Kan journalistik få værdi igen? The Times er godt på vej!

Det er aldrig for sent at erkende sine fejltagelser. Og vi tog fejl af engelske The Times!

Når blandt andre danske medier skal udvikle den digitale journalistiske forretning, så kan de lære af The Times. Hvor The Guardian fortsat har kæmpe underskud på gratis-modellen, så tjener The Times nu gode penge på den såkaldte ”hårde” paywall.

Engelske The Times har succes med den hårde paywall - og har foreløbig vundet det økonomiske kapløb med The Guardian, der tror på gratis-modellen på nettet.

Engelske The Times har succes med den hårde paywall – og har foreløbig vundet det økonomiske kapløb med The Guardian, der tror på gratis-modellen på nettet.

Vi grinede lidt af dem i 2010, da The Times lukkede fuldstændig af for den digitale journalistik og som et af de første – og eneste – mediehuse indførte den hårde paywall. Og vi grinede af dem igen i 2015, da de holdt op med løbende digital publicering og gik tilbage til avis-agtige ”editions” tre gange om dagen, kl. 9.00, 12.00 og 17.00.

Måske er det nu tiden at lytte og lære af The Times!

Avisen, der traditionelt er blevet læst af det bedre engelske borgerskab og er ejet af Murdoch-imperiet News Corp., har hidtil været ret tilbageholdende med at fortælle om resultaterne. Men her i sommeren 2016 er proppen røget af flasken:

The Times og søsteravisen Sunday Times rapporterede et samlet antal abonnenter på 413.000 på tværs af print og digitale udgivelser. Af dem er flere end 182.000 rent digitale abonnenter.

Det gav i 2015 De to søsteraviser et overskud før skat på £10.9 mio. – knap 90 mio. danske kroner. Det er imponerende, især i lyset af avisernes tidligere underskud – og også sammenlignet med The Guardians store underskud.

Folk bliver begravet i løbende nyheder
The Times´ nye redaktionelle strategi, der gjorde op med den rullende digitale publicering af småt og stort, trækker avisen ud af det tætpakkede marked for breaking news for i stedet at satse massivt på planlagte dækninger, analyser og holdnings-journalistik.

People feel buried in rolling news, there’s lots of free stuff out there,” says Newman. “Actually what they want is for someone to help them to get to what matters, to cut through everything else that’s going on,

siger Alan Hunter, Head of Digital.

The Times’ satser nu på tre daglige digitale updates, kl. 9, 12 og 17. Mediehuset oplyser, at det har givet en stigning i antallet af daglige besøg på 20% på hverdage. På den nye mobil-app, som Alan Hunter beskriver som “the main opportunity”, er antallet af sidevisninger steget med 25%.

Hvad er journalistikkens værdi?
I begyndelsen af september 2016 var News Corps chief customer officer Chris Duncan hovedtaler på konferencen Monetising Media 2016, og fortalte om, hvordan de på The Times arbejder helt grundlæggende med brugernes opfattelse af journalistikkens værdi.

Det handler for The Times – som så mange andre mediehuse – om at blive opfattet som et ”premium product”. Og det ser ud til, at det er ved at lykkes. Blandt andet takket være satsningen på analyserende journalistik som beskrevet ovenfor.

”With subscriptions we try to move people from a habit to commitment. We spend a lot of time talking about trying to understand… about looking outside the building for what your brand stands for”, siger Chris Duncan.

Inside the building we believed it was about trust and authority. When we went and talked to customers at some length they told us it was about the difference between being informed, as in having an idea of the news, and being well-informed, which was the sense of security that comes from really know what’s happening in the world.

Et premium-produkt

3 ud af 4 blandt The Times´ læsere kategoriserer avisen som et ”premium product”, hvilket er en del flere, end de fleste andre mediehuse kan prale med. Tallet ligger typisk på lige godt 50%.

Kernen i det redaktionelle fokus på The Times er altså at tage afsæt i HVORFOR publikum værdsætter avisen – og ud fra grundelementet at være ”well-informed” at kommunikere de værdi-elementer stærkt – også i den digitale journalistik.

