Indlæg tagget med ‘journalistik i netværk’

Den nye mediebruger har sin opmærksomhed i online-fællesskaber

torsdag, 19. august 2010

Tv og radio er tændt ude i de små hjem om aftenen. Men det betyder ikke nødvendigvis, at folk sidder og ser eller lytter. Stadig flere mediebrugere er i stedet optaget af samtaler i online-fællesskaber, når de slapper af derhjemme. De andre kanaler kører bare i baggrunden.

Det er konklusionen på en række brugerinterviews, mediehuset Ingeniøren har foretaget med brugere af websitet ing.dk. OK, der er tale om kerne-onlinebrugere, og de folk er derfor ikke repræsentative på nogen måde. Men resultaterne tegner et billede af, at visse mediebrugere er langt mere aktive og bidragende, end man nok erkender på mange journalistiske redaktioner.

Det var for os en øjenåbner af dimensioner,

siger redaktionschef  og community-ansvarlig på Ingeniøren, Rolf Ask Clausen i artiklen her, der er en del af Update-projektet Journalistik i netværk.

Konsekvensen er, at journalister med stor fordel kan indregne visse brugeres deltagelse og aktive bidrag. Og det er Ingeniøren i fuld gang med at gøre.

Artiklen beskriver en række eksempler på, at Ingeniøren tænker nyt i forhold til trekanten journalist-kilder-læsere, hvor læserne ikke længere nødvendigvis er en passiv tredjepart, men hvor dele af den journalistiske proces meget vel kan foregå i et samspil mellem eksperter (kilder) og brugere.

Det gælder eksempelvis Spørg Scientariet, der begyndte som en klassisk brevkasse, men har udviklet sig til en dialog mellem ekspert og læsere. Og ofte er det faktisk brugerne selv, der ved hjælp af en blanding af teknisk viden og snusfornuft snakker sig frem til det bedst mulige bud på et svar.

Rolf Ask Clausen beskriver den nye journalistiske proces som et loop, hvori den journalistiske historie undervejs behandles og kommenteres af brugerne – eventuelt i dialog med forskellige af historiens kilder – før den igen vender tilbage til redaktionen og bearbejdes i nye retninger.

Den proces levner fortsat masser af plads til journalister, som med nyhedssans, evner til at fokusere og vinkle og ikke mindst vurdere og verificere oplysninger og kilder, fortsat vil have masser at lave.

Da artiklen om Ingeniørens erfaringer indgår i en kommende rapport, vil jeg meget gerne have kommentarer, indvendinger og ideer fra dig – enten direkte i en mail eller som en kommentar her på siden.

TBD.com: Fremtidens lokaljournalistik?

fredag, 13. august 2010

Denne uges helt store samtaleemne henne i USA i denne uge har været åbningen af TBD.com, et website fokuseret på lokale nyheder og information om og for Washington-området.

Her er masser at kigge på og diskutere mulighederne i, blandt andet:

  1. Nye måder at tjene penge online på
  2. samarbejde med et stort lokalt netværk af bloggere
  3. Fokus på at tilføre værdi for brugere via mobilen
  4. Nye praktiske tilgange til “journalistik som en samtale”
  5. Integration af sociale medier

Jeg har ikke for alvor haft tid til at dykke ned i de mange beskrivelser og anmeldelser af sitet, men kan anbefale nogle, der umiddelbart ser gode ud:

Nieman Journalism Lab: Six reasons to watch local news project TBD´s launch next week

Poynter Institute: New D.C. Site to Rely on 3 Things for delivering News on Every Block 

Online Journalism Review: Lessons from the Launch: How TBD.com is trying to engage the community to buid its business

Slate: The Tabloidy Goodness of TBD.com  

Så kan vi snakkes ved i næste uge: Er dette et bud på lokale mediers fremtid? Hvad kan vi herhjemme lære af TBD.com?

Min gode kollega Annegrete Skovbjerg besøger i øvrigt senere på måneden TBD.com for at studere deres løsninger til mobiltelefonen.

Sådan får du journalistisk “friend power”

tirsdag, 10. august 2010

“Fik du hjælp, da du ringede til lægen”, lød spørgsmålet fra tre Berlingske-journalister i juni 2009. Det næste halve år fik sagen enorm gennemslagskraft, og et stort antal mennesker engagerede sig i dækningen – blandt andet via Facebook, hvor siden “I lægens hænder” i en periode havde over 1200 fans.

Sagen er ikke bare et strålende eksempel på god, vedholdende journalistik, men viser også, hvilket engagement journalister kan opbygge og opretholde via Facebook.

