Kan journalistik få værdi igen? The Times er godt på vej!

Det er aldrig for sent at erkende sine fejltagelser. Og vi tog fejl af engelske The Times!

Når blandt andre danske medier skal udvikle den digitale journalistiske forretning, så kan de lære af The Times. Hvor The Guardian fortsat har kæmpe underskud på gratis-modellen, så tjener The Times nu gode penge på den såkaldte ”hårde” paywall.

Engelske The Times har succes med den hårde paywall - og har foreløbig vundet det økonomiske kapløb med The Guardian, der tror på gratis-modellen på nettet.

Engelske The Times har succes med den hårde paywall – og har foreløbig vundet det økonomiske kapløb med The Guardian, der tror på gratis-modellen på nettet.

Vi grinede lidt af dem i 2010, da The Times lukkede fuldstændig af for den digitale journalistik og som et af de første – og eneste – mediehuse indførte den hårde paywall. Og vi grinede af dem igen i 2015, da de holdt op med løbende digital publicering og gik tilbage til avis-agtige ”editions” tre gange om dagen, kl. 9.00, 12.00 og 17.00.

Måske er det nu tiden at lytte og lære af The Times!

Avisen, der traditionelt er blevet læst af det bedre engelske borgerskab og er ejet af Murdoch-imperiet News Corp., har hidtil været ret tilbageholdende med at fortælle om resultaterne. Men her i sommeren 2016 er proppen røget af flasken:

The Times og søsteravisen Sunday Times rapporterede et samlet antal abonnenter på 413.000 på tværs af print og digitale udgivelser. Af dem er flere end 182.000 rent digitale abonnenter.

Det gav i 2015 De to søsteraviser et overskud før skat på £10.9 mio. – knap 90 mio. danske kroner. Det er imponerende, især i lyset af avisernes tidligere underskud – og også sammenlignet med The Guardians store underskud.

Folk bliver begravet i løbende nyheder
The Times´ nye redaktionelle strategi, der gjorde op med den rullende digitale publicering af småt og stort, trækker avisen ud af det tætpakkede marked for breaking news for i stedet at satse massivt på planlagte dækninger, analyser og holdnings-journalistik.

People feel buried in rolling news, there’s lots of free stuff out there,” says Newman. “Actually what they want is for someone to help them to get to what matters, to cut through everything else that’s going on,

siger Alan Hunter, Head of Digital.

The Times’ satser nu på tre daglige digitale updates, kl. 9, 12 og 17. Mediehuset oplyser, at det har givet en stigning i antallet af daglige besøg på 20% på hverdage. På den nye mobil-app, som Alan Hunter beskriver som “the main opportunity”, er antallet af sidevisninger steget med 25%.

Hvad er journalistikkens værdi?
I begyndelsen af september 2016 var News Corps chief customer officer Chris Duncan hovedtaler på konferencen Monetising Media 2016, og fortalte om, hvordan de på The Times arbejder helt grundlæggende med brugernes opfattelse af journalistikkens værdi.

Det handler for The Times – som så mange andre mediehuse – om at blive opfattet som et ”premium product”. Og det ser ud til, at det er ved at lykkes. Blandt andet takket være satsningen på analyserende journalistik som beskrevet ovenfor.

”With subscriptions we try to move people from a habit to commitment. We spend a lot of time talking about trying to understand… about looking outside the building for what your brand stands for”, siger Chris Duncan.

Inside the building we believed it was about trust and authority. When we went and talked to customers at some length they told us it was about the difference between being informed, as in having an idea of the news, and being well-informed, which was the sense of security that comes from really know what’s happening in the world.

Et premium-produkt

3 ud af 4 blandt The Times´ læsere kategoriserer avisen som et ”premium product”, hvilket er en del flere, end de fleste andre mediehuse kan prale med. Tallet ligger typisk på lige godt 50%.

Kernen i det redaktionelle fokus på The Times er altså at tage afsæt i HVORFOR publikum værdsætter avisen – og ud fra grundelementet at være ”well-informed” at kommunikere de værdi-elementer stærkt – også i den digitale journalistik.

Satsningen på editions og på grundig journalistik ser ud til at give The Times grundlag for at forlange betaling for også den digitale journalistik, hvilket nu ser ud til at være den eneste farbare vej, nu hvor annoncesalget bare falder og falder.

I øvrigt har The Times netop besluttet at løsne en lille smule på den beton-agtige paywall: Nu kan nye brugere også registrere sig og gratis modtage to artikler om ugen. Forhåbningen er, at det giver yderligere nye betalende digitale abonnenter.

…..

Kort video med The Times´ cco Chris Duncan: Den massive negativisme i branchen trækker os ned. Der er masser af positive signaler, siger han! 

 

 

Crowdfunding – journalistikkens nye forretningsmodel?

For nogle dage siden fik jeg lidt af en åbenbaring. Havde godt hørt om crowdfunding – men ikke sådan været en del af noget i den retning. En konkret oplevelse med projektet Borgerlyst gav dog et kig ind i en ny verden: Har vi her her en mulig ny finansieringskilde for journalistik?

Det begyndte som sagt med et link til Borgerlyst, der på det danske crowdfunding-site Boomerang søgte om støtte til udgivelse af en håndbog for ildsjæle. Jeg valgte at sende 100,- af sted af ren sympati for projektet. Og fik få dage efter en email fra de to initiativtagere med besked om, at målet nu var nået – så rigeligt. Målet var 50.000,-, og der er nu foreløbig indbetalt over 65.000,-.