Satsningen på editions og på grundig journalistik ser ud til at give The Times grundlag for at forlange betaling for også den digitale journalistik, hvilket nu ser ud til at være den eneste farbare vej, nu hvor annoncesalget bare falder og falder.

I øvrigt har The Times netop besluttet at løsne en lille smule på den beton-agtige paywall: Nu kan nye brugere også registrere sig og gratis modtage to artikler om ugen. Forhåbningen er, at det giver yderligere nye betalende digitale abonnenter.

…..

Kort video med The Times´ cco Chris Duncan: Den massive negativisme i branchen trækker os ned. Der er masser af positive signaler, siger han! 

 

 

“Raqqa: An inside story”: Digital storytelling hos Mashable

Skærmbillede 2015-12-18 kl. 19.57.51Hvis storytelling handler om at få folk til at forstå, måske ligefrem føle sig berørt, så var det akkurat, hvad Louise Roug og hendes kolleger gjorde med Raqqa: An inside story. Den historie viste, hvad digitale medier kan, når journalister arbejder sammen med programmører og visuelle folk.

Da vi med kurset New York – nye medier og metoder besøgte Global News Editor Louise Roug hos Mashable i november, var det naturligt at tale om historien, der tydeligvis havde fyldt rigtig meget i løbet af sommeren 2015. Selvom mange så småt var ved at blive immune overfor de løbende triste nyheder fra Syrien, fik Raqqa: An inside story alligevel meget stor gennemslagskraft og er blevet set og læst rigtig meget.

Eksemplet viser essensen af, hvad Mashable prøver at gøre: Redaktionen vil lige så gerne informere, som man vil underholde og inspirere. Men er samtidig meget bevidst om, at brugerne er ”a young tech savvy audience”.

Det 120 personer store mediehus med hjemsted på Manhattan er kendt for mange utraditionelle eksperimenter med digital historiefortælling, blandt andet en visualisering af det engelske parlament bygget i Lego  og denne historie om bøsser og lesbiske par op til den irske afstemning om homo-vielser.

Brugernes fotos som udgangspunkt

Netop udviklingen i Syrien har for Mashable været et svært emne at behandle godt, akkurat som det er svært for de fleste andre medier. Omvendt er området lidt et hjertebarn for Louise Roug, som tidligere har været korrespondent i Irak.

Især har det været svært at visualisere krigen i Syrien, da der er sparsomt med visuelt materiale, og det der findes, ofte er af tvivlsom oprindelse. Det besluttede Louise Roug og kollega Megan Specia (tidligere Storyful) at gøre noget ved.

”Syrien er jo en kæmpe historie, også for os. Men den er svær at fortælle. Fotografer har jo ingen adgang. Der er jo en masse brugerskabt materiale ude, men groft sagt er det som oftest ikke særlig interessant. De er ikke professionelle fortællere. Materialet findes, men det er ikke så let at gå til for almindelige mennesker.”

De to gik på jagt efter materiale fra byen Raqqa og fandt frem til gruppen Raqqa´s stilfærdige nedslagtning, som de to vurderede som en pålidelig kilde til visuelt materiale. I Tyrkiet fandt de frem til et tidligere medlem af gruppen, som endte med at blive deres nøglekilde.

Udført af Mashable Collective

I alt 10-12 timers interview med den syriske mand, hvis identitet forbliver anonym af hensyn til hans familie i Syrien, blev kogt ned til et storyboard for en animationsfilm på godt 3 minutter.

”Vi havde et meget stort materiale til rådighed, som vi har fået verificeret, før vi gik i gang. Vi talte utrolig meget om, hvad det var vi forsøgte at fortælle”, forklarer Louise Roug.

Der var ikke meget tid til projektet i en travl hverdag på Mashable, så det er blevet til i pauser og om aftenen over en periode på 6 måneder. I den sidste del af forløbet i samarbejde med de visuelle folk i gruppen Mashable Collective,  en intern gruppe af eksperimenterende og teknologi-kyndige folk, der udførte animationsarbejdet på basis af det visuelle materiale fra Raqqa og oplægget fra Louise Roug og Megan Specia.

