Journalister har sjældent skyggen af idé om, hvor mange der ser eller læser deres journalistik, hvordan budskabet bliver delt og diskuteret – eller hvad folk bruger deres viden til. Det burde de ellers.
Jo, de har masser af klik-statistik via Google Analytics og andet, men det giver et ret overfladisk billede af, hvad der lige var tilstrækkelig saftigt og kulørt i øjeblikket. Det var ikke så meget det…
Dernæst kan Facebook og andre sociale medier give en fornemmelse for, hvor meget en artikel bliver delt og kommenteret. Og det er da et stykke ad vejen.
Men hvilke historier betyder for alvor noget i det område af verden, jeg som journalist beskæftiger mig med? Hvad syntes folk var vigtigt? Hvad engagerede dem?
Et interessant spørgsmål, der ikke er noget let svar på, som det også påpeges af Ethan Zuckermann, nyudnævnt direktør for Center for Civic Media i dette blog-indlæg.
En god start er det dog overhovedet at interessere sig for, hvad journalistikken kan gøre for modtageren. At der ofte er behov for en overbygning på den rent informerende journalistik.
Måske kan konstruktiv journalistik være afsættet til at gå dybere ind i at tilbyde – og efterfølgende blive klogere på – folks engagement.
People are apathetic because they are powerless, not powerless because they are apathetic,
citerer Zuckermann en Benjamin Barber for – som del af en opfordring til at medierne bør give brugerne mulighed for at gøre noget!
Konstruktiv journalistik breder sig lige så stille – senest til Jydske Vestkysten. Også lokalavisen Lawrence Journal-World i Kansas satser på aktivisme via sitet WellCommons – her kaldet “social journalism”.
Tilbage til engagementet. Hjælpeorganisationer arbejder med et begreb, de kalder “theory of change” til vurdering af, om det er værd at kaste energi og penge i en given indsats. Det handler om at vurdere, hvad man ønsker at opnå – på langt sigt – og hvordan et bestemt projekt kan bidrage til at nå målene.
Det lugter af kampagne-journalistik, vil nogen sige, og det er no lidt derhen-ad. Men omvendt kunne journalister ofte med fordel sætte sig mål med det, de laver – ud over at fylde spalterne.
I andre former for projekter sætter man sig mål, og formulerer desuden målbare kriterier for succes. Det kunne journalister også gøre – og i det mindste begynde at arbejde med aspekter af journalistikken, der skal fremme og tilfredsstille brugernes engagement i en given sag.
Sidste år testede Update i samarbejde med Viborg Folkeblad aspekter af konstruktiv journalistik i en serie om Viborg-søernes sørgelige tilstand.
Efterfølgende viste en spørgeskemaundersøgelse, at 80% havde læst alle artiklerne, og 23% var klar til at gå ind i en fokusgruppe, der skulle arbejde videre med problematikken.
Det var kontant afregning på det med engagementet – og viser at det ikke nødvendigvis er umuligt. Første vigtige skridt er at begynde at interessere sig for det!
