Opfat dine kunder og brugere som “kolleger”…

…så vil mange ting se anderledes ud! Det var et af budskaberne på en interessant konference i dag i Centralværkstedet, “Mere menneske – mindre system”

Den handlede ikke ret meget om medier og journalistik, men om udvikling af sundhedssystemet. Men mange af pointerne var interessante for journalistikken: F.eks. hvordan kommer vi i øjenhøjde med vores kunder/brugere og øger sandsynligheden for, at de vil være med på det, vi har gang i?

Der havde folkene bag “Sundhedsprojektet” i Korskærparken i Fredericia det svar, at det i høj grad handlede om at se borgerne som kolleger – altså nogen man skulle lave noget sammen med! Så forandrede perspektivet sig, og så ville de også godt være med.

En anden af pointerne kunne have med konstruktiv journalistik at gøre. Hvordan kan vi blive bedre til at gå til de “svære problemer” og blive mere fremadrettede i vores tilgang? Her var fremtidsforsker Anne Skare Nielsen på med sit projekt “Ryk Verden – håndbog i konstruktiv journalistik” (siden er under ombygning lige nu).

Andre interessante projekter, når det gælder “samspillet med brugerne” var Sager Der Samler, Tag Del og tænketanken Cura.

Jeg tænker, at der er er mange spændende ideer at hente, når det gælder mediernes og journalistikkens nye rolle, hvor arbejdet med opbygning af relationer betyder mere, end om man har et  scoop på forsiden.

Konferencen fortsætter i eftermiddag. Kan følges på #mmms2014 på Facebook, Twitter, Instagram mm.

Journalistikken under forandring – opsamling uge 41

Inspireret af Nieman Journalism Lab, der laver en meget nyttig opsamling på ugens historier om journalistik og medier, vil jeg prøve at lave en tilsvarende opsamling i en dansk optik, så ofte tiden tillader det – vel vidende at det som oftest blot kan blive et overfladisk kig – suppleret med nogle links.

Voldsomme nedskæringer i Aarhus og på Nordvestsjælland

Ugens store dramatiske nyhed var for mig – som tidligere ansat – meddelelsen om, at en tredjedel af de redaktionelle medarbejdere på Århus Stiftstidende skal væk. Oven i de tidligere sparerunder betyder det formentlig en radikalt anderledes organisering og prioritering.

Det kan ikke undgås, at der skal træffes radikale fravalg  – og at regionalavisen i sin kendte brede form formentlig snart er slut. Som antydet af chefredaktør Dorthe Carlsen i Mediawatch tegner der sig en betydelig tyndere nærlokal dækning af det østjyske område samt en fokus på Aarhus, især af politik, kultur og sport.

Sandsynligvis er Aarhus Stiftstidende blot forløberen for en radikal ændring (og nedskæring) af dagbladenes journalistiske indsats.

Desværre kom også Nordvestnyt i dag, fredag, ud med en kraftig spareplan, der kommer til at koste hver fjerde redaktionelle medarbejder arbejdslivet på enten Holbæk Amts Venstreblad eller Kalundborg Folkeblad (navnet på de tidligere titler – undskyld. Redigeret 17/10-12, PF)

Sponsoreret indhold – kan vi det?

Så er det naturligvis på sin plads at seefter nye indtægtskilder, og for nogle amerikanske medier, blandt andet Forbes og BuzzFeed, er det blevet et Columbus-æg: Det giver både penge i kassen og interessant indhold med mange læsere.

Det er jo sådan set ikke noget nyt i vores verden – bortset fra at den type “content marketing” nu står side om side med den såkaldt objektive journalistik. Det er vist også lige en tanke, vi skal vænne os til og diskutere fordele og ulemper ved :-)

Til en start kan det anbefales at læse Shane Snows overvejelser om journalistik og etik på Poynter´s hjemmeside.

Sociale medier: Er du “jæger” eller “arkitekt”?

Konsulentfirmaet Cision offentliggjorde i løbet af ugen en undersøgelse, der viste, at hele 97,2% af den svenske journalist-stand nu anvender sociale medier i deres arbejde. Og næsten en tredjedel mente, at de vil have svært ved at udføre deres arbejde uden.

Samtidig opdelte undersøgelsen journalisterne i fem kategorier:

  1. 35,5% er skeptikere, der ser en del problemer i brugen af sociale medier og kun bruger dem sporadisk
  2. 23,4% er jægere, hvis brug af sociale medier drives af jagten på information, nyheder og nye kontakter
  3. 20,4% er af typen markedsføreren, der fokuserer på at sprede kendskabet til eget arbejde
  4. 14,3% eobservatører, der ikke selv er særlig aktive på sociale medier, men bruger dem til overvågning
  5. Endelig er der 6,3% arkitekter, som betegnes som eliten på sociale medier. De er meget aktive og netværksskabende, og deres anvendelse er integreret i deres arbejde.

