New York City Study Tour 2015

Her kommer programmet til “New York City Study Tour 2015″, som vi gennemfører i næste uge med deltagelse af dejlige mennesker fra VG, NRK, DR, Ekstra Bladet, Politiken, Fynske Medier m.fl.

Forvent at få nogle løbende tilbagemeldinger her på bloggen med opdateringer og strøtanker i den forbindelse

Sunday 18/1

Jetlag recovery ☺

Monday 19/1 (Martin Luther King Day)

10 am O´Reilly Media, Brooklyn 630 Flushing Ave, Brooklyn, NY 11206

Rune Skjoldborg Madsen, head of digital transformation

Afternoon on your own

Tuesday 20/1

10 am Buzzfeed, 200 5th Avenue, NY 10010

3 pm ProPublica, One Exchange Plaza, 55 Broadway, 23d Floor, NY 10006

Dinner with possible participation from Buzzfeed speakers

Wednesday 21/1

10.30 am The Huffington Post, 770 Broadway, 4th Floor

12.30 Lunch with Tim McDonald, BTC Revolutions, former Community Director at HuffPost, Ethan Fedida and Katelyn Bogucki

2 pm The New York Times, 620 Eight Avenue, NY 10018

  • Ass Director of Audience Development Mathew Yurow
  • Rachel Abady, Audience Development, Video
  • Perrin Lawrence, Audience Development, Social
  • John Michael Butterfield, Marketing, NYT Now
  • Jeremiah Linder, Marketing, NYT Cooking

Thursday 22/1

10 am Vox Media, 104 W 40th Street, 9th Floor

12 am Row NYC Hotel, Conference room

Jill Geisler and Butch Ward, The Poynter Institute Introduction to the next two days

1 pm lunch

2.30 pm Managing change: What did we learn the last couple of days – and what do we do about it?

Friday 23/1

9 am Row NYC Hotel, conference room After the Breakthrough Leadership seminar – changes and challenges

1 pm Lunch

2.30 pm coaching sessions

Den nye fagjournalist kommunikerer i netværk

Siden sommeren 2012 har journalisterne på Folkeskolen udforsket en ny journalistisk rolle som igangsætter og udvikler af faglige netværk. Hver journalist har ansvar for et netværk af for eksempel matematiklærere eller idrætslærere. Erfaringerne er foreløbig så gode, at konklusionen er klar: Antallet af netværk skal udvides.

Den traditionelle journalist-leverance er historier. Som noget nyt skal journalisterne på Folkeskolen nu også skabe relationer og gode forudsætninger for udveksling af viden og erfaringer.  Målet er, at brugerne bliver medskabere af relevant indhold og oplever, at de kan udveksle viden direkte.

Vi har i årevis i talrige undersøgelser spurgt læserne: ”Hvad vil I gerne have af os?” Det entydige svar har hver gang været, at de kunne tænke sig et mødested på nettet, der handler om  deres fag.

Det siger Karen Ravn, webredaktør på Folkeskolen. Hun har været med til at igangsætte de første netværk og fortæller her om de første erfaringer, der er rigtig gode.

Folkeskolen.dk har haft sin styrke på journalistik og nyheder om skolepolitik og lærer-vilkår, og det er det, journalisterne har brugt deres arbejdstid på at levere. Det nye folkeskolen.dk med faglige netværk for de enkelte fag og områder er et forsøg på at skabe en platform for den professionelle dialog om lærerens kerneinteresse – undervisningen i folkeskolen.

Nye journalistiske opgaver

Som leder af et netværk af for eksempel dansklærere skal journalisten fortsat levere historier. Men de skal skrives med det mål at levere relevant viden til netværket. Og ikke mindst kan brugerne  selv – dansklærerne – levere artikler eller indlæg til netværket. Alle kan desuden byde ind ved at like” artiklen eller lægge en kommentar.

