Derfor er det stadig en god idé at læse Shirky´s “Here Comes Everybody”

En kursist på sidste udgave af I samspil med brugerne i foråret 14 spurgte, om ikke Clay Shirky´s bog ”Here Comes Everybody” var ved at være lidt bedaget? Blandt andet med henvisning til, at Twitter og Facebook ikke var ret meget nævnt.

Her er bogen, du bør læse, hvis du er interesseret i, hvordan sociale medier fungerer.

Her er bogen, du bør læse, hvis du er interesseret i, hvordan sociale medier fungerer.

Jeg må hellere lige læse bogen igen, tænkte jeg. Og her kommer så et forhåbentlig livskraftigt argument for, hvorfor ”Here Comes Everybody” fortsat er en slags grundbog på diplomkurset – og hvorfor det i det hele taget er en rigtig god idé at læse bogen.

Det er rigtigt nok. Der nævnes faktisk ikke ret meget om Twitter og Facebook – bortset fra en anekdote om, hvordan Twitter blev til. I stedet handler bogen om det store skifte, der skete i begyndelsen af det nye årtusinde. Hvor transaktionsomkostningerne ved at samarbejde og danne grupper faldt drastisk – hvilket betød, at vi alle i langt højere grad begyndte at deltage meget mere.

Deltagelsens arkitektur

”Jamen, det er jo bare på grund af Facebook”, vil nogen sige. Men der er så meget mere end Facebook, og hvis man kun kigger på redskabet overser man måske de mere grundlæggende årsager til, at et samspil med brugerne enten fungerer eller ikke fungerer.

Det handler om deltagelsens arkitektur. Det er Shirky, der har fundet på begrebet, så det er bare at oversætte det til dansk. Altså: Hvad er det, der skal til, for at man har lyst til at gøre en indsats sammen med med en gruppe mennesker, man ikke i forvejen har et nært forhold til, måske ikke en gang kender?

Selvfølgelig har nye sociale redskaber som Facebook, Twitter, Yammer, Sharepoint, Podio, you name it… forøget vores evne til at dele, arbejde sammen og i det hele taget arbejde mod fælles mål. Men det er ikke nok bare at snuppe et redskab, fordi mange i forvejen bruger det.

Promise, tool og bargain

Clay Shirky har tre forhold, han mener skal på plads, for at samvirke på en af de sociale platforme eller i den virkelige verden, sågar, kan fungere:

Promise: Det helt centrale. Løftet: Hvad er det, vi vil opnå her? Hvad håber vi at kunne skabe sammen? Hvilket fører frem til det, enhver potentiel deltager vil spørge sig selv om: Hvorfor skulle jeg bruge en del af min tid her?

Tool: Hvilken  form for interaktion skal der til, for at vi sammen kan rykke mere, end vi ville have kunnet gøre alene. Her tænkes ikke kun i hardcore teknik – Facebook eller Twitter – men også i anvendelsen: Hvilken praktisk form kan vores indsats her antage?

Bargain: Også meget centralt: Hvad er spillereglerne her? Hvad forventes der af dig? Og hvad kan du forvente af andre?

Alt det kan du læse grundigt om i det sidste kapitel i bogen – ”Promise, tool, bargain” – og i princippet springe resten over, hvis du har travlt.

Jeg synes dog, du skal overveje at læse de øvrige kapitler af følgende årsager:

Kap 1, It takes a village to find a phone
Med et fint eksempel illustreres, hvor synlige vi alle er blevet overfor hinanden – på godt og ondt. Og hvordan informationer kan gå fra ultra-lokalt til globalt på et splitsekund. Det man kunne kalde ”den nye medieøkologi”.

Shirky skriver om, hvordan grupper grundlæggende fungerer og introducerer begrebet ”deltagelsesarkitektur”.

Kap 2, Sharing anchors community
Dette kapitel fokuserer på mere ”tekniske” aspekter af gruppe-dynamikker. Hvordan antallet af relationer stiger eksponentielt med gruppestørrelsen, hvilket kan få transaktionsomkostningerne ved at få en gruppe til at fungere til at eksplodere. Det er det, han kalder ”The institutional dilemma”: At man med fordel kunne løse visse opgaver sammen, men at omkostningerne til at organisere og lede arbejdet er voldsomt høje.

Det har betydet, at masser af muligheder for samarbejde hidtil ikke er blevet udnyttet, fordi det bare var for bøvlet. Lige indtil vi fik sociale medier!

Samtidig kan man nu vende processerne fuldstændig om. Hvor man før skulle have samling på folk, før man kunne gøre noget sammen, kan folk nu via sociale platforme som Flickr og Facebook selv gøre sig synlige via publicering af indhold. Fra ”Gather then share” til Share then gather” som Shirky udtrykker det.

Kap 3, Everyone is a media outlet
Ja, alle kan stort set producere og udgive lige hvad de vil. Det ved vi godt! Shirky diskuterer så her på en interessant måde, hvad det så betyder – især for os som journalister og kommunikatører. Hvad sker der med vores profession? Det har vi ikke helt fundet svaret på endnu. Peter Svarre kredser om noget af det samme i sin bog. Hvad bliver den nye arbejdsdeling, når enhver amatør i princippet kan operere på lige fod med os professionelle?