Til dem, der overvejer at gå i gang, har Anthony de Rosa, Social Media Editor på Thomson Reuters, nogle gode tips:

Få hjæp til først at opbygge et relevant kildenet på sociale medier, først og fremmest Twitter. Begynd så at følge med i, hvad disse kilder siger og diskuterer på sociale medier. Gå så lige så stille i gang med at interagere med dem, dvs. stil spørgsmål og kom med kommentarer. Og først da føler man sig formentlig rustet til at skrive selvstændige indlæg – måske i første omgang med links til andres indhold. Men så er grunden lagt!

Læs også Liz Herons samling af gode tips om journalistisk brug af sociale medier. Hun er tidligere Social Media Editor på New York Times.

Konstruktiv journalistik – det griber om sig

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er medvært på en konference i næste uge i DR-Byen om konstruktiv journalistik. Der har været enorm interesse for arrangementet, og der skrives også flere og flere indlæg om metoden. Blandt andet dette på INMA´s hjemmeside.

Tidligere chefredaktør på svenske Norran, Anette Novak, har også en række interessante betragtninger på sin blog om balanceringen af det kritiske og konstruktive.

Andet interessant læsestof – som blandet landhandel

Columbia Journalism Review har en interessant guide til nyttige redskaber for den digitale journalist.

Samme medie har en læseværdig artikel om at balancere den personlige markedsføring med det professionelt journalistiske.

Tag også et kig på en ny YouTube-kanal opbygget af Center for Investigative Journalism, kaldet “The I Files”

Pressefotografforbundet præsenterede fredag et nyt initiativ kaldet Boost – i grænselandet mellem udvikling og efteruddannelse.

Engelske Paul Bradshaw (medunderviser på mit diplomkursus “I samspil med Brugerne”) skrev i løbet af ugen en læseværdig artikel om at stoppe med at hakke på “web first”.

Den hollandske medieforsker Mark Deutze om, hvorfor den fremtidige journalistrolle er at sammenligne med en DJ.

Det var, hvad jeg valgte at bringe… Skriv gerne om dine forslag til forbedringer af indhold og form!

Detroit143: Kan journalistik mobilisere et samfund i krise?

Detroit er et samfund i dyb krise. Bilfabrikkerne lukker. Indbyggerne flytter væk, og hele bydele står halvtomme hen. Den tidligere borgmester er smidt i fængsel for korruption…. “Udkantsdanmark” er  den rene idyl ved siden af dette amerikanske samfund hastigt på vej i en nedadgående spiral.

Det er her, i Detroit, at en række erfarne mediefolk nu har kastet sig over et af tidens mest spændende medie-eksperimenter, Detroit143: Kan journalistikken mere end bare informere og underholde? Kan den ligefrem blive en aktiv dynamisk kraft i mobiliseringen af et lokalsamfund – og medvirke til at give ny energi og samle ressourcer hos en hårdt presset gruppe indbyggere?

En af dem er Poynter Institute´s Bill Mitchell, som for et par år siden var en af underviserne på Poynter Summer School i København. Bill begyndte sin journalistiske karriere i Detroit og har stadig hjertet i den hårdt prøvede by – ligesom en række af de øvrige aktører, Kirk Cheyfitz, CEO i Story Worldwide, og Shirley Stancato, CEO i New Detroit, en samling af byens ledende borgeraktivist-organisationer.

Detroit143 har hentet sit navn fra det kæmpe-område, byen dækker,  143 square miles. Men navnet har – viste det sig også en anden betydning: Tallene 143 betyder “I love you” i tekst-kodesprog. Bill Mitchell og hans kolleger er glade for den med-betydning:

We do love Detroit. And we believe there´s a need for a new kind of news service that combines informing communities with helping to mobilize them,

sagde Bill Mitchell for nylig på en konference på Berkeley University i Californien om konceptet “Next Step Journalism”.

Han og partnerne arbejder tæt sammen med de tilbageværende medier i byen, The Detroit Free Press og The Detroit News – men bygger ovenpå og kæder elementer sammen i nye former for journalistiske processer og fortællinger.

