Hvem vil være det danske svar på New York Times´ R&D Lab?

Umiddelbart ser visualiseringerne fra "Delta" en smule syrede ud, men de anvendes nu aktivt af mediehuset til at forstå brugsmønstre på hjemmesiden.

Umiddelbart ser visualiseringerne fra “Delta” en smule syrede ud, men de anvendes nu aktivt af mediehuset til at forstå brugsmønstre på hjemmesiden.

Hvis du har besøgt The New York Times´ Research and Development Lab, ved du, hvordan udsigt kan tage pusten fra én: Ikke alene har R&D Lab til huse øverst i Times-bygningen på 8th Avenue med en fabelagtig udsigt over Central Park og det meste af Manhattan. Men Lab´ens udstillingsdel indeholder desuden et kig ind i fremtiden, der også kan få én til at glemme at trække vejret.

 

 

Our mission is trying to look around corners. We identify, explore and demonstrate changes in media technologies that will impact our business and the customers we serve,

indledte Executive Director Matthew Boggie sin præsentation af Lab´ens seneste projekter.

Herefter tog han os igennem en række nyudviklede redskaber, der alle har til formål enten at hjælpe mediehuset med at forstå brugerne bedre – eller at bedrive stærkere og mere nyttig journalistik. Alt sammen ved at udnytte og udvikle på nye digitale teknologier.

Blandt de mange interessante projekter var:

  • Delta: Visualisering af real time data fra brugernes navigation på The New York Times´ hjemmeside overalt i verden
  • Editor: Et system der gør det lettere og mere effektivt at tagge nyhedsartikler så de let kan knyttes til andet redaktionelt indhold (læs mere her)
  • Chronicle: Et redskab til at spore ændringer i sprogbrug over tid i New York Times´ artikler
  • Particles: Et koncept til ”dekonstruktion” af artikler i mindre enheder, der kan samles i mange forskellige kombinationer, afhængig af det journalistiske behov

Hvem vil være digital frontløber i Danmark?

Creative Director Alexis Lloyd præsenterer værktøjet "Chronicle", der kan hjælpe til at analysere forskellig sprogbrug i journalistikken over tid.

Creative Director Alexis Lloyd præsenterer værktøjet “Chronicle”, der kan hjælpe til at analysere forskellig sprogbrug i journalistikken over tid.

Efter en gennemgang af de omkring 10 mest interessante projekter i R&D Lab er man en smule rundtosset over, hvordan ny teknologi vil forandre den måde vi modtager og anvender information på.

Men helt klart står det til gengæld, hvor generøse The New York Times er med at videreformidle den viden, mediehuset selv har brugt mange ressourcer på at opnå. De nye digitale værktøjer lægges åbent frem – og flere er udviklet i open source-kode, så det umiddelbart er muligt at udvikle videre på dem.

Så tænker man: The New York Times er naturligvis en spydspids i amerikansk journalistik med flere ressourcer end de fleste. Det kunne være herligt, om dansk journalistik havde en tilsvarende digital frontløber med ressourcer til at udvikle og lyst til at dele.

DR Nyheder X

Tanken falder naturligvis først på Danmarks Radio, som har ressourcerne til at udvikle nyt og positionen til at kunne dele gavmildt med resten af mediebranchen. Og jo, der er jo faktisk spændende nyt fra DR-Byen: ”DR Nyheder X” er et interessant udviklings-koncept, der tilsyneladende gør det til en dyd at udvikle både hurtigt og med skarpt fokus på brugernes behov. Netop to af de features, der også kendetegner produktudvikling i de nye, rent digitale mediehuse som for eksempel Mashable og Vox Media.

Hør her den ene af de to chefer i DR Nyheder X, Naja Nielsen, fortælle om konceptet – her på Norsk Redaktørforenings efterårsmøde 2015.

Desuden kan du om kort tid møde og høre Naja Nielsen og Jacob Bøtter fortælle om arbejdet med konceptudvikling i DR på et møde arrangeret af DONA, Danish Online News Association, i København d. 11. april.

Efter sigende har DR Nyheder X det sidste års tid arbejdet med hele 9 forskellige koncepter. Jeg har søgt rundt omkring på nettet for at finde omtale eller beskrivelse af nogle af koncepterne eller innovationsenheden som sådan. Uden held.