På den måde kommer journalisten til i en vis forstand at optræde på lige fod med brugerne. Både artikler og kommentarer præsenteres som ligeværdige. Afgørende bliver, om indholdet opleves som relevant, hvilket antallet af hjerter fra læserne afspejler.

Nye opgaver kommer til i form af rekruttering og igangsætning af nye skribenter, overvågning og eventuel moderation af debatter og indspil – samt deltagelse i disse faglige samtaler og fokusering og kvalificering i form af nye spørgsmål eller henvisninger til relevant viden.

Vores største succes er netværket for matematiklærere. Vi havde ikke ventet, at matematikerne var så gode til at kommunikere, men de er super-gode og meget engagerede.

Målet er endnu flere netværk

Et andet eksempel  på et netværk med stor aktivitet er ” It i undervisningen”. Her er debat-aktiviteten om muligt endnu større end hos matematiklærerne. Og det er stadigt stigende. Her udvikles et community i ordets bedste forstand med meget omfattende dialog og snak på tværs om fælles problemstillinger.

Succes´en har været så stor, at Folkeskolen har appetit på at åbne yderligere en række faglige netværk:

”Vi skal helt sikkert videre med nogle flere netværk.  Vi vil her i begyndelsen af 2013 evaluere arbejdet og vurdere, hvordan vi kan gå videre.”

Tankerne om at udvikle faglige netværk har været længe undervejs. Tilbage i 2007 fusionerede Danmarks Lærerforening med to mindre organisationer inden for undervisning, Formidlerne og S81. For dem var det ikke umiddelbart relevant med et fagblad ved navn Folkeskolen.

Ny web-platform var afgørende

Så det endte i stedet med, at bladet med blev suppleret med månedsmagasinet Undervisere samt to faglige netværk på nettet., Specialpædagogik og Ernæring og sundhed.  De har siden fungeret som eksperimentarium – indtil redaktionen i sommeren 2012 tog skridtet videre og etablerede yderligere en række netværk for bl.a. fagene dansk, idræt, musik, sløjd/håndarbejde og som nævnt matematik og it.

En væsentlig grund til at det skulle blive 2012, før de nye netværk så dagens lys var, at man ønskede en ny web-platform, der var velegnet til at håndtere netværk. Forbilledet har været netværket for kommunikatører, K-Forum.

Teknisk set fungerer systemet sådan, at både artikler, anmeldelser og brugergenereret indhold mærkes med såkaldte tags. Det er en slags nøgleord, der gør, at artiklerne principielt svæver så rundt overalt og dukker op på de ønskede sider.  Det betyder, at det er let for redaktionen at få artikler om eksempelvis matematik til at dukke op i netværket for dette fagområde.

Hvad vil det sige at være netværks-journalist?

Det helt afgørende var naturligvis, om journalisterne ville være med. Og det ville de: Hver enkelt fik muligheden for at vælge, hvilket fagområde de ønskede tilknytning til.

Det blev aftalt at afsætte tid svarende til cirka en arbejdsdag om ugen – altså cirka 20% af arbejdstiden. Tiden går først og fremmest til at skrive artikler, der er relevante i det pågældende netværk.

”Der skal være noget nyt – en journalistisk artikel –  i hvert netværk mindst en gang om ugen til at drive det fremad. Det kan være en stor udfordring for den enkelte journalist”.

Netværkene har ifølge Karen Ravn i øvrigt også medført, at vurderingen af, hvad der kan være en relevant historie, er under forandring.

For eksempel ville en henvendelse fra en kendt musiker tidligere nok være blevet afvist som et forsøg på at få noget reklame for sine foredrag.

”Nu lader vi ham i stedet komme til orde i musik-netværket. På den måde overlader vi relevansen af hans indlæg til netværket og kommentarerne fra medlemmerne af det..”

En vigtig opgave er naturligvis også at følge debat-trådene i netværket og bidrage, hvor det er muligt og nyttigt. Det er en kompetence, ingen af journalisterne på forhånd, men som løbende udvikles.

