Det var de centrale spørgsmål, jeg prøvede at diskutere med mig selv og tilhørerne på Jysk Fagfest i Silkeborg i lørdags. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg gik klart igennem. Så derfor vil jeg prøve at forklare mig her også.

Traditionelt har avisen været både katedral og markedsplads i én samlet pakke. Annoncer har delfinansieret journalistikken, og folk har glade betalt for hele pakken.

Den løsning falder fra hinanden på to måder nu: 1) Stadig færre ønsker den pakkeløsning, men går mere målrettet efter specifik journalistik og information. Og 2) folk der har noget at sælge/købe finder i stigende grad andre kanaler.

Selvom “pakken” i form af avisen således bliver overflødig, tror jeg, det vil være nyttigt for lokale medier – hvis de vil overleve – at gå i gang med at udvikle både katedralen og markedspladsen. Det er ved at være sidste udkald!

Katedralen: Spræng rammerne for journalistisk indhold og form!

Stadig færre oplever, at lokale medier er særlig nødvendig på de tre klassiske områder:

1. Informere borgerne om væsentlige emner og problemstillinger så de kan træffe oplyste valg
2. Holde skarpt øje med lokale magthavere og beslutningstagere
3. Være platform for debat

Og hvis borgerne/læserne oplever det sådan, så er det sådan. Uanset hvad journalisterne selv synes.

En undersøgelse af den journalistiske dækning i 12 udvalgte kommuner viser, at der nok er et problem: 79% af den redaktionelle behandling af det politiske stof er servicemeddelelser (tidligere bragt som annoncer), 13% er rutinejournalistik, mens kun 8% er selvstændig fokusjournalistik – som oftest kritisk vinklede enkeltsager.

Det kan få konsekvenser for samfundets opbakning til de selvsamme medier, bl.a. i form af mediestøtten, der diskuteres lige nu.

Som vi talte om på konferencen, skal ikke alt nødvendigvis være fokusjournalistik. Men en større del skal bestemt være selvstændigt udviklet, vinklet – med vægt på aspekter som borgerne oplever som væsentlige og relevante. Og ikke mindst nyttige.

Det indebærer stor vægt på redaktionel udvikling. Både af form og indhold. Begrebet research skal udvides til andet og mere end at hente citater hjem. Og journalistikken kan med fordel sprænge de snævre rammer, vi kalder “en artikel” eller “en historie”.

Heraf følger nye journalistiske roller. Reporteren kan ofte med fordel tage en anden kasket på og blive igangsætter, organisator og samtaleleder. Blandt andet. Lyt for eksempel til den amerikanske underviser og konsulent Jeff Jarvis:

Organization is a business model. Look at the communities around you – not communities you start but communities you serve….

Det er ikke nye tanker. Der er masser af eksperimenter derude at tage bestik af udvikle videre. Gå bare i gang.

Det hele har til formål at øge mulighederne for, at journalistik og public service fortsat kan være en del af mediernes FORRETNINGSMODEL: Grunden til at nogen finder indsatsen så nyttig, at de vil betale for den.

Hvis ikke brugerne selv vil, er der muligheder for, at samfundet (i bredeste forstand), organisationer, kommercielle sponsorer eller rige onkler vil. Men det kræver altså, at der bliver leveret relevant public service for pengene!

Markedspladsen: Nye måder at give købere og sælgere mulighed for at mødes!

Vi har for længst accepteret tanken om, at katedralen er direkte knyttet til markedspladsen, så ingen problemer i det! Men hvorfor ikke udvikle også markedspladsen, så den bliver mere nyttig for lokalsamfundet. Annoncer trykt på papir er ikke nødvendigvis længere den mest relevante platform.

Kig da på, hvordan andre spillere prøver at udvikle nyt ud fra overvejelser om, hvad der mon vil være nyttigt og interessant for både brugere og potentielle kunder. F.eks. torg.fo og lokus.dk har fundet på løsninger, man kan lære af og gøre til sit eget.

Fordi lige præcis annoncesalget falder, betyder det ikke, at sælgere ikke stadig vil ønske sig hjælp til at nå nogle købere – og omvendt. Der kan vise sig endnu mere nyttige og effektive måder, som så også vil kaste penge af sig til mellemmanden.

