Da “vores avis” blev til “avisen”

Måske har avisernes tilbagegang ikke kun noget at gøre med ny teknologi og mangle på interesse for omverdenen. Måske har det noget med aviserne at gøre! At det er dem, der gradvist har mistet kontakten med med læserne…

Det er John Robinson, mangeårig redaktør på avisen News & Record i North Carolina, der bringer det kontroversielle synspunkt frem her, hvor han selv så småt er ved at trække sig tilbage.

Det er interessant læsning for alle ansat på lokale medier – selvom du sikkert ikke er helt enig.

side effects

Norsk undersøgelse: Aviserne bliver mere visuelle

En undersøgelse foretaget af det norske fagblad Journalisten viser, at de norske dagblade er blevet langt mere visuelle de senere år. Bogstavelig talt:

I 1980 fyldte fotos og grafik 25% af pladsen. I 2010 fylder de visuelle elementer dobbelt så meget, nemlig 48%. Omvendt er tekstens andel gået ned fra 59% til 38%.

Optællingen er godt nok foretaget på kun fem udvalgte aviser, men tendensen er til gengæld meget klar – og gælder formentlig også danske aviser:

De visuelle virkemidler fylder stadig mere, selv i “ordets kanal”, papiravisen. Teksterne er blevet kortere, artikler bliver delt op i flere elementer og med flere visuelle indgange.

Det kan man jo så enten begræde eller glæde sig over. Jeg mener, det er en udvikling i den rigtige retning, når målet er at involvere og engagere læserne. 

Når man så lægger til, at iPad- og netjournalistik også i høj grad er (eller bør være) visuelt funderet, så er det oplagt, at visuel tænkning og historieudvikling er central på redaktionerne. Hvilket så desværre ikke altid er tilfældet.

Fotografer og grafikere burde glæde sig over, at de bliver stadig mere centrale spillere i det journalistiske teamwork, men mange oplever desværre, at deres indflydelse ikke bliver større. Nærmest tværtimod.

Jeg vil fortsat mene, at der bør være gyldne muligheder for alle med en visuel grundfaglighed og lyst til at have indflydelse på det redaktionelle arbejde.

Måske skal der noget kompetence-opgradering til. Jeg kan f.eks. stærkt anbefale Ole Munks kursus os UPDATE, Visuel journalistik for viderekomne. Hold også øje med den kommende diplomuddannelse i Visuel journalistik, der begynder efter sommerferien.

Netnyheder er en del af danskernes hverdag

Netnyheder er ikke kun noget, særlige befolkningsgrupper læser. Kommunikationsforsker Kim Schrøder, RUC, har inddelt danskerne i syv forskellige kategorier af nyhedsbrugere. Og alle syv grupper har netnyheder som en højtprioriteret del af deres hverdag.

Tirsdag præsenterede Kim Schrøder sine resultater på Københavns Universitet for studerende og andre interesserede som en del af projektet Aviser og journalistik i forandring.

Han konkluderede blandt andet, at “alle grupper blander netmedier og traditionelle medier”. Brugen af netmedier er i virkeligheden det eneste gennemgående træk. Til gengæld er undersøgelsen endnu et bevis på, at papiravisen har mistet sin dominerende position.

De syv typer af nyhedsbrugere betegner Kim Schrøder således:

  1. Den traditionelle alsidige nyhedsbruger. Har følgende nyhedsmedier i top 5 (i prioriteret rækkefølge): Tv-nyheder, morgenaviser, radionyheder, tv-aktualitetsprohgrammer og netnyheder. Består især af højtuddannede over 35 år.
  2. Den digitale nyhedsbruger (populærmedier). Top 5: Sociale netmedier, danske netnyheder, tv-nyheder, tv/underholdende aktualitet og gratisaviser. Især unge i 20´erne endnu uden videregående uddannelse.
  3. Den digitale nyhedsbruger (baggrundsmedier). Top 5: Netnyheder, sociale netmedier, tv-nyheder, kultur-internet og gratisaviser. I 20´erne og bor i København.
  4. Den “lette” avisbruger. Top 5: Tv-nyheder, formiddagsaviser, gratisaviser, netnyheder og tv/underholdende aktualitet. Typisk mænd uden videregående uddannelse.
  5. Den tunge avisbruger. Top 5: Morgenaviser, tv-nyheder, tekst-tv, netnyheder og niche-dagblade. Veluddannede over 60 år.
  6. Nyheds-opdaterings-junkie. Top 5: 24-timers-tv-nyheder, tv-nyheder, tekst-tv, netnyheder og sociale netmedier. Mænd under 40 uden uddannelse eller med kort videregående uddannelse.
  7. Den alsidige regionale nyhedsbruger. Top 5: tv-nyheder, regionale dagblade, tv/seriøs aktualitet, familie/billed-ugeblade og netnyheder. Bor i provinsbyerne og er uden videregående uddannelse.

Kim Schrøder baserer sine syv typer på 35 grundige interviews. Kun fem af dem passer ikke ind i en af modellerne, fortalte han i forbindelse med fremlæggelsen.

Undersøgelsen tegner altså et billede af, dels at nyheder har stor betydning for de fleste danskere, og at nettet – og dernæst tv-nyheder – er gennemgående nyhedskilder. Kun tre af de syv grupper har morgenaviser med i deres nyhedsbuffet.

