Vi er midt i diplomkurset I samspil med brugerne, hvor Kirsten Dinesen i går som oplægsholder argumenterede for The Pull Society - og medievirksomhed og kommunikation foregår på modtagernes betingelser.
Hvis vi tror, at det er en relevant analyse (hvad jeg personlig tror), må vi som kommunikatører nødvendigvis se os om efter redskaber, der kan hjælpe os til at forandre den måde, journalistik og kommunikation er tænkt og formidlet på.
Mit bedste bud er at lytte til Clay Shirky, hvis bog Here Comes Everybody jeg netop har læst med stort udbytte. Shirky nævner tre afgørende faktorer af betydning for, at en relation mellem afsender og modtager/bidragyder vil fungere i The Pull Society:
Promise : “Hvorfor”! Hvad er den dybere mening med, at du som afsender prøver at stjæle en del af min kostbare tid? ”Promise” er et godt ord. Så tydeligt skal det nok skæres ud i The Pull Society
Tools: Hvilke redskaber er relevante i den her sammenhæng? Dels fordi de vil være nyttige i den aktuelle transport og organisering af information. Og dels fordi de potentielle brugere vil finde dem anvendelige.
Bargain: Her kikser det let. Man tror måske, at det giver sig selv. Hvad er spillereglerne? Hvad kan man jeg forvente – og hvad forventes der af mig?
Alle tre kræver en grundig analyse og overvejelse med fokus på modtagernes ønsker og behov – og det er ikke så let som at skrive det her.
Men det er det, vi arbejder videre med her på kurset.