Kap 4, Publish then filter
Også et vigtigt kapitel. Når alle kan udgive, må vi opfinde nye og endnu mere effektive filtre.

I dette kapitel gør Shirky bl.a. opmærksom på, at vi i den nye medieverden tit forveksler kommunikation med broadcast. Før sociale medier var det f.eks. let at kende forskel på en telefonsamtale og en avis. Nu kan man på Facebook se private samtaler og broadcast-kommunikation i en pærevælling. Men det kan være klogt fortsat at skelne  mellem de to.

Kap 5, Personal motivation…
Hvorfor gider folk overhovedet at bruge tid på sociale medier? Med udviklingen af Wikipedia som gennemgående eksempel skriver Shirky om, hvad der driver folk til deltagelse, hvordan nye arbejdsdelinger udvikler sig spontant uden stram ledelse – og at det er helt naturligt at der er en stor ulighed i deltagelsen. Der vil altid være (få) personer, der laver meget mere end det store flertal. Sådan fungerer sociale systemer bare.

Kap 6, Collective action…
I en årrække havde det været kendt, at der foregik seksuelle krænkelser i den katolske kirke. Men først omkring 2002 blev kravet om forandringer fra de menige katolikker uimodståeligt. Hvad var det, der pludselig fik det til at ske?

Clay Shirky peger på den digitale udvikling som helt afgørende. Pludselig kunne disse mange mennesker nu samles og handle kollektivt. Eksemplet viser et potentiale, vi nu ser udfoldet på både godt og ondt. Fra shitstorms til samling af alverdens brugergrupper. Men det afgørende er, at vi opdager de nye muligheder og tager dem i anvendelse:

Revolutions don´t happen when society adopts new technologies – it happens when society adopts new behaviors.

Kap. 7, Faster and faster
Måske bogens svageste kapitel med (efter min mening) lidt for meget gejl om, hvad sociale medier har betydet for sociale opstande, flash mobs osv.

Kap.8, Solving social dilemmas
Interessante beskrivelser af, hvordan platforme som MeetUp har fået alle mulige grupper – også grupper vi ikke er meget for at se dannet – til at kunne mødes.  Altså i princippet en modbevægelse til det fænomen at folk i stigende grad isolerer sig fra sociale fællesskaber (se ”Bowling Alone”).

Kap. 9, Fitting our tools to a small world
Det interessante i dette kapitel er især behandlingen af begrebet social kapital, der kan opdeles i bridging (at netværket udvides) og bonding (at man knytter sig stadig tættere til folk i en bestemt gruppe).

Det er afsæt i meget fine analyser af, hvordan grupper fungerer, og hvordan der er en tendens til at undergrupper dannes og udvikler tættere sammenhold en den samlede gruppe som sådan.

Kap. 10, Failure for free
Kun få grupper og netværk opnår nogensiden sådan rigtig stor popularitet og gennemslagskraft (The power law of distribution igen). Men Shirky argumenterer i dette kapitel overbevisende for at anvende open source som organiseringsform i udviklingsarbejdet. Det kan være en måde at afprøve ting på, som organisationen ellers aldrig ville give sig i kast med, fordi det er for dyrt.

Kap. 11, Promise, Tool, Bargain
Det er der sagt nok om. Nøglekapitlet!
……..
Måske tænker du: Behøver jeg virkelig at læse en hel bog? Her er i så fald et par overspringshandlinger:

Her fortæller Clay Shirky om essensen af bogen “Here comes everybody” (33 min. video)

Og på denne TED-talk video fortæller Shirky om, hvor tiden og motivationen til deltagelse kommer fra

Opfat dine kunder og brugere som “kolleger”…

…så vil mange ting se anderledes ud! Det var et af budskaberne på en interessant konference i dag i Centralværkstedet, “Mere menneske – mindre system”

Den handlede ikke ret meget om medier og journalistik, men om udvikling af sundhedssystemet. Men mange af pointerne var interessante for journalistikken: F.eks. hvordan kommer vi i øjenhøjde med vores kunder/brugere og øger sandsynligheden for, at de vil være med på det, vi har gang i?

Der havde folkene bag “Sundhedsprojektet” i Korskærparken i Fredericia det svar, at det i høj grad handlede om at se borgerne som kolleger – altså nogen man skulle lave noget sammen med! Så forandrede perspektivet sig, og så ville de også godt være med.

En anden af pointerne kunne have med konstruktiv journalistik at gøre. Hvordan kan vi blive bedre til at gå til de “svære problemer” og blive mere fremadrettede i vores tilgang? Her var fremtidsforsker Anne Skare Nielsen på med sit projekt “Ryk Verden – håndbog i konstruktiv journalistik” (siden er under ombygning lige nu).

Andre interessante projekter, når det gælder “samspillet med brugerne” var Sager Der Samler, Tag Del og tænketanken Cura.

Jeg tænker, at der er er mange spændende ideer at hente, når det gælder mediernes og journalistikkens nye rolle, hvor arbejdet med opbygning af relationer betyder mere, end om man har et  scoop på forsiden.

Konferencen fortsætter i eftermiddag. Kan følges på #mmms2014 på Facebook, Twitter, Instagram mm.