Skærmbillede 2013-10-07 kl. 3.12.48 PMOg ikke nok med det: De to initiativtagere, Andreas Lloyd og Nadja Pass, inviterede til fredagsøl, samtaler om bogens pointer mm. Alt sammen en rigtig fin og engageret invitation til at blive en endnu mere integreret  del af Borgerlyst-community´et.

Sikke en god idé – også for journalister, der ikke kan få folk til at betale for deres arbejde. Tænker mediehusene det i virkeligheden helt forkert? Jo mere sammenbidt de insisterer på at få penge for deres produkter – jo større ser modviljen mod betaling ud til at udvikle sig – selv hos hidtil trofaste købere.

Tap into the generosity of a few to fund production for many!

Sådan lyder pointen i al sin korthed i en nylig opsamling i Huffington Post om crowdfunding i medierne. Eksemplerne er efterhånden mange – så hvorfor ikke? Hvis du kan nå et mindretal, som virkelig ønsker dig alt det bedste, og endda er villig til at betale for det…

Ja, det kræver nok en hel del nytænkning. Alene det at man betaler for noget, der ikke er skabt endnu. Som journalister er vi jo vant til, at folk køber vores produkter. Kan vi få folk til at betale for en serviceydelse som for eksempel løftet om at holde øje med den lokale magtudøvelse og rapportere om det, når den misbruges?

Det ved vi endnu ikke meget om. Men mediekommentator Brooke Gladstone foreslår meget fornuftigt, at medier/journalister prøver ideen af ved at prøve at spørge om penge på den måde. Hun kalder mekanismen “consumer surplus” (hentet fra den økonomiske videnskab): Forskellen mellem hvad noget “koster” – og den pris folk er villig til at betale, hvis de bliver spurgt på den rigtige måde!

Eksempelvis viste en videnskabelig undersøgelse umiddelbart efter, at New York Times indførte deres betalingssystem online, at betalingsviljen var betydelig større hos en gruppe, der havde fået forklaringen, at betaling var nødvendig for mediehusets overlevelse – end hos en tilsvarende gruppe, der ikke fik nogen forklaring.

Altså: Brugerne forstår godt, at journalistik koster penge. Og der findes også folk derude, der godt vil betale (og endnu flere der ikke vil). Kan de, der vil, mon finansiere hele molevitten for os alle?

Som sagt er der allerede et hav af eksempler på crowdsourcing – også i journalistikkens verden. En af medieverdenens store iværksættere, David Cohn, var tidligt ude med projektet Spot.Us, og har her nogle gode råd efter et par år med projektet, der samlede penge ind til journalistiske projekter:

  • Præsentér et specifikt opnåeligt mål (hvilket jo går lidt imod det, jeg taler for ovenfor :-) )
  • Forsøg at forklare hvorfor dette mål er ønskeligt og hvad pengene skal bruges til
  • Brug en masse tid og kræfter på at forklare om projektet, så ingen mulige donorer kan være i tvivl om  dets eksistens
  • Fortæl klart hvordan projektet udvikler sig

Nyheder på nettet: Læser vi eller tjekker vi bare?

Det svenske fagmagasin Journalisten sætter i den seneste trykte udgave nogle interessante tal på nyhedsmediernes digitale udfordring: Måske er det kun en ganske lille del af befolkningen, der har nyheder på nettet som en så vigtig del af deres dagligdag, at de er villige til at betale for dem.

Det svenske mediemagasin tager afsæt i tal fra Nordicoms “internetbarometer”, der viser, at 6% af svenskerne (9-79 år) på en gennemsnitlig dag i 2011 læste en morgontidning på nettet. Heraf var halvdelen avisabonnenter.

Det tal har Journalistens redaktion haft svært ved at få til at rime med, at alene Dagens Nyheter på nettet har 1,5 mio. unikke besøgende om ugen. Så man har via undersøgelses-konceptet Orvesto (med et panel på 18.000 personer) undersøgt, hvor mange i alderen 15-79, der en gennemsnitlig dag i november 2012 faktisk besøgte en morgontidnings hjemmeside.

Svaret var 26,3%!

Og hvori består forskellen mellem de 6% og de godt 26% så, må man spørge.

Journalistens redaktion konkluderer selv, at det nok handler om, at de færreste af de 26,3% nok ville sige, at de har LÆST nyhederne på nettet. De har været inde og kigge sig lidt omkring, set lidt hist og her, måske nok læst en smule. Tre sidevisninger og knap 5 minutter senere er de færdige og videre med dagens dont.

Men kan man sige, at de har “læst” nyhederne? Forstået som: Engageret sig! Fået nyttig viden, som de helst ikke ville være foruden!

Måske vil nogen mene, at det bare er et akademisk spørgsmål. Men det kan også siges at være et altafgørende spørgsmål i forhold til, om mediehusene har bare den mindste chance for at få betaling ud af en del af disse folk.

Hvor stor en andel af de 26,3%, der besøgte et svensk nyhedssite i november er klar til at betale for den oplevelse? Man kunne som chef for forretningen frygte, at den andel, som bare har tjekket, om der er sket noget, og ellers bare har slået tiden ihjel, vil finde en anden løsning på det problem, den dag hvor de møder kravet om betaling.

Så måske nærmer vi os det tidspunkt, hvor vi må erkende, at tallet 6% måske i virkeligheden er det bedste mål for, hvor stort markedet er for betaling for nyheder på nettet….

Nåh nej, vi skal lige huske, at halvdelen af de 6% jo var avisabonnenter i forvejen. Så omkring 3% af befolkningen er målgruppen for de nye betalingssystemer.

