Indlæg tagget med ‘lokaljournalistik’

Lokaljournalistik der engagerer og inddrager

onsdag, 9. februar 2011

Hannah Waldram bruger næsten halvdelen af sin arbejdstid på at følge med på Twitter, svare på kommentarer på sin egen og andres blogs og være til stede ved fysiske møder. Hun er en af The Guardians spydspidser i udviklingens af fremtidens lokaljournalistik – med titel af “beatblogger” i Cardiff.

I går var hun i Århus, hvor hun fortalte om sit arbejde på UPDATE-konferencen Journalistik tæt på borgerne. Hør hende her fortælle om, hvordan lokaljournalistik er meget mere end bare at skrive artikler. Det handler mindst lige så meget om at opbygge og inddrage lokale communities af engagerede læsere/borgere:

(Videoindslaget er produceret af Annegrete Skovbjerg, UPDATE)

Naturligvis er sociale medier en vigtig del af beatblogging. Men fysisk tilstedeværelse er næsten lige så vigtigt. Jeg skal ud og være, hvor folk er. Ofte er lokalaviser stort set uden ansigt. Jeg er blevet en kendt person i Cardiff, og når jeg er ude, kommer mange mennesker og taler med mig.

Her er Foursquare er et vigtigt redskab. Det er meget omdiskuteret, om det overskrider grænsen til privat-sfæren at oplyse, hvor man befinder sig, men for Hannah Waldram er det af stor betydning at kunne fortælle, hvor folk kan finde hende.

Hannah Waldram arbejder tæt sammen med et mindre netværk af bloggere og andre lokalt engagerede i Cardiff. Det er folk, der direkte bidrager og hjælper hende journalistisk. Denne gruppe udgør 10-15 personer. Desuden er en større gruppe af mennesker også meget aktive med at komme med historieideer, skrive kommentarer på bloggen osv.

Hver gang hun har været ude og møde nye folk, udvides netværket, og der kommer nye ideer og vinkler, der supplerer det journalistiske arbejde, hun selv står for. Hannah Waldram gav på konferencen et væld af eksempler på, hvordan dette samspil i praksis giver journalistisk merværdi.

Du kan i den kommende tid læse om flere af disse eksempler. Læs også en tidligere artikel om beatblogging i Cardiff her.

Opdatering: Hannah Waldram har i dag, 10. februar, skrevet det første af flere blogindlæg om hyperlokal journalistik i Danmark og England.

Sådan kan lokaljournalistik udvikle sig: Mød Hannah Waldram i Århus 8. februar

fredag, 14. januar 2011

Jeg skrev i juni entusiastisk om en ung engelsk journalist, som på konferencen NewsRewired i London fortalte om sit arbejde som beatblogger for The Guardian  i Cardiff.

Nu kan du faktisk møde denne journalist, Hannah Waldram, på konferencen Journalistik tæt på borgerne, der foregår d. 8. februar i Århus.

Jeg har inviteret hende over for at fortælle om hendes måde at arbejde på. Det er ikke bare “noget med sociale medier”, og ellers sædvanlige historier om stort og småt.

Min oplevelse er, at hun vil noget andet og mere med sit arbejde. Hun vil inddrage, motivere og engagere i lokalsamfundet på andre måder end bare det at levere en fiks og færdig historie.

Det er der heldigvis kommet redskaber til at kunne gøre på nye måder. Men det interessante er, hvad man vil opnå med det hele. Jeg forventer selv at blive stærkt inspireret af hendes oplæg på konferencen – og håber at flere vil tage chancen og dukke op!

Borgerreportere styrker journalistens lokale netværk

tirsdag, 11. januar 2011

Et formaliseret samarbejde med et net af nærlokale borgerreportere kan give journalister på lokale medier masser af historieideer. Det viser et aktuelt projekt i landsbyerne Løvel, Rødding og Vammen i Midtjylland.

Godt halvdelen af de cirka 20 borgerreportere var i aftes samlet til statusmøde i forsamlingshuset Røddinghus. Siden oktober sidste år har de skrevet masser af nærlokale nyheder og små reportager på DinBy.dk/Tjele. Artiklerne bringes desuden i dagbladet Viborg Stifts Folkeblad.

Desuden er det tanken, at borgerreporterne skal indgå i et tæt samarbejde med journalist Jakob Thorup Thomsen, der er Viborg Stifts Folkeblads mand i området.