Spørgsmål til Louise Roug

”Tre et halvt minut! Kan brugerne ikke holde opmærksomheden fanget længere”, lød spørgsmålet til Louise Roug.

”Det lyder så negativt. Det er meget få historier, der kræver 10.000 ord. Vores erfaring er, at 2-3 minutter er så lang tid, folk ønsker at se en video. Vi lagde den også ud som longform i ren tekst. Desuden fik vi lavet en arabisk oversættelse. Det gav os en masse respons fra den del af verden.”

”Hvad ville I have ud af at producere historien?”

”Vi ville undersøge formatet. Finde ud af hvad vi kunne lære. Det handler rigtig meget om at eksperimentere her på Mashable”, svarede hun.

Netop på dagen, hvor vi besøgte Mashable, fremviste Louise Roug med stolthed en anden aktuel historie, nemlig førnævnte Megan Specias reportage fra den græske ø Lesbos, som tusindvis af flygtninge er søgt til på deres vej mod Europa.

Også denne historie fik meget stor opmærksomhed i nyhedsstrømmen. Igen var formlen en stærk journalistisk visuelt båret historie fortalt grundigt – til et digitalt publikum, som godt vil fordybe sig.

Yderligere materiale

The Poynter Institute har fortalt om Raqqa-projektet her
Journalism i England har samlet gode eksempler på utraditionel storytelling hos Mashable

Flere blogposts følger de kommende dage om udviklingen i digital journalistik, baseret på kurset “New York – Nye medier og metoder”

 

 

Redaktionsmødet: Har I digitalt fokus?

Når vi taler ”digital fornyelse”, handler det næsten altid om produkterne – og i langt mindre grad om de rutiner og processer, journalistikken bliver skabt på basis af.

Har redaktionen digitalt fokus? Så bør det være meget tydeligt på redaktionsmøderne.

Har redaktionen digitalt fokus? Så bør det være meget tydeligt på redaktionsmøderne.

Og ude i virkeligheden er billedet det samme. Tag for eksempel et fyrtårn som New York Times, der nærmest sprøjter nye banebrydende digitale produkter ud. Men inde på redaktionen på Manhattan arbejder journalisterne videre, som om avisen stadig var det eneste ene.

Den meget omtalte rapport “NYT Innovation Report 2014″ gav et klart billede af, hvordan den måde journalisterne arbejder (sammen) på, stadig er tæt knyttet til den analoge verden. Men det ser ud til, at det var et wake up call for ledelsen på New York Times. Den nye chef, Dean Baquet, har nu bebudet en række forandringer.

Helt centralt står redaktionsmødet som et ikon for de prioriteringer, der bestemmer, hvordan de journalistiske kræfter bliver brugt. Og Baquet giver i en intern mail nu klar besked om forandringer:

We are shifting the focus of the 10 a.m. meeting, away from the next day´s A1 (forsiden, red.) to a more lively discussion about how to create a robust, comprehensive digital report for the day.

Måske er denne ”livlige samtale” med fokus på den digitale journalistik allerede en realitet på en del danske redaktioner. Nogle steder kan der dog gøres mere.  Et par ideer:

  • Husk at give feedback også på de digitale versioner af de producerede historier – med fokus på opsamlede erfaringer med nye fortælle-elementer. Hvad fungerer, og hvad bør udvikles?
  • Indsaml og bearbejd relevante bruger-tal, som jo ligger tilgængelige i Google Analytics, Chartbeat eller andre tjenester. Brug dem til at træffe endnu skarpere journalistiske beslutninger.
  • Hav øje for typiske brugsmønstre hen over dagen – og brug de mønstre til at planlægge dækningen af dagens vigtigste historier, sådan at den digitale journalistik kan blive omdrejningspunktet i stedet for en eftertanke.
  • Og så selvfølgelig: Hvordan kan de analoge versioner af disse historier stadig være vitaminrige og inspirerende, også for folk der er på nettet det meste af dagen?

Denne post er en del af en mini-sommer-serie om de praktiske konsekvenser af ”digital first”. Den første er her.

