Farvel til The Daily – farvel til ideen om nyheds-apps?

Nyheden om lukning af Murdochs iPad-magasin The Daily i mandags 3/12 satte skub i et hav af spekuklationer om fremtidens iPad-publicering. Og om det overhovedet giver mening for nyhedsmedierne at drømme videre om en nyheds-app på iPad.

Den debat handler mindre om iPad´en som sådan end om The Daily´s grundlæggende tænkning og tilgang.

The Daily var alt for meget en avis og for lidt en nytænkt udgivelse baseret på iPad´ens muligheder, skriver design-eksperten Mario Garcia. Han kalder det “the radio days syndrom”, at man som tv-værter i tv´ets´ barndom blev ved med at arbejde som om det var radio – og sad foran skærmen og læste op.

 Leave the ghosts of printed newspapers behind,

opfordrer han. Og er hermed på en måde i tråd med The Atlantics Alexis Madrigal, som mener, at The Daily´s fortsatte idé om en bred omnibus-udgivelse “til alle” er utidssvarende. Det giver ikke (længere) mening at have a general reader for øje – man må indsnævre sine målgrupper. Det er en uhyre svært at forblive helt og aldeles mainstream!

The Daily har godt 100.000 abonnenter, hvilket burde kunne resultere i en fin og sund medie-forretning. Problemet var bare, at der skulle et sted mellem 500.000 og 750.000 abonnenter til at få foretagendet til at løbe rundt. Sådanne tal er svære at nå i en digital medieverden, fastslår Joshua Benton fra Nieman Journalism Lab:

You can absolutely build a real online news organization on that kind of revenue. You just can’t build one that has 200 staffers. Or 150 staffers. Or 100 staffers.

En idé hentet fra fortiden

Jeff Jarvis mener, at Murdochs nærmest religiøse tilgang til betaling for nyheder har gjort det svært for ham at tænke klart. Hvis han havde gjort det, ville han have indset, at det måske var for vanskelig en opgave at opbygge de forventede “millions” af abonnenter på basis af mainstream nyheder.

Jarvis henviser til en aktuel udtalelse fra publisher af USAToday, Larry Kramer, som tøver med at indføre betaling på nettet, da han frygter, at indholdet “isn´t unique enough”.

Jeff Jarvis gentager i øvrigt for gud ved hvilken gang, at ideen om daglige nyheder  er gammeldags og hentet fra en tid, hvor man udgav nyheder en gang om dagen “…because it was forced into that limitation by the means of production and distribution of print.” Nej, byg på relationer med enkeltpersoner “…serving them wherever, whenever, and on whatever platform they like!”

Nyheds-apps eller ej?

Så alle eksperterne er altså stort set enige om, at The Daily som sådan var en temmelig dårlig idé, og at godt 100.000 abonnenter sådan set var meget godt klaret under de omstændigheder, som Benton skriver.

Men hvad med nyheds-apps som sådan? Er det nu så god en idé, tænker de nok på Berlingske og andre steder.

På Columbia Journalism Review giver Reuter´s Felix Salmon en række gode grunde til, at det er håbløst for nyhedsmedierne at få nyheds-apps til at fungere:

  1. Hver enkelt udgivelse skal downloades, og det tærer typisk voldsomt på brugerens tålmodighed.
  2. Søgning og navigation fungerer stadig for dårligt i apps – på trods af de bedste intentioner og forsøg.
  3. Den notoriske lukkethed, man føler i en app. Det er svært at komme videre til tilknyttede historier, og det er ofte også vanskeligt at dele og kommentere på indholdet.
  4. Selve læseoplevelsen er det aldrig rigtig lykkedes nyhedsmedierne at gøre unik på iPad. Bøger, film, video fungerer perfekt på iPad. Men ikke aviser og magasiner.

The promise of the iPad was that it would usher in a rich-media world combining the versatility of the web with the high-design glossiness of magazines; the reality is that it fell short on both counts,

skriver Felix Salmon og vurderer, at nyhedsmedierne må lære lektien af The Daily og lignende fejltagelser:

Publications of the future will put their content online, and will go to great lengths to ensure that it looks fantastic when viewed on a tablet.