De sidste par måneder har vist, at dette samarbejde kan være meget frugtbart. Før jul mødtes journalisten til nærlokale redaktionsmøder med de 6-7 borgerreportere i hver af de tre landsbyer, og det kom der en del ud af:

  1. Opgaver blev fordelt mellem journalist og borgerreportere. De fleste lokale begivenheder bliver dækket af borgerreporterne. Det gjaldt bl.a. de fleste julearrangementer.
  2. Nogle mere komplekse eller kontroversielle emner blev overdraget til den professionelle journalist. Det gælder eksempelvis en længerevarende nabokonflikt i et af områderne.
  3. Visse emner kan dækkes i et samspil. Et eksempel på det er Brugsen i Rødding, der er lukningstruet. Jakob Thorup Thomsen skrev en større reportage om arbejdet med at indsamle borgerlån, mens borgerreporterne løbende kan følge op, efterhånden som der sker nyt i sagen.
  4. Og kom der yderligere et væld af artikelideer op og blev noteret ned af både journalist og borgerreportere. Svamp i det lokale kirkeorgel. Djævleræs i motorklubben. Ny ungdomsklub på vej. Samt et væld af andre nyheds-, portræt- og reportageideer.

Mange af ideerne er siden realiseret. Desuden har samarbejdet ført til flere andre historier. For eksempel var det naturligt for en af borgerreporterne at kontakte journalisten, da skolebussen en morgen udeblev. Det førte til en nyhedshistorie næste dag om busselskabets konkurs.

Alt dette bekræfter mig i, at der vil være en oplagt arbejdsdeling for de lokale medier:

Nærlokalt stof (især dækning af begivenheder og arrangementer i lokalsamfundet) kan oplagt leveres af borgerreportere. Professionelle journalister kan til gengæld tage sig af en mere overordnet lokal dækning af mere principiel og tværgående karakter.

Endnu et eksempel til illustration: En borgerreporter fortalte om den lokale Langsø Friskoles vanskeligheder på grund af lavere elevtilskud. Og Folkebladets journalist fulgte op med en artikel om lokale friskolers problemer.

Projekt nærlokal journalistik, der er støttet økonomisk af Den berlingske Fond, bliver i de kommende måneder evalueret. Der skal bl.a. udformes en manual for, hvordan lokale medier kan rekruttere, uddanne og hjælpe borgerreportere i gang med brug af færrest mulige ressourcer.

Du kan høre mere om projektet på konferencen Journalistik tæt på borgerne på Journalisthøjskolen i Århus d. 8. februar

#fag10: På vej mod en ny arbejdsdeling med brugerne

tirsdag, 16. november 2010

Der opstod på Fagfestival nærmest uenighed mellem to chefredaktører om den rette måde at invitere brugerne/læserne ind i det journalistiske værksted på.

Både på Midtjyske Medier og på de lokale dagblade i Nordvestsjælland er der gang i interessante forsøg med nye former for samspil med brugerne, og de to chefredaktører Dorthe Carlsen og Mogens Flyvholm fortalte om erfaringerne mandag formiddag.

(Det skal siges, at jeg er kraftigt involveret i forsøget på Midtjyske Medier og derfor måske er noget farvet i mine betragtninger)

Begge initiativer afspejler en lyst til at undersøge, hvordan den bedste og mest praktiske arbejdsdeling med brugerne ser ud.

På Sjælland skal de såkaldte dialogredaktører være redaktionens øjne og ører i lokalsamfundet og inspirere redaktionen, der fortsat selv skriver alle artikler. I Midtjylland skriver borgerreportere selv masser af artikler om begivenheder og aktiviteter i lokalsamfundet, mens den professionelle journalist fungerer som coach og inspirator – ud over selv at tage sig af de største og mest krævende journalistiske opgaver.

På Fagfestival drejede diskussionen sig om begrebet kvalitet. Hvilken form for samspil vil give den størst mulige redaktionelle kvalitet? Her går jeg ud fra, at vi er enige om at tale om brugernes oplevede kvalitet!

Det begreb skal vi tage mere alvorligt, end vi gør nu, og finde måder at arbejde med – nødvendigvis i samspil med brugerne.

Lige nu er mit bedste bud, at der er rigtig meget “standardjournalistik”, som mange brugere kan udføre stort set lige så godt som de lønnede journalister.

Samtidig er der nogle roller og funktioner, som de professionelle stort set ikke udfører i dag, fordi de er travlt optaget af standardopgaverne. En ny arbejdsdeling skal føre til, at de professionelle ændrer deres jobindhold og tilfører mere værdi for brugerne end bare han sagde/hun sagde-journalistik…

- og bl.a. arbejder med undersøgende, forklarende og løsningsorienteret journalistik. I det hele taget afprøver nye journalistiske former, der inddrager mange flere mennesker og har et længere perspektiv end traditionelle nyhedshistorier.

