Indlæg tagget med ‘lokaljournalistik’

Nye borgerreportere på vej i Midtjylland

torsdag, 2. september 2010

Jeg har i de sidste par uger interviewet knap 20 borgerjournalistik-kandidater i de tre nabobyer Rødding, Løvel og Vammen i Midtjylland, hvilket har været en stor oplevelse. Alle er meget tændte på at deltage i et kommende projekt i samarbejde med Midtjyske Medier.

Målet med interviewene er at finde de bedste og de mest entusiastiske lokale ildsjæle til en gruppe af borgerreportere, der skal indgå i et fast samspil med den journalistiske redaktion på Viborg Stifts Folkeblad.

“Det er da vist et win-win-projekt, du har gang i der”, var den allerførste kommentar, jeg fik på min rundtur, og alle – uden undtagelse – har svaret nogenlunde i samme stil.

Alle kan straks se pointen: De kan selv være med til at styrke dækningen af – og kommunikationen inden for – deres lokalområde. Og samtidig kan det lokale dagblad få hjælp til at løse en opgave, de ellers vil have stadig sværere ved at håndtere i fremtiden.

Det centrale i projektet er, at det bliver et formaliseret samspil mellem professionelle journalister og borgerreportere:

  1. De nye borgerreportere vil få et kort kursus i journalistikkens grundregler.
  2. De vil blive tilbudt løbende coaching og feedback på deres artikler.
  3. De skal først og fremmest dække begivenhedsstof i lokalområdet. Altså for- og efteromtaler.
  4. Der bliver holdt løbende redaktionsmøder med borgerreporterne i lokalområderne, hvor der bliver kigget både bagud og fremad. 

Borgerreporterne vil kunne publicere artikler direkte til nettet. De fleste af de korte artikler vil desuden også finde vej til papiravisen.

Foruden mig selv er journalist Jacob Thorup Thomsen, Viborg Stifts Folkeblad, også tilknyttet projektet, der varer frem til udgangen af året.       

Projektet er støttet økonomisk af Den berlingske Fond.

TBD.com: Fremtidens lokaljournalistik?

fredag, 13. august 2010

Denne uges helt store samtaleemne henne i USA i denne uge har været åbningen af TBD.com, et website fokuseret på lokale nyheder og information om og for Washington-området.

Her er masser at kigge på og diskutere mulighederne i, blandt andet:

  1. Nye måder at tjene penge online på
  2. samarbejde med et stort lokalt netværk af bloggere
  3. Fokus på at tilføre værdi for brugere via mobilen
  4. Nye praktiske tilgange til “journalistik som en samtale”
  5. Integration af sociale medier

Jeg har ikke for alvor haft tid til at dykke ned i de mange beskrivelser og anmeldelser af sitet, men kan anbefale nogle, der umiddelbart ser gode ud:

Nieman Journalism Lab: Six reasons to watch local news project TBD´s launch next week

Poynter Institute: New D.C. Site to Rely on 3 Things for delivering News on Every Block 

Online Journalism Review: Lessons from the Launch: How TBD.com is trying to engage the community to buid its business

Slate: The Tabloidy Goodness of TBD.com  

Så kan vi snakkes ved i næste uge: Er dette et bud på lokale mediers fremtid? Hvad kan vi herhjemme lære af TBD.com?

Min gode kollega Annegrete Skovbjerg besøger i øvrigt senere på måneden TBD.com for at studere deres løsninger til mobiltelefonen.

Konstruktiv kommunikation i kommunerne

torsdag, 15. juli 2010

Som skrevet i går er kun 8 procent af kommunal-journalistikken i de lokale medier kritisk fokusjournalistik, men den rammer lige hårdt hver gang:

Forurettethed og afvisning er stadig en typisk reaktion. Også kaldet “reaktiv krisekommunikation” i rapporten De lokale nyhedsmedier og kommunikationsstrategien, som Anker Brink Lund har været med til at skrive for Kommunernes Landsforening.

