Lisbeth Klastrup fra ITU har analyseret to eksempler på, hvordan Facebookgrupper opstår i forlængelse af den traditionelle nyhedsdækning. I artiklen Offentlighed for en dag? i det seneste nummer af magasinet Journalistica fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole sammenfatter hun sine meget interessante konklusioner.

Hun har undersøgt disse to Facebook-grupper:

• R.I.P. Maria Møller Christensen, der opstod d. 1. januar 2010 – samme dag som det kom frem, at den unge kvinde fra Herning var blevet myrdet aftenen før. Havde på et tidspunkt knap 110.000 medlemmer.
• Mod nedlæggelse af DR´s P2 (kan desværre ikke finde linket), oprettet 13. marts 2009 som reaktion på rygter om nedlæggelse af radiokanalen P2. Har i følge Lisbeth Klastrup 14.506 medlemmer.

Lisbeth Klastrups konklusioner:

1. Facebook-grupperne  opstår og vokser nærmest ekslosivt: “R.I.P. Maria Møller Christensen” blev oprettet få timer efter nyheden kom ud og fik knap 110.000 medlemmer på fem dage.
2. Forholdsvis få – henholdsvis 8% og 2,3% – af medlemmerne har postet noget.
3. Langt de fleste indlæg er postet inden for få dage efter, at selve nyheden kom ud.
4. Aktiviteten kan få en opblussen igen – i direkte forlængelse af nye nyhedshistorier i sagen.
5. Kun ganske få indlæg giver respons fra de øvrige brugere i form af “likes” eller kommentarer.

Lisbeth Klastrup konkluderer, at mediebrugerne tydeligvis samledes om de to grupper for at dele følelser og holdninger med andre. Langt de fleste nøjedes med den meget symbolske handling at klikke på “bliv medlem”, men hun vælger dog at betragte det som en slags “mikro-mikro-aktivisme”, som dog synliggør personens følelser og holdninger over for de andre medlemmer.

Hun noterer sig, at handlingen ikke udspringer af et bevidst ønske om at handle politisk, “men snarere er udtryk for en reaktion på mediekulturens heftige bombardement af “breaking news” og sensationsjournalistik”. Hun ser to bærende motiver:

1. At formulere egne tanker og følelser omkring en nyhedshistorie.
2. At opleve at de deler holdning med en masse andre mennesker.

Der ser altså her ud til at være en vigtig rolle for Facebook-gruppen: At fungere som ramme for den helt nødvendige bearbejdning, mediebrugerne har brug for i forlængelse af nyheder, de engagerer sig i.

Lisbeth Klastrup ser Facebook-grupperne i stadig højere grad at indtage denne rolle som en integreret del af mediekredsløbet. Min egen private vurdering er, at journalisterne hidtil hovedsagelig har reageret passivt/instinktivt på disse gruppers opståen og har refereret dem i separate nyhedshistorier.

Måske kunne medierne mere aktivt inddrage Facebook-grupper som en relevant og nødvendig ramme for mediebrugernes bearbejdning af visse nyhedshistorier?

Det viser tredje del af en stor undersøgelse, Southern Methodist University i Dallas, Texas, netop har offentliggjort via “The Convergence Newsletter” (udgivet af University of South Carolina).

Før var opmærksomheden rettet mod at skabe partnerskaber på tværs af platformene – især mellem aviser og tv-stationer. Nu er ser redaktionerne snarere publikum som deres “convergence partner”, skriver Jake Batsell og Camille Kraeplin fra universitetet i et resumé af undersøgelsen.

While cross platform partnerships still exist, news managers have turned their focus to developing interactive relationships with readers and viewers, primarily through social media formats that were not even in their toolboxes at the dawn of the new millennium,

skriver de i nyhedsbrevet.

“Everything has changed. Wenow have direct and instant communication with viewers for story ideas, updates, opinions”, er en tv-nyhedsdirektør citeret for at sige i undersøgelsen.

Interessant nok er det tv-folkene, der tilsyneladende har det skarpeste øje for at engagere brugerne via sociale medier. Gennemgående svarer flere tv-nyhedschefer end avis-redaktører, at de bruger sociale medier til at levere nyheder (”break news”). Det samme er tilfældet, når det gælder om at markedsføre og tilbyde deling af historier.

We´re engaging the audience first in new media and pulling them into TV,

skriver en tv-nyhedsdirektør i sit svar på undersøgelsen.

Dette fokus smitter naturligt af på forventningen til nye medarbejdere. 90% af tv-cheferne forventede, at deres medarbejdere har sociale medier som en naturlig del af deres journalistiske arbejde. Tilsvarende forventer kun 60% af avisredaktørerne, at deres journalister arbejder med sociale medier.

Til baggrund er Delicious en bookmarking-tjeneste, der gør det let at gemme og systematisere links. Når man løbende støder på interessant stof og ønsker at “gemme” det et sted, hvor man kan finde det igen – og kombinere det med andet stof af lignende art – er her metoden.