Der er nok at gå i gang med!

Hyperlokal nyhedskamp i Nordjylland

torsdag, 4. november 2010

I går, onsdag d. 3. november, åbnede endnu et nærlokalt website i Frederikshavn. Bag FrederikshavnNyt står Nordjyske Medier, der hermed går i direkte kamp med et tilsvarende site, Kanal Frederikshavn, der (igangsat af tidligere Nordjyske-ansatte) slog dørene op i august.

Kernen i begge sites er nærlokale nyheder og aktiviteter i byens foreninger. Begge steder håber man, at ildsjæle og aktive folk vil levere masser af artikler om alt, hvad der sker i byen.

Frederikshavn er så vidt jeg ved den første by, hvor der er direkte kamp om de nærlokale nyheder – men det bliver ikke den sidste! Det er udtryk for en tendens, vi kommer til at se meget mere til, og som de etablerede lokale medier godt kan begynde at ruste sig til:

  1. Der er en stor “underskov” af nærlokalt stof, som de eksisterende lokale medier hverken kan eller vil beskæftige sig ret meget med. Men det kan meget vel vise sig, at der kan ligge en forretning i at organisere den type lokalstof.
  2. Det er så let at starte en ny mediekanal i dag, at alle kan gøre det. Vi vil se masser af enmands-foretagender gå i gang rundt omkring.
  3. Succes står og falder med evnen til at få de lokalt engagerede borgere til at arbejde for sig. Men hvis man finde en arbejdsdeling, der virker acceptabel, kan det formentlig lykkes at få et lokalsite, der dækker hele vejen rundt i lokalsamfundet.

Jeg er selv engageret i et forsøg, der er baseret på de samme grundtanker. I de midtjyske småbyer Løvel, Rødding og Vammen er en stor gruppe borgerreportere også gået i gang og leverer nu løbende masser af nærlokalt stof til både websitet DinBy/Tjele og Viborg Stifts Folkeblad.  

Så til de lokale mediehuse, der endnu ikke er i gang med de her tanker: Tag at gå i gang med at organisere arbejdet med det nærlokale indhold. Ellers kommer der helt sikkert andre, som ser de muligheder!

Borgerreportere i Midtjylland: en ny arbejdsdeling tegner sig

torsdag, 14. oktober 2010

10 dage efter at projekt Nærlokal journalistik på Viborg Stifts Folkeblad gik i luften, var det i går tid til at gøre status på et fællesmøde for de godt 20 nye borgerreportere.

Jeg er meget imponeret over, alle de artikler I har lavet – og kvaliteten af dem. Jeg synes, det er rigtig godt! Bliv endelig ved på den måde. Jeg tror, det er noget, folk i lokalområdet vil læse,

sagde chefredaktør Lars Norup til borgerreporterne. Erfaringerne indtil nu er blandt andet:

  1. Borgerreporterne har på de 10 dage skrevet cirka 30 nærlokale artikler fra Løvel, Rødding og Vammen.
  2. Enkelte “superskribenter” har bidraget med hver 4-5 artikler, mens 7-8 personer har skrevet én hver. Yderligere nogle stykker har artikler på vej, mens en håndfuld endnu ikke er i gang.
  3. De fleste artikler tager afsæt i lokale begivenheder i børnehaven, skolen, idrætsforeningen – mens der også er deciderede nyheder imellem. For eksempel om mårhunden, der huserer ved Vammen, og om en kvindelig rallykører fra Vammen, som netop har vundet DM.  Desuden er en artikel på vej om den lokale Brugs, der er lukningstruet.
  4. Desuden pibler det frem med ideer til journalist Jakob Thorup Thomsen, som dækker området for Folkebladet. Bl.a. forslag til interviews med og portrætter af spændende lokale personer. Endelig har borgerreporterne også gjort opmærksom på hidtil ukendte problemstillinger i lokalsamfundet.

DinBy/tjele er under indretning som hyperlokalt site for de tre områder. På mødet i går kom der masser af gode ideer til den videre udvikling af sitet.

Blandt andet blev det også aftalt, hvordan artiklerne kan RSS-feedes til småbyernes lokale borgerportaler.

Anne Dorte Erstad Jørgensen fra DinBy i Berlingske Media var med på mødet og noterede de mange ideer til udvikling af DinBy som hyperlokalt site.

Omvendt fortalte hun borgerreporterne, hvordan de kan anvende sitet på nye måder, for eksempel ved at lægge videoer på via YouTube, sætte debatter i gang og begynde at skrive blogs.

