Kan vi hjælpe brugerne med at finde, hvad de leder efter – hurtigst muligt?

Så blev det sidste punktum sat i rapporten “Kan brugerne finde hvad de leder efter – på både pc og mobil?” Den opsamler resultaterne af en eyetracking-test, DMJX sidste år gennemførte i samarbejde med Fagforbundet 3F. Rapporten udkommer om et par uger – men her kommer konklusionen:

For mange forskellige tekststørrelser og fonde forvirrer brugerne, viste eyetracking-undersøgelsen hos 3F.

For mange forskellige tekststørrelser og fonde forvirrer brugerne, viste eyetracking-undersøgelsen hos 3F.

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole gennemførte i 2015 en eyetracking-undersøgelse i samarbejde med Fagforbundet 3F. Kernen i undersøgelsen hos 3F var at undersøge, om brugerne hurtigt kunne finde, hvad de ledte efter. Hurtigst og enklest muligt.

Det er en radikalt anderledes brugssituation end den, der for eksempel karakteriserer nyhedslæsning. Her er målet typisk at producere og præsentere indholdet, så brugerne vil bruge så lang tid som muligt.

På 3F´s hjemmeside er indholdet informationer knyttet til de forskellige jobfunktioner, fagforbundet dækker. Andre organisationer tilbyder andre former for information, der er nyttigt eller nødvendigt i bestemte situationer.

Fælles for den type informationsbehov er, at de i stigende grad søges dækket her-og-nu, på den medie-platform der nu er tilgængelig. Hvor opgaven tidligere typisk blev udskudt, til man kunne sidde stille og roligt om aftenen ved pc´en, søges den nu løst, når behovet opstår, eller i korte pauser i løbet af dagen. Og i stigende grad på mobil eller tablet.

Det betyder først og fremmest, at websiderne skal være lette at overskue og læse, også på mobil eller tablet. Modellen, der kaldes responsivt design, hvor indholdet tilpasser sig til alle skærmstørrelser, er åbenlyst en god løsning.

Undersøgelsen viste dog, at responsivt design som en rent teknisk løsning ikke gør jobbet alene. Der skal mere til, hvis målet er, at brugerne let og hurtigt skal kunne finde, hvad de leder efter.

Skimming frem for læsning
Når en person leder efter noget bestemt, så læser personen sjældent ret meget. Man skimmer. Hvor læsning er en koncentreret, retningsbestemt og systematisk afsøgning af indhold, er skimming anderledes i sit mønster. Brugeren er ofte lige så koncentreret som under læsning, men har et mere tilfældigt, spredt og springende øjenbevægelsesmønster.

Når man leder efter noget bestemt, skimmer man typisk indholdet for signaler, der kan lede i den rigtige retning. Det kan for eksempel være fremhævet tekst, fotos eller links. Hvis man som indholdsproducent er bevidst om, at en given side især anvendes til skimming, vil man typisk træffe andre valg, end hvis man regner med at siden vil blive læst.

For eksempel kan man organisere sit indhold i korte artikler med en enkel struktur og klare signaler om, i hvilken retninger man kan gå videre. Det har 3F arbejdet ihærdigt med i en årrække. Og eyetrack-undersøgelsen viste, at medlemmerne nu i forhold til de tidligere eyetrack-undersøgelser har lettere ved hurtigt at skimme teksterne og finde, hvad de leder efter. Indsatsen har altså båret frugt.

De vigtige elementer
Helt overordnet viste undersøgelsen, at testpersonerne, i modsætning til tidligere, ikke havde problemer med at scrolle. Det gjaldt især mobilbrugerne, og det betyder, at resultatet af responsive design – de ofte lange sider på mobilen – ikke nødvendigvis er et problem, da brugerne scroller hurtigt ned og også ofte anvender navigationen, selvom den ligger i bunden af siden.

Undersøgelsen viste desuden, at testpersonerne ret sikkert styrede efter og traf valg på basis af de fremhævede tekster, især underrubrikker og mellemrubrikker. Også links var en meget brugt fremgangsmåde til at bevæge sig rundt på.