Vi øver os i at gå ind i debatter uden at komme med holdninger. I stedet kan vi f.eks. henvise til artikler, der tilføjer nye vinkler på et faktuelt grundlag. Vi kan se, at det smitter af på brugerne, så det er også noget, de gør mere og mere.

”Desuden bruger vi meget tid på ting, vi ikke troede, vi behøvede. F.eks. at hjælpe folk med at uploade stof. Der er en del, der ikke kan finde ud af de forskellige måder at lægge stof på nettet.”

Og hvad med lærerne, vil de være med?

Før etableringen af de enkelte netværk tog Folkeskolen kontakt til repæsentanterne for fagets  faglige forening og/eller personer, som allerede var en del af journalisternes netværk, var aktive bloggere eller på anden måde havde vist sig at være mere end almindeligt engagerede.

De blev inviteret til et introduktionsmøde og indviet i mulighederne – og de fleste af dem udgør i dag kernen i de respektive faglige netværk – som bidrager med indlæg, kommentarer eller kommer med tips og forslag til netværks-journalisten.

Ud over at et mindre antal personer er inviteret ind som bloggere på folkeskolen.dk, har alle brugere de samme muligheder for at bidrage i netværket:

  1. Man kan like det enkelte indlæg (a la Facebook) med et hjerte. Nye læsere kan så på forhånd vurdere et indlæg ud fra, hvor mange hjerter det har fået.
  2. Man kan skrive kommentarer til allerede publicerede indlæg (log-in)
  3. Man kan skrive egne debat-indlæg (log-in)
  4. Brugerne kan desuden skrive et såkaldt lærer-til-lærer-indlæg, der er tænkt som decideret videndeling i netværket (log-in)

Antallet af aktive brugere øges hele tiden stille og roligt. Hver dag dukker mindst ét nyt navn op i netværkene. På redaktionen er de meget tilfredse med udviklingen, understreger Karen Ravn.

Samarbejde med konkurrenterne

På forhånd var der en del bekymring i forhold til, om Folkeskolen kunne tilføre værdi ud over, hvad allerede eksisterende platforme for viden om læring, Skolekom og undervisningsportalen EMU, kunne tilbyde.

Det har nu vist sig, at de faglige netværk supplerer disse officielle platforme meget fint. Og der er endda nu etableret et samarbejde med udbyderen, Uni-C, således at Folkeskolens netværks-sites nu er forsynet med en boks med nyt fra Skolekom. Og planen er, at der den anden vej også skal være et ”vindue” med indhold fra netværkene.

Næste skridt er som nævnt, at der åbnes endnu flere faglige netværk på Folkeskolen.dk. Det overvejes lige nu, hvad den rette størrelse og fokus vil være, for at netværkene på den ene side ikke bliver for brede – og på den anden side bliver store nok til, at der kan være tilstrækkelig dynamik og aktivitet.

Opdatering: Undskyld, jeg havde glemt links´ene. Hilsen PF

 

Smallere nyhedsmedier – mere fokuserede? (Opsamling uge 44)

Sparerunder i mediehusene er blevet hverdagskost. Ofte uden justeringer i organisering og måden at arbejde på. Sidste uge bragte dog en række eksempler på, at smallere redaktioner tvinger til nødvendig – og spændende – nytænkning.

Færre afdelinger, mere samarbejde på tværs i mediehuset. Det tema går igen i meldinger om besparelser og omorganisering i norske mediehuse som Fædrelandsvennen, Stavanger Aftenblad og Aftenposten og svenske Mittmedia.

I framtiden skal vi være mer nyhetsstyrt og mindre avdelingsstyrt.

Sådan lyder det fra chefredaktør på norske Fædrelandsvennen, Eivind Ljøstad. Og det er rigtig gode nyheder midt i alle de triste meldinger om fyringer og nedskæringer. Vel er det trist, som svenske Journalistens redaktør noterer, at 250 svenske journalister har mistet jobbet – alene her i efteråret. Og hvor går den journalistiske smertegrænse?