Bill Mitchell nævner tre hovedelementer i den måde, de tænker journalistikken på i Detroit143:

  1. Service-journalistik: En journalistisk retning, der tilbage i 1970´erne betød en mere anvendelses-orienteret journalistik, der i højere grad en tidligere knyttede an til folks hverdagsliv.
  2. Public journalism: I 1990´erne fik denne retning stor indflydelse på en række amerikanske medier, der besluttede at lade journalistikken fokusere på løsninger og inddrage borgerne i søgningen efter de bedste løsninger på samfundsproblemer. Det var en meget kontroversiel retning i de år.
  3. Udviklingen af internettet og de sociale medier, der gør det muligt at lede journalistikken i nye retninger – og som en længerevarende proces i stedet for som en færdig historie. Det er den retning, Bill Mitchell kalder “Next Step Journalism”.

Bill Mitchell og hans kolleger har fået en donation fra The Knight Foundation og har etableret dette website til at samle nogle af erfaringerne. Følg det selv løbende. Men du kan også forvente at blive holdt orienteret her på bloggen, hvor en række af initiativerne på Detroit143 vil blive behandlet.

Og sidst men ikke mindst: Det er lykkedes at få Bill Mitchell til at komme til København i eftersommeren: Kom og hør ham fortælle om journalistik som brobygger m.m.m. på konferencen Journalistik tæt på borgerne d. 17. september.

Hvordan måle journalistikkens gennemslagskraft?

Journalister har sjældent skyggen af idé om, hvor mange der ser eller læser deres journalistik, hvordan budskabet bliver delt og diskuteret – eller hvad folk bruger deres viden til. Det burde de ellers.

Jo, de har masser af klik-statistik via Google Analytics og andet, men det giver et ret overfladisk billede af, hvad der lige var tilstrækkelig saftigt og kulørt i øjeblikket. Det var ikke så meget det…

Dernæst kan Facebook og andre sociale medier give en fornemmelse for, hvor meget en artikel bliver delt og kommenteret. Og det er da et stykke ad vejen.

Men hvilke historier betyder for alvor noget i det område af verden, jeg som journalist beskæftiger mig med? Hvad syntes folk var vigtigt? Hvad engagerede dem?

Et interessant spørgsmål, der ikke er noget let svar på, som det også påpeges af Ethan Zuckermann, nyudnævnt direktør for Center for Civic Media i dette blog-indlæg.

En god start er det dog overhovedet at interessere sig for, hvad journalistikken kan gøre for modtageren. At der ofte er behov for en overbygning på den rent informerende journalistik.

Måske kan konstruktiv journalistik være afsættet til at gå dybere ind i at tilbyde – og efterfølgende blive klogere på – folks engagement.

People are apathetic because they are powerless, not powerless because they are apathetic,

citerer Zuckermann en Benjamin Barber for – som del af en opfordring til at medierne bør give brugerne mulighed for at gøre noget!

Konstruktiv journalistik breder sig lige så stille – senest til Jydske Vestkysten. Også lokalavisen Lawrence Journal-World i Kansas satser på aktivisme via sitet WellCommons – her kaldet “social journalism”.

Tilbage til engagementet. Hjælpeorganisationer arbejder med et begreb, de kalder “theory of change” til vurdering af, om det er værd at kaste energi og penge i en given indsats. Det handler om at vurdere, hvad man ønsker at opnå – på langt sigt – og hvordan et bestemt projekt kan bidrage til at nå målene.

Det lugter af kampagne-journalistik, vil nogen sige, og det er no lidt derhen-ad. Men omvendt kunne journalister ofte med fordel sætte sig mål med det, de laver – ud over at fylde spalterne.

I andre former for projekter sætter man sig mål, og formulerer desuden målbare kriterier for succes. Det kunne journalister også gøre – og i det mindste begynde at arbejde med aspekter af journalistikken, der skal fremme og tilfredsstille brugernes engagement i en given sag.

Sidste år testede Update i samarbejde med Viborg Folkeblad aspekter af konstruktiv journalistik i en serie om Viborg-søernes sørgelige tilstand.

Efterfølgende viste en spørgeskemaundersøgelse, at 80% havde læst alle artiklerne, og 23% var klar til at gå ind i en fokusgruppe, der skulle arbejde videre med problematikken.

Det var kontant afregning på det med engagementet – og viser at det ikke nødvendigvis er umuligt. Første vigtige skridt er at begynde at interessere sig for det!

Konstruktiv kommunikation i kommunerne

Som skrevet i går er kun 8 procent af kommunal-journalistikken i de lokale medier kritisk fokusjournalistik, men den rammer lige hårdt hver gang:

Forurettethed og afvisning er stadig en typisk reaktion. Også kaldet “reaktiv krisekommunikation” i rapporten De lokale nyhedsmedier og kommunikationsstrategien, som Anker Brink Lund har været med til at skrive for Kommunernes Landsforening.