Det er nok klogt at se efter andre indtægtskilder samtidig!

Beklageligvis ser det ikke ud til, at den omtalte artikel “Balansakten” om de svenske avishuses svære omstillingsproces kan tilgås på nettet. Den findes i nummer 2, der dækker perioden 14. februar-6. marts 2013.

…………

Et allersidste PS: Tusind tak til min gode kollega Mogens Møller Olesen, som nu tilsyneladende har vundet kampen mod inficerede filer, der gjorde denne blog til et farligt sted at færdes. Smittekilden er fundet og elimineret :-)

Betaling for digital journalistik vejen til højere kvalitet – og overlevelse? (uge 49)

Tidligere på ugen åbnede Jyllands-Posten for den nye Premium-model med “journalistik i to lag”. Chefredaktør Jørn Mikkelsen lover både fordybelse og digital berigelse til abonnenterne. På den måde kan digital betaling måske blive motor for journalistisk udvikling og kvalitet.

Spørgsmålet er fortsat om der også er penge i det! Bølgerne går stadig højt blandt branchens involverede og iagttagere. Columbia Journalism Reviews  Ryan Cittum  proklamerede i denne uge, at

The war is over. The evidence is in!

Altså at beviserne for at digitale betalingsløsninger af den ene eller anden art nu er så stærke, at sagen er afgjort.

Nej, den er bestemt ikke afgjort, svarer en af de markante talsmand for den anden fløj, Steve Buttry fra Digital First Media. Han er stærkt bekymret for, at den voldsomme fokus på bestemte betalingsløsninger på nettet dels viser sig ikke at give ret mange penge i kassen og dels jager mange af de brugere væk, inden man finder en mere brugbar og acceptabel form for abonnement.

Hvad skal man så tro på? Ja, der er normalt god grund til at tro på medie-professor Robert Picard, tidl. Jönköping Business School. I et indlæg på sin blog The Media Business opsummerer han situationen:

Some news organizations are making good progress in getting things right and the public is increasingly seeing value provided by news on digital platforms and evidencing increased willingness to pay.

Han understreger, at den digitale transformation er i fuld gang. De fleste mediehuse oplever nu et digitalt nyhedsforbrug, der 5-10 gange større end læsningen af trykte aviser. Og mange af mediehusene har allerede 15-25% af deres indtægter fra digitale medier. Han har desuden en række vigtige pointer til mediecheferne:

  • Det ser ud til, at større mediehuse har lettere ved at få betalingsmodeller til at fungere end mindre organisationer
  • Nyheder som sådan er ikke nok til at kræve betaling. Man må se på den “unikhed” man repræsenterer – og dyrke den yderligere (som JP siger de vil)
  • Mellem 4 og 12% af mediebrugerne har vist sig klar til at betale for digital journalistik (forskellige undersøgelser)
  • En rå betalingsmur vil reducere trafikken på nyhedssitet med 85-95%
  • Public affairs-magasiner har åbenbart lettere end aviser ved at få betaling – især i form af tablet-udgaver.

Journalister: Se på forretningen!

Så det her er så endnu en blogpost, der handler om den journalistiske forretning. For mig at se er det først og fremmest udtryk for, at det er det mest brændende spørgsmål i det journalistiske fag lige nu: Hvad skal journalistiske medier (og journalister) leve af i fremtiden?

Til at begynde med må journalister engagere sig mere i den forretningsmæssige side af deres arbejdsplads, end de traditionelt har gjort, skriver NPR´s Matt Thompson på Poynter´s site:

Det kan være en del af det journalistiske ansvar at være med til at finde nye indtægts-muligheder, og det er helt ok at mødes med folk fra marketing og annonceafdeling og lære dem bedre at kende, skriver han – samtidig med at der selvfølgelig stadig er en grænse for, hvad journalister kan involvere sig i.

Journalistik i netværk

Når det kommer til det journalistiske, udgav amerikanske J-Lab i denne uge en meget interessant rapport Networked Journalism. Rapporten opsummerer erfaringerne fra 9 forskellige mediehuse, der med penge fra Knight Foundation har udforsket muligheder for at samarbejde med andre aktører – professionelle journalister, amatør-bloggere mm.

De fleste af eksperimenterne har været meget vellykkede, ser det ud til, og har åbnet redaktørernes øjne for, at samarbejde måske er vejen frem. Især set i lyset af  de stadig mere begrænsede ressourcer.

Lidt af hvert

Torsdag var der endnu en udgave af konferencen News:Rewired i London – med et hav af gode ideer. Gå selv på jagt i materialet her.

Bla. fortalte innovationschef på The Irish Times, Johnny Ryan, om konkurrencen The Digital Challenge, der  har givet mediehuset starten på en del gode projekter.

Også Global Editors Network har haft gang i et par udviklingsdage, Paris Lab, hvor forskellige hold har kæmpet om nye måder at anvende fotos i redaktionen på. Der er også en del gode ideer at hente.

Herhjemme leverede Jon Lund en velskrevet og grundig gennemgang af reglerne for indsamling af informationer på folks computere via cookies.

Og ligeledes velskrevet og interessant var Mads Kastrups blogindlæg med sine refleksioner om Elbæk-sagen. Det handler om journalistik!

Smallere nyhedsmedier – mere fokuserede? (Opsamling uge 44)

Sparerunder i mediehusene er blevet hverdagskost. Ofte uden justeringer i organisering og måden at arbejde på. Sidste uge bragte dog en række eksempler på, at smallere redaktioner tvinger til nødvendig – og spændende – nytænkning.