Rapporten foreslår selv en anden meget interessant tilgang: Kunne man gøre både folkevalgte og kommunalt ansatte til konstruktive historiefortællere?

Det er meget interessant, fordi der i medieverdenen er en tilsvarende bevægelse kaldet konstruktiv journalistik, som endnu er ret diffus og retningsløs, men der er dog nogle tanker om, at journalistik kan være konstruktiv – altså hjælpe med at se på løsninger.

Den gamle skabelon for “kritisk” lokaljournalistik ser nogenlunde sådan her ud: En sur borger henvender sig til avisen over en problem, han synes, han har. Journalisten skriver vidt og bredt om det og bringer til sidst et pip fra en kommunal embedsmand om, at sagen nok skal blive løst. Og læseren er sjældent meget klogere.

Det er sjældent, de lokale medier sådan rigtig har fat i de emner, der både er store og vanskelige – men væsentlige for et langt større antal mennesker end de her enkeltsager. Det er for journalistisk bøvlet, og ingen interessenter er som regel klar til at støtte op om en nuanceret dækning.

Da slet ikke den kommunale myndighed, hvor man er vant til at gøre succes op i antallet af glade pressemeddelelser!

Men hvorfor ikke også se lidt mere nuanceret på kommunikationsarbejde. Kommunikation 2.0 handler om åbenhed og at søge dialog med brugere og andre interessenter. Det er der kommet hul på mange andre steder i medieverdenen.

Konstruktiv kommunikation kunne være at åbne for diskussion af problemstillinger, hvor der ikke er klare åbenbare løsninger, men som af naturen er dilemmaer. Eller som måske bare er felter, hvor borgere og brugere ligger inde med vigtig viden og erfaring.

Det kunne være spændende at se kommunerne åbne for den type samtaler med lokalsamfundet – meget gerne i tæt samspil med lokale medier, som godt i den slags tilfælde kan spille rollen som redningshund. Og så hoppe tilbage i rollen som vagthund, så snart det er påkrævet.  

Måske kender du eksempler på det allerede? Så vil jeg meget gerne høre om det!

Men ellers må vi udvikle de kompetencer hos landets kommunikatører – om de så er ansat i mediehuse, kommuner eller virksomheder. Det er nok nødvendigt at hente nye redskaber hos andre fagligheder. Dem bør vi nok gå på jagt efter i den kommende tid!

Kommunalstof: Ikke meget meget plads til selvstændighed

onsdag, 14. juli 2010

79 procent af kommunalstoffet i lokale og regionale medier er service-journalistik, især baseret på kommunale pressemeddelelser. Kun 8 procent er selvstændig kritisk vinklet fokus-journalistik.

Det er nogle af resultaterne i rapporten De lokale nyhedsmedier og kommunikationsstrategien, som Anker Brink Lund m.fl. har lavet for Kommunernes Landsforening.

Rapporten bygger på en analyse af det lokale nyhedsflow i 10 danske kommuner i 2008-2009. Resultaterne er sammenlignet med en tilsvarende undersøgelse i 1999.

Også dengang var den såkaldte servicejournalistik helt dominerende i lokalpressen. Det er information, der som sagt for cirka halvdelens vedkommende kan henføres til kommunale pressemeddelelser, mens resten er blevet til på anden form for kommunalt initiativ.

Til gengæld er det, man i rapporten kalder rutinejournalistik blevet næsten halveret – fra 25% af stoffet i 1999 til nu 13%. Det er for eksempel omtaler af udvalgs- og byrådsmøder og debat om den lokale skatteprocent. I rapporten vurderes det, at rutinejournalistikken er blevet mindre som konsekvens af strukturreformen.

“På dagbladsredaktionerne har man tilsyneladende nedprioriteret det, man nedsættende kalder “dagsordenjournalistik”, det vil sige pligtstof affødt af kommunalbestyrelsens udvalgskalender”, hedder det i rapporten.