Rapporten foreslår selv en anden meget interessant tilgang: Kunne man gøre både folkevalgte og kommunalt ansatte til konstruktive historiefortællere?

Det er meget interessant, fordi der i medieverdenen er en tilsvarende bevægelse kaldet konstruktiv journalistik, som endnu er ret diffus og retningsløs, men der er dog nogle tanker om, at journalistik kan være konstruktiv – altså hjælpe med at se på løsninger.

Den gamle skabelon for “kritisk” lokaljournalistik ser nogenlunde sådan her ud: En sur borger henvender sig til avisen over en problem, han synes, han har. Journalisten skriver vidt og bredt om det og bringer til sidst et pip fra en kommunal embedsmand om, at sagen nok skal blive løst. Og læseren er sjældent meget klogere.

Det er sjældent, de lokale medier sådan rigtig har fat i de emner, der både er store og vanskelige – men væsentlige for et langt større antal mennesker end de her enkeltsager. Det er for journalistisk bøvlet, og ingen interessenter er som regel klar til at støtte op om en nuanceret dækning.

Da slet ikke den kommunale myndighed, hvor man er vant til at gøre succes op i antallet af glade pressemeddelelser!

Men hvorfor ikke også se lidt mere nuanceret på kommunikationsarbejde. Kommunikation 2.0 handler om åbenhed og at søge dialog med brugere og andre interessenter. Det er der kommet hul på mange andre steder i medieverdenen.

Konstruktiv kommunikation kunne være at åbne for diskussion af problemstillinger, hvor der ikke er klare åbenbare løsninger, men som af naturen er dilemmaer. Eller som måske bare er felter, hvor borgere og brugere ligger inde med vigtig viden og erfaring.

Det kunne være spændende at se kommunerne åbne for den type samtaler med lokalsamfundet – meget gerne i tæt samspil med lokale medier, som godt i den slags tilfælde kan spille rollen som redningshund. Og så hoppe tilbage i rollen som vagthund, så snart det er påkrævet.  

Måske kender du eksempler på det allerede? Så vil jeg meget gerne høre om det!

Men ellers må vi udvikle de kompetencer hos landets kommunikatører – om de så er ansat i mediehuse, kommuner eller virksomheder. Det er nok nødvendigt at hente nye redskaber hos andre fagligheder. Dem bør vi nok gå på jagt efter i den kommende tid!

Journalisten som igangsætter

Problemløsende journalistik er egentlig falsk varebetegnelse. Journalistik kan sjældent i sig selv løse problemer. Til gengæld kan journalistik sætte skub i forløb, der leder frem mod løsninger.

Det er en af konklusionerne på DR Fyns nu flerårige eksperimenter med Problemløsende Journalistik. Jeg har besøgt DR Fyn og sammen med projektleder Jesper Borup samlet erfaringer fra en lang række journalistiske projekter. Artiklen kan findes her.

Klik selv på nogle af links´ene til artikler på DR Fyns hjemmeside, der samler op på nogle af historierne. Eller “historier” er måske for snævert et begreb, for der var ofte snarere tale om forløb, hvor DR Fyn hele tiden forsøgte at engagere forskellige interessenter i at handle og søge løsninger.

I problemløsende journalistik bliver vi ofte igangsættere, men når problemet skal løses, skal der helst være nogle ildsjæle til at gå videre med det,

siger Jesper Borup i artiklen. Journalistikken kan ikke – og bør nok heller ikke –  være den (eneste) aktivt handlende part. Der må være en part, der driver processen frem mod en løsning.

Bliver journalistikken ikke alligevel let fedtet ind i partshaveres lumske spil, vil det kritiske spørgsmål lyde. “Objektiviteten” er på spil.

Min vurdering er, at journalistikken kan spille mange roller – også rollen som igangsætter som på DR Fyn.

Især lokale medier kan med fordel bevæge sig ind i det felt og afprøve forskellige måder at handle på – som modspiller og vagthund, når det er påkrævet. Og som konstruktiv medspiller, når sagen kræver det.

Links til information om DR Fyns erfaringer:

Artiklen Journalistik kan hjælpe med at løse problemer

Jesper Borups beskrivelse af 10 problemløsende historier

Jesper Borups 9 gode råd om problemløsende journalistik

Referat af Jesper Borups oplæg på UPDATE-konferencen Journalistik tæt på borgerne, juni 2009