I projektets næste fase – i slutningen af oktober - holdes de første hyperlokale redaktionsmøder. I hver af de tre byer samles byens 7-8 borgerreportere med Jakob Thorup Thomsen og jeg og udvikler nye journalistiske ideer sammen.

Desuden bliver der aftalt en arbejdsfordeling, så de vigtigste histoier bliver skrevet og de mest markante begivenheder dækket.

Borgerreportere i Midtjylland i fuld gang

mandag, 4. oktober 2010

Så har Viborg Stifts Folkeblads godt 20 nye borgerreportere i Løvel, Rødding og Vammen åbnet for sluserne. I fredags gik lokalsitet DinBy/tjele i luften, og de første 10-15 artikler er allerede blevet publiceret.

Allerede nu er det muligt at få en idé om potentialet: Det syder jo af liv i de tre små byer, og artiklerne afspejler på forskellig måde det enorme foreningsliv, der er i området. Se listen over seneste nyheder og dan dig selv et overblik.

Men tag eksempelvis disse eksempler:

Afslutning i Leg og Udeliv i Vammen

“Kåelholdet” til DM 

Indianerne kommer

Løvels Borgerplan 2010 en realitet

Det er en helt ny arbejdsdeling, der hermed er ved at finde sin form i det midtjyske.

Meningen er – som eksemplerne også illustrerer – at borgerreporterne skriver med basis i de aktiviteter, de er en del af i nærsamfundet, mens de professionelle journalister tager de journalistisk sværere og mere komplekse sager, herunder konflikt-historier. Desuden vil mediehusets journalister og fotografer få mere tid til de grundige reportager, interviews og baggrunde.

I morgen, tirsdag, kommer de første af borgerreporternes artikler i den trykte avis. Derefter er det planen, at artiklerne publiceres af borgerreporterne direkte på nettet og straks derefter i avisen.

Borgerskribenterne har på et aftenseminar fået en kort to-timers introduktion til, hvordan man skriver en for- eller  efter-omtale. En manual på tre sider resumérer de vigtigste elementer.

Alle mødes igen d. 13. oktober og diskuterer de foreløbige erfaringer, og herefter mødes de hyperlokale redaktionsgrupper efter planen en gang hver tredje uge for sammen med jounalist Jakob Thorup Thomsen og jeg at udvikle nye historier og planer.

Læs i øvrigt her en tidligere omtale af projektet, der støttes økonomisk af Den berlingske Fond.

Ugeaviser der gør en forskel

fredag, 24. september 2010

Det er de dér annonce-pamfletter, der kommer ind en gang om ugen sammen med reklamerne! Det er opfattelsen hos en del danskere – vel nok hovedsagelig folk, der bor i områder med dårlige ugeaviser. Og det er der åbenbart en del journalister, der gør.

Derfor er det en fornøjelse at gå hjem efter en aften, hvor jeg sammen med en lille flok af branchens dygtigste folk har gennemgået en ordentlig stak eksempler på lokaljournalistik, der helt bestemt gør en forskel.

Som jurymedlem i Ugeavisernes Årspris får man et solidt udvalg af bud på, hvad lokaljournalistik kan gøre, når det udføres med hjerte og hjerne. Det er en stærkt opløftende oplevelse at gennemlæse de mange fine eksempler på aktiv journalistik inden for kategorierne nyheder, features og redaktionelle initiativer.

Da vinderne ikke afsløres før om et par uger, kan jeg gå nærmere i detaljer, men kan dog pege på nogle interessante tendenser. Først og fremmest at ugeaviserne ser ud til i stigende grad at satse på redaktionel kvalitet – som alternativ til eller i konkurrence med de lokale dagblade:

1. Som ugeavis er man principielt lidt hæmmet i nyhedsdækningen, men de ugeaviser der for alvor har taget internettet til sig, leverer højt kvalificeret nyhedsdækning – også med brug af bl.a. web-tv

2. Der var blandt eksemplerne talrige eksempler på klassisk vagthunde-journalistik, hvor man både holder politikerne ansvarlige og fastholder andre lokale magthaveres ansvar

3. I feature-genren arbejdes der kreativt, både når det gælder idéudvikling og gennemførelse. Det ser blandt andet ud til, at en del ugeavis-journalister har et særlig godt øje til, hvad samtaleformen og ”mennesket i centrum” kan føre med sig af læseværdige resultater

Endelig – og det er måske det mest interessante for andre mediefolk – har en del ugeaviser i høj grad opmærksomheden rettet mod, hvordan de kan spille en aktiv rolle i lokalsamfundet. En del af de eksempler, vi i priskomitéen har haft i hænderne, har uden tvivl gjort en forskel, blandt andet fordi redaktionen tydeligvis fra starten har haft det mål at ville ændre på forholdene.