Samtidig viste resultaterne også, at en del ellers meget web-kompetente testpersoner ind i mellem kom i store problemer, hvis de kom skævt i gang med en opgave. Det var som om, de mistede overblikket og manglede en strategi for, hvordan de kom på ret kurs, når de indledningsvis havde fået truffet nogle forkerte valg.

Anbefalinger til arbejdet med skimbar tekst
Som nævnt har fagforbundet 3F i en årrække arbejdet med udvikling af informationstekster, der er lette at anvende for medlemmerne. Danske organisationer og virksomheder vil umiddelbart kunne overføre mange af de erfaringer direkte.

Først og fremmest bør kommunikationsafdelingerne øge fokus på at skrive tekster, der især er skabt til at kunne skimmes hurtigt. Det betyder især:

  • Opdel tekster i korte enheder, der hænger sammen og henviser til hinanden på en logisk måde
  • Fasthold en klar artikelstruktur med korte, forklarende rubrikker, enkel sætnings- og afsnitsstruktur og sigende mellemrubrikker
  • Overvej brugen af fotos. Vores undersøgelse viste, at fotos ikke altid er nødvendige for at lede brugerne på vej i de rigtige retninger

Særligt for mobilbrugerne
Som nævnt bestod eyetrack-testen kun af 14 brugere, hvoraf 5 brugte mobilen. Derfor skal man være varsom med de skarpe konklusioner. Konklusionerne er snarere indikationer, der peger i retning af at:

  • Mobilbrugerne scroller mere, end man tidligere har set på desktop-computere
  • Selvom navigationen bliver gemt i bunden af siderne, bliver den brugt
  • Artikellængden har en betydning – om end det ikke er helt klart hvor stor folks tålmodighed er i forskellige situationer
  • Klar prioritering af indholdet på forsiden påvirker brugernes handlinger

Alt dette åbner for yderligere udforskning i nye undersøgelser med afsæt i forskellige slags indhold og brugssituationer. Der er lang vej til de endelige, nagelfaste svar, men hver grundig undersøgelse bringer os et skridt nærmere målet.

Rapporten udkommer om et par uger. Send mig en mail på pfj@dmjx.dk, hvis du vil have den tilsendt allerede nu.

Eventyrerne og de strandede: Rapport om læsning af digitale magasiner

Forsiden til rapporten "Eventyrerne og de strandede", der kan læses eller downloades gratis.

Forsiden til rapporten “Eventyrerne og de strandede”, der kan læses eller downloades gratis.

Digitale magasiner har endnu ikke fået et gennembrud i Danmark. Det er dog ikke nødvendigvis indholdet eller læseoplevelsen, den er gal med. En eyetracking-test af Berlingskes rejsemagasin Escape til tablet viste ganske stor tilfredshed med den digitale magasin-oplevelse, til trods for flere overraskelser og vanskeligheder undervejs.

Vi så under testen en stor forskel i lysten og motivationen til at gå på opdagelse i indholdet, især når det ikke var helt klart, hvad man kunne forvente. De mere udforskende typer tog udfordringen op og gik ufortrødent på opdagelse. Andre blev stressede og gik ligefrem i stå, når reaktionen på et klik eller en scroll ikke gav det forventede resultat. Heraf titlen på rapporten, ”Eventyrerne og de strandede”.

Eyetracktesten havde to formål. Den skulle dels give Berlingske nogle konkrete svar på, hvordan magasinet og en række indbyggede features, som for eksempel en forklarende side, ”Sådan bruger du Escape iPad”, blev brugt. Og dels ønskede vi på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole nogle pejlinger på, hvordan læsemønstre i magasinlæsning på print og på tablet ligner eller adskiller sig fra hinanden.

De specifikke spørgsmål, som Berlingske havde, er for længst blevet besvaret direkte i en kort rapport til mediehusets magasinafdeling. Efter en længere bearbejdning af de indhentede data følger så nu en rapport om læsning af digitale magasiner, med udgangspunkt i den specifikke test af rejsemagasinet Escape.