Crowdsourcing: Det vigtigste er et attraktivt fælles mål

Hvis du skal lykkes med at få dine brugere til at hjælpe dig, skal du først og fremmest have et mål med det hele, der enten er til “fælles bedste” på et samfundsmæssigt plan – eller giver den enkelte mere nytteværdi, end personen ville kunne skabe ved egen kraft!

I ProPublica´s "Free the Files" gennemgik knap 1000 personer flere hundrede tusinde bilag om politisk annoncering under præsident-valgkampen i 2012

I ProPublica´s “Free the Files” gennemgik knap 1000 personer flere hundrede tusinde bilag om politisk annoncering under præsident-valgkampen i 2012

Det er den vigtigste konklusion, jeg kan drage efter gennemgang af en række af de senere års mest succesrige crowdsourcing-projekter. Målet med arbejdet var en samling af best practises til brug på diplomkurset I samspil med brugerne.

Jeg har først og fremmest undersøgt ProPublica´s Free the Files (2012) og The Guardians MP´s Expenses (2009). Men i virkeligheden er der måske allermest at hente i Sveriges Radios projekter, blandt andet #VågaFinska og #MinFlykt.

Yasmine El Rafie, redaktør for sociale medier i Sveriges Radio, har samlet sine erfaringer i en ABC for Crowdsourcing, der er en meget nyttig guide for enhver, som vil prøve kræfter på dette område.

Hun understreger blandt andet, at crowdsourcing især er velegnet til at forsøge at inddrage grupper i samfundet, som normalt lever i “medieskygge”:

Det som förenar de framgångsrika satsningarna ovan är att de lyft situationen för minoriteter. På ett sätt är det ganska symtomatiskt – den som upplever sig vara i medieskugga och plötsligt får möjligheten att på enkelt sätt göra sig hörd, har ett driv att delta.

Tre hovedtyper

Crowdsourcing som fænomen har jo netop det formål at samle viden og erfaringer, der er spredt hos et stort antal mennesker – og hvor indsamleren ikke på forhånd ved, hvor den findes.

Her kan digitale og sociale medier hjælpe, og det er derfor helt naturligt, at større og mindre crowdsourcing-projekter nu ses oftere og oftere, igangsat af såvel mediehuse som andre organisationer – typisk af disse tre hovedtyper:

  1. Indsamling og bearbejdning af data (f.eks. Ingeniørens inddragelse af brugerne i analyse af IC4-analyse)
  2. Samling af specifikke oplevelser eller øjenvidne-beretninger (f.eks. Guardian Witness)
  3. Invitation til indspil om bredere temaer (f.eks. Sveriges Radios #VågaFinska)

Her er nævnt nogle enkelte eksempler, hvor af flere er halv-gamle. Jeg vil meget gerne have eksempler på nyere crowdsourcing-projekter herhjemmefra – meget gerne suppleret med erfaringer om ting, der lykkedes eller mislykkedes. Skriv gerne i kommentarfeltet eller send mig en mail på pfj@dmjx.dk

Crowdsourcingens oprindelse

Crowdsourcing som begreb går tilbage til 2006, hvor Jeff Howe i Wired Magazine definerede begrebet som

…the act of taking a job once performed by employees and outsourcing it to a large, undefined group of people via an open call, generally over the internet.

Det vil sige at begrebet snævert betragtet har knyttet sig til det, at “udlicitere” en bestemt opgave til nogle folk, som man ikke umiddelbart ved hvem er, men som finder dig, typisk via sociale markedspladser eller andre digitale platforme (som min kollega Kristian Strøbech gjorde her).

I journalistik og kommunikation bruger vi nu begrebet bredere og forstår normalt crowdsourcing som at spørge ud i mere eller mindre brede communities om bidrag eller indspil på mere eller mindre afgrænsede spørgsmål.

Hvordan måler vi succes?

Det centrale er så: Hvad skal der til, for at et crowdsourcing-projekt lykkes? Og hvad er egentlig succes i denne sammenhæng?

Det sidste først: Vi er i medieverdenen tilbøjelige til at måle succes i kvantitet – og derfor er projekter som de nævnte, Free the Files og MP´s Expenses, så iøjnefaldende med henholdsvis 20.000 og knap 1000 aktive deltagere.

#VågaFinska henvendte sig især til de ca. 700.000 svenskere, som har finsk som modersmål.

#VågaFinska henvendte sig især til de ca. 700.000 svenskere, som har finsk som modersmål.

Men succes kan også være, at der kommer viden, erfaringer eller holdninger for dagens lys, som ellers lå “gemt” hos personer, der ikke kendte hinanden – og ikke vidste, hvad de andre vidste. Det var netop det stærke ved #VågaFinska, hvor de cirka 700.000 finsksprogede i Sverige pludselig fik et mødested, de ikke havde i forvejen.

Og succes kan være, at ganske få personer bidrager med central viden eller erfaring – igen ud fra en udgangssituation hvor denne viden var spredt ud, og ingen kunne sige med sikkerhed, hvor den befandt sig.

Hvad der skal til!