Færre afdelinger, mere samarbejde på tværs i mediehuset. Det tema går igen i meldinger om besparelser og omorganisering i norske mediehuse som Fædrelandsvennen, Stavanger Aftenblad og Aftenposten og svenske Mittmedia.

I framtiden skal vi være mer nyhetsstyrt og mindre avdelingsstyrt.

Sådan lyder det fra chefredaktør på norske Fædrelandsvennen, Eivind Ljøstad. Og det er rigtig gode nyheder midt i alle de triste meldinger om fyringer og nedskæringer. Vel er det trist, som svenske Journalistens redaktør noterer, at 250 svenske journalister har mistet jobbet – alene her i efteråret. Og hvor går den journalistiske smertegrænse?

På Fædrelandsvennen i Norge forsvinder 40 ud af i alt 186 stillinger. Men i norske Journalistens gennemgang nævnes bevidst omorganisering og klare prioriteringer: Mere fokus på undersøgende journalistik, tydeligere ansvarsfordeling, færre afdelinger, mere vægt på lokaljournalistikken.

Tilsvarende er det godt nyt midt i afskeden med 55 journalister på landsavisen Aftenposten, at der bliver færre afdelinger:

Det skal gjøre det lettere å prioritere ressurser og sette ned grupper ut fra nyhetsbildet og egne prioriteringer,

siger chefredaktør Hilde Haugsgjerd, Aftenposten. Og de samme toner kommer fra regionalavisen Stavanger Aftenblad, der omorganiserer efter afskeden med godt 30 redaktionelle medarbejdere.

Det er samtidig interessant at se, hvordan eksempelvis den svenske medieorganisation Mittmedia nu puljer alle redaktionelle medarbejdere for at opnå det samme: Mere fleksibel samarbejdsstruktur og fælles fokus.

Og journalisterne accepterer nu, hvad de ville have afvist for få år siden. For alle kan se, at der må samarbejdes for at få mest muligt ud af de færre kræfter.

Betalingsmur af beton

Det var også ugen, hvor Aarhus Stiftstidende og Midtjyske Medier lukkede for adgang til at læse nyheder på nettet. Kun abonnenter kan nu få adgang.

Det er formentlig en effektiv beskyttelse af printavisen. Men samtidig vil det formentlig begrænse f.eks. Aarhus Stiftstidendes rækkevidde til ca. de knap 20.000, der abonnerer på papiravisen. Mediehuset regner selv med en konvertering af online-læsere til abonnenter på max. 5%, forlyder det.

Så det er spørgsmålet, om der er en fremtidig forretning i at betjene så få mennesker i Aarhus-området? Det vil vise sig…

Mens vi venter på det, kan der være god mening i dels at bide mærke i, at svenske Aftonbladet nu som et af de første mediehuse har flere annonceindtægter digitalt end på print.

Og tænke over, som Columbia Journalism Review skriver, at betalingsmure ikke bør være et mål i sig selv  – men et middel til at udvikle den digitale journalistik, sådan så flere er villige til at betale for den.  Ellers har mediehusene et problem.

Lidt af hvert

CNN´s redaktør for sociale medier, Lila King, argumenterer i dette interview godt for, at inddragelse af sociale medier i arbejdet styrker journalistikken.

Danskernes avislæsning er halveret i de sidste 50 år, fra 92% til 46%, viste en nyudgivet rapport fra Kulturministeriet, Danskernes Kulturforbrug, Danskernes Kulturvaner 2012.

Stifteren af Storify, et redskab til at samle og inddrage indspil fra sociale medier i journalistikken, Burt Herman, fortæller om den kolossale succes, Storify har haft – interessant nok også uden for journalistikkens verden.

Og sidst men ikke mindst BBC´s artikel om, hvordan datanørder som Nate Silver og Drew Linzer præcist forudsagde Obamas valgsejr – og viste nye veje for journalistikken. Hvilket Poynter´s Kelly McBride også har interessante overvejelser om her.

I fuld fart fra print til digital – opsamling uge 42

Det store samtaleemne i sidste uge var overgangen fra trykte medier til ren digital publicering. Det amerikanske magasin Newsweek meddelte, at det sidste trykte blad udkommer sidst i december. Og samtidig gik der rygter om, at det engelske dagblad The Guardian overvejer samme beslutning.

Newsweeks beslutning har fået et hav af kommentarer med på vejen – her fint samlet op af Nieman Journalism Lab. De fleste vurderer, at det (endnu) ikke er dødstødet til print, men måske snarere udtryk for en desperat handling fra et presset mediehus. Som redaktør Steve Yelvington skriver:

There is no business model for killing print.

Hvad angår rygtet om The Guardian, viste det sig at være et typisk eksempel på, hvordan en tilfældig blog-post bliver slugt råt af nyhedshungrende journalister. Men ingen tvivl om at cheferne i det engelske mediehus diskuterer, hvordan Guardian skal blive en rentabel forretning.

Trods 3 mio. brugere dagligt på nettet er Guardian en dundrende underskudsforretning. Man har udbredelsen og rummer stor redaktionel fornyelse – men udfordringen er at tjene nogle flere penge på det. Guardians CEO Andrew Miller kalder det “a poor football model”: Kreativt er det et utrolig interessant sted at være. Men det er svært at se den bærende forretningsmodel.

Herhjemme var Kjerteminde Avis den første til at lukke printavisen. Journalisten.dk fortæller, at det går fremad for det lille mediehus – men at det endnu næppe er den helt store forretning.