Tilføjelse

Tjek evt. også disse her gode ideer om redaktionsmøder og digitale prioriteringer:

Steve Buttry har nogle meget konkrete ideer til at holde digitalt fokus fra morgenstunden

Og Seth Godin er mere filosofisk – om at stille de rigtige spørgsmål til sit indhold, In search of meaningful

Digital journalistisk fornyelse? Nej, for geden skal jo fodres!

Selvom internettet og digitale medier efterhånden er blevet centrale platforme for udgivelse af journalistik og kommunikation, så fortsætter de fleste journalister med at lave historier, som de altid har gjort. Hvorfor mon?

"The Goat Must be Fed" er skrevet af Marke Stencel og Bill Adair, The Duke University

“The Goat Must be Fed” er skrevet af Mark Stencel og Bill Adair, The Duke University

En ny rapport fra Duke Reporter´s Lab har undersøgt, hvor meget der på amerikanske redaktioner eksperimenteres med nye former for digital journalistik. Og svaret er: Ikke ret meget!

Editors and producers cling to familiar methods and practices even when they know better, more engaging digital alternatives are available, often for free,

hedder det i konklusionen på rapporten “The Goat Must be Fed!” – der refererer til et citat fra en redaktør, der forklarer, hvorfor man kun i meget beskeden grad udnytter de nye digitale værktøjer:

We’re live and local, 24/7, 365. The goat must be fed.

Det er jo ikke sådan, at der ikke eksperimenteres overhovedet. Der er mange spændende eksempler på digital nytænkning, både når det gælder brug af digitale værktøjer, der gør det journalistiske arbejde nemmere, og når det gælder udvikling af nye digitale historieformater, for eksempel med brug af større datasæt og interaktive visualiseringer.

Men det generelle billede er, at der ikke sker ret meget nyt. Langt den største indsats lægges i at ringe til kilder og skrive historier, som vi kender dem fra den analoge verden. Nu udgives de så på nettet – men i nogenlunde den samme form som før.

5 afgørende barrierer

Når ressourcerne er begrænsede, bruges alle kræfter på at fylde de sider, sites og minutter, man nu har besluttet sig for at fylde. Som redaktøren siger i citatet ovenfor: Geden skal jo fodres!

Rapporten nævner nogle centrale årsager til, at der rutinen kun i beskedent omfang brydes:

  • Mange redaktører ser digitale redskaber som noget ekstra – “bells and whistles” der kan supplere traditionelle formater i stedet for at afløse dem.
  • Digitale redaktioner bruger stadig i høj grad tiden på at reproducere stof, der er skabt til print eller tv i stedet for at udvikle historier, der egner sig til digitale medier.
  • Journalistiske redaktioner har fortsat alt for sjældent tilknyttet teknisk ekspertise, der kan hjælpe med at udvikle nyt. Og ganske få journalister kan selv programmere.
  • Mangel på transformational leadership – altså at chefen ønsker, stimulerer og aktivt tilskynder medarbejderne til at gå nye veje.
  • Endelig sætter ufleksible web-publicerings-systemer ofte snævre grænser for, hvad man umiddelbart kan opbygge af nye former for journalistik.

Et af de mediehuse, der prøver at tænke nyt er, the Milwaukee Journal Sentinel, hvor man f.eks. benyttede et barselsvikariat til at hyre en programmør i stedet for en journalist. Samtidig forsøger redaktør Marty Kaiser at nedbryde grænserne mellem redaktionen og IT-afdelingen:

“If you’re going to be more and more digital, why can’t you take advantage of the technology to tell stories better?”, siger Marty Kaiser, som var gæsteunderviser på Update´s kursus “Breakthrough Leadership” på The Poynter Institute i november 2013.