Hold øje med prisvinderne, når de om et par uger bliver offentliggjort. Her er masser af eksempler på, at man ikke behøver at være en masse folk på redaktionen for at gøre en forskel.

Borgerreportere i tæt samspil med mediehus

tirsdag, 21. september 2010

Nærlokal journalistik i Rødding, Vammen og Løvel 

Knap 20 kommende borgerreportere var i aftes samlet på Viborg Stifts Folkeblad for at snakke om journalistik og det kommende samspil med mediehusets journalister.

De fleste af dem kender i forvejen Folkebladets journalist, Jacob Thorup Thomsen, da de som engagerede i talrige lokale aktiviteter er vant til at kontakte ham for at gøre opmærksom på gode lokale historier at skrive om.

Fremover kan de skrive historierne selv. Først og fremmest foromtaler og mini-reportager fra lokale begivenheder. Men også andre historier, som ikke nødvendigvis klarer at blive testet på de klassiske nyhedskriterier.

I den nærlokale journalistik er det centrale relevanskriterium: Alt hvad der sker i din by, som andre i nærområdet kan have interesse i at vide.

Vi talte om, hvad der grundlæggende gør en god artikel, hvordan man skriver overskrifter og strukturerer en tekst, så den er let at læse og forstå. Vi snakkede også om reportager: Blandt andet hvordan man videregiver en oplevelse og en stemning til læserne. Og vi vendte forskellige konkrete ideer til de første artikler.

De kommende dage vil de første artikler dukke op i emails. Jacob og jeg vil give feedback og gode råd, og artiklerne bliver skrevet igennem igen.

Om cirka to uger får folk i lokalområdet så mulighed for at se de første resultater. Dels på DinBy.dk og dels i avisen. Borgerreporterne kan selv skrive og publicere tekster og fotos på DinBy, og de fleste artikler vil desuden blive trykt i avisen i en særlig ramme på lokalsiden.

Ud over selv at skrive artikler vil borgerreporterne fungere som medspillere for den professionelle redaktion. De vil bidrage med ideer og andre input til journalist Jacob Thorup Thomsen

Det vil ske både i form af uformelle kontakter og egentlige nærlokale redaktionsmøder med deltagelse af både journalist og borgerreportere.

Gennemgang af 500 artikler om ghettoen Gellerup

tirsdag, 14. september 2010

Hvordan behandler medierne et ghetto-område som Gellerup i det vestlige Århus? Er det kun politikere, eksperter og andre professionelle, der snakker om Gellerup? Eller har borgerne i området også en stemme i journalistikken?

Og hvad med de meget omtalte borgerportaler? Dækker de området på en anden måde end de etablerede medier?

Det er nogle af de spørgsmål, et aktuelt projekt skal bidrage til at svare på. Projektet hedder “Informationsstrømme i og omkring socialt udsatte boligområder” og er finansieret af Socialministeriet.

Som en den af undersøgelsen har jeg i den sidste uges tid været med til at gennemgå over 500 artikler fra de lokale medier i Århus samt borgerportalen AarhusVest. Alle artikler er blevet registreret i en database. Blandt de ting vi har undersøgt er:

  1. Hvilke emner handler artiklerne om?
  2. Hvilke journalistiske genrer er anvendt?
  3. Hvilke typer kilder optræder i artiklerne?
  4. Tegner artiklerne et positivt, negativt eller neutralt billede af boligområdet?

Den største del af arbejdet udføres af Svante Bram Sørensen, som er ansat i Det Boligsociale Fællessekretariat i Århus.

Ud over analysedelen er der genneført en lang række interviews og voxpops. Beboere i Gellerup er blandt andet blevet udspurgt om deres medievaner, og hvordan de i det hele taget får informationer om ting, der sker i deres område. Og folk i andre dele af Århus er blevet spurgt om deres holdning til Gellerup-området, og hvor de får deres viden fra.

Alt i alt er der tale om meget store mængder af data, der i den kommende tid behandles og samles i en rapport, der efter planen udkommer i november.

Jeg skal her nøjes med at sige, at det er et rigtig spændende projekt, der forhåbentlig vil kunne blive brændstof til en spændende debat om, hvordan lokale medier dækker de dele af deres udgivelsesområde, der er anderledes, end der hvor de selv – og de fleste af brugerne – bor.

Det er en rigtig spændende snak, som vi heldigvis snart vender tilbage til.