Det giver mere tid og plads til at optræde som borgernes vagthund. Typisk kritisk vinklede enkeltsager, hvor brugere af offentlige ydelser er utilfredse eller føler sig uretfærdigt behandlet.

Den slags fokusjournalistik er der som nævnt nu 8 procent af, hvilket trods alt er en stigning i forhold til tidligere. Det kan man så glæde sig over – eller begræde. Alt efter hvorfra man ser det.

Endelig skal det nævnes, at det, man kunne kalde kommunaljournalistikken, samlet set udgør cirka 20% af den samlede mængde lokalstof.

Jeg bider især mærke i to ting fra rapporten: For det første at kommunalstoffet faktisk ikke er særlig dominerende. 20% er ikke det vilde.

Desuden er det bemærkelsesværdigt, at det selvstændigt fokuserede og vinklede kommunalstof udgør under en tiendedel af den samlede mængde. Det er ikke så godt… især ikke for dagblade, der (blandt andet) tager sig betalt for netop at lever det.

Og at en betydelig del af de 8 procent så er enkeltsager, hvor sure brugere er i centrum gør ikke sagen bedre.

Her er plads til forbedring. Rapporten kommer – set fra kommunal side – med nogle forslag, som du kan læse om her på stedet i morgen, torsdag. 

(Rapporten udkom allerede i januar 2010. Undskyld at jeg først skriver om den nu – men jeg har ikke været opmærksom på den før.)

#newsrw: Fra lokaljournalist til “beat blogger”

fredag, 2. juli 2010

Good morning Cardiff and welcome to Friday! Today the weekend kicks off with a new market opening in Cardiff Bay – we´ll bring you more on this soon.

Sådan indleder Hannah Waldram tophistorien i dag, fredag d. 2. juli, på lokalsitet GuardianCardiff – mediehuset The Guardians bud på lokaljournalistik anno 2010. Hannah Waldram blev i starten af 2010 ansat som Guardians beat blogger i Cardiff

Et journalistisk one-man-band. “Bare mig og min computer”!

På konferencen NewsRewired i London i sidste uge fortalte Hannah Waldram om hendes journalistiske erfaringer, der både omfatter et væld af praktiske digitale redskaber – samt naturligvis sociale medier som Twitter, Facebook, Flickr osv.

Hun repræsenterer en ny tilgang til lokaljournalistikken, hvor det at arbejde aktivt med community-bygning og inddrage folk i en samtale om lokale emner og begivenheder er helt centralt.

Distributed journalism som beskrevet af Paul Bradshaw er en teoretisk beskrivelse af, hvordan Hannah Waldram og Guardians øvrige beat bloggere i Edinburgh og Leeds arbejder.

I sit oplæg opfordrede hun til, at journalister aktivt inddrager brugerne i skabelsen af indhold med det formål at øge samfundsengagement og aktiv deltagelse i lokaldemokratiet.

…there needs to be an attitudinal shift from singular news-agenda-driven ontent to understanding the value of collaboration and community driven projects,

skriver hun i en opsummering af sine personlige erfaringer fra deltagelse i konferencen.

Se evt. selv et videointerview med Hannah Waldram her.

#newsrw: Fra kiggere til “Readers Plus”

onsdag, 30. juni 2010

Under tre procent af de besøgende på nyhedssites og web-communities bidrager aktivt – og mange af dem som regel kun med ukvemsord! Kunne vi da bare få nogle flere til at bidrage positivt?

“Talk to them!”, lød det korte råd fra Samantha Shepherd , digital projects co-ordinator på Bournemouth Daily Echo, på konferencen NewsRewired i London i fredags.