Skal man som udgiver så lytte til ham – eller Mario Garcia, som jo fortsat har stor tro på apps som mediernes fremtid?

Mens du overvejer det, kan du jo passende kaste et øje på de mange app-succes´er i magasinverdenen – her samlet af The BusinessInsider, der har samlet de 10 bedste magasin-apps fra 2012. Bl.a. SportsIllustrated, Time, PC Magazine og The New Yorker.

Efter tablet-kursus på Poynter: Vil vi se “New containers for news”?

Journalistik på tablets. Er det bare avisen overført digitalt, velegnet til berøring? Eller kan vi se konturerne af en ny form for journalistik, der er mere nyttig, engagerende og tilfredsstillende?

“Tablets: Best Practises for Storytelling” på Poynter, november 12. Foto: James Stern.

Indtrykket efter en meget givende uge på The Poynter Institute til kurset “Tablets: Best practises for Storytelling” med gode folk fra bl.a. DR, Berlingske, Nordjyske, Aller, MetroXpress og Aarhus Stiftstidende er, at der er to veje at gå:

  1. Reproducér avisens “mental model” til tablets, mobil og andre digitale formater, vi endnu ikke kender. Vi skal så bare have overbevist de nuværende abonnenter, at de skal følge med over – og fortsætte med at betale abonnement.
  2. Udvikl nye fokuserede former information/journalistik: Nyttige, enkle og brugervenlige tjenester, der enten tilfredsstiller behovet for nyheder og viden på nye måder. “New containers for news” (formuleret af Dave Stanton, Poynter). Så kan mediehusene måske få nye kunder i butikken?

Til den første kategori hører Berlingske, som i løbet af ugen offentliggjorde en ny strategi, hvori indgår en ny app, Berlingske Aften. The Seattle Times forsøger tilsyneladende at gå i den anden retning – senest med ansættelsen af sin første news applications editor”.

På terskelen til noget nyt?

De, der håbede, at opholdet på Poynter ville give dem løsningen på det grundlæggende problem, at stadig færre er villige til at betale for løbende leverancer af god journalistik, blev nok skuffede. Heller ikke i USA har mediehusene fundet de vises sten.

Nyhedsapps eksisterer – New York Times, Denver Post og The Daily nævnes først – men i virkeligheden foretrækker de fleste amerikanere at læse nyheder via browseren. Ingen mediehuse har rigtig formået at skabe en oplevelse, der trækker folk til.

Der er i de seneste tre år postet ganske mange penge i udvikling af avancerede nyhedsapps – tilsyneladende forgæves. Omvendt: Vi har alle lært en masse – og har forhåbentlig ikke givet op. Og som Poynter´s Dave Stanton pointerede:

The cost of trying is so much less now!

Underviserne Regina McCombs og Sara Quinn opfordrede deltagerne til at tænke apps som en anden form for fokuseret kommunikation, der løser mere specialiserede og enkle opgaver for brugerne. Ud fra den klassiske 80/20-model opfordrede de til at se efter de vigtigste problemstillinger, folk ønsker løst – og give dem mulighed for at gøre det i et enkelt og brugervenligt design.

Altså: Vi må som journalister fokusere mere på, hvordan vi kan skabe mere konkret værdi for brugerne. Netop den problemstilling peger medieprofessor Robert Picard på i sit seneste knivskarpe blogindlæg på The Media Business.

De fleste af os forlod Poynter med optimismen i behold efter præsentationen af en lang række interessante og fokuserede tablet apps. Det skal blive spændende at følge disse mange spændende projekters videre skæbne i de danske mediehuse.

Inspiration til tablet-udvikling

Her kommer en række links til forskelligt stof, der viser, at der er masser af ting i gang rundt omkring:

The New York Times ved, at de må være på alle platforme – nu også med Windows 8-app.

Der tales meget om udgivelse af såkaldte “singles”, altså enkelthistorier, på tablets. Wired Magazine har netop udgivet deres første – om iværksætteren John MacAfee.