Jeg har ved gennemgang af en række projekter som blandt andet de nævnte fundet frem til disse afgørende faktorer, som alle bør indtænkes i den form for brugerinddragelse:

  1.  Som nævnt er det helt afgørende, at der er et mål med det hele, der enten rammer en bredere samfundsinteresse eller en mere personlig interesse. Og som igangsætter bør man gøre sig umage med at forklare dette mål grundigt!
  2. Og i forlængelse heraf: At man rammer en “passion” hos et antal mennesker: Et (evt. uudtrykt) behov for at kunne bidrage eller ytre sig.
  3. Lav terskel for bidrag: Gør det let! 1) at man rent praktisk let kan komme til at bidrage, 2) at det ikke er for tidkrævende og 3) at ikke alt behøver at være specielt klogt eller færdig-bearbejdet for at kunne gøre nytte.
  4. Sørg for at deltagerne oplever momentum: I stedet for at vente til allersidst med at fortælle om resultaterne, bør man så tidligt som muligt give alle en fornemmelse af, at man rykker. Og huske at fejre de små succes´er!
  5. Indtænk om muligt et element af “sense of community”: Fornemmelsen af at være en del af et fællesskab, der arbejder mod et fælles mål.
  6. Og samtidig – og det er ikke nødvendigvis i modstrid med fællesskabet – at den enkelte kan se, at man bidrage. Og endnu bedre: At andre kan se det!
  7. Husk en eller anden form for anerkendelse: Det behøver sikkert ikke at være penge. “Tak” er ofte et fantastisk betalingsmiddel!

Som sagt er Yasmine El Rafie´s Crowdsourcingens ABC en rigtig god startguide. Andre gode ting at studere nærmere er:

Casino-Driven Design for Crowdsourcing (ProPublica)

What we Learned from Free the Files – and how to make it Better (ProPublica)

Journalism Gets Better the more People Who do It (GigaOM)

Channel 4 News “No Go Britain” Campaign wins award (Journalism)

Introducing Guardian Witness, our new platform for content you´ve created (The Guardian)

Fordele og ulemper ved crowdsourcede platforme som Trustpilot (Google)

Den nye fagjournalist kommunikerer i netværk

Siden sommeren 2012 har journalisterne på Folkeskolen udforsket en ny journalistisk rolle som igangsætter og udvikler af faglige netværk. Hver journalist har ansvar for et netværk af for eksempel matematiklærere eller idrætslærere. Erfaringerne er foreløbig så gode, at konklusionen er klar: Antallet af netværk skal udvides.

Den traditionelle journalist-leverance er historier. Som noget nyt skal journalisterne på Folkeskolen nu også skabe relationer og gode forudsætninger for udveksling af viden og erfaringer.  Målet er, at brugerne bliver medskabere af relevant indhold og oplever, at de kan udveksle viden direkte.

Vi har i årevis i talrige undersøgelser spurgt læserne: ”Hvad vil I gerne have af os?” Det entydige svar har hver gang været, at de kunne tænke sig et mødested på nettet, der handler om  deres fag.

Det siger Karen Ravn, webredaktør på Folkeskolen. Hun har været med til at igangsætte de første netværk og fortæller her om de første erfaringer, der er rigtig gode.

Folkeskolen.dk har haft sin styrke på journalistik og nyheder om skolepolitik og lærer-vilkår, og det er det, journalisterne har brugt deres arbejdstid på at levere. Det nye folkeskolen.dk med faglige netværk for de enkelte fag og områder er et forsøg på at skabe en platform for den professionelle dialog om lærerens kerneinteresse – undervisningen i folkeskolen.

Nye journalistiske opgaver

Som leder af et netværk af for eksempel dansklærere skal journalisten fortsat levere historier. Men de skal skrives med det mål at levere relevant viden til netværket. Og ikke mindst kan brugerne  selv – dansklærerne – levere artikler eller indlæg til netværket. Alle kan desuden byde ind ved at like” artiklen eller lægge en kommentar.

På den måde kommer journalisten til i en vis forstand at optræde på lige fod med brugerne. Både artikler og kommentarer præsenteres som ligeværdige. Afgørende bliver, om indholdet opleves som relevant, hvilket antallet af hjerter fra læserne afspejler.

Nye opgaver kommer til i form af rekruttering og igangsætning af nye skribenter, overvågning og eventuel moderation af debatter og indspil – samt deltagelse i disse faglige samtaler og fokusering og kvalificering i form af nye spørgsmål eller henvisninger til relevant viden.

Vores største succes er netværket for matematiklærere. Vi havde ikke ventet, at matematikerne var så gode til at kommunikere, men de er super-gode og meget engagerede.

Målet er endnu flere netværk

Et andet eksempel  på et netværk med stor aktivitet er ” It i undervisningen”. Her er debat-aktiviteten om muligt endnu større end hos matematiklærerne. Og det er stadigt stigende. Her udvikles et community i ordets bedste forstand med meget omfattende dialog og snak på tværs om fælles problemstillinger.

Succes´en har været så stor, at Folkeskolen har appetit på at åbne yderligere en række faglige netværk:

”Vi skal helt sikkert videre med nogle flere netværk.  Vi vil her i begyndelsen af 2013 evaluere arbejdet og vurdere, hvordan vi kan gå videre.”