Hun talte selv i begejstrede vendinger om  sine Readers Plus hjemme i Bournemouth. I modsætning til de såkaldte “lurkers”, der bare kigger, og “shouters”, der har travlt  med at fornærme alt og alle, er Readers Plus i følge Shepherd karakteriseret ved:

  • Pertentlighed: De påpeger straks fejl og uklarheder
  • Kritisk sans: De stiller konstant spørgsmål og ønsker uddybning
  • Snakkehoveder: De elsker at diskutere 
  • Newsagents: De fortæller os, hvad der foregår derude
  • Delivery boys: De hjælper os med at sprede vores budskaber
  • Brand Ambassadors: De er vores loyale støtter
  • Reporters: De hjælper os med at besvare komplekse spørgsmål og andre ting, vi ikke kan finde ud af

They make us part of their lives. They trust us to be fair, and if we haven´t been fair, they expect us to be honest about our mistakes. They don´t let us get away with being sloppy. They force us to be better at our jobs, to close the gap between them and us,

skriver hun i et indlæg om “Readers Plus”. I hendes øjne er én Reader+ lige så meget værd som 10 “lurkers”, så det er arbejdet værd at prøve at flytte dem.

Altså: “Talk to them!” Via Twitter, via Facebook, Flickr – og selvfølgelig via diverse debatfora.

Flickr: Publikum består af helt specifikke interessefællesskaber. Blandt andet landskabsfotografer. Hun vurderer, at 25% af de lokale Flickr-brugere er ”Readers Plus”.

Twitter: Omkring 20% af mediehusets Twitter-followers er nu Readers Plus, vurderer Samantha Shepherd.

Facebook: “The great untapped ressource!” 70.000 personer i Bournemouth er medlemmer af mediehusets Facebook-gruppe, og kommentarer og trafik fra Facebook er voldsomt stigende. Men endnu uden at nå Readers Plus-højder!

Lokal-site integrerer journalistik med sociale medier

tirsdag, 22. juni 2010

Sociale medier er kommet for at blive, og medierne gør nok klogt i at indtænke muligheder for at bidrage til, kommentere og dele journalistik.

Der er allerede spændende ideer at kigge på og lære af derude. Se for eksempel WellCommons, et sundhedssite for lokalsamfundet omkring byen Lawrence i Kansas. Sitet fokuserer på sundhed som et fælles anliggende og giver borgerne mulighed for at bidrage på lige fod med journalister.

Sitets struktur er baseret på grupper. Enhver journalistisk nyhed eller indlæg fra en borger kan være starten på en gruppe, og alle kan så tilslutte sig denne gruppe og sammen med ligesindede uddybe, kvalificere og aktivere det emne, gruppen handler om.

Det lyder måske en anelse syret for alle os, der er vant til at tænke i “historier” – men ideen er spændende og værd at følge.

Sitet rummer andre spændende ideer, der her beskrives af initiativtageren, Jane Stevens, som kommer fra Reynolds Journalism Institute og nu er ansat som director of media strategies på Lawrence Journal-World.

Blandt andet tænker man, at annoncører kan indgå på nye, mere aktive måder. Blandt andet kan kommercielle aktører også få lov til at oprette grupper, hvis de betaler for det, de kan sponsere grupper, og de kan deltage i samtaler på lige fod med alle andre.

Den lille lokalavis, Lawrence Journal-World i Kansas, er hermed igen fremme på forkant med udviklingen. Update har tidligere haft studieture til Lawrence, hvor man trods den beskedne størrelse de sidste 10 år har været pionér inden for mediekonvergens og flermedial udvikling.

(Tak til Editors Weblog for henvisning til projektet)

Journalistik i netværk: Case 2

torsdag, 10. juni 2010

Så er også case nummer to klar i projekt Journalistik i netværk. Den beskriver erfaringer med brugerinddragelse i Silkeborg med en wiki som platform:

WikiSilkeborg: Den lokale historie samles i samarbejde   

 

Det har været svært at finde medier, som har afprøvet wikien som en måde at inddrage kilder og brugere på: Computerworld har tidligere gjort det et par gange. Og fagbladet Ingeniøren har en intern wiki i gang.

