Når mediebrugerne er følelsesmæssigt påvirket af nyhederne, ser de sig om efter et sted at få afløb for deres umiddelbare tanker og følelser – og et sted at dele dem med! Her har Facebook-gruppen tilsyneladende fundet en plads i mediekredsløbet!
Lisbeth Klastrup fra ITU har analyseret to eksempler på, hvordan Facebookgrupper opstår i forlængelse af den traditionelle nyhedsdækning. I artiklen Offentlighed for en dag? i det seneste nummer af magasinet Journalistica fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole sammenfatter hun sine meget interessante konklusioner.
Hun har undersøgt disse to Facebook-grupper:
- R.I.P. Maria Møller Christensen, der opstod d. 1. januar 2010 – samme dag som det kom frem, at den unge kvinde fra Herning var blevet myrdet aftenen før. Havde på et tidspunkt knap 110.000 medlemmer.
- Mod nedlæggelse af DR´s P2 (kan desværre ikke finde linket), oprettet 13. marts 2009 som reaktion på rygter om nedlæggelse af radiokanalen P2. Har i følge Lisbeth Klastrup 14.506 medlemmer.
Lisbeth Klastrups konklusioner:
- Facebook-grupperne opstår og vokser nærmest ekslosivt: “R.I.P. Maria Møller Christensen” blev oprettet få timer efter nyheden kom ud og fik knap 110.000 medlemmer på fem dage.
- Forholdsvis få – henholdsvis 8% og 2,3% – af medlemmerne har postet noget.
- Langt de fleste indlæg er postet inden for få dage efter, at selve nyheden kom ud.
- Aktiviteten kan få en opblussen igen – i direkte forlængelse af nye nyhedshistorier i sagen.
- Kun ganske få indlæg giver respons fra de øvrige brugere i form af “likes” eller kommentarer.
Lisbeth Klastrup konkluderer, at mediebrugerne tydeligvis samledes om de to grupper for at dele følelser og holdninger med andre. Langt de fleste nøjedes med den meget symbolske handling at klikke på “bliv medlem”, men hun vælger dog at betragte det som en slags “mikro-mikro-aktivisme”, som dog synliggør personens følelser og holdninger over for de andre medlemmer.
Hun noterer sig, at handlingen ikke udspringer af et bevidst ønske om at handle politisk, “men snarere er udtryk for en reaktion på mediekulturens heftige bombardement af “breaking news” og sensationsjournalistik”. Hun ser to bærende motiver:
- At formulere egne tanker og følelser omkring en nyhedshistorie.
- At opleve at de deler holdning med en masse andre mennesker.
Der ser altså her ud til at være en vigtig rolle for Facebook-gruppen: At fungere som ramme for den helt nødvendige bearbejdning, mediebrugerne har brug for i forlængelse af nyheder, de engagerer sig i.
Lisbeth Klastrup ser Facebook-grupperne i stadig højere grad at indtage denne rolle som en integreret del af mediekredsløbet. Min egen private vurdering er, at journalisterne hidtil hovedsagelig har reageret passivt/instinktivt på disse gruppers opståen og har refereret dem i separate nyhedshistorier.
Måske kunne medierne mere aktivt inddrage Facebook-grupper som en relevant og nødvendig ramme for mediebrugernes bearbejdning af visse nyhedshistorier?
