Lokaljournalistik der gør en forskel: Hold øje med Rødovre Lokal Nyt

Redaktør André Bentsen (tv) diskuterer lokaljournalistik med to redaktører fra Landslaget for Lokalaviser.

Redaktør André Bentsen (tv) diskuterer lokaljournalistik med to redaktører fra Landslaget for Lokalaviser.

Lokaljournalistikken er ved at få et ben mere at gå på. Det er ikke nok alene at levere nyheder af den klassiske slags. Lokalavisen kan gøre en større forskel i lokalsamfundet ved en mere aktivistisk og igangsættende indsats. Her går ugeavisen Rødovre Lokal Nyt forrest.

Først skal man finde Føtex-bageren i det omfangsrige indkøbscenter Rødovre Centrum. Ved siden af bageren kan man gå ind ad en dør og tage trappen op på anden sal. En lang kedelig gang fører til en række ens lyse kontor-døre. Og pludselig står der “Rødovre Lokal Nyt” på en af dem.

Brugerinddragelse og løsningsorienteret journalistik
Jeg er på studietur med Landslag for Lokalaviser. Den meget aktive organisation for de mindre norske lokalaviser, LLA, er i gang med et nyt udviklingsprojekt, hvor en lang række af de små avishuse deltager. Og i den forbindelse ønskede de et seminar og studiebesøg i Danmark med fokus på brugerinddragelse og løsningsorienteret journalistik.

Der var ingen tvivl om, hvem vi så skulle besøge: Ugeaviserne Albertslund Posten og Rødovre Lokal Nyt står begge for en fornyende journalistik med stor kærlighed til de lokalsamfund, de beskæftiger sig med. Og begge har vundet flere priser i Ugeavisernes Årspris, der overrækkes årligt i fire kategorier (og hvor jeg selv i øvrigt er jurymedlem).

Albertslund Posten har stået for en række spændende løsningsorienterede journalistiske projekter, der skal omtales nærmere en anden god gang. I det følgende er der fokus på ildsjælene i Rødovre.

Dette projekt "Velkommen til Rødovre", vandt guld i 2016-udgaven af Ugeavisernes Årspris.

Dette projekt “Velkommen til Rødovre”, vandt guld i 2016-udgaven af Ugeavisernes Årspris.

Velkommen til Rødovre
Rødovre Lokal Nyt blev årets ugeavis i 2015. Og kom i 2016 igen øverst på podiet i kategorien ”Redaktionelle ideer og initiativer” med serien ”Velkommen til Rødovre”, hvor avisen sørgede for en glad og varm velkomst til en række flygtninge, der kom til kommunen.

Helt bogstaveligt mødte omkring 400 mennesker op en frostklar vinterdag med flag og varm velkomst til de nye borgere. I en lang række artikler beskrev avisen, hvordan de kom i gang i Rødovre. Se et par af dem her og her.

Flere af Rødovre Lokal Nyts initiativer
Månedens mission: Her går avisen med hud og hår ind i kampen for en sag. Én måned går avisen til kamp for at skaffe jobs til kommunens førtidspensionister. En anden måned handler det om at fylde ishockeyhallen til byens stolte sønner, Rødovre Mighty Bulls, kampe.

Demokratisprojekt: På Grundlovsdag i 2016 fik Rødovre Lokal Nyt byrådet med på at garantere  politisk behandling til forslag, der kunne samle 1300 underskrifter. Røvovre Kommune har nu taget ideen til sig og inviterer nu selv til forslag på kommunens hjemmeside.

2610-Prisen: Rødovre lokal Nyt fik Arbejdernes Landsbank med på at uddele en pris til hjælpsomme personer i Rødovre – opkaldt efter byens postnummer. Her overrasker redaktør André Bentsen to drenge med prisen på deres arbejdsplads, Føtex. Se den rørende video her.

Involvering af unge i journalistik og aktivisme: En gang om året skriver mediefagsklassen på Rødovre Gymnasium en udgave af avisen. Senest handlede avisen om unge og psykisk sårbare. Desuden blev gymnasieeleverne engageret i indsamling af penge til rådgivningscentret Headspace.

Løbeklub: Lokalavisen vil gerne udvikle nye fællesskaber i lokalområdet: Og et af initiativerne er Rødovre Lokal Løb: Den første fredag i hver måned mødes alle, der har lyst, til en løbetur og efterfølgende øl og hygge. Gruppen på Facebook får stadig flere medlemmer, og redaktør André Bentsen betegner initiativet som en stor succes. Han er allerede klar med nye  planer. De næste initiativer bliver en filmklub og en løbeklub.

Projekt mod ensomhed: På mødet med nordmændene skitserer André Bentsen desuden endnu et kommende projekt, der handler om kamp mod ensomhed i Rødovre. Detaljerne skal ikke afsløres her – kun at han igen viser evner til at få sat et spektakulært projekt på benene med det formål at gøre en forskel i lokalsamfundet.