Du registrerer dig først på Delicious og henter så den app, der gør, at Delicious ligger i menuen på din computer. Altid lige ved hånden. Når du så har en interessant webartikel, klikker du på “save a new bookmark”, og du får en boks frem, hvor du kan skrive relevante tags.

Og det er måske det vigtigste af det hele: De ord du skriver her, er de ord du senere skal bruge for at finde det hele igen. Så tænk lidt over en systematik, der vil fungere for dig – og evt. for hele dit netværk!

Som  et eksempel vil jeg fortælle om mine overvejelser i forbindelse med I samspil med brugerne: Jeg ønsker at gemme og tilgængelig-gøre links til relevante artikler. Og håber samtidig at kursisterne vil gøre det samme. Så har vi starten på noget stort!

Altså tagger jeg først alt med “ISMB11″ – en forkortelse af kursets titel. Desuden tagger jeg med emne, f.eks. “Facebook”, “Twitter”, “community” eller lignende. og endelig skriver jeg, hvilken type stof der er tale om. Jeg har valgt følgende: “Litteratur”, “metode”, “erfaring”, “rapport” og “analyse”. Det kan næppe være udtømmende, men man må starte et sted.

Jeg glæder mig til at se, om det virker! Forstået på to måder: Giver det alle involverede en nem indgang til forskellige former for materiale om det specifikke emne, vi er sammen om? Og er det med til at øge opfattelsen af netværk – at vi er “in it together”?

Uanset om du er deltager på kurset eller kigger med på sidelinien, er du meget velkommen til at bidrage med links. Smid dem bare i puljen ved at tagge med “ISMB11″ og så lidt flere ord til kategorisering. Og brug omvendt lystigt af stoffet, som det passer dig.

Det handler jo om vaner. Og om at man skal kunne se værdien! Jeg vil meget gerne have kommentarer: Har du fundet anvendelse for Delicious eller lignende tjenester? Hvad er dine personlige overvejelser om detteher?

Næste skridt for mig er at få Delicious til at fungere på mobilen, da det ofte er her, man står med et interessant link, f.eks. via Twitter, som man ønsker at gemme.

Mandag 28. marts

10.00 Velkomst. Sådan kommer det til at køre. Forløb, metode, litteratur, opgave

Sådan skaber folk mening. En ny informationsøkonomi. Hvad er min rolle i den? Intro til temaet via The Sensemaking Project, Shirky m.fl.

12.00 Frokost

13.00 Anders Colding Jørgensen: Journalistikkens sociale dimension. Har de sociale medier ændret folks måde at bruge medier på? Hvad er der inde i hovedet på folk? Hvad motiverer og engagerer dem – og hvad ikke? Hvad er det for en opgave, vi står overfor som journalister/kommunikatører? Og hvordan indretter vi os på den opgave?

17.00
Identifikation af brugerbehov.
Formulering af personas – lille opgave til i morgen.

18.30 Vi ses i morgen

29.3 (Kbh)

9.00 Metoder til at analysere og forstå brugernes faktiske ageren – og sandsynlige behov.
Vi gennemgår forskellige metoder og ser på  deres anvendelsesmuligheder, styrker og svagheder.

10.00 Paul Bradshaw: Storytelling in the links economy. New journalists for new information flows. What are you going to do? New ways of developing stories (the news diamond), doing the work (involving your users), telling the story and spreading the word.

12.00 Frokost

13.00 Bradshaw fortsat…

14.00 Din projektopgave:
Shirky: Promise, tools og bargain
Needs, approach, benefits, competition.
Hvilke informationer mangler jeg – og hvordan skaffer jeg dem? Fremlæggelse og ”pitching” i mindre grupper. Forberedelse af hjemmearbejde.

16.00 Tak for denne gang.

Igen: Jeg vil meget gerne høre fra dig, hvis du har forslag til yderligere relevant læsestof.

Howard Rheingold: Smart Mobs – the next Social Revolution, Basic Books, 2002

Rick Levine, Doc Searls m.fl. : The Cluetrain Manifesto, The end of business as Usual, Perseus Publishing, 2000

Du kan finde to af de centrale kapitler her:

Kapitel 1: Internet Apocalypso

Kapitel 4: Markets are conversations

Anna Ebbesen og Astrid Haug: ”Lyt til elefanterne: Digital kommunikation i praksis”, Gyldendal Business, 2009

Bente Halkier: ”Fokusgrupper”, udgivet af Samfundslitteratur 2002

Daniell Sacks: The future of Advertising, artikel i Fast Company, 17. November 2010

Vadim Lavrusik: ”How News Consumption is Shifting to the Personalized Social News Stream”, artikel på mashable.com, 10. August, 2010

Steve Rosenbaum: ”Why Content Curation is Here to Stay”, artikel på mashable.com, 5. Marts 2010

DR Medieforskning: Medieudviklingen 2010

Purcell, Rainie, Rosenstiel m.fl.: ”Understanding the Participatory News Consumer”,  rapport udgivet af Pew Research, marts 2010

Nieman Journalism Lab: ”Predictions for Journalism 2011”, artikelserie udgivet december 2010

Paul Bradshaw: ”How the Web changed the economics of News – in all media”, artikel på Online Journalism Blog, 4.6. 2009

Charlie Beckett: ”The value of networked journalism”, rapport udgivet af POLIS-instituttet ved  London School of Economics, juni 2010.