Et godt spørgsmål! Under alle omstændigheder er det skønt at opleve, hvordan en gruppe borgere i den lille by Gullestrup 3 kilometer nord for Herning med stor ildhu kaster sig over den journalistiske metode. De vil skrive om alle de gode ting, der sker i deres lokalsamfund. For alt det negative – det føler de at de eksisterende medier i forvejen dækker ret godt.

Gullestrup har de senere år oplevet den samme udvikling som andre områder med en stor andel af indvandrere (27%), bl.a. at danske familier fravælger den lokale folkeskole.

I dag skal jeg igen ud og møde de gode folk i Gullestrup. Vi skal gennemgå artikler om aktiviteter, begivenheder og ildsjæle i lokalsamfundet. Og vi skal snakke journalistik, og hvad man kan og ikke kan med det redskab i hænderne.

Hvad kan man som professionel journalist – og hvad er spillereglerne for borgerjournalisten? På hvilken måde kan man skrive om aktiviteter, man selv er involveret og engageret i?

Det er spørgsmål, der bliver vendt og drejet under forløbet, som UPDATE gennemfører i Gullestrup her i efteråret. Resultatet skulle gerne blive en gruppe af frontløbere, som både kan og tør skrive om hverdagslivet i Gullestrup – enten på områdets egen hjemmeside gullestrup.dk eller på Herning Folkeblads hjemmeside, hvor man kan registrere sig som LokalReporter eller Bruger og skrive om stort og småt, hvor man bor.

Og om journalistikken kan hjælpe et lokalsamfund med at vende en negativ spiral til en mere positiv – det skal der nok gå noget længere tid, før det er muligt at sige noget fornuftigt om.

Tanken om at invitere borgere/brugere til at skrive artikler og uploade fotos har været stærkt omdiskuteret. Jeg har i bogen Borgerjournalistik - hvad er det? selv gennemgået en række forskellige initiativer. Plusser og minusser. Muligheder og udfordringer.

Men det var på det lidt overordnet og abstrakte plan. Her taler vi helt konkret. Lokale folk som skriver om aktiviteter og emner fra deres lokale område:

Til den første af en række kirkekoncerter i landsbyen Lysabild var der fire tilhørere. Så begyndte borgerjournalist Viggo Vandkær Thomsen at skrive om arrangementerne, og antallet af tilhørere nåede op på 64. Borgerjournalistikken kan styrke lokale aktiviteter – og dermed de små lokale samfund i sig selv!

En anden borgerjournalist med personlig interesse for gospel oplevede at få skabt så stor opmærksomhed om en lokal gospelkoncert, at alle 1000 billetter blev afsat i løbet af kort tid. Borgerjournalister kan med deres ihærdighed styrke interesseområder, de interesserer sig særligt for.   

Og ikke mindst kom der på mødet med de lokale borgerjournalister en række eksempler frem på emner “åbnet” af borgerjournalister og fulgt op af JydskeVestkystens professionelle redaktion. Vanrøgt af duer i Sønderborg-området. Utilfredshed med planer om nedrivning af boligblokke i Sønderborg. Utilfredshed med parkeringsbøder til et kræmmermarked.  

Altsammen “nære” emner med betydelig lokal interesse. Mediehuset får halv- eller helfabrikata, som det ellers ikke ville have haft adgang til. Det meste er nok i det “rigtige” journalister vil betegne som småtings-afdelingen. Men det er ikke nødvendigvis det samme som at sige, at det ikke er vigtigt lokalstof.

Borgerjournalist Dorthe Ulstrup, Nybøl, udtrykte det på denne måde:

Jeg bliver kontaktet af alle mulige folk. Det overrasker mig virkelig, hvor meget en artikel kan sætte i gang. Borgerjournalistikken er et rigtig stærkt virkemiddel.

På mødet var der dog også en del snak om selve begrebet borgerjournalistik. “Vi er jo ikke journalister”, som flere gjorde opmærksom på. Burde det i stedet hedde borgerskribent, overvejede nogle.

Følg selv med på MitSønderborg og andre af JydskeVestkystens lokale sites for borgerbidrag – og kommentér meget gerne her på sitet.