Metro i England satser på “mobile first” og responsivt design – nu også til Android.

Og, ja, mediebrugen bliver stadig mere mobil. 35% af trafikken kommer nu fra mobilen og tablets, fortæller The Guardian.

Inderne kan nu købe tablets for 45 dollars. Meget billige tablets er formentlig også snart på vej til os.

Der kommer hele tiden spændende nye “containers for news” – senest fra Futureful (støttet af danske Janus Friis) og Summly.

Poynter´s iPad eyetracking study: To typer af læsere

Så kom de første interessante resultater fra Poynter´s nyeste eyetracking-projekt, der går ud på at undersøge læsning på iPad. Blandt andet identificeres to typer af læsning: “Intimate” og “detaching”.

Resultaterne giver nok i første omgang anledning til flere spørgsmål end svar, men åbner dog for en dybere undersøgelse – og forhåbentlig forståelse – af, hvordan folk interagerer med deres iPad. Og i næste ombæring hvad vi som journalister kan gøre for at få en nær relation til vores brugere på den nye platform.

iPad´en er af design-guru Mario Garcia sammen med den trykte avis kategoriseret som et klart lean back-medie i det han kalder, “The Media Quartet”. Omvendt ser han mobilen og laptop´en som lean forward-kanaler.

Nå vi går dybere i det, er der nok en del modsætninger og paradokser i de relationer, men det er en interessant analyse-ramme. Her følger de første overvejelser, som vi på DMJX i den kommende tid vil dykke mere ned i og prøve at uddybe i nye eyetracking-studier.

Men tilbage til Poynter-undersøgelsen: Den viser, at 61% af de undersøgte 36 personer kunne kategoriseres som intimate readers, som Poynter´s Sara Quinn definerer således:

“Intimate” readers were highly focused. They tended to read one or two lines of text, then make subtle, frequent swipes to move a few lines of text into their field of vision like a teleprompter.

Jeg forstår det sådan, at denne kategori af læsere nærmest “læser gennem fingeren” i form af en konstant fysisk kontakt med iPad´en og forstørrer, fremhæver, klikker og swiper i en næsten konstant bevægelse.

I modsætning til detaching readers, der:

…carefully arranged a full screen of text before physically detaching as they sat back to read.

Sidstnævnte gruppe udgjorde i undersøgelsen 39% af de testede personer. En type man vel kan sidestille med kategorier af målrettede læsere i tidligere eyetracking-undersøgelser. Folk der omhyggeligt udsér sig noget godt læsestof – før de velbehageligt smider benene op i sofaen, trækker vejret dybt… og begynder at læse.

Men kan man så sidestille intimate readers med “scanners“, som i tidligere
eyetracking-undersøgelser var modsætninger til “readers”?

Næh, det mener jeg ikke. Begge grupper af læsere er koncentrerede, engagerede og nært forbundne med indholdet. Bare på hver deres måde.

Mario Garcia hæftede sig i sit oplæg på en konference om iPad-læsning i Chicago ved, at flertallet – de 61% – har så aktivt et forhold til deres iPad. Journalister og udgivere må altså i deres iPad-journalistik “keep the finger happy and busy!”

Det kan man gøre ved at tilføje flere lag i historien. Niveauer der åbner sig, når man klikker. Billedserier, videoer og såkaldte “mini stories” i historien. F.eks. bør man i et billede af fem brandmænd kunne klikke sig frem til små portrætter af personerne – også selvom historien handler om den måde brandmænd generelt arbejder på.

Garcia kalder disse eksempler for pop up moments. En form for tilbehørs-journalistik, som ingen journalister gider lave – men som ikke desto mindre vil være nødvendige i fremtidens lagdelte iPad-journalistik.

Øvrige resultater i kort form

Udgangspunkt for testen var tre prototyper:

  1. Traditional, der lignede en klassisk nyheds-hjemmeside,
  2. Carousel, hvor forsiden rummer en masse felter med foto/rubrik-teasere (som Berlingskes app)
  3. Flipboard, der ligner Flipboards app med tematiserede kulørte felter med store fotos og korte teasere.

