Her var folk, der både har tænkt og arbejdet på at udnytte de nye digitale muligheder til at udvikle en ny type magasin, der vil give brugerne en helt anderledes oplevelse end det trykte blad. (Se en videointroduktion her)

Samtidig gav fremvisningen et indblik i nogle af de udfordringer – måske kameler der skal sluges – for designerne, når nu magasinhistorier skal bringes til live igen på den stadig forholdsvis lille skærm.

Popular Mechanics har truffet nogle valg: F.eks. har man besluttet, at læseren ikke skal zoome for at læse. Man har tilpasset layoutet til skærmen. Det giver til gengæld behov for en del scrol´ning. Både vertikalt og horisontalt. Der vil nok gå en rum tid, før folk har vænnet sig helt til det.

Men fedt at se en udgiver, der faktisk satser på dette format med features, der udvider læseoplevelsen:

1. Relevante sidehistorier, der løber oven over hovedhistorien og kan scrolles selvstændigt horisontalt
2. Billedgallerier der har sine egne visuelle forløb
3. Interaktive grafikker, der gør det muligt at gå rundt om og ind i de viste genstande.
4. Databasebaserede grafikker, f.eks. over jordskælv i USA, der så ikke alene er opdaterede men også kan udforskes på en helt anden måde end en “flad” papirgrafik.

Der er nok at gå i gang med. Eksemplet fra Popular Mechanics fortæller dog også noget om de redaktionelle udfordringer:

Udtrykket “storybuilding” får virkelig en konkret og praktisk betydning her. Der bliver en enorm efterspørgsel efter journalistiske og grafiske folk, der kan planlægge og producere historier, der fungerer på så mange planer.

Det peger især i retning af de visuelle kompetencer som utrolig vigtige. Folk med både visioner og ideer og evner til at udfolde dem i samspil med andre vil blive efterspurgte. Det vil sige ikke bare snæver viden om fotos, video eller grafik – men forståelse for hvordan det hele bindes sammen i forståelige og interessante helheder.

Aviserne bør i fællesskab udvikle en avislæser-app: Ja, arbejd dog sammen om en fælles teknologi-platform og brug de individuelle kræfter på indholdet. Samtidig bør de blive enige om en fælles prissætning – med mulighed for at købe helt ned til enkelte dages aviser.

Aviserne bør forære en million iPads væk for at få hul på en uomgængelig udvikling: Naarh, det er vist  bare en provokation. Udviklingen skal dog nok gå stærkt alligevel.  

Jon Lund har i artiklen nogle andre udmærkede input til eftertanke for alle, som har overvejelser i den retning.

Snakken har i de sidste par dage gået på, om iPad´en er avisernes redning eller ej. Sådan en diskussion tvinger én til at være for eller imod. Det fører ingen steder hen.

Jeg tror, at iPad´en kan være en rigtig fin prøvesten på, om mediehusene faktisk er klar til at se den alvorlige situation i øjnene og vil afprøve muligheder for at bringe kerneydelsen på nye formler:

Groft sagt – Hvis der er en fremtid for det redigerede fællesskabsorienterede journalistiske univers, så kan og bør det kunne overføres til andre platforme, der både kan give kunderne en bedre service og en bedre oplevelse en trykt papir.

Derfor er det nok alligevel en god idé at bruge lidt tid på opgaven – og ikke bare som svenske NWT og Helsinborgs Dagblad bare smide avisen på i PDF-form. Så har man da ikke forstået ret meget af det hele.