Tankerne om at udvikle faglige netværk har været længe undervejs. Tilbage i 2007 fusionerede Danmarks Lærerforening med to mindre organisationer inden for undervisning, Formidlerne og S81. For dem var det ikke umiddelbart relevant med et fagblad ved navn Folkeskolen.

Ny web-platform var afgørende

Så det endte i stedet med, at bladet med blev suppleret med månedsmagasinet Undervisere samt to faglige netværk på nettet., Specialpædagogik og Ernæring og sundhed.  De har siden fungeret som eksperimentarium – indtil redaktionen i sommeren 2012 tog skridtet videre og etablerede yderligere en række netværk for bl.a. fagene dansk, idræt, musik, sløjd/håndarbejde og som nævnt matematik og it.

En væsentlig grund til at det skulle blive 2012, før de nye netværk så dagens lys var, at man ønskede en ny web-platform, der var velegnet til at håndtere netværk. Forbilledet har været netværket for kommunikatører, K-Forum.

Teknisk set fungerer systemet sådan, at både artikler, anmeldelser og brugergenereret indhold mærkes med såkaldte tags. Det er en slags nøgleord, der gør, at artiklerne principielt svæver så rundt overalt og dukker op på de ønskede sider.  Det betyder, at det er let for redaktionen at få artikler om eksempelvis matematik til at dukke op i netværket for dette fagområde.

Hvad vil det sige at være netværks-journalist?

Det helt afgørende var naturligvis, om journalisterne ville være med. Og det ville de: Hver enkelt fik muligheden for at vælge, hvilket fagområde de ønskede tilknytning til.

Det blev aftalt at afsætte tid svarende til cirka en arbejdsdag om ugen – altså cirka 20% af arbejdstiden. Tiden går først og fremmest til at skrive artikler, der er relevante i det pågældende netværk.

”Der skal være noget nyt – en journalistisk artikel –  i hvert netværk mindst en gang om ugen til at drive det fremad. Det kan være en stor udfordring for den enkelte journalist”.

Netværkene har ifølge Karen Ravn i øvrigt også medført, at vurderingen af, hvad der kan være en relevant historie, er under forandring.

For eksempel ville en henvendelse fra en kendt musiker tidligere nok være blevet afvist som et forsøg på at få noget reklame for sine foredrag.

”Nu lader vi ham i stedet komme til orde i musik-netværket. På den måde overlader vi relevansen af hans indlæg til netværket og kommentarerne fra medlemmerne af det..”

En vigtig opgave er naturligvis også at følge debat-trådene i netværket og bidrage, hvor det er muligt og nyttigt. Det er en kompetence, ingen af journalisterne på forhånd, men som løbende udvikles.

Vi øver os i at gå ind i debatter uden at komme med holdninger. I stedet kan vi f.eks. henvise til artikler, der tilføjer nye vinkler på et faktuelt grundlag. Vi kan se, at det smitter af på brugerne, så det er også noget, de gør mere og mere.

”Desuden bruger vi meget tid på ting, vi ikke troede, vi behøvede. F.eks. at hjælpe folk med at uploade stof. Der er en del, der ikke kan finde ud af de forskellige måder at lægge stof på nettet.”

Og hvad med lærerne, vil de være med?

Før etableringen af de enkelte netværk tog Folkeskolen kontakt til repæsentanterne for fagets  faglige forening og/eller personer, som allerede var en del af journalisternes netværk, var aktive bloggere eller på anden måde havde vist sig at være mere end almindeligt engagerede.

De blev inviteret til et introduktionsmøde og indviet i mulighederne – og de fleste af dem udgør i dag kernen i de respektive faglige netværk – som bidrager med indlæg, kommentarer eller kommer med tips og forslag til netværks-journalisten.

Ud over at et mindre antal personer er inviteret ind som bloggere på folkeskolen.dk, har alle brugere de samme muligheder for at bidrage i netværket:

  1. Man kan like det enkelte indlæg (a la Facebook) med et hjerte. Nye læsere kan så på forhånd vurdere et indlæg ud fra, hvor mange hjerter det har fået.
  2. Man kan skrive kommentarer til allerede publicerede indlæg (log-in)
  3. Man kan skrive egne debat-indlæg (log-in)
  4. Brugerne kan desuden skrive et såkaldt lærer-til-lærer-indlæg, der er tænkt som decideret videndeling i netværket (log-in)

Antallet af aktive brugere øges hele tiden stille og roligt. Hver dag dukker mindst ét nyt navn op i netværkene. På redaktionen er de meget tilfredse med udviklingen, understreger Karen Ravn.

Samarbejde med konkurrenterne

På forhånd var der en del bekymring i forhold til, om Folkeskolen kunne tilføre værdi ud over, hvad allerede eksisterende platforme for viden om læring, Skolekom og undervisningsportalen EMU, kunne tilbyde.

Det har nu vist sig, at de faglige netværk supplerer disse officielle platforme meget fint. Og der er endda nu etableret et samarbejde med udbyderen, Uni-C, således at Folkeskolens netværks-sites nu er forsynet med en boks med nyt fra Skolekom. Og planen er, at der den anden vej også skal være et ”vindue” med indhold fra netværkene.

Næste skridt er som nævnt, at der åbnes endnu flere faglige netværk på Folkeskolen.dk. Det overvejes lige nu, hvad den rette størrelse og fokus vil være, for at netværkene på den ene side ikke bliver for brede – og på den anden side bliver store nok til, at der kan være tilstrækkelig dynamik og aktivitet.