Store digitale løfter fra Gannett-koncernen

Traditionelle opgørelsesmetoder viser, at avishusene kun vinder én krone på nettet, for hver gang de taber 25 kroner på print, men den amerikanske mediekoncern Gannett kunne i det netop offentliggjorte kvartalsregnskab bringe mere opløftende tal:

Et tab på 39 mio. USD blev ikke opvejet af øgede digitale indtægter på 23 mio. USD. Men det giver dog et helt andet regnestykke: 1 til 1,5, vurderer Poynter´s Rick Edmonds. De mere positive tal kommer, fordi Gannett indregner andre digitale indtægter ud over annonceindtægter.

It is not written in stone that print losses must be replaced with digital ad revenue gains. Any mix of digital circulation revenue, revenue from non-advertising digital ventures like social media marketing services or non-digital activities like events or contract printing will do,

skriver Rick Edmonds.

Og bare som et PS: Magasinhuset Forbes meddelte i ugen, at 50% af indtægterne nu er digitale. Kom ikke og sig, at det ikke kan lade sig gøre!

Den anden side: Rationalisering!

Den anden side af regnestykket er selvfølgelig, at organiseringen af mediehusene må tilpasses realiteterne. For nylig meddelte Svenska Dagbladet, at man outsourcer sportsredaktionen mm. Og i sidste uge kom Schibsted-koncernen ud med planer om at samle alle de gode folk, der arbejder med “nytte-stoffet”.

Det viser sig at være i alt knap 30 personer på de store regionalaviser i Norge. Måske kan de sammen producere endnu mere nyttigt stof til nordmændene?

Hver tiende brugte Twitter som “second screen”

11% af amerikanerne var på Twitter, mens de så tv-debatten mellem Obama og Romney, viser en undersøgelse fra Pew Research Center. Hermed blev der sat tal på snakken om, at vi som mediebrugere “altid” har en digital kanal åben, mens vi ser tv eller læser i en avis.

Twitter´s CEO Dick Costolo sagde selv, at man håber og tror, at Twitter vil blive en komplementær kanal til de traditionelle medier, i takt med at mediebrugerne i stigende grad ønsker at være medproducerende og i dialog med omgivelserne.

Twitter for begyndere

Danmark er Twitter jo endnu ikke så stort, så den type med/modspil går her typisk via Facebook. Men måske er det værd at se nærmere på Twitter? I givet fald er Steve Buttry, tidligere American Press Institute, en glimrende guide.

Tag også et kig på disse tips fra Columbia Journalism Review, der blandt andet anbefaler, at man selv bidrager med originalt indhold, snarere end bare at sende videre, hvad andre skriver.

En undersøgelse fra University of Arizona viste, at især BBC kan det dér med Twitter. Mediekonsulent Adi Gaskell diskuterer her, hvad det er, andre mediehuse kan lære af BBC.

“Sandheden” – og mediernes troværdighed

En undersøgelse af Epinion viste (igen), at journalister ligger i bunden af listen over forskellige faggruppers troværdighed, hvilket gav  stor debat på Journalisten.dk. En omtale på Markedsforing.dk gav nogle hints om, hvad baggrunden kan være – blandt andet at 8 ud af 10 mener, at medierne er for optaget af sensations-journalistik.

I præcis de samme dage bragte Poynter et interessant essay af underviser og debattør Clay Shirky om det, at amerikanerne i stadig mindre grad kan enes om, hvad der er sandt og falsk. Internettets ulighed for, at alle kan skrive, hvad de mener, har ikke hjulpet. Tværtimod!

Det efterlader så en stor udfordring til , kunne man sige :-)

Crowdfunding, kolletiv intelligens mm.

Til sidst et par andre spredte tanker:

Spændende tanker om udviklingen af journalistrollen: Frem for ideen om, at journalister først og fremmest skal “grave nyt frem” skal de beskæftige sig med amplification: Løfte det mest interessante frem af det, der allerede er publiceret.

De traditionelle medier er stadig størst – også på nettet – i Sverige, viser den årlige undersøgelse af mediebrugen i landet.

Hvis du overvejer at finansiere din journalistik via såkaldt crowdfunding, er her nogle tips fra medieprojektet Kickstarter.

En ny app kaldet Circa bryder journalistiske artikler op i spiselige bidder egnet for læsning på mobilen. Den er endnu ikke helt færdig-testet. Men prøv den!

Så kom Netflix til Danmark. Det kommer på længere sigt til at ændre vores tv-forbrug radikalt, spår en ekspert.

Og endelig: “Gruppe-intelligens” bliver en stadig vigtigere egenskab på arbejdsmarkedet – ikke mindst i journalistikkens verden. Så her er et interessant indlæg på Harvards business-blog.

 

Journalistikken under forandring – opsamling uge 41

Inspireret af Nieman Journalism Lab, der laver en meget nyttig opsamling på ugens historier om journalistik og medier, vil jeg prøve at lave en tilsvarende opsamling i en dansk optik, så ofte tiden tillader det – vel vidende at det som oftest blot kan blive et overfladisk kig – suppleret med nogle links.

Voldsomme nedskæringer i Aarhus og på Nordvestsjælland

Ugens store dramatiske nyhed var for mig – som tidligere ansat – meddelelsen om, at en tredjedel af de redaktionelle medarbejdere på Århus Stiftstidende skal væk. Oven i de tidligere sparerunder betyder det formentlig en radikalt anderledes organisering og prioritering.

Det kan ikke undgås, at der skal træffes radikale fravalg  – og at regionalavisen i sin kendte brede form formentlig snart er slut. Som antydet af chefredaktør Dorthe Carlsen i Mediawatch tegner der sig en betydelig tyndere nærlokal dækning af det østjyske område samt en fokus på Aarhus, især af politik, kultur og sport.