Det viste sig, at carousel-udgaven var klart mest populær. 50% foretrak den udgave, mens 35% ønskede den traditionelle, og 15% var til Flipboard.

Testpersonerne foretog meget grundige sonderinger, før de valgte at gå ind og læse en artikel. Ikke mindre end 18 elementer blev igennemsnit set – nogle flere gange – før der blev kigget.

Til gengæld var den gennemsnitlige læsning af den først valgte artikel ret lang: Godt halvandet minut (98,3 sekunder).

Undersøgelsen viste også, at testpersonerne foretrak at bruge iPad´en i såkaldt landscape-format, hvor man holder den med den længste side vandret.

Endelig bekræfter undersøgelsen, hvad flere tidligere eyetracking-tests har vist: At vi går ind på en side via det dominerende foto – og i høj hastighed går videre derfra.

Så selv om iPad er udgangspunkt for lean back-læsning er utålmodigheden hos brugerne høj – udtrykt igen af Mario Garcia:

You got 10 minutes to seduce!

Hvad stiller medierne op med iPad´en?

Alle kan godt se potentialet for medierne. Der findes nu en iPad i cirka 400.000 danske hjem. Men det er endnu ikke rigtig lykkedes de danske mediehuse at overføre journalistik, varemærke, forretningsidé – ja, brugernes oplevelse og engagement, til iPad´en.

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole vil i efteråret sammen med The Poynter Institute gå i dybden med, hvad det er, folk faktisk gør på iPad´en, og hvilke mediehuse, der har haft held til at knække koden: Enten at forny og udvikle relationen til de nuværende brugere/abonnenter på iPad – eller skabe nye produkter, der tiltrækker andre grupper af brugere end de hidtidige. Hvad vi er ude efter er:

Hvordan kan vi skabe den unikke brugsoplevelse på iPad – med et rimeligt og realistisk redaktionelt ressourceforbrug?

En workshop på Poynter midt i juni gav  inspiration til, hvilke områder vi skal forsøge at afdække og tænke nyt indenfor. Det nedenstående er inspireret af disse samtaler med bl.a. Sara Quinn, Poynter, Jeremy Gilbert, Northwestern University, David Stanton, og forskningschef Lars Holmgaard Christensen, DMJX. Desuden gav konferencen News World Summit i Paris i juni værdifulde indspark.

I øvrigt: Hvis du vil have et overblik over amerikanske mediers iPad-udvikling kan denne gennemgang af Alan Mutter anbefales.

Når vi taler om “iPad-oplevelsen”, så kan du vel næsten mærke det i pegefingeren: Følelsen af helt intuitivt at kunne bevæge sig rundt i stoffet, swipe til siden, op-ned, gå i dybden via links eller åbne videoer og foto-gallerier.

Fire hovedområder

Det er ikke let at definere en bestemt oplevelse og brugsværdi, og hvornår og hvordan den kan frembringes. Det er en kompleks størrelse, men som vi alligevel er nødt til at prøve at sætte begreber på for at kunne arbejde målrettet på at udvikle den. Hvad vi er ude efter, er blandt andet at udforske følgende områder:

  1. Hvad består “iPad-oplevelsen” i?  Eksempelvis definerer The Economist iPad´en som et lean back-medie – i modsætning til “lean forward” web browsing. Så er vi da et stykke ad vejen.
  2. I hvilken grad skal skal iPad´en give overblik over nyhedsstrømmen? Vi vil jo helst ikke gå glip af noget – men omvendt konflikter ønsket med…
  3. …kravet om prioritering af samme nyhedsstrøm: Hvad mener vi journalistisk seter vigtigt, og hvad er mindre vigtigt? Hvad har vi lagt betydelige journalistiske ressourcer i, og hvad er omvendt bare registreringer?
  4. I hvilken grad ønsker vi personificering af samme strøm? Sådan at redaktionen/maskinen hjælper med kun at give os information, vi med vores brugsmønster har vist, vi er interesseret i. Det eksperimenterer man eksempelvis med på Berlingske.