På Fædrelandsvennen i Norge forsvinder 40 ud af i alt 186 stillinger. Men i norske Journalistens gennemgang nævnes bevidst omorganisering og klare prioriteringer: Mere fokus på undersøgende journalistik, tydeligere ansvarsfordeling, færre afdelinger, mere vægt på lokaljournalistikken.

Tilsvarende er det godt nyt midt i afskeden med 55 journalister på landsavisen Aftenposten, at der bliver færre afdelinger:

Det skal gjøre det lettere å prioritere ressurser og sette ned grupper ut fra nyhetsbildet og egne prioriteringer,

siger chefredaktør Hilde Haugsgjerd, Aftenposten. Og de samme toner kommer fra regionalavisen Stavanger Aftenblad, der omorganiserer efter afskeden med godt 30 redaktionelle medarbejdere.

Det er samtidig interessant at se, hvordan eksempelvis den svenske medieorganisation Mittmedia nu puljer alle redaktionelle medarbejdere for at opnå det samme: Mere fleksibel samarbejdsstruktur og fælles fokus.

Og journalisterne accepterer nu, hvad de ville have afvist for få år siden. For alle kan se, at der må samarbejdes for at få mest muligt ud af de færre kræfter.

Betalingsmur af beton

Det var også ugen, hvor Aarhus Stiftstidende og Midtjyske Medier lukkede for adgang til at læse nyheder på nettet. Kun abonnenter kan nu få adgang.

Det er formentlig en effektiv beskyttelse af printavisen. Men samtidig vil det formentlig begrænse f.eks. Aarhus Stiftstidendes rækkevidde til ca. de knap 20.000, der abonnerer på papiravisen. Mediehuset regner selv med en konvertering af online-læsere til abonnenter på max. 5%, forlyder det.

Så det er spørgsmålet, om der er en fremtidig forretning i at betjene så få mennesker i Aarhus-området? Det vil vise sig…

Mens vi venter på det, kan der være god mening i dels at bide mærke i, at svenske Aftonbladet nu som et af de første mediehuse har flere annonceindtægter digitalt end på print.

Og tænke over, som Columbia Journalism Review skriver, at betalingsmure ikke bør være et mål i sig selv  – men et middel til at udvikle den digitale journalistik, sådan så flere er villige til at betale for den.  Ellers har mediehusene et problem.

Lidt af hvert

CNN´s redaktør for sociale medier, Lila King, argumenterer i dette interview godt for, at inddragelse af sociale medier i arbejdet styrker journalistikken.

Danskernes avislæsning er halveret i de sidste 50 år, fra 92% til 46%, viste en nyudgivet rapport fra Kulturministeriet, Danskernes Kulturforbrug, Danskernes Kulturvaner 2012.

Stifteren af Storify, et redskab til at samle og inddrage indspil fra sociale medier i journalistikken, Burt Herman, fortæller om den kolossale succes, Storify har haft – interessant nok også uden for journalistikkens verden.

Og sidst men ikke mindst BBC´s artikel om, hvordan datanørder som Nate Silver og Drew Linzer præcist forudsagde Obamas valgsejr – og viste nye veje for journalistikken. Hvilket Poynter´s Kelly McBride også har interessante overvejelser om her.

I fuld fart fra print til digital – opsamling uge 42

Det store samtaleemne i sidste uge var overgangen fra trykte medier til ren digital publicering. Det amerikanske magasin Newsweek meddelte, at det sidste trykte blad udkommer sidst i december. Og samtidig gik der rygter om, at det engelske dagblad The Guardian overvejer samme beslutning.

Newsweeks beslutning har fået et hav af kommentarer med på vejen – her fint samlet op af Nieman Journalism Lab. De fleste vurderer, at det (endnu) ikke er dødstødet til print, men måske snarere udtryk for en desperat handling fra et presset mediehus. Som redaktør Steve Yelvington skriver:

There is no business model for killing print.

