……………………..

Vi er på The Poynter Institute i Florida. Underviser Kelly McBride tegner en lille cirkel – og en stor én  udenom. Den lille er de klassiske medier. Også kaldet ”Den fjerde statsmagt”. Udenom er alle de andre, enkeltpersoner, organisationer og virksomheder, der alle med internettet har fået vældig let ved at udgive journalistik – eller noget der ligner.

Kelly McBride kalder de nye – den store cirkel – for Den femte statsmagt.

Tidligere var det Den fjerde Statsmagt, der repræsenterede ”The marketplace of ideas” i det offentlige rum. Men Den femte Statsmagt får stadig større indflydelse. Vi vil finde ud af, hvordan det ændrer den måde, vi får viden om samfundet på

forklarer Kelly McBride, der leder Poynter´s forskningsprojekt ”The Sense Making Project”.

Projektet har som mål at svare på spørgsmålet: Hvad sker der med demokratiet, når Den fjerde Statsmagt bliver mindre og Den femte Statsmagt større?

Kelly McBride nævner et par af de mest fremtrædende amerikanske repræsentanter for Den femte Statsmagt:

Jon Stewart anser hun for en af de mest indflydelsesrige repræsentanter. Hans tv-show, The Daily Show påvirker rigtig mange mennesker i deres måde at forstå verden på.

En anden er Ana Marie Cox, der tidligere skrev på bloggen Wonkette og nu har halvanden million followers på Twitter. Det er flere læsere, end New York Times har!

…………………….

I Sverige har alternative mediekanaler bl.a. haft en central rolle i dækningen af terroraktionen d. 11. december, hvor en irakisk født svensker sprængte sig selv i luften i Stockholm.

Netforummet Flashback.org, det indvandringskritiske site Politisktinkorrekt.info og bloggen gudmundson.blogspot.com har alle bragt nyheder og afsløringer, som de traditionelle mediekanaler ikke kunne eller ville levere.

Jeg er ikke ekspert, men har tilegnet mig en del viden, fordi jeg følger emnet tæt, altovervejende via åbne kilder på nettet. Det er mærkværdigt, at dette arbejde ikke udføres af de store medieredaktioner,

siger bloggeren Per Gudmundson, som paradoksalt nok desuden er lederskribent på et af landets store dagblade, Svenska Dagbladet, til Jyllands-Posten.

JP har i en artikel grundigt beskrevet den alternative svenske nyhedsdækning i detaljer. I artiklen beskrives den etablerede presse som berøringsangst, og at de alternative medier så i virkeligheden har undersøgt og beskrevet de områder, de etablerede burde have fat i.

Samtidig er det i det svenske eksempel tydeligt, at veletablerede journalistiske principper kommer under pres, når andre uden de samme etiske grundprincipper kan publicere på lige fod. For eksempel princippet om ikke at hænge personer offentligt ud for forbrydelser, de hverken er sigtet eller dømt for.

I Danmark har mediebilledet også fået tilført nye mediekanaler af mere ideologisk karakter. 180 Grader er et nyhedsmedie af erklæret borgerlig observans, mens eksempelvis Modkraft og VisAvis henholdsvis er en venstrefløj-stemme og varetager flygtningevenners interesser. Bare for at nævne nogle få eksempler.

De nye mediekanaler er dels udtryk for et bredere mediebillede, der tilbyder mulighed for et bredere nyhedsudbud. Samtidig tilbyder de mediebrugere med særlige synspunkter eller interesser at få præsenteret et stærkt filtreret billede af samfundslivet.

”Der har været en gigantisk underrapportering om militant islamisme i svenske medier. Ofte har man måttet læse min blog for at få noget at vide om for eksempel svenske statsborgere, der støtter al-Shabaab i Somalia. Det er pinligt”, siger Per Gudmundson til Jyllands-Posten.

…………………………….

Tilbage til Poynter´s Kelly McBride, som ser flere positive følger af Den femte Statsmagts vækst. Først og fremmest at den offentlige debat får tilført flere stemmer og flere vinkler på relevante samfundsemner.

Hun ser dog også en række risici ved et mediebillede, hvor mange flere både udgiver og videreformidler information og journalistik:

1. Ingen information rummer fuld kontekst. Man må som mediebruger bruge flere kilder for at blive fuldt informeret.
2. Der er for meget af den samme information. Mange påstande bliver gengivet uden nogen form for verifikation.
3. Den generelle tillid til medierne er under pres. Man bevæger sig stille og roligt i retning af den ultimative tillidskløft: At man kun stoler på information, der kan bekræftes af egen erfaring.
4. Anonymitet fremmer grove og krænkende påstande og sprogbrug i debatfora.
5. ”Speed + linking = total crap”, siger Kelly McBride og nævner bl.a. anklagerne mod præsident Obama for at være muslim. De kom frem i et satirisk blogindlæg og blev i løbet af kort tid via talrige gengivelser ophøjet til at være den rene sandhed.