Jeg har dog valgt en case uden for kredsen af traditionelle medier. WikiSilkeborg er oprettet og drevet af Silkeborg Arkiv med det formål at inddrage de lokale borgere i indsamling og fremstilling af den lokale historie.

Det kunne lige så godt have været et mediehus, der havde formuleret den opgave. Og den er på mange måder en prototype på, hvordan et journalistisk projekt kan formuleres og udføres i wiki-regi.

Set i den sammenhæng vurderer jeg, at journalister kan lære meget af WikiSilkeborg, før de går i gang.

Men hvad mener du? Jeg vil meget gerne høre din vurdering og kommentarer.

Læs også den første case-beskrivelse, der handler om Baglandet på Fyens Stiftstidende.

Og der kommer flere i næste uge…

Hyperlokalt – helt uden hænder

tirsdag, 20. april 2010

Er EveryBlock fremtidens lokalmedie? Information hentet automatisk og “mærket”, så det let kan findes af folk lige i nærheden!

Søg på din adresse, dit nabolag, dit postnummer – eller markér selv lige præcis det område, du ønsker at følge – og computeren sørger for at levere de hyperlokale informationer pænt samlet.

Skaberen af EveryBlock, Adrian Holovaty, fortalte på et seminar i København d. 14. april om tankerne bag – og resultaterne indtil nu.

Enhver økonomisk presset avismand må jo gnide øjnene en ekstra gang, når han ser, at EveryBlocks sites i 16 store amerikanske byer drives af en stab på kun fem personer.

Årsagen er, at EveryBlock er baseret på automatisk indsamlet og bearbejdet stof. Det hele klares af computerprogrammer. EveryBlock trækker især på tre typer stof:

  1. Offentlige data, f.eks. kriminalitetsstatistik og information fra politiet.
  2. Data fra andre webaktører som Craigslist (rubrikannoncer), Yelp (lokale anmeldelser), Valpak (tilbud og rabatkuponer) og Flickr (fotos).
  3. Artikler fra nyhedsmedier. Holovatys computerprogram gennemtrawler nyhedssites for historier med en konkret lokation (hvilket jo er stærkt kontroversielt i danske redaktørers øjne).

 Alle disse informationer præsenteres samlet på de 16 by-sites (som her Portland, der er den sidst tilkomne). Og som nævnt kan brugeren selv indsnævre det geografiske område.

“Det mest populære er dog at få en email sendt med en samling af alt hvad der er sket i området siden sidst. For en nørd som mig er det overraskende, at så mange stadig bruger email!”

Gået på klingen af de tilstedeværende danske journalister må Holovaty erkende, at EveryBlock endnu ikke er den bruger-succes, han håber på. Knap en halv million brugere om måneden fordelt på de 16 byer er ikke imponerende.

“Vi mangler at tage skridtet fra “useful” til essential”! Det er formentlig hovedsagelig nørder, som også læser tech-blogs og lignende, der bruger sitet”, vurderer Holovaty. Han nævner to områder, han mener sitet skal forbedres på:

For det første skal præsentationen af informationerne gøres lettere tilgængelig for menigmand. Det er ikke så spændende at sidde og kigge på en lang liste af links.

For det andet skal EveryBlock udvikles i retning af et community, hvor det bliver lettere for folk at skrive en artikel og respondere på andres.

Og det økonomiske? Ja, indtil nu har EveryBlock ligget i læ – de første to år af en donation fra The Knight Foundation og senest af det Microsoft-ejede MSNBC.com, der endnu ikke forlanger økonomiske resultater.

Adrian Holovaty regner med, at pengene især skal komme fra små lokale annoncører, som på EveryBlock kan ramme helt lokalt, når ellers sitet får brugere nok.

Derfor er det en af Holovatys næste planer at udvikle et annoncesystem for små annoncører.  

EveryBlock har, som det kan ses, stort set de samme visioner – og udfordringer – som danske Lokus.dk og Søndagsavisens Lokalia. Teknikken findes til at kunne præsentere information, der formentlig er meget relevant for mange mennesker.