Der skal naturligvis tages forbehold for vidtgående konklusioner, når testen kun omfatter 10 personers navigation og læsning af et enkelt magasin. Omvendt peger resultaterne på nogle områder, hvor forskere, magasinudviklere og -producenter med fordel kan have øget opmærksomhed. De vigtigste konklusioner er:

  1. Testpersonerne kunne overordnet godt li´ tablet-udgaven af Escape, der gennemsnitligt blev vurderet højere efter læsningen, end før. Flere, som ellers inden testen sagde, at de foretrak magasiner på print, gav efterfølgende udtryk for, at de nok ville vælge den digitale udgave fremover
  2. Testpersonerne var opmærksomme på og værdsatte multimedia, her især forstået som video, fotogallerier og pop-op-tekst. Ud af tre forskellige typer af magasinartikler foretrak samtlige 10 den klassiske magasinartikel udbygget med video og fotogalleri og pop-op-tekst. Og multimedia-elementerne blev under testen brugt flittigt.
  3. Testpersonerne kunne generelt godt li´ at gå på opdagelse i pop-op-tekst og andre tilbudte links. Men de var samtlige klare i deres krav til klare markeringer af, hvad de kunne forvente, når de klikkede. Der skal være en klar fortællemæssig idé, og ”skiltningen” skal være tydelig og meningsfuld.
  4. Artikler blev klart valgt til eller fra på basis af forsidernes indhold og signaler. Hvor læseren i et trykt magasin bladrer gennem hele artiklen for at komme videre, kan en artikel i tabletudgaven helt blive overset. Hvis ikke forsiden fænger, går læseren videre i bladet uden overhovedet at se resten af artiklen. Der må derfor være øget opmærksom på ordvalg, stemninger og signaler på den begrænsede plads, en tabletforside tilbyder.

Undersøgelsens resultater blev diskuteret nærmere med magasinbranchens fagfolk på et webinar midt i marts. Du kan genhøre/se webinaret her.

Nu kommer de digitale læse-teknologier. En af de første hedder Spritz

I torsdags havde tyske Bild verdenspremiere på en ny digital læse-teknologi, der hævdes at kunne mere end fordoble læsehastigheden. Teknologien hedder Spritz.

Undersøgelse efter undersøgelse har vist, at læsning på print er både mere effektivt og en bedre oplevelse end at læse digitalt. En simpel overførsel af analog tekst til digitale medier har vist sig at være en dårlig idé.

Bild.de lukkede i torsdags op for læsning med Spritz´ teknologi. Tiden vil vise, om den bliver en fest del af det tyske nyheds-site.

Bild.de lukkede i torsdags op for læsning med Spritz´ teknologi. Tiden vil vise, om den bliver en fest del af det tyske nyheds-site.

Forskere har i nogen tid arbejdet på den såkaldte text 2.0 – som i denne YouTube-video beskrevet at tyske forskere – hvor digital teknologi udnyttes til at hjælpe læseren til hurtigere at læse og forstå en tekst.

Spritz er blandt de første, der går offentligt ud med en løsning. Den er i virkeligheden helt enkel: Ved aktivering af en lille boks kommer teksten ord for ord – placeret ud fra en algoritmes beregning af, hvordan øjet ser det pågældende ord og med det centrale bogstav skrevet med rødt – placeret præcis det samme sted, så øjet ikke behøver at bevæge sig.

Det betyder i følge Spritz, at den “almindelige” læser kan øge sin læsehastighed fra 220 ord i minuttet til 330 ord. Men hvor hurtigt du vil læse bestemmer du selv. Prøv det selv her på Spritz´ hjemmeside, hvor du kan vælge hastigheder mellem 250 og 600 ord pr. minut.

Spritz forklarer på virksomhedens blog baggrunden for teknikken, at man som læser bruger en meget stor del af tiden – op til 80% – på at flytte øjnene for blandt andet at korrigere for skiftende ord-længder. Denne flytten kaldes saccader.