Hidtil har mediehusene valgt iPad-løsninger, der ikke koster  ret mange redaktionelle kræfter. Det medfører omvendt en lidt grå og trist oplevelse, som Kaare Sørensen noterer i sin anmeldelse af en række nyheds-apps.

iPad-præsentation = “A Lego game”

Inspireret af israelske Grig Davidovitz´oplægNews World Summit, tror jeg, et vil være nyttigt at arbejde med skabeloner på et lidt andet niveau end bare at pakke alle historier i den samme skal og automatisk smide dem ind i app´en.

Jeg er klar over, at der skal være økonomi og rimelighed i tingene – men kan vi udvikle mere eller mindre faste formater til iPad, der dels giver mere fleksibilitet i fortællingen og fremlæggelsen af informationer. Og dels giver mere plads til det visuelle udtryk i form af foto, grafikker og video. Så er vi trods alt på vej.

Davidovitz taler om “a Lego game”, hvor designeren har friere hænder til at lægge vægt på de bedste og mest interessante historie-elementer. Kan den tankegang forenes med rationel og strømlinet redaktionel tilrettelæggelse og publicering? Ja, det må da være muligt!

Læs i øvrigt også norske Kristin Lowes glimrende redaktionelle anbefalinger fra magasinet Bonytt Bad´s første iPad-eksperimenter.

Men der er mange aspekter i at skabe bedre oplevelser på iPad´en. Bl.a. udvikling af den måde, videomateriale bliver præsenteret på. Bare for at nævne noget af det vildeste: Kig lige på den måde, The Guardian arbejder med immersive video sammen med Condition One i deres Tokyo City Guide.

Commercial conversations

Så er der hele annonce-delen. Få mediehuse har endnu brugt ret mange kræfter på at udvikle produkter, der drager fordel af iPad´ens muligheder for at engagere brugerne på en helt anden måde, end et traditionelt website kan gøre.

Til inspiration giver Nieman´s Ken Doctor her et godt indblik i, hvordan The Wall Street Journal er gået et langt skridt i retning af at skabe såkaldte “commercial conversations”.

Er der så penge i at gå iPad-vejen. Ja, det eksperimenteres der så småt i rundt omkring. Igen har Nieman´s Ken Doctor et interessant bud på en ny tankegang: Hvordan man eventuelt ved at “pakke” journalistik og information på nye måder – her til iPad – kan åbne nye små butikker – og tjene penge.

Dette var et forsøg på at give et øjebliksbillede. Har du noget at tilføje eller indvende, så tøv ikke med at reagere!

iPad-magasinet giver store visuelle udfordringer

Chefdesignere fra det amerikanske magasin Popular Mechanics fik et par hundrede danske grafikere til at snappe efter vejret, da de i går fremviste deres nye app til iPad på magasindesign-konferencen på Mediehøjskolen.

Her var folk, der både har tænkt og arbejdet på at udnytte de nye digitale muligheder til at udvikle en ny type magasin, der vil give brugerne en helt anderledes oplevelse end det trykte blad. (Se en videointroduktion her)

Samtidig gav fremvisningen et indblik i nogle af de udfordringer – måske kameler der skal sluges – for designerne, når nu magasinhistorier skal bringes til live igen på den stadig forholdsvis lille skærm.

Popular Mechanics har truffet nogle valg: F.eks. har man besluttet, at læseren ikke skal zoome for at læse. Man har tilpasset layoutet til skærmen. Det giver til gengæld behov for en del scrol´ning. Både vertikalt og horisontalt. Der vil nok gå en rum tid, før folk har vænnet sig helt til det.

Men fedt at se en udgiver, der faktisk satser på dette format med features, der udvider læseoplevelsen:

  1. Relevante sidehistorier, der løber oven over hovedhistorien og kan scrolles selvstændigt horisontalt
  2. Billedgallerier der har sine egne visuelle forløb
  3. Interaktive grafikker, der gør det muligt at gå rundt om og ind i de viste genstande.
  4. Databasebaserede grafikker, f.eks. over jordskælv i USA, der så ikke alene er opdaterede men også kan udforskes på en helt anden måde end en “flad” papirgrafik.