Udfordringen er altså dobbelt for de etablerede medier: På den ene side at anerkende , linke til – og måske ligefrem samarbejde med de alternative medier. Og på den anden side fastholde og udbygge relevante etiske standarder og bevidsthed, også selvom man så ind i mellem bliver overhalet indenom på den korte bane.

1. Hurtighed: Med få minutters mellemrum var nyheden om fyringerne topnyhed på stort set alle sites.
2. Nyhedsbuffet: Nils Ulrik Pedersens udtryk for en bred vifte af kilder/vinkler kom for alvor til udtryk. Ritzau førte an i en geværsalve af kommentarer fra både direkte involverede og iagttagere og kommentatorer. De fleste med indsigt og perspektiv på nyheden.
3. Dialog: Flere medier var hurtigt ude med at involvere brugerne. Jyllands-Posten havde f.eks. allerede 11.11 – under en time efter at selve nyheden var ude – en “Ordet er dit” med spørgsmålet: Er OB´s fyringer et godt træk? Og hvad det har ført med sig af fine kommentarer, kan man selv læse her.   
4. Samtalen tilbage til journalistikken: Allerede inden da – kl. 11.06 – havde Ekstra Bladet fulgt debatten blandt OB´s fans og kunne i en særskilt artikel: OB-fans jubler over fyringer.
5. Analyse:  Ekstra Bladet var i det hele taget hurtigt ude med en meget bred dækning og havde allerede 11.32 en analyse fra sportschef Allan Olsen.
6. Dokumentation og baggrund: Fyens Stiftstidende var ikke helt så hurtigt ude som JP og Ekstra Bladet og klarede sig først igennem hovedsagelig på Ritzaus gode benarbejde. Men 11.33 kunne man læse pressemeddelelsen fra OB, og 20 minutter senere kom et lille fint portræt af OB´s stærke mand.

Resten af dagen sprøjtede nyhedssites´ene mange flere historier ud om nyheden og baggrunden for den. De her omtalte eksempler var på inden for halvanden time efter offentliggørelsen – og gav altså både brugerne indsigt og tilbød mulighed for inddragelse.

Det er da fagre nye verden!

(Ovenstående skriw blev til på baggrund af en inspirerende snak med Nils Ulrik Pedersen her til formiddag. Nils Ulrik fulgte nyhedsflowet i går og havde samlet de mange gode eksempler.)  

Jyllands-Posten har løbende dækning via Twitter – tjek jpdklive – hvor diverse reportere fortæller løbende i 140 tegns-bidder. I perioder levende og engageret. I andre perioder med lange mellemrum. 

Den løbende dækning kan også følges direkte fra JP´s hjemmeside.

Se også til sammenligning, hvordan de på Associated Press bruger de samme muligheder. De har taget live-dækningen et skridt videre ved at anvende tagging (hvor man bruger #-tegnet efterfulgt af  f.eks. ClimateChange).

Det betyder, at brugeren af AP´s Twitter-dækning på  AP_ClimatePool har mulighed for hele tiden at følge med i, hvad alle mulige andre skriver om de samme ting. 

Det kunne danske medier lære af! De er generelt meget bange for at sende folk andre steder hen - men måske vil folk blive så glade for den hjælp, at de kommer tilbage?!

Ekstra Bladet dækker via Cover it live med løbende bid-for-bid-dækning med bidrag både af udsendte reportere og jourhavende på redaktionen.

I perioder har der været løbende spørgsmål og en kommentarer fra brugerne, hvilket har ofte har givet et vældig levende og også oplysende indhold: Hvad ser vi lige nu – og hvad betyder det i den større sammenhæng?

Andre gange – som i dette øjeblik 10.00 fredag d. 18.12. – slår EB kommentarfunktionen fra.

Samtidig kører EB en rulle med Facebook-kommentarer i højre side af skærmen – og det er til gengæld ikke for sarte sjæle. Alt er tilsyneladende tilladt: Voldsomme udfald fra den ene eller den anden politiske side kombineret med direkte personangreb på andre, der har skrevet noget.

Det er interessant at se den kolossale forskel i debatniveau og tone mellem på den ene side EB´s redaktionelt styrede chat  og på den anden side den rå og u-modererede Facebook-snak. Det er stof til eftertanke for de, der overvejer at indføre Facebook Connect uden moderation!