Omvendt mangler man åbenlyst det nærvær og den personlighed, der kan samle lokale brugere.

For de lokale mediehuse er situationen modsat: Man har opbygget en position i lokalsamfundet, men ved udelukkende at fokusere på nyheder i klassisk forstand er den position nu truet. 

Kunne man forestille sig en kombination af de to gruppers stærke sider?

Den nye Stiften: Mange spørgsmål og få svar

mandag, 8. februar 2010

Nedenstående anmeldelse af Århus Stiftstidende blev i fredags, d. 5.2.10, bragt på Mediawatch.dk:

NYHEDSVÆRDI – 4 stjerner

Oplægget ser spændende ud og er muligvis en del af svaret på de lokale mediers udfordring. ”En communitydrevet avis” – ja tak! Hvad det så end viser sig at være. Men det er godt tænkt.

 De øvrige tiltag er mere banale. Århusianerne slipper nu for ”ko-tillægget”, som det er blevet kaldt, og får i stedet daglige specialtillæg om motion, shopping osv. Små godbidder til læseren som forbruger. Fint, men ikke særlig nyt.

At Århus Stiftstidende endelig også vil mere kommenterende i sit udtryk – og også vil tættere på de områder, hvor folk bor – ja, det lyder jo udmærket. Men decideret nyt kan man ikke kalde det.

MÅL – 2 stjerner

Gør de det så? Tjahh, den communitydrevede avis har vi ikke set noget til. Den ligner såmænd i høj grad sig selv. Vi ved, at 1500 århusianere har meldt sig til læserpanelet, men hvordan de skal sættes i spil, har vi endnu til gode at se.

De daglige tillæg er til gengæld håndgribelige nok. Jeg er godt klar over, at jeg ikke kan forvente det vilde – men et enkelt reportageopslag plus lidt klumme- og brevkassestof er dog lige lidt for tyndt.

Det ser også ud, som om reporterne er blevet bedt om at gå tættere på hyperlokale folk og problemstillinger. Artikler om ”Uro i Holme Sogn” og Frisør-Jens fra Åbyhøj har dog det grundlæggende problem, at de ikke i udgangspunktet interesserer andre end dem, der bor lige dér. Her giver nettet mulighed for at selektere stoffet langt bedre end papiravisen.

BRANDVÆRDI – 3 stjerner

Både hos mig – og måske også hos århusianerne – skal Stiften have plusser for at prøve! Både jeg og de ved, at ressourcerne er begrænsede. Som sagt er det svært at se markante forandringer endnu, og risikoen er, at man (endnu en gang) har forsøgt at snakke sig til fornyelse. Det er desværre set før, både hos Stiften og kolleger i dagbladsbranchen.

I så fald vil bagsiden af medaljen snart blive synlig: Spørgsmålet er, om Stiften har flere skud i bøssen, hvis denne kampagne løber ud i ingenting?

POTENTIALE – 3 stjerner

Det forlyder, at Stiftens gadesælgere har solgt godt med prøveabonnementer i ugens første dage. Der er ingen tvivl om, at mange århusianere vil Stiften det bedste. Det er dog ikke nok med nye koncepter.  Når det kommer til stykket, drejer det sig om dygtigt og energisk journalistisk arbejde dag efter dag…

SAMLET KARAKTER – 3 stjerner

En karakter i den grå midte – baseret på at der er rigtig mange ubesvarede spørgsmål. Først og fremmest: Er medarbejderne på Stiften i stand til med de begrænsede redaktionelle ressourcer at ride alle de heste, der nu er sat i spil? Der er ingen tvivl om, at de er nødt til at forsøge. Vi er nogle stykker, der krydser fingre for, at det lykkes!

 (Åbenhed: Jeg er tidligere ansat på Århus Stiftstidende og abonnerer stadig på avisen af gammel kærlighed)