Ved at anbringe ordene det samme sted, minimeres antallet af saccader, og læsehastigheden sættes op.

Det var kun en enkelt dag, Bild.de havde lukket Spritz ind på sitet, så det er i øjeblikket ikke muligt at teste metoden på journalistisk indhold. Bild´s digitale redaktør Sven Stein taler dog begejstret om teknikken i videoen i denne artikel.

Tiden vil vise, om Spritz vinder frem som digital læsemetode – eller der kommer andre og bedre bud på digital læsning.

 

Poynter´s iPad eyetracking study: To typer af læsere

Så kom de første interessante resultater fra Poynter´s nyeste eyetracking-projekt, der går ud på at undersøge læsning på iPad. Blandt andet identificeres to typer af læsning: “Intimate” og “detaching”.

Resultaterne giver nok i første omgang anledning til flere spørgsmål end svar, men åbner dog for en dybere undersøgelse – og forhåbentlig forståelse – af, hvordan folk interagerer med deres iPad. Og i næste ombæring hvad vi som journalister kan gøre for at få en nær relation til vores brugere på den nye platform.

iPad´en er af design-guru Mario Garcia sammen med den trykte avis kategoriseret som et klart lean back-medie i det han kalder, “The Media Quartet”. Omvendt ser han mobilen og laptop´en som lean forward-kanaler.

Nå vi går dybere i det, er der nok en del modsætninger og paradokser i de relationer, men det er en interessant analyse-ramme. Her følger de første overvejelser, som vi på DMJX i den kommende tid vil dykke mere ned i og prøve at uddybe i nye eyetracking-studier.

Men tilbage til Poynter-undersøgelsen: Den viser, at 61% af de undersøgte 36 personer kunne kategoriseres som intimate readers, som Poynter´s Sara Quinn definerer således:

“Intimate” readers were highly focused. They tended to read one or two lines of text, then make subtle, frequent swipes to move a few lines of text into their field of vision like a teleprompter.

Jeg forstår det sådan, at denne kategori af læsere nærmest “læser gennem fingeren” i form af en konstant fysisk kontakt med iPad´en og forstørrer, fremhæver, klikker og swiper i en næsten konstant bevægelse.

I modsætning til detaching readers, der:

…carefully arranged a full screen of text before physically detaching as they sat back to read.

Sidstnævnte gruppe udgjorde i undersøgelsen 39% af de testede personer. En type man vel kan sidestille med kategorier af målrettede læsere i tidligere eyetracking-undersøgelser. Folk der omhyggeligt udsér sig noget godt læsestof – før de velbehageligt smider benene op i sofaen, trækker vejret dybt… og begynder at læse.

Men kan man så sidestille intimate readers med “scanners“, som i tidligere
eyetracking-undersøgelser var modsætninger til “readers”?

Næh, det mener jeg ikke. Begge grupper af læsere er koncentrerede, engagerede og nært forbundne med indholdet. Bare på hver deres måde.

Mario Garcia hæftede sig i sit oplæg på en konference om iPad-læsning i Chicago ved, at flertallet – de 61% – har så aktivt et forhold til deres iPad. Journalister og udgivere må altså i deres iPad-journalistik “keep the finger happy and busy!”

Det kan man gøre ved at tilføje flere lag i historien. Niveauer der åbner sig, når man klikker. Billedserier, videoer og såkaldte “mini stories” i historien. F.eks. bør man i et billede af fem brandmænd kunne klikke sig frem til små portrætter af personerne – også selvom historien handler om den måde brandmænd generelt arbejder på.

Garcia kalder disse eksempler for pop up moments. En form for tilbehørs-journalistik, som ingen journalister gider lave – men som ikke desto mindre vil være nødvendige i fremtidens lagdelte iPad-journalistik.