Det er naturligvis altid rart at have et engageret publikum, men endnu vigtigere er det at kunne mobilisere de samme til at være aktive bidragydere før og efter at det journalistiske produkt offentliggøres. Tre gange “friend power”:

  1. Før offentliggørelsen bidrager brugerne med viden og inspiration.
  2. Omkring offentliggørelsen kommenterer brugerne og videresender links til historien.
  3. Og efter offentliggørelsen kan samtalen fortsætte: Hvor har historien bragt os hen? Hvad kan de næste journalistiske skridt være?

Opbygning og vedligeholdelse af en Facebook-side er en betydelig investering i tid, så journalister må naturligvis spørge sig selv, hvornår det giver mening at etablere en særlig Facebook-side til et journalistisk projekt?

Erfaringerne fra “I lægens hænder” viser, at der især er tre vigtige faktorer:

  1. Man skal være indstillet på løbende at bruge tid og kræfter på at være til stede på siden: Skrive nyt og kommentere på andres bidrag.
  2. Man skal overveje, om sagen egner sig: Facebook er et privat univers, og temaet skal derfor berøre mange menneskers hverdag.
  3. Endelig skal man for at få det fulde udbytte af sidens “friend power” være indstillet på at balancere mellem ren markedsføring af journalistikken og samtale med og lytten til brugerne på siden.

Læs mere om erfaringerne fra “I lægens hænder” her. Artiklen er en del af projektet Journalistik i netværk, der udkommer som en rapport i løbet af september.

Jeg vil derfor meget gerne have dine kommentarer og spørgsmål til artiklen!

Brugerne overtager den undersøgende journalistik

tirsdag, 3. august 2010

Når du hverken har tid, lyst – eller måske evner – til at arbejde videre med en idé eller et tip, så ender det tit med et par ord på en lap papir i skuffen. Hvad med at lægge ideen ud som en opgave til brugerne?

For en dansk journalist lyder det måske tosset, men på sitet Help Me Investigate (HMI) er der i skrivende stund 15-20 undersøgelser i gang, drevet af brugerne selv.  

Alle kan indlevere et spørgsmål eller et problem, og det er så frit for alle at byde ind på løsningen af hver enkelt af de talrige delopgaver, en journalistisk researchopgave altid består af.

Help Me Investigate er et selvstændigt site, hvis bagmand er  journalisten og underviseren Paul Bradshaw, bygget med det formål at undersøge potentialet i en sådan “platform for crowdsourcing investigate journalism”.

Lokale journalister i Birmingham-området, hvor Help Me Investigate har sit udgangspunkt, har allerede set pointen, hvilket har resulteret i adskillige historier. Blandt andet denne her. Journalist Tom Scotney, The Birmingham Post, siger om Help Me Investigate:

…you´re becoming a part of an investigative team, that´s bigger, more diverse and more skilled than any newsroom could ever be.

Jeg har som en del af projektet Journalistik i netværk set nærmere på en række af undersøgelserne i Help Me Investigate og har i flere omgange talt med Paul Bradshaw om projektet.

Resultatet er denne artikel, der bliver én af i alt 9 casebeskrivelser i en kommende Update-rapport.  Heri nævner Paul Bradshaw 5 afgørende faktorer for at få succes med at inddrage brugerne i det journalistiske arbejde:

  1. Der skal være en eller flere ildsjæle til at drive processen. Det kan være nødvendigt, at journalisten selv løber den i gang.
  2. Folk skal kunne se, at arbejdet giver resultater. Ikke nødvendigvis store slutresultater, men små delbidrag, der viser, at det nytter.
  3. Undersøgelsen skal deles op i små, forskellige og forholdsvis enkle delopgaver, der giver mange forskellige muligheder for at bidrage.
  4. Man bør gøre meget ud af at sprede budskabet, så flest mulige mennesker hører om undersøgelsen. Det øger muligheden for at få fat i de rigtige folk.
  5. Søg meget gerne fra starten bidrag fra folk med central viden og ekspertise.

Af de 150 foreslåede undersøgelser på Help Me Investigate skabes der i 10-20% af dem resultater. Det er en meget fin succesrate, vurderer Paul Bradshaw. 

Det er lidt ligesom på en journalistisk redaktion. Ideerne flyver igennem luften. Nogle samler interesse, mens mange bare falder til jorden. Det er den samme proces her – men med en anden nyheds-dagsorden. Nemlig brugernes egne ideer.

I Skandinavien tester bl.a. Svenska Dagbladet og Berlingske Tidende potentialet i at åbne for brugernes bidrag i den undersøgende journalistik.

Jeg vil meget gerne have kommentarer til artiklen om Help Me Investigate og om den form for undersøgende journalistik i det hele taget. Disse indspil vil være nyttige for mig i arbejdet med færdiggørelsen af rapporten.