Så hermed en opfordring: Forhåbentlig vil DR Nyheder X kunne blive en fornyelseskraft i den danske medieverden, akkurat som The New York Times´ R&D Lab er det i USA. Vi glæder os til at se og høre mere om, hvad I har arbejdet med, og hvad I har fundet ud af.

Bonusinfo

 The New York Times´ R&D Lab har 7 ansatte, hovedsagelig folk med baggrund i user experience design.

Journalister bliver fortolkere – hvad med objektiviteten?

Jeg har i dag haft en god snak med en cand. public.-studerende, som ser nærmere på tendensen til at overgangene til nyhedsudsendelser på P3 bliver (påtaget) hyggelig småsnak om nyhederne. Er det en ny tendens, der sætter objektiviteten i journalistikken på spil?

Jeg svarede, at jeg umiddelbart ikke ser problemer i, at nyhederne blever genstand for samtale. Hvis målet er at involvere og engagere P3-lytterne – som måske ellers ikke er de helt sultne nyhedsbrugere – er det helt fint med mig langt hen ad vejen.

Men hvad med objektiviteten så? Bliver vi som journalister ikke part i historien, når vi snakker om den?

Ja, faktisk har journalistikken de sidste 50 år været på en glidebane væk fra den rent objektive beretning om hændelser til en mere fortolkende tilgang, der prøver at svare på “hvorfor” snarere end kun “hvad”.

En frisk artikel på Nieman Journalism Lab opsummerer undersøgelsen af Michael Schudson og Katharine Fink fra Columbia University: Andelen af “objektive” beretninger om hændelser er de sidste 50 år faldet drastisk, mens andelen af såkaldt contextual journalism er steget tilsvarende.

Spørgsmål er så, hvad konsekvensen er af denne bevægelse. Hvilken betydning har det for journalistikken og journalisternes troværdighed, at vi fortolker stadig mere?

What this latest research says to me is that journalism has added interpretation to its core practice, but we’re not really talking about it,

slutter artiklens forfatter Jonathan Stray.  Enig! Vi taler ikke rigtig om det. Det er herligt, at journaliststuderende går analytisk til værks og ser nærmere på, hvad f.eks. samtalen omkring journalistikken på P3 betyder.

Bare vi er enige om, at det nødvendigvis er et onde, at journalister er med til at indramme og frame nyhederne for publikum.

 

Mellemmandens nedtur

DR´s Olav Skaaning Andersen beklager sig i lange baner i Jyllands-Posten i går (6. august) over, at kilderne nu henvender sig direkte til publikum i stedet for som tidligere at gøre det via journalister og medier. (se omtale på journalisten.dk. Jeg har ikke kunnet finde et link til selve indlægget.)

(Opdatering: Her er et direkte link til indlægget. Tak til Olav Skaaning Andersen)

Det er tankevækkende læsning. Naturligvis er det irriterende for medier som DR, at de nu ikke længere har monopol på adgangen til ellers svært tilgængelige folk som Lance Armstrong og Lars Løkke.

Men at det skulle være et demokratisk problem i sig selv, har jeg svært ved at se. Nu kan folk snakke direkte med politikerne på Twitter eller “opsamlingcentraler” som Folketwinget. Det er da en styrkelse af demokratiet, Olav Skaaning!

Det samme kan man næsten sige på sportsområdet. Mens sports-koncernerne (de tidligere klubber) i stigende grad lukker af for pressen og vil styre mere og mere via egne kanaler, begynder sportsfolkene så selv at kommunikere via blogs, twitter og andet. Det er da godt for  (sports)demokratiet.

Samtidig kan det godt være skidt for medie-forretningen. I USA beklager sportsredaktioner sig aktuelt over, at sportsstjernerne i stigende grad twitter om stort og småt - alt det, medierne plejer at gøre journalistik ud af.

Vi (journalister) skal stadig have mulighed for at stille de kritiske spørgsmål, skriver Olav Skaaning Andersen i Jyllands-Posten. Jamen, det er der da ingen, der forhindrer jer i, tænker jeg. Brug lidt mindre tid på mikrofonholderi og lidt mere på kritisk tænkning!

Og hvis I nu ikke skulle have tid til at stille de kritiske spørgsmål – jamen så er det da godt, at borgerne  har fået mulighed for at gøre det!