Vigtige spørgsmål mediecheferne må stille sig selv

Hvordan er det så muligt at arbejde med digital fornyelse, samtidig med at vi anerkender især begrænsningerne i ressourcer? “The Goat must be Fed” foreslår at I indledningsvis prøver at finde konkrete, enkle spørgsmål som:

  1. Hvem på redaktionen forstår at arbejde digitalt? Ville vi kunne give de folk bedre muligheder for at udvikle nyt?
  2. Hvor stor er interessen overhovedet for vores traditionelle nyhedshistorier? På hvilke områder kan vi droppe nogle af dem eller begynde at fortælle på nye, mere engagerende måder?
  3. Hvilke billige, måske gratis redskaber kan vi umiddelbart tage i anvendelse? Og hvordan får vi mest muligt ud af de folk, der har været på kursus og kommer hjem med ny viden?
  4. Kan vi lave nogle nyttige eksperimenter, der viser nye veje? Og hvordan markedsfører vi bedst muligt de nye ting for vores publikum?

Rapporten er skrevet af Mark Stencel, Digital Fellow på The Poynter Institute og medunderviser på Update-kurset “Breakthrough Leadership 2013″ og Bill Adair, skaber af det Pulitzer Prize-vindende site PolitiFact.

Læs også:

Rapporten “Core Skills for the Future of Journalism” fra The Poynter Institute, maj 2014.

Nyheder på nettet: Læser vi eller tjekker vi bare?

Det svenske fagmagasin Journalisten sætter i den seneste trykte udgave nogle interessante tal på nyhedsmediernes digitale udfordring: Måske er det kun en ganske lille del af befolkningen, der har nyheder på nettet som en så vigtig del af deres dagligdag, at de er villige til at betale for dem.

Det svenske mediemagasin tager afsæt i tal fra Nordicoms “internetbarometer”, der viser, at 6% af svenskerne (9-79 år) på en gennemsnitlig dag i 2011 læste en morgontidning på nettet. Heraf var halvdelen avisabonnenter.

Det tal har Journalistens redaktion haft svært ved at få til at rime med, at alene Dagens Nyheter på nettet har 1,5 mio. unikke besøgende om ugen. Så man har via undersøgelses-konceptet Orvesto (med et panel på 18.000 personer) undersøgt, hvor mange i alderen 15-79, der en gennemsnitlig dag i november 2012 faktisk besøgte en morgontidnings hjemmeside.

Svaret var 26,3%!

Og hvori består forskellen mellem de 6% og de godt 26% så, må man spørge.

Journalistens redaktion konkluderer selv, at det nok handler om, at de færreste af de 26,3% nok ville sige, at de har LÆST nyhederne på nettet. De har været inde og kigge sig lidt omkring, set lidt hist og her, måske nok læst en smule. Tre sidevisninger og knap 5 minutter senere er de færdige og videre med dagens dont.

Men kan man sige, at de har “læst” nyhederne? Forstået som: Engageret sig! Fået nyttig viden, som de helst ikke ville være foruden!

Måske vil nogen mene, at det bare er et akademisk spørgsmål. Men det kan også siges at være et altafgørende spørgsmål i forhold til, om mediehusene har bare den mindste chance for at få betaling ud af en del af disse folk.

Hvor stor en andel af de 26,3%, der besøgte et svensk nyhedssite i november er klar til at betale for den oplevelse? Man kunne som chef for forretningen frygte, at den andel, som bare har tjekket, om der er sket noget, og ellers bare har slået tiden ihjel, vil finde en anden løsning på det problem, den dag hvor de møder kravet om betaling.

Så måske nærmer vi os det tidspunkt, hvor vi må erkende, at tallet 6% måske i virkeligheden er det bedste mål for, hvor stort markedet er for betaling for nyheder på nettet….

Nåh nej, vi skal lige huske, at halvdelen af de 6% jo var avisabonnenter i forvejen. Så omkring 3% af befolkningen er målgruppen for de nye betalingssystemer.

Det er nok klogt at se efter andre indtægtskilder samtidig!

Beklageligvis ser det ikke ud til, at den omtalte artikel “Balansakten” om de svenske avishuses svære omstillingsproces kan tilgås på nettet. Den findes i nummer 2, der dækker perioden 14. februar-6. marts 2013.

…………

Et allersidste PS: Tusind tak til min gode kollega Mogens Møller Olesen, som nu tilsyneladende har vundet kampen mod inficerede filer, der gjorde denne blog til et farligt sted at færdes. Smittekilden er fundet og elimineret :-)

Efter tablet-kursus på Poynter: Vil vi se “New containers for news”?