Sandsynligvis er Aarhus Stiftstidende blot forløberen for en radikal ændring (og nedskæring) af dagbladenes journalistiske indsats.

Desværre kom også Nordvestnyt i dag, fredag, ud med en kraftig spareplan, der kommer til at koste hver fjerde redaktionelle medarbejder arbejdslivet på enten Holbæk Amts Venstreblad eller Kalundborg Folkeblad (navnet på de tidligere titler – undskyld. Redigeret 17/10-12, PF)

Sponsoreret indhold – kan vi det?

Så er det naturligvis på sin plads at seefter nye indtægtskilder, og for nogle amerikanske medier, blandt andet Forbes og BuzzFeed, er det blevet et Columbus-æg: Det giver både penge i kassen og interessant indhold med mange læsere.

Det er jo sådan set ikke noget nyt i vores verden – bortset fra at den type “content marketing” nu står side om side med den såkaldt objektive journalistik. Det er vist også lige en tanke, vi skal vænne os til og diskutere fordele og ulemper ved :-)

Til en start kan det anbefales at læse Shane Snows overvejelser om journalistik og etik på Poynter´s hjemmeside.

Sociale medier: Er du “jæger” eller “arkitekt”?

Konsulentfirmaet Cision offentliggjorde i løbet af ugen en undersøgelse, der viste, at hele 97,2% af den svenske journalist-stand nu anvender sociale medier i deres arbejde. Og næsten en tredjedel mente, at de vil have svært ved at udføre deres arbejde uden.

Samtidig opdelte undersøgelsen journalisterne i fem kategorier:

  1. 35,5% er skeptikere, der ser en del problemer i brugen af sociale medier og kun bruger dem sporadisk
  2. 23,4% er jægere, hvis brug af sociale medier drives af jagten på information, nyheder og nye kontakter
  3. 20,4% er af typen markedsføreren, der fokuserer på at sprede kendskabet til eget arbejde
  4. 14,3% eobservatører, der ikke selv er særlig aktive på sociale medier, men bruger dem til overvågning
  5. Endelig er der 6,3% arkitekter, som betegnes som eliten på sociale medier. De er meget aktive og netværksskabende, og deres anvendelse er integreret i deres arbejde.

Til dem, der overvejer at gå i gang, har Anthony de Rosa, Social Media Editor på Thomson Reuters, nogle gode tips:

Få hjæp til først at opbygge et relevant kildenet på sociale medier, først og fremmest Twitter. Begynd så at følge med i, hvad disse kilder siger og diskuterer på sociale medier. Gå så lige så stille i gang med at interagere med dem, dvs. stil spørgsmål og kom med kommentarer. Og først da føler man sig formentlig rustet til at skrive selvstændige indlæg – måske i første omgang med links til andres indhold. Men så er grunden lagt!

Læs også Liz Herons samling af gode tips om journalistisk brug af sociale medier. Hun er tidligere Social Media Editor på New York Times.

Konstruktiv journalistik – det griber om sig

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er medvært på en konference i næste uge i DR-Byen om konstruktiv journalistik. Der har været enorm interesse for arrangementet, og der skrives også flere og flere indlæg om metoden. Blandt andet dette på INMA´s hjemmeside.

Tidligere chefredaktør på svenske Norran, Anette Novak, har også en række interessante betragtninger på sin blog om balanceringen af det kritiske og konstruktive.

Andet interessant læsestof – som blandet landhandel

Columbia Journalism Review har en interessant guide til nyttige redskaber for den digitale journalist.

Samme medie har en læseværdig artikel om at balancere den personlige markedsføring med det professionelt journalistiske.

Tag også et kig på en ny YouTube-kanal opbygget af Center for Investigative Journalism, kaldet “The I Files”

Pressefotografforbundet præsenterede fredag et nyt initiativ kaldet Boost – i grænselandet mellem udvikling og efteruddannelse.

Engelske Paul Bradshaw (medunderviser på mit diplomkursus “I samspil med Brugerne”) skrev i løbet af ugen en læseværdig artikel om at stoppe med at hakke på “web first”.

Den hollandske medieforsker Mark Deutze om, hvorfor den fremtidige journalistrolle er at sammenligne med en DJ.

Det var, hvad jeg valgte at bringe… Skriv gerne om dine forslag til forbedringer af indhold og form!

Avishuse i voldsom omstillingsproces

Netop i disse dage boomer nyhederne om meget betydelige besparelser og fyringsrunder i store skandinaviske mediehuse. De nye økonomiske realiteter er nu også gået op for cheferne. F.eks. direktøren i Bergens Tidende erkender, at man i fremtiden bliver “et mindre og anderledes avishus”.

Svenska Dagbladet lagde for i sidste uge med varsling om afskaffelse af 40 redaktionelle jobs – svarende til hver fjerde journalist. Nu melder Schibsted-koncernen ud om besparelser på 400 mio kr. over to år i de fire store mediehuse Aftenposten, Bergens Tidende, Stavanger Aftenblad og Fædrelandsvennen.

Og ikke nok med det: Mediehuset Göteborgs-Postens ledelse har meldt ud, at hvert femte job vil forsvinde over tre år. Og herhjemme er det Berlingske Medias seneste fyringsrunde, der har været samtaleemne de senere dage.

Reaktionen hos medarbejderne er naturligvis frustration – blandet med erkendelse af, at det nok er den vej, det går. Uanset om man er blandt dem, der må forlade arbejdspladsen eller ej, er det tydeligt, at det journalistiske fag er midt i en stor forandringsproces.