Twitter: Perfekt til netværks-bygning

onsdag, 23. juni 2010

Du får lige en case mere til projekt Journalistik i netværk. Den handler om Twitter, hvor jeg i flere omgange har talt med Didde Elnif, tidligere journalist på Ibis og nu project manager på New Media Days.

Twitter: Når netværket er lige ved hånden

Didde fortæller om sin brug af Twitter til netværks-bygning: Som journalist på Ibis, som en del af en gruppe frontløbere på nye medier og til i det hele taget at orientere sig om den sidste nye medieudvikling.

Eksemplet med Twitter illustrerer det rolle-skift, journalister må igennem, hvis de for alvor vil få nytte af netværksbygning: De må acceptere, at de ikke længere er gatekeeper og central person i netværket – men rykker ud i kanten af netværket.

Og det er måske i virkeligheden det allerbedste sted at være, som Jeff Jarvis skriver.

Godt nok er det endnu kun et lille mindretal af danskerne, der er aktive på Twitter. Men måske kan det alligevel være et nyttigt redskab for dig.  

Jeg er i de kommende dage i London til http://www.newsrewired.com/

Journalistik i netværk case 3: Brugerne som med-reportere

mandag, 21. juni 2010

Stadig flere medier eksperimenterer med live-dækning af begivenheder lige fra fodboldkampe til byrådsmøder. Ofte foregår det via Cover It Live, der let og ligetil giver en oplevelse af næsten at være der selv.

Ikke alene bliver via video eller reporterens hurtige opdateringer holdt løbende orienteret. Du kan også stille spørgsmål, komme med kloge kommentarer, iagttagelser eller bare snakke med… Det er fællesskabs-opbyggende på en helt anden måde end traditionel journalistik.

Ekstra Bladets anvendelse af Cover It Live er en af ni cases i projekt Journalistik i netværk. Siden begyndelsen af 2009 har høstet masser af erfaringer med den type live-dækning.

Erfaringerne viser, at en sådan dækning kan være meget intense men også uforudsigelige og komplekse forløb, hvor brugernes indspil kan påvirke og være med til at indramme og vinkle begivenheden.

Ekstra Bladet får typisk flere hundrede – op til 1000 – indlæg fra brugerne i løbet af få timers dækning, hvilket stiller store krav til den person, der som producer  er den centrale faktor i forhold til at give “sendingen” retning.

Her kommer journalistens kernekompetencer som bl.a. overblik, handlekraft og fornemmelse for vinkling og flow for alvor til sin ret.

Jeg vil meget gerne have din hjælp til at gøre arbejdet med Journalistik i netværk færdigt. Har du kommentarer eller ideer i forhold til artiklen – eller måske lignende erfaringer – hører jeg meget gerne fra dig. Enten som en kommentar her på bloggen, eller på en mail til pf@update.dk

Du vil de de næste par uger få lejlighed til at læse de øvrige cases også, i takt med at de lægges her på bloggen.

Hvordan skal de introverte journalister klare sig på sociale medier?

onsdag, 16. juni 2010

Jeg var i går på researchtur i forbindelse med projektet Journalistik i netværk og sad fordybet i samtale med en rigtig god erfarings-leverandør, Rolf Ask Clausen på Ingeniøren. Vi talte om, hvad det er for udfordringer, journalister har i den nye medieverden, i høj grad baseret på dialog med brugerne?

Jeg kom til at tænke på en interessant undersøgelse foretaget af Ph.D. Sharon Peters, Northwestern University – og nævnt i rapporten Managing Newsroom Employees

Hun skriver, at flertallet af journalister i Myers-Briggs-tests har vist sig at være introverte, mens 70% af befolkningen som sådan er ekstroverte.

Hendes pointer drejede sig her om, hvordan journalister arbejder sammen internt på redaktionen. Men måske spiller det også en rolle i en dialog-baseret medieverden, hvis de fleste – eller ihvertfald mange – journalister i virkeligheden ikke har det så godt med den åbne direkte kontakt med kilder, brugere og andet godtfolk?

At være en reflekterende og analyserende journalist vil helt sikkert også i fremtiden være rigtig gode journalistiske egenskaber. Men kan de egenskaber samtidig stå i vejen for, at man følger med i, hvad folk snakker om derude, lytter til invendinger og ideer i øvrigt fra brugerne, og er aktivt dialogsøgende å enhver måde?

Lad mig høre, hvad du synes: Er det en relevant pointe? Eller er det for langt ude?

