Det var Danmarks Radios webredaktion, der havde bestilt en mini-test af, hvordan deres websites fungerer i tilknytning til populære tv-programmer - f.eks. Bonderøven og Nak&Æd.

Vi testede i første omgang, hvordan fire personer gik ind på de pågældende websites og skimmede, læste og klikkede sig igennem materialet. De fik dels nogle meget konkrete opgaver, eksempelvis at finde frem til en specifik opskrift på Nak&Æd-hjemmesiden. Og de fik dels nogle mere åbne opgaver, der gik ud på bare at gå ind og kigge sig omkring på sitet.

Resultaterne blev så fremlagt for DR-folkene i torsdags, og sammen diskuterede vi resultaterne, og hvordan de kan være pejlemærker for redaktionens videre udviklingsarbejde på nettet.

Selv med så få testpersoner afslørede testen meget forskellige brugsmønstre. Alle testpersoner var forholdsvis erfarne webbrugere, men de havde alligevel tydeligvis meget forskellige erfaringer med f.eks. en videoplayer til afspilning af tidligere udsendelser.

DR-folkene noterede flittigt under visningen af testresultaterne. Nok skal konklusionerne tages med mere end en knivspids salt, men der var alligevel tydelige tegn på, at vi som journalister ikke er i nærheden af at have en sikker fornemmelse for, hvordan vores brugere agerer på nettet.

Ud over testen for DR er Update´s nyindkøbte eyetrack-udstyr nu for alvor kommet i brug. Niels Heie på Mediehøjskolen er i fuld gang med at undersøge, hvordan forskellige kombinationer af tekst og fotos spiller sammen.

Og Nils Ulrik Pedersen og undertegnede, Peter From, har indledt et projekt, der skal gøre os klogere på, hvordan folk agerer på danske  nyhedssites. Foreløbig har vi lavet nogle pilottests, der har givet pejlemærker for, hvordan en kommende, større undersøgelse skal gribes an.

Altsammen giver det os stadig mere viden om, hvordan vi kvalitetssikrer eyetrack-tests, både i gennemførelsesfasen og i den efterfølgende dataanalyse. 

Målet er, at vi på Update kan være en kvalificeret partner i mediehusenes udviklingsarbejde på de forskellige medieplatforme. Eyetracktests kan give redaktionerne en mere sikker viden om, hvordan deres produktion helt konkret bliver modtaget og anvendt af brugerne.

Vi er endnu ikke knivskarpe – men vi er godt på vej! Så kom bare med jeres overvejelser og spørgsmål. Så sætter vi en test op, der giver alt fra pejlemærker til sikre svar – afhængig af de ressourcer, der lægges i testarbejde.

Det er fantastisk! Så enkelt at bruge og så mange muligheder for at indsamle ny viden om, hvordan forskellige mediekanaler bruges. Ikke bare statiske websider eller print-sider men også dynamiske websites, videoer – ja sågar hvordan folk agerer i et åbent rum kan nu registreres og analyseres.

Og så er det mobilt! Vi kan medbringe det overalt og bruge udstyret i udviklingsprojekter, kurser osv.

Det betyder, at vi kan gå i gang med selv at indsamle og analysere viden om praktisk medieforbrug – til anvendelse i både grund- og efteruddannelsen.

Foreløbig arbejder vi i DMJX på at udvikle og beskrive arbejdsgange for testning og dataanalyse, så vi kan stå inde for kvaliteten af resultaterne.

I løbet af et par måneder er vi klar til at gå i gang. En række projekter er allerede på tegnebrættet. UPDATE bliver et endnu mere spændende sted at være!

Det fungerer fint på print: Det vi kalder “flere indgange” - det er godt, ved vi! Men på nettet fungerer det ikke nødvendigvis sådan. Eyetrack-tests på 3F viser, at læserne ikke ser faktaboksene, uanset om de ligger seperat til højre for artiklen eller integreres mere. Vi nok nødt til at strukturere tingene på en anden måde.

Det oplagte svar er at linke til denne helt specifikke information. Så kan de, der vil have den, tage den. Problemet kan så være, som svenske eyetrack-tests har vist, at mange netlæsere kun bevæger sig mellem homepage-niveau og artikelniveau. De færreste går længere ned! I så fald har vi som formidlere et problem, der ikke bliver løst via links.     

Problemet kan imidlertid vise sig at være endnu større: Hvad nu hvis vi vore brugere i virkeligheden er ude efter den mere faktabaserede information, som vi på skolebænken har lært at pakke ind i lækker, velformuleret prosa?

Så har vi et stort problem, som snakken om faktaboksene kun synliggør.

Den eneste måde at tage fat om det på kan være at gå på jagt efter en helt ny måde at skrive til nettet på, der bryder den klassiske journalistiske artikel op i forskellige elementer, der kompletterer hinanden og henviser til hinanden på en logisk måde. For eksempel, som Nils Ulrik Pedersen har foreslået, at dele materialet op i statisk information (der kan genbruges og linkes til i andre tilfælde) og dynamisk information (der kun er relevant i den konkrete situation).

Det afgørende er dog fortsat, om folk vil hoppe fra indholdselement til indholdselement via links – i bredden eller i dybden. Det ser ud til, at mange mindre rutinerede netbrugere endnu ikke er hopper så hjemmevant rundt på den måde – hverken i dybden eller bredden.

Men det kan medierne måske lære dem ved at være meget tydelige i den måde tekstelementerne struktureres på?

Erfaringer? 

Ovenstående tanker er en udløber af en diskussion på UPDATE-kurset Visuel journalistik på print og på net i går – foranlediget af et meget interessant oplæg fra webredaktør Susanne Fasting, 3F.