Opdatering: Undskyld, jeg havde glemt links´ene. Hilsen PF

 

Facebook-gruppen: Flygtig mikro-aktivisme!

Når mediebrugerne er følelsesmæssigt påvirket af nyhederne, ser de sig om efter et sted at få afløb for deres umiddelbare tanker og følelser – og et sted at dele dem med! Her har Facebook-gruppen tilsyneladende fundet en plads i mediekredsløbet!

Lisbeth Klastrup fra ITU har analyseret to eksempler på, hvordan Facebookgrupper opstår i forlængelse af den traditionelle nyhedsdækning. I artiklen Offentlighed for en dag? i det seneste nummer af magasinet Journalistica fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole sammenfatter hun sine meget interessante konklusioner.

Hun har undersøgt disse to Facebook-grupper:

  • R.I.P. Maria Møller Christensen, der opstod d. 1. januar 2010 – samme dag som det kom frem, at den unge kvinde fra Herning var blevet myrdet aftenen før. Havde på et tidspunkt knap 110.000 medlemmer.
  • Mod nedlæggelse af DR´s P2 (kan desværre ikke finde linket), oprettet 13. marts 2009 som reaktion på rygter om nedlæggelse af radiokanalen P2. Har i følge Lisbeth Klastrup 14.506 medlemmer.

Lisbeth Klastrups konklusioner:

  1. Facebook-grupperne  opstår og vokser nærmest ekslosivt: “R.I.P. Maria Møller Christensen” blev oprettet få timer efter nyheden kom ud og fik knap 110.000 medlemmer på fem dage.
  2. Forholdsvis få – henholdsvis 8% og 2,3% – af medlemmerne har postet noget.
  3. Langt de fleste indlæg er postet inden for få dage efter, at selve nyheden kom ud.
  4. Aktiviteten kan få en opblussen igen – i direkte forlængelse af nye nyhedshistorier i sagen.
  5. Kun ganske få indlæg giver respons fra de øvrige brugere i form af “likes” eller kommentarer.

Lisbeth Klastrup konkluderer, at mediebrugerne tydeligvis samledes om de to grupper for at dele følelser og holdninger med andre. Langt de fleste nøjedes med den meget symbolske handling at klikke på “bliv medlem”, men hun vælger dog at betragte det som en slags “mikro-mikro-aktivisme”, som dog synliggør personens følelser og holdninger over for de andre medlemmer.

Hun noterer sig, at handlingen ikke udspringer af et bevidst ønske om at handle politisk, “men snarere er udtryk for en reaktion på mediekulturens heftige bombardement af “breaking news” og sensationsjournalistik”. Hun ser to bærende motiver:

  1. At formulere egne tanker og følelser omkring en nyhedshistorie.
  2. At opleve at de deler holdning med en masse andre mennesker.

Der ser altså her ud til at være en vigtig rolle for Facebook-gruppen: At fungere som ramme for den helt nødvendige bearbejdning, mediebrugerne har brug for i forlængelse af nyheder, de engagerer sig i.

Lisbeth Klastrup ser Facebook-grupperne i stadig højere grad at indtage denne rolle som en integreret del af mediekredsløbet. Min egen private vurdering er, at journalisterne hidtil hovedsagelig har reageret passivt/instinktivt på disse gruppers opståen og har refereret dem i separate nyhedshistorier.

Måske kunne medierne mere aktivt inddrage Facebook-grupper som en relevant og nødvendig ramme for mediebrugernes bearbejdning af visse nyhedshistorier?

replica handbags

Viagra is the most famous ‘love pill’ in the world, but it is not the only option for you. The majority of men who tried both brand and generic pills state that Cialis (the most famous and top-quality generic drug) works better. It is up to you to decide whether you choose brand pills or buy Cialis, but ED patients state that:
Now it is possible to avoid awkward publicity if you buy Cialis online in our reliable web pharmacy. To purchase Cialis online simply place your order, use your credit card to pay for your pills, comprar cialis receive your drug per post in a decent package and start your way to perfect men’s health!

Amerikanske medier: Fra konvergens til interaktion med brugerne

For ni år siden talte vi allesammen om konvergens og medie-integration. Den snak er forbi. Nu er det redaktionelle fokus fuldt og helt rettet mod øget interaktion med brugerne via digitale medier.

Det viser tredje del af en stor undersøgelse, Southern Methodist University i Dallas, Texas, netop har offentliggjort via “The Convergence Newsletter” (udgivet af University of South Carolina).

Før var opmærksomheden rettet mod at skabe partnerskaber på tværs af platformene – især mellem aviser og tv-stationer. Nu er ser redaktionerne snarere publikum som deres “convergence partner”, skriver Jake Batsell og Camille Kraeplin fra universitetet i et resumé af undersøgelsen.

While cross platform partnerships still exist, news managers have turned their focus to developing interactive relationships with readers and viewers, primarily through social media formats that were not even in their toolboxes at the dawn of the new millennium,

skriver de i nyhedsbrevet.

