Kan lokale medier styrke journalistikkens kerne – public service – og blive økonomisk bæredygtige? Eller er der andre muligheder?
Det var de centrale spørgsmål, jeg prøvede at diskutere med mig selv og tilhørerne på Jysk Fagfest i Silkeborg i lørdags. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg gik klart igennem. Så derfor vil jeg prøve at forklare mig her også.
Traditionelt har avisen været både katedral og markedsplads i én samlet pakke. Annoncer har delfinansieret journalistikken, og folk har glade betalt for hele pakken.
Den løsning falder fra hinanden på to måder nu: 1) Stadig færre ønsker den pakkeløsning, men går mere målrettet efter specifik journalistik og information. Og 2) folk der har noget at sælge/købe finder i stigende grad andre kanaler.
Selvom “pakken” i form af avisen således bliver overflødig, tror jeg, det vil være nyttigt for lokale medier – hvis de vil overleve – at gå i gang med at udvikle både katedralen og markedspladsen. Det er ved at være sidste udkald!
Katedralen: Spræng rammerne for journalistisk indhold og form!
Stadig færre oplever, at lokale medier er særlig nødvendig på de tre klassiske områder:
- Informere borgerne om væsentlige emner og problemstillinger så de kan træffe oplyste valg
- Holde skarpt øje med lokale magthavere og beslutningstagere
- Være platform for debat
Og hvis borgerne/læserne oplever det sådan, så er det sådan. Uanset hvad journalisterne selv synes.
En undersøgelse af den journalistiske dækning i 12 udvalgte kommuner viser, at der nok er et problem: 79% af den redaktionelle behandling af det politiske stof er servicemeddelelser (tidligere bragt som annoncer), 13% er rutinejournalistik, mens kun 8% er selvstændig fokusjournalistik – som oftest kritisk vinklede enkeltsager.
Det kan få konsekvenser for samfundets opbakning til de selvsamme medier, bl.a. i form af mediestøtten, der diskuteres lige nu.
Som vi talte om på konferencen, skal ikke alt nødvendigvis være fokusjournalistik. Men en større del skal bestemt være selvstændigt udviklet, vinklet – med vægt på aspekter som borgerne oplever som væsentlige og relevante. Og ikke mindst nyttige.
Det indebærer stor vægt på redaktionel udvikling. Både af form og indhold. Begrebet research skal udvides til andet og mere end at hente citater hjem. Og journalistikken kan med fordel sprænge de snævre rammer, vi kalder “en artikel” eller “en historie”.
Heraf følger nye journalistiske roller. Reporteren kan ofte med fordel tage en anden kasket på og blive igangsætter, organisator og samtaleleder. Blandt andet. Lyt for eksempel til den amerikanske underviser og konsulent Jeff Jarvis:
Organization is a business model. Look at the communities around you – not communities you start but communities you serve….
Det er ikke nye tanker. Der er masser af eksperimenter derude at tage bestik af udvikle videre. Gå bare i gang.
Det hele har til formål at øge mulighederne for, at journalistik og public service fortsat kan være en del af mediernes FORRETNINGSMODEL: Grunden til at nogen finder indsatsen så nyttig, at de vil betale for den.
Hvis ikke brugerne selv vil, er der muligheder for, at samfundet (i bredeste forstand), organisationer, kommercielle sponsorer eller rige onkler vil. Men det kræver altså, at der bliver leveret relevant public service for pengene!
Markedspladsen: Nye måder at give købere og sælgere mulighed for at mødes!
Vi har for længst accepteret tanken om, at katedralen er direkte knyttet til markedspladsen, så ingen problemer i det! Men hvorfor ikke udvikle også markedspladsen, så den bliver mere nyttig for lokalsamfundet. Annoncer trykt på papir er ikke nødvendigvis længere den mest relevante platform.
Kig da på, hvordan andre spillere prøver at udvikle nyt ud fra overvejelser om, hvad der mon vil være nyttigt og interessant for både brugere og potentielle kunder. F.eks. torg.fo og lokus.dk har fundet på løsninger, man kan lære af og gøre til sit eget.
Fordi lige præcis annoncesalget falder, betyder det ikke, at sælgere ikke stadig vil ønske sig hjælp til at nå nogle købere – og omvendt. Der kan vise sig endnu mere nyttige og effektive måder, som så også vil kaste penge af sig til mellemmanden.