Journalistik i netværk: Case 2

torsdag, 10. juni 2010

Så er også case nummer to klar i projekt Journalistik i netværk. Den beskriver erfaringer med brugerinddragelse i Silkeborg med en wiki som platform:

WikiSilkeborg: Den lokale historie samles i samarbejde   

 

Det har været svært at finde medier, som har afprøvet wikien som en måde at inddrage kilder og brugere på: Computerworld har tidligere gjort det et par gange. Og fagbladet Ingeniøren har en intern wiki i gang.

Jeg har dog valgt en case uden for kredsen af traditionelle medier. WikiSilkeborg er oprettet og drevet af Silkeborg Arkiv med det formål at inddrage de lokale borgere i indsamling og fremstilling af den lokale historie.

Det kunne lige så godt have været et mediehus, der havde formuleret den opgave. Og den er på mange måder en prototype på, hvordan et journalistisk projekt kan formuleres og udføres i wiki-regi.

Set i den sammenhæng vurderer jeg, at journalister kan lære meget af WikiSilkeborg, før de går i gang.

Men hvad mener du? Jeg vil meget gerne høre din vurdering og kommentarer.

Læs også den første case-beskrivelse, der handler om Baglandet på Fyens Stiftstidende.

Og der kommer flere i næste uge…

Rapport om journalistik i netværk: Vil du hjælpe?

tirsdag, 8. juni 2010

Jeg er i øjeblikket i gang med at indsamle materiale til en rapport, der får titlen “Journalistik i netværk” og beskriver ideer og metoder til på forskellige måder at inddrage kilder og brugere i den journalistiske proces.  

Udgangspunktet er initiativer taget af dygtige folk rundt omkring i danske mediehuse. jeg har siden slutningen af 2009 fulgt deres arbejde på forskellige fronter, og rapporten bliver en sammenfatning af deres erfaringer indtil nu.

Håbet er, at disse erfaringer kan bruges af andre. Ikke nødvendigvis som ren copy-paste – men snarere som en fyldig liste over ideer at blive inspireret af.

De typer af netværk, der beskrives, er ikke nødvendigvis nye “communities”, der stampes op af jorden. Det kan meget vel være velkendte former for netværk. Det nye er, at digitale og nye sociale medier har gjort arbejdet i og med sådanne netværk langt lettere.

Derfor er det min påstand, at eksemplerne tilsammen viser vej mod en ny form for journalistik, hvor journalisten undervejs indgår i nye former for samspil med kilder og brugere. Der er ikke bare tale om nye metoder men også om nye opfattelser af, hvad det vil sige at være journalist.

Som sagt skal det hele ende med en rapport, der vil være klar lige efter sommerferien. Jeg vil dog allerede nu gerne have kommentarer og input fra dig.

Jeg vil her på bloggen løbende lægge mine cases frem i deres foreløbige udformning. Det gør jeg i håb om at modtage kommentarer og feedback af enhver type. Jeg er sikker på, at det vil gøre det færdige arbejde mere kvalificeret!

Her får du foreløbig den første case: Baglandet på Fyens Stiftstidende, et netværk på nu cirka 1000 borgere, som den journalistiske redaktion inddrager og spørger til råds i forskellige sammenhænge.

Som sagt: Alle former for tilbagemeldinger er meget velkomne – også gerne på min mail pf@update.dk

Wikis – hvordan gøre det let?

torsdag, 20. maj 2010

Jeg er i fuld gang med at researche til projekt Journalistik i netværk og fik i går meget interessante erfaringer hos Claus Juhl Knudsen, manden bag WikiSilkeborg.

Han anbefaler MediaWiki, men fremhæver dog et centralt problem: At det ikke er helt let for folk at skrive og redigere artikler, da teksten er fyldt med ukendte koder, og skribenten ikke let kan se, hvordan det færdige resultat tager sig ud.

Det må siges at være en betydelig hurdle, når man ønsker at involvere brugerne – f.eks. som her i at skrive artikler om historiske steder, begivenheder og personer omkring Silkeborg.

Derfor vil jeg gerne høre om erfaringer med andre wiki-systemer, der måske er mere brugervenlige (men evt. har andre ulemper)?

WikiSilkeborg er generelt et fantastisk eksempel på, hvordan wiki´er kan bruges til at samle viden, der som Claus Juhl Knudsen siger, her findes spredt hos den enkelte borger. Hver person ved noget, der – hvis den samles og systematiseres – kan blive meget nyttig og interessant.

WikiSilkeborg er en af mange cases i rapporten, der udkommer indne sommerferien. De enkelte cases vil løbende blive publiceret her på bloggen til kommentarer og diskussion.  

Journalistik i netværk er et projekt støttet af Pressens Uddannelsesfond og har til formål at samle og systematisere praktiske erfaringer med at involvere netværk af kilder og brugere i det journalistiske arbejde.