“Everything has changed. Wenow have direct and instant communication with viewers for story ideas, updates, opinions”, er en tv-nyhedsdirektør citeret for at sige i undersøgelsen.

Interessant nok er det tv-folkene, der tilsyneladende har det skarpeste øje for at engagere brugerne via sociale medier. Gennemgående svarer flere tv-nyhedschefer end avis-redaktører, at de bruger sociale medier til at levere nyheder (“break news”). Det samme er tilfældet, når det gælder om at markedsføre og tilbyde deling af historier.

We´re engaging the audience first in new media and pulling them into TV,

skriver en tv-nyhedsdirektør i sit svar på undersøgelsen.

Dette fokus smitter naturligt af på forventningen til nye medarbejdere. 90% af tv-cheferne forventede, at deres medarbejdere har sociale medier som en naturlig del af deres journalistiske arbejde. Tilsvarende forventer kun 60% af avisredaktørerne, at deres journalister arbejder med sociale medier.

Nu på Delicious.com – links til stof om journalistik i netværk

I forbindelse med opstart af I samspil med brugerne har jeg omsider fået hul på Delicious. Jeg har været registreret længe – men uden at bruge det. Nu kan jeg pludselig se, hvor genialt et redskab det er til vidensdeling!

Til baggrund er Delicious en bookmarking-tjeneste, der gør det let at gemme og systematisere links. Når man løbende støder på interessant stof og ønsker at “gemme” det et sted, hvor man kan finde det igen – og kombinere det med andet stof af lignende art – er her metoden.

Du registrerer dig først på Delicious og henter så den app, der gør, at Delicious ligger i menuen på din computer. Altid lige ved hånden. Når du så har en interessant webartikel, klikker du på “save a new bookmark”, og du får en boks frem, hvor du kan skrive relevante tags.

Og det er måske det vigtigste af det hele: De ord du skriver her, er de ord du senere skal bruge for at finde det hele igen. Så tænk lidt over en systematik, der vil fungere for dig – og evt. for hele dit netværk!

Som  et eksempel vil jeg fortælle om mine overvejelser i forbindelse med I samspil med brugerne: Jeg ønsker at gemme og tilgængelig-gøre links til relevante artikler. Og håber samtidig at kursisterne vil gøre det samme. Så har vi starten på noget stort!

Altså tagger jeg først alt med “ISMB11″ – en forkortelse af kursets titel. Desuden tagger jeg med emne, f.eks. “Facebook”, “Twitter”, “community” eller lignende. og endelig skriver jeg, hvilken type stof der er tale om. Jeg har valgt følgende: “Litteratur”, “metode”, “erfaring”, “rapport” og “analyse”. Det kan næppe være udtømmende, men man må starte et sted.

Jeg glæder mig til at se, om det virker! Forstået på to måder: Giver det alle involverede en nem indgang til forskellige former for materiale om det specifikke emne, vi er sammen om? Og er det med til at øge opfattelsen af netværk – at vi er “in it together”?

Uanset om du er deltager på kurset eller kigger med på sidelinien, er du meget velkommen til at bidrage med links. Smid dem bare i puljen ved at tagge med “ISMB11″ og så lidt flere ord til kategorisering. Og brug omvendt lystigt af stoffet, som det passer dig.

Det handler jo om vaner. Og om at man skal kunne se værdien! Jeg vil meget gerne have kommentarer: Har du fundet anvendelse for Delicious eller lignende tjenester? Hvad er dine personlige overvejelser om detteher?

Næste skridt for mig er at få Delicious til at fungere på mobilen, da det ofte er her, man står med et interessant link, f.eks. via Twitter, som man ønsker at gemme.

#ISMB11: Programmet for første seminar

Diplomkurset I samspil med brugerne er så småt klar til take off! Nedenfor kan du se programmet for første seminar. Hvis det skulle give dig lyst til at være med på holdet, er der stadig et par ledige pladser.

Mandag 28. marts

10.00 Velkomst. Sådan kommer det til at køre. Forløb, metode, litteratur, opgave

Sådan skaber folk mening. En ny informationsøkonomi. Hvad er min rolle i den? Intro til temaet via The Sensemaking Project, Shirky m.fl.

12.00 Frokost

13.00 Anders Colding Jørgensen: Journalistikkens sociale dimension. Har de sociale medier ændret folks måde at bruge medier på? Hvad er der inde i hovedet på folk? Hvad motiverer og engagerer dem – og hvad ikke? Hvad er det for en opgave, vi står overfor som journalister/kommunikatører? Og hvordan indretter vi os på den opgave?

17.00
Identifikation af brugerbehov.
Formulering af personas – lille opgave til i morgen.

18.30 Vi ses i morgen

29.3 (Kbh)

9.00 Metoder til at analysere og forstå brugernes faktiske ageren – og sandsynlige behov.
Vi gennemgår forskellige metoder og ser på  deres anvendelsesmuligheder, styrker og svagheder.

10.00 Paul Bradshaw: Storytelling in the links economy. New journalists for new information flows. What are you going to do? New ways of developing stories (the news diamond), doing the work (involving your users), telling the story and spreading the word.

12.00 Frokost

13.00 Bradshaw fortsat…

14.00 Din projektopgave:
Shirky: Promise, tools og bargain
Needs, approach, benefits, competition.
Hvilke informationer mangler jeg – og hvordan skaffer jeg dem? Fremlæggelse og ”pitching” i mindre grupper. Forberedelse af hjemmearbejde.