Tillidsmanden for journalisterne på Svenska Dagbladet nævner, at mediehuset sidste år også fyrede en del – 12 personer – og at medarbejderne oplever, at der ikke fra ledelsens side bliver truffet klare valg i den forbindelse:

Då sas det at vi skulle jobba smartare och bättre. Men det har vi inte sett något av.

Han udtrykker det skisma, de fleste redaktioner er havnet i. Der udgives som hidtil, blandt ancet med papiravisen som ressourcemæssigt stærkt tyngende. Men med en betydelig mindre bemanding end før.

Overgangen til digital udgivelse vil formentlig betyde, som medieprofessor Robert Picard har påpeget, at medierne samlet set behøver langt færre personer i staben.

Blandt de få, der allerede nu begynder at drage konsekvensen, er norske Østlandets Blad, der også i løbet af de seneste dage har meddelt, at man skærer tre dage væk i avisudgivelsen og nu kun vil udkomme tirsdag, torsdag og lørdag.

Den slags overvejelser går man med sikkerhed også¨med i danske chefkontorer. Men der træffes nok for få beslutninger. Og imens er det blevet rigtig svært at være allround-journalist, der skal prøve at få enderne til at nå sammen.

Vi vil altså se “mindre og anderledes mediehuse”, som direktøren i Bergens Tidende spår. Spørgsmålet er, hvordan de kommer til at se ud, og om der for alvor vil blive taget hul på skabelsen af dem, før det er for sent?

 

Betalt eller gratis på nettet: Flere veje til succes

Da jeg tidligere på ugen blev ringet op af Radioavisen for at kommentere på Politikens beslutning om at indføre en betalingsmodel a la New York Times, sagde jeg, at det lyder som en god idé af 3 nedenstående grunde. Men det er altså ikke kun betalingsvejen, der ser ud til at lede frem til dér, hvor pengene er, viser blandt andet erfaringer fra det amerikanske nyhedsmagasin The Atlantic.

Men først tre gode grunde for at det måske er en god idé at gøre som New York Times: Kræve betaling for de trofaste læsere, som adskillige gange om måneden går ind og læser:

  1. Så får man da lidt penge i kassen, ud over den sjat det nu kan blive til fra banner-annoncering mv.
  2. Man har mulighed for at dyrke The Paid Experience, som Poynter´s Bill Mitchell taler om – altså en eksklusiv klub-agtig tilgang, der knytter de trofaste digitale brugere tættere til sig.
  3. Man kan muligvis sælge denne gruppe af trofaste læsere (med de demografiske kendetegn den nu har) til annoncørerne for en ekstra høj pris – når man kan argumentere for at disse folk har en særlig engageret omgang med det redaktionelle stof.

Som jeg sagde til Radioavisen, er jeg overrasket over, at det faktisk er lykkedes New York Times at få tæt ved en halv million mennesker til at betale for fast adgang til  det digitale stof. Så måske kan det faktisk give mening for danske mediehuse også?

Set i lyset af, at stort set alle danske redaktører snakker om betaling for nyheder på nettet, synes jeg dog, at der er grund til at gøre opmærksom på, at der også  er andre veje at gå. The Guardian er et oplagt eksempel på, at man kan opnå et enormt læsertal ved at gå den åbne vej og gøre stoffet til gængeligt for et globalt publikum på alle mulige måder.

Men det engelske mediehus mangler dog stadig at bevise, at der også kommer tilstrækkeligt med penge i kassen ved den model.

Så prøv i stedet at kigge på det amerikanske magasin The Atlantic, der tilbage i 2008 nedbrød den hidtidige betalingsmur og gjorde det digitale indhold gratis. Her er resultaterne markante:

The Atlantic har nu over 11 mio. unikke besøgende på nettet om måneden – en vækst på 2500% siden 2008! Og mediehuset har formået at forvandle besøgsvæksten til penge, hvilket førte til overskud for første gang i mange år i 201o – og endnu bedre resultater i 2011, hvor de digitale indtægter i sidste kvartal for første gang oversteg indtægterne fra print.

Min pointe er bare, at der ser ud til at være flere veje til forretningsmæssig succes i mediebranchen. Avancerede betalingsløsninger er bare én af dem!

Bold.dk: Store resultater med små midler

I en slidt trappeopgang i Gothersgade i København ligger en af landets mest effektive web-redaktioner. Med en stab på tre fuldtids redaktionelle medarbejdere driver fodboldsitet bold.dk godt 47 millioner sidevisninger om måneden. Cirka det samme som Politiken. (FDIM-tal, maj 2011)

De er skøre, de fodboldfans – eller også er det bare usædvanlig godt gået af folkene bag bold.dk!

Ifølge direktør Denis Larsen ligger der ingen smart fidus eller unik strategi bag succes´en. Det er ren flid.

Når de tre journalister knokler på kontoret i Gothersgade i dagtimerne – og deres freelance-afløsere om aftenen – sprøjter der gennemsnitligt 2,7 artikler ud i timen.

Det giver cirka 60 nyheder om dagen. Når fodboldfans går ind på bold.dk på et hvilket som helst tidspunkt på dagen, er der altid nyt. Og det er let at få overblik over stoffet. Overskrifterne er små og helt ens i størrelsen. Og de bringes i én vertikal liste med de nyeste historier øverst – om det så er en historie om landsholdet eller Avarta fra 2. division.