Undersøgende journalistik om udenlandske arbejderes forhold
Med al den fokus på de mange projekter nævnt ovenfor, kan man let glemme, at journalisterne i Rødovre faktisk har en skarp nyhedsnæse, og i 2015 også fik prisen for årets bedst nyhedshistorie, da de afslørede meget dårlige og ulovlige indkvarterings-forhold for udenlandske metro-arbejdere i en fabriksbygning i Rødovre.

Planlægning gør forskellen
Hvor mange er de da på den redaktion i storcentret i Rødovre, tænker du måske… Jamen de er kun 2! Redaktør André Bentsen og Journalist Christian Valsted.

”Arbejder I ikke nærmest i døgndrift”, lød spørgsmålet fra de målløse nordmænd.
”Njaah, vi kan – næsten – holde de 37 timer om ugen”, svarede redaktøren. “Vi planlægger godt og sørger for at bakke godt op for hinanden. Så hvis jeg skal til noget om aftenen, kan jeg godt vente med at komme på arbejde til midt på dagen!”

Når man ikke er ret mange folk, må man i endnu højere grad overveje, hvor man kan gøre den største forskel for sit lokalsamfund.

Se i øvrigt disse interessante projekter, som Landslaget for Lokalaviser står og har stået for:
Levende Lokalsamfunnn – gennemført 2012-2014
Med på laget - igangværende projekt med journalistik om foreninger og frivillighed

Lokale medier må udvikle både katedralen og markedspladsen

Kan lokale medier styrke journalistikkens kerne – public service – og blive økonomisk bæredygtige? Eller er der andre muligheder?

Det var de centrale spørgsmål, jeg prøvede at diskutere med mig selv og tilhørerne på Jysk Fagfest i Silkeborg i lørdags. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg gik klart igennem. Så derfor vil jeg prøve at forklare mig her også.

Traditionelt har avisen været både katedral og markedsplads i én samlet pakke. Annoncer har delfinansieret journalistikken, og folk har glade betalt for hele pakken.

Den løsning falder fra hinanden på to måder nu: 1) Stadig færre ønsker den pakkeløsning, men går mere målrettet efter specifik journalistik og information. Og 2) folk der har noget at sælge/købe finder i stigende grad andre kanaler.

Selvom “pakken” i form af avisen således bliver overflødig, tror jeg, det vil være nyttigt for lokale medier – hvis de vil overleve – at gå i gang med at udvikle både katedralen og markedspladsen. Det er ved at være sidste udkald!

Katedralen: Spræng rammerne for journalistisk indhold og form!

Stadig færre oplever, at lokale medier er særlig nødvendig på de tre klassiske områder:

  1. Informere borgerne om væsentlige emner og problemstillinger så de kan træffe oplyste valg
  2. Holde skarpt øje med lokale magthavere og beslutningstagere
  3. Være platform for debat

Og hvis borgerne/læserne oplever det sådan, så er det sådan. Uanset hvad journalisterne selv synes.

En undersøgelse af den journalistiske dækning i 12 udvalgte kommuner viser, at der nok er et problem: 79% af den redaktionelle behandling af det politiske stof er servicemeddelelser (tidligere bragt som annoncer), 13% er rutinejournalistik, mens kun 8% er selvstændig fokusjournalistik – som oftest kritisk vinklede enkeltsager.

Det kan få konsekvenser for samfundets opbakning til de selvsamme medier, bl.a. i form af mediestøtten, der diskuteres lige nu.

Som vi talte om på konferencen, skal ikke alt nødvendigvis være fokusjournalistik. Men en større del skal bestemt være selvstændigt udviklet, vinklet – med vægt på aspekter som borgerne oplever som væsentlige og relevante. Og ikke mindst nyttige.

Det indebærer stor vægt på redaktionel udvikling. Både af form og indhold. Begrebet research skal udvides til andet og mere end at hente citater hjem. Og journalistikken kan med fordel sprænge de snævre rammer, vi kalder “en artikel” eller “en historie”.

Heraf følger nye journalistiske roller. Reporteren kan ofte med fordel tage en anden kasket på og blive igangsætter, organisator og samtaleleder. Blandt andet. Lyt for eksempel til den amerikanske underviser og konsulent Jeff Jarvis:

Organization is a business model. Look at the communities around you – not communities you start but communities you serve….

Det er ikke nye tanker. Der er masser af eksperimenter derude at tage bestik af udvikle videre. Gå bare i gang.

Det hele har til formål at øge mulighederne for, at journalistik og public service fortsat kan være en del af mediernes FORRETNINGSMODEL: Grunden til at nogen finder indsatsen så nyttig, at de vil betale for den.

Hvis ikke brugerne selv vil, er der muligheder for, at samfundet (i bredeste forstand), organisationer, kommercielle sponsorer eller rige onkler vil. Men det kræver altså, at der bliver leveret relevant public service for pengene!

Markedspladsen: Nye måder at give købere og sælgere mulighed for at mødes!

Vi har for længst accepteret tanken om, at katedralen er direkte knyttet til markedspladsen, så ingen problemer i det! Men hvorfor ikke udvikle også markedspladsen, så den bliver mere nyttig for lokalsamfundet. Annoncer trykt på papir er ikke nødvendigvis længere den mest relevante platform.

