Mens de klassiske medier kæmper for overlevelsen, bliver der mere plads til andre mediespillere, der har andre interesser end bare at oplyse folk. De publicistiske medier må overveje deres forhold til dem, opfordrer forfatterne bag årsrapporten State of the News Media 2010.
Den voksende underskov af nye medieaktører med alle mulige smukke og mindre smukke begrundelser for at finansiere journalistik er måske nok endnu et særligt amerikansk fænomen. Men vi ser det komme i Danmark også: Redaktionerne er klemt på pengepungen og søger utraditionelle løsninger.
1. Flere forskellige fonde tilbyder at finansiere undersøgende journalistik. De fleste har ikke andet end godt i sinde, men alligevel kan almindelig journalistisk agtpågivenhed anbefales.
2. Mediehuse aftager i stigende grad specialiceret stof fra eksterne leverandører, i takt med at det bliver stadig vanskeligere selv at opretholde en stor stab af fagmedarbejdere. Eksempelvis bringer Jyllands-Posten stof produceret af Landbrugsavisen.
3. Endelig er det med baggrund i de færre journalistiske kræfter fristende for nyhedsmedierne selv at lægge navn til nyheder – og så linke til specialsites, der i første omgang “havde historien” uden at tage selvstændigt stilling til de motiver, der kan ligge bag publicering på de pågældende sites.
Rapporten nævner åbenhed som en afgørende faktor i dette spil: Er nyhedsmedierne åbne om deres eventuelle donorer og både egne og giveres motiver?
Og i næste omgang: Gør de sig tanker om, hvor grænsen går i retning af at samarbejde med organisationer og virksomheder? Det er nyhedsmediernes vigtigste aktiv, troværdigheden, der er på spil.
