurk. Og det selvom de begge vil få den samme rolle: At hjælpe med at skabe opmærksomhed og kontakt til relevant kvalitetsindhold.

Så derfor er det vel med god grund, at der er en tydelig ironisk grundtone i Guardians artikel?

Megatrend 5: Særinteresser betaler i stigende grad

mandag, 12. april 2010

Mens de klassiske medier kæmper for overlevelsen, bliver der mere plads til andre mediespillere, der har andre interesser end bare at oplyse folk. De publicistiske medier må overveje deres forhold til dem, opfordrer forfatterne bag årsrapporten State of the News Media 2010.

Den voksende underskov af nye medieaktører med alle mulige smukke og mindre smukke begrundelser for at finansiere journalistik er måske nok endnu et særligt amerikansk fænomen. Men vi ser det komme i Danmark også: Redaktionerne er klemt på pengepungen og søger utraditionelle løsninger.

1. Flere forskellige fonde tilbyder at finansiere undersøgende journalistik. De fleste har ikke andet end godt i sinde, men alligevel kan almindelig journalistisk agtpågivenhed anbefales.

2. Mediehuse aftager i stigende grad specialiceret stof fra eksterne leverandører, i takt med at det bliver stadig vanskeligere selv at opretholde en stor stab af fagmedarbejdere. Eksempelvis bringer Jyllands-Posten stof produceret af Landbrugsavisen.

3. Endelig er det med baggrund i de færre journalistiske kræfter fristende for nyhedsmedierne selv at lægge navn til nyheder – og så linke til specialsites, der i første omgang “havde historien” uden at tage selvstændigt stilling til de motiver, der kan ligge bag publicering på de pågældende sites. 

Rapporten nævner åbenhed som en afgørende faktor i dette spil: Er nyhedsmedierne åbne om deres eventuelle donorer og både egne og giveres motiver?

Og i næste omgang: Gør de sig tanker om, hvor grænsen går i retning af at samarbejde med organisationer og virksomheder? Det er nyhedsmediernes vigtigste aktiv, troværdigheden, der er på spil.

Kun få vil betale for nyheder og analyser

torsdag, 22. oktober 2009

Da ideen om at kunne tage betaling for nyheder på web åbenbart ikke vil dø, ommer her endnu et argument: En ny engelsk undersøgelse viser, at 91% ikke vil betale for nyheder – og måske mere interessant: Næsten lige så mange (90%) ville ikke betale for nyhedsanalyser.

Ja, så behøver denne blogpost vel ikke at være ret meget længere…

Nye medie-forretninger

fredag, 28. august 2009

Under ledelse af mediekommentator Jeff  Jarvis har CUNY Graduate School of Journalism på City University offentliggjort en række nye forretningsmodeller for fremtidens medievirksomheder, når avisen ikke længere er der som det store økonomiske trækdyr.

What happens to journalism in a top-25 metro market if a newspaper fades away? Can journalism be sustained? And how?

Sådan lyder det drivende spørgsmål bag projektet, og resultatet er blevet en masse tal, som alle kan gå ind og kigge nærmere på.  

Udspillet har udløst en del kritik, blandt andet fra den engelske underviser i nye medier, Paul Bradshaw, og der er i det hele taget interessante diskussioner i gang om mediernes – og journalistikkens økonomiske fremtid. Hop selv ind i dem.

Umiddelbart har tallene næppe direkte relevans for danske forhold, alene af den grund at udgangspunktet er et byområde med 5 millioner voksne indbyggere!

Men tag alligevel et kig på tankerne og prøv så selv at skalere nogle af ideerne ned til dit eget område. Hvad ville kunne fungere, I det område du interesserer dig for? Læg gerne kommentarer her på bloggen om resultatet af dine overvejelser.