Journalistik på tablets. Er det bare avisen overført digitalt, velegnet til berøring? Eller kan vi se konturerne af en ny form for journalistik, der er mere nyttig, engagerende og tilfredsstillende?

“Tablets: Best Practises for Storytelling” på Poynter, november 12. Foto: James Stern.

Indtrykket efter en meget givende uge på The Poynter Institute til kurset “Tablets: Best practises for Storytelling” med gode folk fra bl.a. DR, Berlingske, Nordjyske, Aller, MetroXpress og Aarhus Stiftstidende er, at der er to veje at gå:

  1. Reproducér avisens “mental model” til tablets, mobil og andre digitale formater, vi endnu ikke kender. Vi skal så bare have overbevist de nuværende abonnenter, at de skal følge med over – og fortsætte med at betale abonnement.
  2. Udvikl nye fokuserede former information/journalistik: Nyttige, enkle og brugervenlige tjenester, der enten tilfredsstiller behovet for nyheder og viden på nye måder. “New containers for news” (formuleret af Dave Stanton, Poynter). Så kan mediehusene måske få nye kunder i butikken?

Til den første kategori hører Berlingske, som i løbet af ugen offentliggjorde en ny strategi, hvori indgår en ny app, Berlingske Aften. The Seattle Times forsøger tilsyneladende at gå i den anden retning – senest med ansættelsen af sin første news applications editor”.

På terskelen til noget nyt?

De, der håbede, at opholdet på Poynter ville give dem løsningen på det grundlæggende problem, at stadig færre er villige til at betale for løbende leverancer af god journalistik, blev nok skuffede. Heller ikke i USA har mediehusene fundet de vises sten.

Nyhedsapps eksisterer – New York Times, Denver Post og The Daily nævnes først – men i virkeligheden foretrækker de fleste amerikanere at læse nyheder via browseren. Ingen mediehuse har rigtig formået at skabe en oplevelse, der trækker folk til.

Der er i de seneste tre år postet ganske mange penge i udvikling af avancerede nyhedsapps – tilsyneladende forgæves. Omvendt: Vi har alle lært en masse – og har forhåbentlig ikke givet op. Og som Poynter´s Dave Stanton pointerede:

The cost of trying is so much less now!

Underviserne Regina McCombs og Sara Quinn opfordrede deltagerne til at tænke apps som en anden form for fokuseret kommunikation, der løser mere specialiserede og enkle opgaver for brugerne. Ud fra den klassiske 80/20-model opfordrede de til at se efter de vigtigste problemstillinger, folk ønsker løst – og give dem mulighed for at gøre det i et enkelt og brugervenligt design.

Altså: Vi må som journalister fokusere mere på, hvordan vi kan skabe mere konkret værdi for brugerne. Netop den problemstilling peger medieprofessor Robert Picard på i sit seneste knivskarpe blogindlæg på The Media Business.

De fleste af os forlod Poynter med optimismen i behold efter præsentationen af en lang række interessante og fokuserede tablet apps. Det skal blive spændende at følge disse mange spændende projekters videre skæbne i de danske mediehuse.

Inspiration til tablet-udvikling

Her kommer en række links til forskelligt stof, der viser, at der er masser af ting i gang rundt omkring:

The New York Times ved, at de må være på alle platforme – nu også med Windows 8-app.

Der tales meget om udgivelse af såkaldte “singles”, altså enkelthistorier, på tablets. Wired Magazine har netop udgivet deres første – om iværksætteren John MacAfee.

Metro i England satser på “mobile first” og responsivt design – nu også til Android.

Og, ja, mediebrugen bliver stadig mere mobil. 35% af trafikken kommer nu fra mobilen og tablets, fortæller The Guardian.

Inderne kan nu købe tablets for 45 dollars. Meget billige tablets er formentlig også snart på vej til os.

Der kommer hele tiden spændende nye “containers for news” – senest fra Futureful (støttet af danske Janus Friis) og Summly.