En grundigere gennemgang af Kim Schrøders resultater kan læses i denne artikel på videnskab.dk

Avisen under pres: Eksemplet USAToday

Når folk ikke længere orker at bøje sig ned for at samle avisen op – ja, så får den økonomiske problemer. Eksemplet USAToday viser, hvad dagbladene er oppe imod.

Gannett-koncernen meddelte for nylig, at den skærer 135 stillinger væk og reorganiserer redaktionen i noget, den kalder “content rings”.

Poynter´s Rick Edmonds gennemgår her USAToday´s udfordringer, først og fremmest at avisen er faldet 500.000 i oplag siden toppen i 2004.

Avisen har i mange år været et ikon på fornyelse, siden den i begyndelsen af 1980´erne rystede en konservativ avisbranche ved at udkomme med kortere skarpskårne artikler og et stærkt visuelt udtryk med masser af grafik. Og så i farver…

 USAToday har i mange år lukreret på aftaler med hotelkæder over hele USA. Hvis du har boet på et amerikansk hotel ved du, at der med stor sikkerhed ligger en USAToday klar til dig uden for døren, når du vågner.

Nu har blandt andre Marriott-kæden droppet denne automatiske leverance. Masser af hotelgæster træder ganske simpelt hen over avisen, når de forlader værelset – og lader store mængder aviser ligge ulæst i gangen.

Det hænger dels sammen med, at de fleste hoteller nu – omsider – tilbyder højhastigheds internetopkobling. Og dels at de fleste rejsende nu har hurtig og direkte adgang til nettet via en smartphone. Avisen er så ikke længere en nødvendig.

Det er bare endnu et symptom på, at manges medievaner skifter, og at medievirksomhederne på bagkant forsøger at tilpasse sig.

Om “content rings” så er løsningen, må tiden vise…

Hold øje med ErhvervsBladet

ErhvervsBladet lægger om, meddelte moder/søsteravisen Berlingske Tidende mandag.

Avisen bliver til et ugemagasin med grundig journalistik, tests, tips og gode råd. Og på nettet vil ErhvervsBladet blandt andet udvikle brancheportaler med fokus på blandt andet dialog og netværk.

Om ErhvervsBladets kernekunder, ledelserne i små og mellemstore virksomheder, synes det er en god idé, vil vise sig. Men det er vældig positivt, at et dagblad nu tør at gøre radikalt op med fortiden og afprøver nye veje.

Det giver rigtig god mening at indse, at det trykte produkt, avisen, må udvikles til et “nice-to-know”-medie, der udkommer lidt sjældnere, men til gengæld har en kvalitet, der gør at folk faktisk vil sætte sig og læse. Og at ”need-to-know”-viden hører til på nettet – kombineret med de netværks-muligheder, stadig flere efterspørger.

Men det er naturligvis en opgave, det ikke er spor let at udføre i praksis. Som besserwisser får man straks je på to hovedudfordringer:

  1. Kan man få staben til at lave det produkt, man siger, man vil lave?
  2. Kan man få kunderne til at forstå, acceptere og glæde sig over den nye linie?

Mindre radikale omlægninger på eksempelvis BT er tidligere delvist gået i fisk på grund af problemer med ovenstående.

Kan man få erhvervslederne til at sætte sig ned og læse for deres fornøjelses skyld? Er man i stand til at løfte den kolossale opgave, det er at udvikle brancheportaler, der bliver STEDET for virksomhederne?    

Det bliver spændende at se. Der er kun at ønske held og lykke med arbejdet!

25% af netavisernes brugere er loyale

En ny undersøgelse af Belden Interactive for American Press Institute giver ny viden til diskussionen om, hvorvidt det er fornuftigt af dagbladene at begynde at tage penge for web-indhold.

Undersøgelsen viser, at 25% af netavisernes brugere kan betegnes som “core loyalists”, der er omkring netavisen ofte flere gange om dagen. De resterende brugere er mere eller mindre “fly-bys”, der nok vil hoppe videre til et andet tilbud, hvis de bliver mødt af krav om betaling.

Netavis-brugerne blev også spurgt, hvor let det ville være at finde et websted af tilsvarende værdi, hvis den pågældende netavis ikke var tilgængelig. 52% svarede, at det ville være ret let, mens resten ikke mente, det ville være så let igen. Det kan man jo vælge at betragte som enten et positivt eller kritisk resultat!

Interessant nok stillede Belden det samme spørgsmål til avisudgiverne. Og her svarede kun 31%, at det nok ville være ret let at finde en erstatning!

Endnu mere grel var forskellen i svarene på et andet spørgsmål: Hvilken alternativ mediekanal ville de bruge, hvis websitet ikke længere var tilgængeligt. 75% af avisudgiverne svarede “den trykte avis”, mens kun 30% af mediebrugerne nævnte papiravisen.

Resultaterne er kommenteret af Earl Wilkinson, som er direktør i INMA, International Marketing Newspaper Association. Han har naturligvis sin egen dagsorden, men hans kommentar er alligevel markant:

Newspaper publishers have a much higher opinion of themselves than their consuming publics.

Der er noget at gøre for folkene i marketingafdelingen – både mod publikum og mod de ansvarlige udgivere.