Øvrige resultater i kort form

Udgangspunkt for testen var tre prototyper:

  1. Traditional, der lignede en klassisk nyheds-hjemmeside,
  2. Carousel, hvor forsiden rummer en masse felter med foto/rubrik-teasere (som Berlingskes app)
  3. Flipboard, der ligner Flipboards app med tematiserede kulørte felter med store fotos og korte teasere.

Det viste sig, at carousel-udgaven var klart mest populær. 50% foretrak den udgave, mens 35% ønskede den traditionelle, og 15% var til Flipboard.

Testpersonerne foretog meget grundige sonderinger, før de valgte at gå ind og læse en artikel. Ikke mindre end 18 elementer blev igennemsnit set – nogle flere gange – før der blev kigget.

Til gengæld var den gennemsnitlige læsning af den først valgte artikel ret lang: Godt halvandet minut (98,3 sekunder).

Undersøgelsen viste også, at testpersonerne foretrak at bruge iPad´en i såkaldt landscape-format, hvor man holder den med den længste side vandret.

Endelig bekræfter undersøgelsen, hvad flere tidligere eyetracking-tests har vist: At vi går ind på en side via det dominerende foto – og i høj hastighed går videre derfra.

Så selv om iPad er udgangspunkt for lean back-læsning er utålmodigheden hos brugerne høj – udtrykt igen af Mario Garcia:

You got 10 minutes to seduce!

Med brugernes øjne: DMJX har købt nyt eyetrack-udstyr

I går var en stor dag for UPDATE, hele DMJX – og for mig selv. Vort nye mobile eyetrack-udstyr blev pakket ud af kasserne, og vi blev introduceret til mulighederne af product manager Martin Pötter fra tyske SMI.

Det er fantastisk! Så enkelt at bruge og så mange muligheder for at indsamle ny viden om, hvordan forskellige mediekanaler bruges. Ikke bare statiske websider eller print-sider men også dynamiske websites, videoer – ja sågar hvordan folk agerer i et åbent rum kan nu registreres og analyseres.

Og så er det mobilt! Vi kan medbringe det overalt og bruge udstyret i udviklingsprojekter, kurser osv.

Det betyder, at vi kan gå i gang med selv at indsamle og analysere viden om praktisk medieforbrug – til anvendelse i både grund- og efteruddannelsen.

Foreløbig arbejder vi i DMJX på at udvikle og beskrive arbejdsgange for testning og dataanalyse, så vi kan stå inde for kvaliteten af resultaterne.

I løbet af et par måneder er vi klar til at gå i gang. En række projekter er allerede på tegnebrættet. UPDATE bliver et endnu mere spændende sted at være!

Vil iPad ændre spillet?

Torsdag d. 28. januar, Fort Lauderdale, Florida

Det var dagen, hvor der var to store “nyheder” på forsiden af USA Today: Præsident Obamas tale til nationen – og offentliggørelsen af iPad fra Apple. “Is Apple´s “magical” iPad a game changer?”, spurgte avisen i analysens overskrift.

Efter at støvet har lagt sig, sidder jeg tilbage med en fornemmelse af, at det var en begivenhed, der kommer til at forandre mediebranchen udefra – fordi folk vil begynde at agere anderledes. Som magasinet Fast Company skrev i en kommentar samme dag: Denne tingest kommer til at koste dig en masse penge!

Bliver det iPad, Kindle eller noget helt tredje? Uanset hvad er der nu for alvor åbnet for muligheden for at kunne læse på en elektronisk skærm. Fordelene er åbenlyse, og ulemperne forsvinder én for én.

Det vil ændre folks medieforbrug. Præcis hvornår og hvordan – det er svært at sige. Men det vil ske. Journalistik på papir bliver uinteressant og vil forsvinde.

Dagen før besøgte vi flere amerikanske mediehuse, blandt andre Naples Daily News. Helt nyt hovedkvarter, splinternyt trykkeri. Vi tror stadig på papiret, lød forklaringen. Det er der mange mediehuse, der stadig gør.

Men hold alligevel øje med, hvad der sker derude. Der er al mulig grund til at begynde at tænke på journalistik som noget, der er digitalt.