Hvad angår rygtet om The Guardian, viste det sig at være et typisk eksempel på, hvordan en tilfældig blog-post bliver slugt råt af nyhedshungrende journalister. Men ingen tvivl om at cheferne i det engelske mediehus diskuterer, hvordan Guardian skal blive en rentabel forretning.

Trods 3 mio. brugere dagligt på nettet er Guardian en dundrende underskudsforretning. Man har udbredelsen og rummer stor redaktionel fornyelse – men udfordringen er at tjene nogle flere penge på det. Guardians CEO Andrew Miller kalder det “a poor football model”: Kreativt er det et utrolig interessant sted at være. Men det er svært at se den bærende forretningsmodel.

Herhjemme var Kjerteminde Avis den første til at lukke printavisen. Journalisten.dk fortæller, at det går fremad for det lille mediehus – men at det endnu næppe er den helt store forretning.

Store digitale løfter fra Gannett-koncernen

Traditionelle opgørelsesmetoder viser, at avishusene kun vinder én krone på nettet, for hver gang de taber 25 kroner på print, men den amerikanske mediekoncern Gannett kunne i det netop offentliggjorte kvartalsregnskab bringe mere opløftende tal:

Et tab på 39 mio. USD blev ikke opvejet af øgede digitale indtægter på 23 mio. USD. Men det giver dog et helt andet regnestykke: 1 til 1,5, vurderer Poynter´s Rick Edmonds. De mere positive tal kommer, fordi Gannett indregner andre digitale indtægter ud over annonceindtægter.

It is not written in stone that print losses must be replaced with digital ad revenue gains. Any mix of digital circulation revenue, revenue from non-advertising digital ventures like social media marketing services or non-digital activities like events or contract printing will do,

skriver Rick Edmonds.

Og bare som et PS: Magasinhuset Forbes meddelte i ugen, at 50% af indtægterne nu er digitale. Kom ikke og sig, at det ikke kan lade sig gøre!

Den anden side: Rationalisering!

Den anden side af regnestykket er selvfølgelig, at organiseringen af mediehusene må tilpasses realiteterne. For nylig meddelte Svenska Dagbladet, at man outsourcer sportsredaktionen mm. Og i sidste uge kom Schibsted-koncernen ud med planer om at samle alle de gode folk, der arbejder med “nytte-stoffet”.

Det viser sig at være i alt knap 30 personer på de store regionalaviser i Norge. Måske kan de sammen producere endnu mere nyttigt stof til nordmændene?

Hver tiende brugte Twitter som “second screen”

11% af amerikanerne var på Twitter, mens de så tv-debatten mellem Obama og Romney, viser en undersøgelse fra Pew Research Center. Hermed blev der sat tal på snakken om, at vi som mediebrugere “altid” har en digital kanal åben, mens vi ser tv eller læser i en avis.

Twitter´s CEO Dick Costolo sagde selv, at man håber og tror, at Twitter vil blive en komplementær kanal til de traditionelle medier, i takt med at mediebrugerne i stigende grad ønsker at være medproducerende og i dialog med omgivelserne.

Twitter for begyndere

Danmark er Twitter jo endnu ikke så stort, så den type med/modspil går her typisk via Facebook. Men måske er det værd at se nærmere på Twitter? I givet fald er Steve Buttry, tidligere American Press Institute, en glimrende guide.

Tag også et kig på disse tips fra Columbia Journalism Review, der blandt andet anbefaler, at man selv bidrager med originalt indhold, snarere end bare at sende videre, hvad andre skriver.

En undersøgelse fra University of Arizona viste, at især BBC kan det dér med Twitter. Mediekonsulent Adi Gaskell diskuterer her, hvad det er, andre mediehuse kan lære af BBC.