136 læste artikler om måneden

Mens andre medier gør alle mulige krumspring for at lokke brugerne til at klikke mest muligt, holder bold.dk fast i en ”konservativ” journalistisk strategi:

  • Overskriften skal fortælle, hvad historien handler om
  • Hele historien skal fortælles i samme artikel
  • Ingen jagt på saftige privatlivs-historier. Det er fodbold, det handler om!

”Don Ø´s drukture interesserer os ikke journalistisk. Vores læsere synes måske nok, det er interessant, men for os skal det have en fodboldmæssig relevans, før vi skriver om det,” siger Denis Larsen.

Det giver åbenbart trofaste og aktive brugere, for bold.dk´s 344.000 unikke danske brugere er gennemsnitligt inde på sitet 21 gange på en måned – altså næsten en gang om dagen. Og de klikker i gennemsnit 136 gange om måneden på en bold.dk-artikel.

Det er en loyalitet, mange mediehuses webredaktører ville give deres højre arm for at opnå. Eksempelvis har Berlingskes og BT´s sportssite sporten.dk 35 sidevisninger pr. bruger pr.måned.

Hjemmebygget CMS: Et fantastisk styringsredskab

Omdrejningspunktet for bold.dk er et hjemmebygget CMS. Det er styringsredskabet, der holder redaktionens produktivitet oppe. Her kan strømmen af bold.dk´s egne nyheder følges nøje, bl.a. vurderet på:

  • Produktivitet: Holder snittet på over to artikler i timen?
  • Egenhistorier: Hver femte af de 60 daglige historier skal helst være egne nyheder – altså nyheder der er blevet til via en selvstændig journalistisk indsats
  • Mundtlige kilder: Bold.dk prioriterer at bringe citater via egen-interview i så mange historier som muligt
  • Læsertal: Alle kan løbende se, hvor meget de enkelte historier bliver læst. F.eks. blev en citathistorie om FC Københavns Dame N´Doye mulige klubskifte læst af 11.000 på godt to timer.

Desuden er CMS´et et fantastisk styringsredskab til, at journalisterne kan holde en bred dækning af fodboldklubberne. Man kan se, hvornår den sidste artikel om f.eks. AaB har været bragt – og når det er 14 dage siden den sidste, er det måske tid til en runde til kilderne i klubben.

”Vi har bygget organisationen op for at kunne være effektive. Der er hele tiden nok at gøre.”

Endelig hjælper CMS´et redaktionen med at holde overblik over den kolossale strøm af fodbold-nyheder fra ind- og udland. De dukker dels op via en række sites, bold.dk har valgt at følge. Og dels via nøgleord, der sender nyheder på eksotiske sprog ind på redaktionens radar. Denne overvågning kaster masser af historier af sig. 80% af dagens produktion her citathistorier.

Altså holder bold.dk et snit på cirka 20%  egenproducerede nyheder – et tal man er meget stolte af på bold.dk. Direktør Denis Larsen vurderer, at andelen af egne historier er lavere på de etablerede medier.

”Vi kan jo se, hvor historierne kommer fra. Og ofte kniber det for de store medier at citere kilderne. Så det, der ligner egen-historier, er det ikke altid!”

Denis Larsen er i det hele taget stærkt kritisk over for de etablerede medier, som han mener bruger deres statsstøttede monopolstatus til at skabe sig selv urimelige konkurrencefordele på nettet.

Dansk Journalistforbund ser på bold.dk med stor skepsis, da DJ ikke har overenskomst med den lille virksomhed. Og de tre journalister er heller ikke medlem af organisationen Danske Sportsjournalister.

Om registrering, sociale medier osv.

Bold.dk arbejder som mange andre medier på at knytte brugerne tættere til sig. For at kunne kommentere på artikler og deltage i debatten i øvrigt skal man registrere sig som bruger. Og det er også nødvendigt, hvis man vil modtage besked om særlige kategorier af nyheder, for eksempel om ens favorit-klub eller –spiller.

Denis Larsen erkender, at antallet af registrerede brugere er forholdsvis beskedent. Der har ikke været grund nok til, at  de skulle gøre det, mener han.

Debatten på bold.dk er forholdsvis blomstrende, men den drives hovedsagelig af en hård kerne af meget aktivt diskuterende folk.

Bold.dk holder også fanen højt på de mest almindelige sociale medier. På Facebook holder 8400 fans kontakten, og 40-50 deltager løbende i de samtaler, redaktionen forsøger at sætte i gang.

Twitter bruges hovedsagelig til at sende links ud til nyheder. 458 følger bold.dk her.

Økonomi: Svært at ekspandere

Bold.dk er i dag en solid og overskudsgivende forretning. Men igen: Først og fremmest på grund af den strømlinede og effektive redaktionelle maskine.

Pengene tjenes meget traditionelt på bannerannoncer. Og Denis Larsen ser ikke den store mulighed for at skabe nye store indtægtsstrømme.  Måske kan shop-aktiviteter give noget. Og spil er også en fremtidsmulighed. Men Indtil videre er vækstmulighederne begrænsede.

Siden 2009 har bold.dk fået cirka 15% flere brugere, men Denis Larsen erkender, at der er en grænse for antallet af danske fodboldfans.

Selvom han via de såkaldte cookies kan se, at der også er mange udenlandske brugere af bold.dk, er det svært for alvor på den baggrund at skabe store nye indtægter.

Han ser også begrænsede muligheder i nabolandene, hvor der alle steder er rigtig store etablerede spillere, når det gælder fodboldnyheder. Derfor har folkene bag bold.dk i stedet investeret i et fodboldsite i Kenya, kenyanfootie.com, som ser ud som en forretning med muligheder.