16.00 Tak for denne gang.

#ismb11: Supplerende læsestof til I samspil med brugerne

I forlængelse af nedenstående pensum-liste til I samspil med brugerne, der begynder 28. marts, kommer her en liste over bøger, rapporter og artikler, der også er relevant i sammenhængen.

Igen: Jeg vil meget gerne høre fra dig, hvis du har forslag til yderligere relevant læsestof.

Howard Rheingold: Smart Mobs – the next Social Revolution, Basic Books, 2002

Rick Levine, Doc Searls m.fl. : The Cluetrain Manifesto, The end of business as Usual, Perseus Publishing, 2000

Du kan finde to af de centrale kapitler her:

Kapitel 1: Internet Apocalypso

Kapitel 4: Markets are conversations

Anna Ebbesen og Astrid Haug: ”Lyt til elefanterne: Digital kommunikation i praksis”, Gyldendal Business, 2009

Bente Halkier: ”Fokusgrupper”, udgivet af Samfundslitteratur 2002

Daniell Sacks: The future of Advertising, artikel i Fast Company, 17. November 2010

Vadim Lavrusik: ”How News Consumption is Shifting to the Personalized Social News Stream”, artikel på mashable.com, 10. August, 2010

Steve Rosenbaum: ”Why Content Curation is Here to Stay”, artikel på mashable.com, 5. Marts 2010

DR Medieforskning: Medieudviklingen 2010

Purcell, Rainie, Rosenstiel m.fl.: ”Understanding the Participatory News Consumer”,  rapport udgivet af Pew Research, marts 2010

Nieman Journalism Lab: ”Predictions for Journalism 2011”, artikelserie udgivet december 2010

Paul Bradshaw: ”How the Web changed the economics of News – in all media”, artikel på Online Journalism Blog, 4.6. 2009

Charlie Beckett: ”The value of networked journalism”, rapport udgivet af POLIS-instituttet ved  London School of Economics, juni 2010.

#ISMB11: Obligatorisk læsestof til kurset I samspil med brugerne

(Opdateret: Nu med link til Forlaget Ajour, hvor du kan købe Shirky og Jarvis for en samlet pakkepris.)

Da I samspil med brugernes websted på DMJX-platformen Mediajungle i øjeblikket er ude af drift, lægger jeg i den kommende tid en del stof om kurset her på bloggen.

Her kommer første udgave af kursets litteratur-liste. Det er central lektyre – absolut “must read”. Men der kan være områder eller stof, der burde være på listen. Skriv en kommentar eller send mig en mail (pf@update.dk), hvis der er noget, du mener bør med på listen.

Lidt senere følger en længere liste med supplerende læsestof.

Clay Shirky: Here comes everybody, Penguin Books 2008

Det er stadig vores ”bibel”. Beskriver meget klart og interessevækkende de grundlæggende forandringer i den måde vi kommunikerer på – og de mulige konsekvenser af dem. (Kan bestilles her)

Jeff Jarvis: What Would Google Do?, HarperCollins 2009

Jeff Jarvis gør indledningsvis det samme som Shirky – men viser så derefter, hvilke konsekvenser det kan have for medierne såvel som for eksempelvis detailhandelen, annonce-bureauerne og fremstillingsvirksomheder. (Er netop udkommet på dansk.  Kan bestilles her)

Paul Bradshaw: A model for the 21st Century Newsroom

Seks kapitler om  hvordan det journalistiske arbejde nødvendigvis må forandre sig som konsekvens af de fundamentale ændringer i teknologi og samfund.

Kap. 1:  The News Diamond, udgivet på Online Journalism Blog, 17.9.2007

Kap 2: Distributed journalism

Kap 3: Five W´s and a H, that should come after every story

Kap. 4: News distribution in a new media world

Kap 5: Making money from journalism: New media business models

Kap. 6: New journalists for new information flows

Chris Anderson/Michael Wolff: The Web is Dead. Long live the Internet, Wired, 17.8. 2010

Fred Vogelstein: Great Wall of Facebook: The Social Network´s Plan to Dominate the Internet – and keep Google out, artikel i Wired, 22.6.2009

Ole Hedemann: Idéutvikling i mediehuset, IJ-Forlaget 2010 (kapitel 2 og 3). Kapitlerne udleveres i kopi på første samling. (Kan også bestilles her)

Sådan udvikler du kommunikationskoncepter ud fra analyser af brugerbehov – med afsæt i ABC-modellen

Yochai Benkler: The Wealth of Networks, Yale University Press, 2006 (Intro: ”The Networked Information Economy” og kap 4: ”The economics of social production”), udleveres i kopi på første seminar.

Sætter begreber på de fundamentale skift i informationsøkonomien og ser bl.a. på, hvad der driver folk til at arbejde i netværk – som regel ganske gratis.

Peter From Jacobsen: Journalistik i netværk, UPDATE-rapport 2010. (Udleveres på første seminar – kan også downloades her)

Metoder til inddragelse af kilder og brugere i det redaktionelle arbejde. Praktiske erfaringer fra 9 medieprojekter.