“Sandheden” – og mediernes troværdighed

En undersøgelse af Epinion viste (igen), at journalister ligger i bunden af listen over forskellige faggruppers troværdighed, hvilket gav  stor debat på Journalisten.dk. En omtale på Markedsforing.dk gav nogle hints om, hvad baggrunden kan være – blandt andet at 8 ud af 10 mener, at medierne er for optaget af sensations-journalistik.

I præcis de samme dage bragte Poynter et interessant essay af underviser og debattør Clay Shirky om det, at amerikanerne i stadig mindre grad kan enes om, hvad der er sandt og falsk. Internettets ulighed for, at alle kan skrive, hvad de mener, har ikke hjulpet. Tværtimod!

Det efterlader så en stor udfordring til , kunne man sige :-)

Crowdfunding, kolletiv intelligens mm.

Til sidst et par andre spredte tanker:

Spændende tanker om udviklingen af journalistrollen: Frem for ideen om, at journalister først og fremmest skal “grave nyt frem” skal de beskæftige sig med amplification: Løfte det mest interessante frem af det, der allerede er publiceret.

De traditionelle medier er stadig størst – også på nettet – i Sverige, viser den årlige undersøgelse af mediebrugen i landet.

Hvis du overvejer at finansiere din journalistik via såkaldt crowdfunding, er her nogle tips fra medieprojektet Kickstarter.

En ny app kaldet Circa bryder journalistiske artikler op i spiselige bidder egnet for læsning på mobilen. Den er endnu ikke helt færdig-testet. Men prøv den!

Så kom Netflix til Danmark. Det kommer på længere sigt til at ændre vores tv-forbrug radikalt, spår en ekspert.

Og endelig: “Gruppe-intelligens” bliver en stadig vigtigere egenskab på arbejdsmarkedet – ikke mindst i journalistikkens verden. Så her er et interessant indlæg på Harvards business-blog.

 

På vej mod en mere åben journalistik 1

Jeg skrev tirsdag om The Guardians satsning på Open Journalism og har siden tænkt en del over, hvordan man som redaktion kan arbejde praktisk med at integrere tankegangen i det journalistiske arbejde.

En række danske redaktioner har allerede en del erfaringer med at inddrage både kilder og brugere i det journalistiske arbejde. Jeg har i 2010 beskrevet en del af dem i rapporten Journalistik i netværk. Det ser ud til, at hele den tankegang, der ligger bag, vil kræve nye kompetencer, jobbeskrivelser – og måske en helt ny redaktionel organisering.

Blandt andet er det oplagt, at en vigtig journalistisk opgave i sådan en sammenhæng bliver at mobilisere og organisere brugerinvolvering og -bidrag. Nogle steder bliver det en særlig funktion. På andre redaktioner skal alle journalistiske medarbejdere kunne:

  • Overveje hvordan brugerne kan “gå ind i” det journalistiske materiale, udforske det, dele det med omgivelserne, kommentere på det og evt. bidrage til i den fortsatte journalistiske proces
  • designe indgange, brugerne kan bruge til at bidrage med holdninger, erfaringer, viden, links, dokumentation og andet der kvalificerer det samlede materiale yderligere
  • tage imod, kvittere for og anvende kvalificerede brugerbidrag i det fortsatte journalistiske arbejde

Centralt i det hele er, at journalister ser sig selv og deres journalistiske arbejde i et nyt lys: De arbejder ikke frem mod et færdigt journalistisk produkt men ser arbejdet som en proces, der i princippet aldrig slutter. Og at de som en anden side af den samme sag ser sig selv mere som arbejdsleder af et større arbejdssjak end som eneste producent.

Men – når nu historien ikke er det endelige og færdige svar på alt: Hvordan kan man uden at komme i karambolage med sine etiske principper “åbne” en historie og pege på problemstillinger uden nødvendigvis at have sin dokumentation på plads? Det er netop den dokumentation man beder om hjælp til.