Kig da på, hvordan andre spillere prøver at udvikle nyt ud fra overvejelser om, hvad der mon vil være nyttigt og interessant for både brugere og potentielle kunder. F.eks. torg.fo og lokus.dk har fundet på løsninger, man kan lære af og gøre til sit eget.

Fordi lige præcis annoncesalget falder, betyder det ikke, at sælgere ikke stadig vil ønske sig hjælp til at nå nogle købere – og omvendt. Der kan vise sig endnu mere nyttige og effektive måder, som så også vil kaste penge af sig til mellemmanden.

Journalistik et stærkt redskab for borgere

Kan journalistik være med til at løfte et lokalsamfund – akkurat som baron von Münchhausen, som trak både sig selv og sin hest op af sumpen?

Et godt spørgsmål! Under alle omstændigheder er det skønt at opleve, hvordan en gruppe borgere i den lille by Gullestrup 3 kilometer nord for Herning med stor ildhu kaster sig over den journalistiske metode. De vil skrive om alle de gode ting, der sker i deres lokalsamfund. For alt det negative – det føler de at de eksisterende medier i forvejen dækker ret godt.

Gullestrup har de senere år oplevet den samme udvikling som andre områder med en stor andel af indvandrere (27%), bl.a. at danske familier fravælger den lokale folkeskole.

I dag skal jeg igen ud og møde de gode folk i Gullestrup. Vi skal gennemgå artikler om aktiviteter, begivenheder og ildsjæle i lokalsamfundet. Og vi skal snakke journalistik, og hvad man kan og ikke kan med det redskab i hænderne.

Hvad kan man som professionel journalist – og hvad er spillereglerne for borgerjournalisten? På hvilken måde kan man skrive om aktiviteter, man selv er involveret og engageret i?

Det er spørgsmål, der bliver vendt og drejet under forløbet, som UPDATE gennemfører i Gullestrup her i efteråret. Resultatet skulle gerne blive en gruppe af frontløbere, som både kan og tør skrive om hverdagslivet i Gullestrup – enten på områdets egen hjemmeside gullestrup.dk eller på Herning Folkeblads hjemmeside, hvor man kan registrere sig som LokalReporter eller Bruger og skrive om stort og småt, hvor man bor.

Og om journalistikken kan hjælpe et lokalsamfund med at vende en negativ spiral til en mere positiv – det skal der nok gå noget længere tid, før det er muligt at sige noget fornuftigt om.

Borgerjournalistikken virker

Stærkt opløftet kørte jeg hjem fra Sønderborg torsdag aften efter et meget inspirerende møde med en gruppe af JydskeVestkystens borgerjournalister i Als- og Sønderborg-området. Set fra tre forskellige vinkler virker borgerjournalistikken som en meget meningsfuld aktivitet!

Tanken om at invitere borgere/brugere til at skrive artikler og uploade fotos har været stærkt omdiskuteret. Jeg har i bogen Borgerjournalistik - hvad er det? selv gennemgået en række forskellige initiativer. Plusser og minusser. Muligheder og udfordringer.

Men det var på det lidt overordnet og abstrakte plan. Her taler vi helt konkret. Lokale folk som skriver om aktiviteter og emner fra deres lokale område:

Til den første af en række kirkekoncerter i landsbyen Lysabild var der fire tilhørere. Så begyndte borgerjournalist Viggo Vandkær Thomsen at skrive om arrangementerne, og antallet af tilhørere nåede op på 64. Borgerjournalistikken kan styrke lokale aktiviteter – og dermed de små lokale samfund i sig selv!

En anden borgerjournalist med personlig interesse for gospel oplevede at få skabt så stor opmærksomhed om en lokal gospelkoncert, at alle 1000 billetter blev afsat i løbet af kort tid. Borgerjournalister kan med deres ihærdighed styrke interesseområder, de interesserer sig særligt for.   

Og ikke mindst kom der på mødet med de lokale borgerjournalister en række eksempler frem på emner “åbnet” af borgerjournalister og fulgt op af JydskeVestkystens professionelle redaktion. Vanrøgt af duer i Sønderborg-området. Utilfredshed med planer om nedrivning af boligblokke i Sønderborg. Utilfredshed med parkeringsbøder til et kræmmermarked.  

Altsammen “nære” emner med betydelig lokal interesse. Mediehuset får halv- eller helfabrikata, som det ellers ikke ville have haft adgang til. Det meste er nok i det “rigtige” journalister vil betegne som småtings-afdelingen. Men det er ikke nødvendigvis det samme som at sige, at det ikke er vigtigt lokalstof.

Borgerjournalist Dorthe Ulstrup, Nybøl, udtrykte det på denne måde:

Jeg bliver kontaktet af alle mulige folk. Det overrasker mig virkelig, hvor meget en artikel kan sætte i gang. Borgerjournalistikken er et rigtig stærkt virkemiddel.

På mødet var der dog også en del snak om selve begrebet borgerjournalistik. “Vi er jo ikke journalister”, som flere gjorde opmærksom på. Burde det i stedet hedde borgerskribent, overvejede nogle.

Følg selv med på MitSønderborg og andre af JydskeVestkystens lokale sites for borgerbidrag – og kommentér meget gerne her på sitet.