Der er nok at gå i gang med. Eksemplet fra Popular Mechanics fortæller dog også noget om de redaktionelle udfordringer:

Udtrykket “storybuilding” får virkelig en konkret og praktisk betydning her. Der bliver en enorm efterspørgsel efter journalistiske og grafiske folk, der kan planlægge og producere historier, der fungerer på så mange planer.

Det peger især i retning af de visuelle kompetencer som utrolig vigtige. Folk med både visioner og ideer og evner til at udfolde dem i samspil med andre vil blive efterspurgte. Det vil sige ikke bare snæver viden om fotos, video eller grafik – men forståelse for hvordan det hele bindes sammen i forståelige og interessante helheder.

iPad: samarbejd om teknologi og kæmp om indhold

Jon Lund opfordrer i en interessant artikelK-forum dagbladene til at komme på iPad så hurtigt som muligt – og har samtidig en række gode ideer og råd. Et par kommentarer herfra:

Aviserne bør i fællesskab udvikle en avislæser-app: Ja, arbejd dog sammen om en fælles teknologi-platform og brug de individuelle kræfter på indholdet. Samtidig bør de blive enige om en fælles prissætning – med mulighed for at købe helt ned til enkelte dages aviser.

Aviserne bør forære en million iPads væk for at få hul på en uomgængelig udvikling: Naarh, det er vist  bare en provokation. Udviklingen skal dog nok gå stærkt alligevel.  

Jon Lund har i artiklen nogle andre udmærkede input til eftertanke for alle, som har overvejelser i den retning.

Snakken har i de sidste par dage gået på, om iPad´en er avisernes redning eller ej. Sådan en diskussion tvinger én til at være for eller imod. Det fører ingen steder hen.

Jeg tror, at iPad´en kan være en rigtig fin prøvesten på, om mediehusene faktisk er klar til at se den alvorlige situation i øjnene og vil afprøve muligheder for at bringe kerneydelsen på nye formler:

Groft sagt – Hvis der er en fremtid for det redigerede fællesskabsorienterede journalistiske univers, så kan og bør det kunne overføres til andre platforme, der både kan give kunderne en bedre service og en bedre oplevelse en trykt papir.

Derfor er det nok alligevel en god idé at bruge lidt tid på opgaven – og ikke bare som svenske NWT og Helsinborgs Dagblad bare smide avisen på i PDF-form. Så har man da ikke forstået ret meget af det hele.

Vil iPad ændre spillet?

Torsdag d. 28. januar, Fort Lauderdale, Florida

Det var dagen, hvor der var to store “nyheder” på forsiden af USA Today: Præsident Obamas tale til nationen – og offentliggørelsen af iPad fra Apple. “Is Apple´s “magical” iPad a game changer?”, spurgte avisen i analysens overskrift.

Efter at støvet har lagt sig, sidder jeg tilbage med en fornemmelse af, at det var en begivenhed, der kommer til at forandre mediebranchen udefra – fordi folk vil begynde at agere anderledes. Som magasinet Fast Company skrev i en kommentar samme dag: Denne tingest kommer til at koste dig en masse penge!

Bliver det iPad, Kindle eller noget helt tredje? Uanset hvad er der nu for alvor åbnet for muligheden for at kunne læse på en elektronisk skærm. Fordelene er åbenlyse, og ulemperne forsvinder én for én.

Det vil ændre folks medieforbrug. Præcis hvornår og hvordan – det er svært at sige. Men det vil ske. Journalistik på papir bliver uinteressant og vil forsvinde.

Dagen før besøgte vi flere amerikanske mediehuse, blandt andre Naples Daily News. Helt nyt hovedkvarter, splinternyt trykkeri. Vi tror stadig på papiret, lød forklaringen. Det er der mange mediehuse, der stadig gør.

Men hold alligevel øje med, hvad der sker derude. Der er al mulig grund til at begynde at tænke på journalistik som noget, der er digitalt.