Som Guardians Paul Lewis f.eks. gjorde i sagen om Ian Tomlinsons mystiske dødsfald under G20-demonstrationerne i London. Og som danske Dorte Toft indledningsvis gjorde i den nu legendariske dækning af IT Factory.

Man skal naturligvis – som altid – være forsigtig med påstande om svindel og bedrag. Men det er efter min mening ok at fremlægge sine overvejelser, især når man omhyggeligt oplyser, hvad man ved, og hvad man ikke ved. Samtidig kan man med fordel være klar i mælet om, hvad man arbejder videre med, og hvor man som journalist med fordel kunne bruge brugernes hjælp.

Men i mange sammenhænge kan det være indledningen til en længere proces, hvor man sammen med dedikerede og vidende brugere udforsker tilgængeligt og nyt materiale.

#hackthenewsroom: Journalistikkens udvidelse med live-blogging og samarbejde med brugerne

Konferencen News World Summit foregik 30. maj-1. juni i Paris. Her følger via Storify en opsamling af de mest centrale tendenser og eksempler fra konferencen.

Redaktørerne må forklare og agitere

Har lige haft 16 norske redaktører på besøg til en snak om journalistik og redaktionel udvikling i Danmark. Og i slutningen af seancen spørger en af dem:

Det ser for mig ud til, at vi som journalister og medier bliver stadig bedre til det, vi gør, og samtidig kan vi se, at vores brugere tilsyneladende behøver os mndre og mindre. Hvordan taler man i Danmark om journalistikkens rolle i demokratiet?

Hmm, ja, det er jo interessant. Kunne henvise til Lisbeth Knudsen opråb forleden, der så fik en ordentlig omgang sarkasme med på vejen gode folk, der definerer sig selv som tilhørende den digitale verden – og tilsyneladende i naturlig opposition til den etablerede medieverden.

Men kom så til at tænke på, at den slags opråb måske godt kan opfattes lidt klynke- og lad-os-forsvare-os-agtig. Det bliver (som altid) lidt indadvendt.

Jeg opfordrede redaktørerne til at komme ud af kontorerne. Ud og råbe i gaderne! I må markedsføre det, I står for. Forklare hvad I gør (også når det ikke går så godt) og gå i åben disput med alle, som har en mening om journalistik. Også når det gør mest ondt!

I kan ikke overlade markedsføringsopgaven til marketingafdelingen. Det er ikke produktet, I skal markedsføre. Det er journalistikken….

Jeg kom til at tænke på min snak i morges med skolelederen på mine børns skole. Hun fortalte om alle de initiativer, skolen har sat i gang rettet mod de kommende skolebørn og deres forældre i lokalområdet. Lige fra invitationer til åbent hus til humoristisk “guerilla-marketing”.

- Det er fantastisk. Godt at I gør alle de ting for at vise, hvad I står for, sagde jeg til hende.

- Ja. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på mange af mine kolleger, som bestemt ikke mener, at det er deres opgave at bruge tid på markedsføring. Og jeg ville heller aldrig have troet, at jeg skulle gøre den slags, da jeg startede som skoleleder for mange år siden, svarede hun.

Skolelederen er klar over, at tiderne er skiftet, og konkurrencen fra alverdens friskoler er intens. Samtidig ser det ud til i stigende grad at være i orden, at offentlige institutioner godt kan fortælle om, hvad de synes de er gode til.

Det de i virkeligheden gør, er at åbne op for en samtale med omgivelserne. Den anden side af en sådan markedsføring er at man åbner sig for spørgsmål og kritik. “Det lyder fint nok – men hvordan vil du så forklare at…” Osv.

Det samme må og bør medierne gøre. Selvfølgelig skal de da som en del af den åbning være tydelige om deres standarder og metoder. Jeg har en stor tro på, at den lukkethed der typisk præger de journalistiske redaktioner er med til, at de bliver malet op i et hjørne, hvorfra de næppe slipper ud.