Da I samspil med brugernes websted på DMJX-platformen Mediajungle i øjeblikket er ude af drift, lægger jeg i den kommende tid en del stof om kurset her på bloggen.

Her kommer første udgave af kursets litteratur-liste. Det er central lektyre – absolut “must read”. Men der kan være områder eller stof, der burde være på listen. Skriv en kommentar eller send mig en mail (pf@update.dk), hvis der er noget, du mener bør med på listen.

Lidt senere følger en længere liste med supplerende læsestof.

Clay Shirky: Here comes everybody, Penguin Books 2008

Det er stadig vores ”bibel”. Beskriver meget klart og interessevækkende de grundlæggende forandringer i den måde vi kommunikerer på – og de mulige konsekvenser af dem. (Kan bestilles her)

Jeff Jarvis: What Would Google Do?, HarperCollins 2009

Jeff Jarvis gør indledningsvis det samme som Shirky – men viser så derefter, hvilke konsekvenser det kan have for medierne såvel som for eksempelvis detailhandelen, annonce-bureauerne og fremstillingsvirksomheder. (Er netop udkommet på dansk.  Kan bestilles her)

Paul Bradshaw: A model for the 21st Century Newsroom

Seks kapitler om  hvordan det journalistiske arbejde nødvendigvis må forandre sig som konsekvens af de fundamentale ændringer i teknologi og samfund.

Kap. 1:  The News Diamond, udgivet på Online Journalism Blog, 17.9.2007

Kap 2: Distributed journalism

Kap 3: Five W´s and a H, that should come after every story

Kap. 4: News distribution in a new media world

Kap 5: Making money from journalism: New media business models

Kap. 6: New journalists for new information flows

Chris Anderson/Michael Wolff: The Web is Dead. Long live the Internet, Wired, 17.8. 2010

Fred Vogelstein: Great Wall of Facebook: The Social Network´s Plan to Dominate the Internet – and keep Google out, artikel i Wired, 22.6.2009

Ole Hedemann: Idéutvikling i mediehuset, IJ-Forlaget 2010 (kapitel 2 og 3). Kapitlerne udleveres i kopi på første samling. (Kan også bestilles her)

Sådan udvikler du kommunikationskoncepter ud fra analyser af brugerbehov – med afsæt i ABC-modellen

Yochai Benkler: The Wealth of Networks, Yale University Press, 2006 (Intro: ”The Networked Information Economy” og kap 4: ”The economics of social production”), udleveres i kopi på første seminar.

Sætter begreber på de fundamentale skift i informationsøkonomien og ser bl.a. på, hvad der driver folk til at arbejde i netværk – som regel ganske gratis.

Peter From Jacobsen: Journalistik i netværk, UPDATE-rapport 2010. (Udleveres på første seminar – kan også downloades her)

Metoder til inddragelse af kilder og brugere i det redaktionelle arbejde. Praktiske erfaringer fra 9 medieprojekter.

Hvis vi tror, at det er en relevant analyse (hvad jeg personlig tror), må vi som kommunikatører nødvendigvis se os om efter redskaber, der kan hjælpe os til at forandre den måde, journalistik og kommunikation er tænkt og formidlet på.

Mit bedste bud er at lytte til Clay Shirky, hvis bog Here Comes Everybody jeg netop har læst med stort udbytte. Shirky nævner  tre afgørende faktorer af betydning for, at en relation mellem afsender og modtager/bidragyder vil fungere i The Pull Society:

Promise : “Hvorfor”! Hvad er den dybere mening med, at du som afsender prøver at stjæle en del af min kostbare tid? ”Promise” er et godt ord. Så tydeligt skal det nok skæres ud i The Pull Society

Tools: Hvilke redskaber er relevante i den her sammenhæng? Dels fordi de vil være nyttige i den aktuelle transport og organisering af information. Og dels fordi de potentielle brugere vil finde dem anvendelige.         

Bargain: Her kikser det let. Man tror måske, at det giver sig selv. Hvad er spillereglerne? Hvad kan man jeg forvente – og hvad forventes der af mig?

Alle tre kræver en grundig analyse og overvejelse med fokus på modtagernes ønsker og behov – og det er ikke så let som at skrive det her.

Men det er det, vi arbejder videre med her på kurset.