Indlæg tagget med ‘crowdsourcing’

Den anonyme “crowdsourcing” på godt og ondt

fredag, 9. december 2011

Fornylig blev Sveriges Radios journalistik-pris givet til debatsitet Flashback for afsløring af, at en naturfotograf havde fusket med nogle billeder. Et strålende eksempel på crowdsourcing: Når mennesker, som ikke nødvendigvis kender hinanden, arbejder sammen, kan der opnås store resultater!

Nu viser Medievärlden så også den anden side af medaljen: Naturfotografen og hans kone bliver fortsat hængt ud for de værste ting i anonyme kommentarer på Flashback. Blandt andet at de burde forlade landet – eller endnu bedre: Gå sammen ud i skoven og begå selvmord!

For pokker da, jeg erkender, at det jeg gjorde var forkert. Men jeg har trods alt ikke slået nogen ihjel. Lad mig nu være i fred, trygler fotografen – tilsyneladende uden held.

Han beretter om at have mistet sit indtægtsgrundlag – og om hvor hårdt det i det hele taget er at være hængt offentligt ud – hver eneste dag med nye aggressioner på Flashback.

Men hetsen på nätet fortsätter, varje dag. Det känns som om man lever i ett rättslöst samhälle, helt fruktansvärt,

citeres fotografen for i artiklen.

I en kommentar skriver chefredaktør for Medievärlden, Axel Andén, at medborgerjournalistik-sites som Flashback har både gode og dårlige sider, men at man ikke kommer uden om også at skrive om etik og ansvar. Det er en central del af de etablerede mediers selvforståelse at tage stilling til etik og ansvar – og alt bliver naturligvis ikke godt af at blive publiceret af anonyme bloggere.

En följd av diskussionen skulle kunna bli mer etisk självrannsakan i de amatörkollektiv som ägnar sig åt journalistik,

skriver han. Interessant og tankevækkende for os alle – om man så er tilhænger eller det modsatte af, hvad man i Sverige kalder medborgerjournalistik.

Vintervejr: Hvor er I nyhedsmedier?

tirsdag, 30. november 2010

Med erfaringen fra en heftig vinterdag på landevejene må jeg have luft for min skuffelse over de danske nyhedsmedier i almindelighed: I er åbenbart slet ikke i gear til at give præcis og relevant nyhedsinformation.

Når jeg skal ud i trafikken, leder jeg efter information om, hvordan trafiksituationen er lige nu – præcis hvor jeg skal hen. Så er det absolut ikke tilfredsstillende med en generel melding fra DMI eller Vejdirektoratet om, at det fyger landet over, og at man måske bør overveje at blive hjemme.

Det var åbenbart, hvad vi måtte nøjes med i går og dagene før. Resultatet er, at masser af mennesker træffer beslutninger på et meget ufuldstændigt grundlag.

F.eks. valgte mange formentlig i går at blive hjemme eller tage toget, selvom motorvejen mellem Århus og København var fuldstændig fri, og vejene i begge byer var absolut farbare.

Man skulle tro, at det ville være så let at kreere et kort og bede folk derude om at sende en sms med en aktuel status på situationen, hvor de er. Jeg kunne så som bruger klikke mig ind på  kortet, hvor jeg nu skal hen.

Det kan sikkert gøres på andre måder – men det her var bare en forholdsmæssig enkel idé.

Pointen er, at vintervejret er et eksempel på en “begivenhed”, hvor nyhedsmedierne bør fungere som sådan, hvis de skal have en fremtid. Nyheder kan og bør – i det mindste ofte - have stor relevans for mig som modtager.

Især lokale medier ville kunne være til stor nytte. Eksempelvis har vintervejret her i Østjylland ramt meget forskelligt, og det kan være svært at regne ud, om man kan komme let til en adresse i Hadsten, selvom det ser godt ud, hvor jeg er i Århus.

Skriv meget gerne en kommentar, hvis du har kendskab til metoder eller tjenester, der har givet værdi til brugerne i denne sammenhæng. Jeg vil meget gerne  irettesættes for ikke at have fuldt overblik!

Brugerne overtager den undersøgende journalistik

tirsdag, 3. august 2010

Når du hverken har tid, lyst – eller måske evner – til at arbejde videre med en idé eller et tip, så ender det tit med et par ord på en lap papir i skuffen. Hvad med at lægge ideen ud som en opgave til brugerne?

For en dansk journalist lyder det måske tosset, men på sitet Help Me Investigate (HMI) er der i skrivende stund 15-20 undersøgelser i gang, drevet af brugerne selv.  

Alle kan indlevere et spørgsmål eller et problem, og det er så frit for alle at byde ind på løsningen af hver enkelt af de talrige delopgaver, en journalistisk researchopgave altid består af.

Help Me Investigate er et selvstændigt site, hvis bagmand er  journalisten og underviseren Paul Bradshaw, bygget med det formål at undersøge potentialet i en sådan “platform for crowdsourcing investigate journalism”.

Lokale journalister i Birmingham-området, hvor Help Me Investigate har sit udgangspunkt, har allerede set pointen, hvilket har resulteret i adskillige historier. Blandt andet denne her. Journalist Tom Scotney, The Birmingham Post, siger om Help Me Investigate:

…you´re becoming a part of an investigative team, that´s bigger, more diverse and more skilled than any newsroom could ever be.

Jeg har som en del af projektet Journalistik i netværk set nærmere på en række af undersøgelserne i Help Me Investigate og har i flere omgange talt med Paul Bradshaw om projektet.

Resultatet er denne artikel, der bliver én af i alt 9 casebeskrivelser i en kommende Update-rapport.  Heri nævner Paul Bradshaw 5 afgørende faktorer for at få succes med at inddrage brugerne i det journalistiske arbejde:

  1. Der skal være en eller flere ildsjæle til at drive processen. Det kan være nødvendigt, at journalisten selv løber den i gang.
  2. Folk skal kunne se, at arbejdet giver resultater. Ikke nødvendigvis store slutresultater, men små delbidrag, der viser, at det nytter.
  3. Undersøgelsen skal deles op i små, forskellige og forholdsvis enkle delopgaver, der giver mange forskellige muligheder for at bidrage.
  4. Man bør gøre meget ud af at sprede budskabet, så flest mulige mennesker hører om undersøgelsen. Det øger muligheden for at få fat i de rigtige folk.
  5. Søg meget gerne fra starten bidrag fra folk med central viden og ekspertise.

Af de 150 foreslåede undersøgelser på Help Me Investigate skabes der i 10-20% af dem resultater. Det er en meget fin succesrate, vurderer Paul Bradshaw. 

Det er lidt ligesom på en journalistisk redaktion. Ideerne flyver igennem luften. Nogle samler interesse, mens mange bare falder til jorden. Det er den samme proces her – men med en anden nyheds-dagsorden. Nemlig brugernes egne ideer.

I Skandinavien tester bl.a. Svenska Dagbladet og Berlingske Tidende potentialet i at åbne for brugernes bidrag i den undersøgende journalistik.

Jeg vil meget gerne have kommentarer til artiklen om Help Me Investigate og om den form for undersøgende journalistik i det hele taget. Disse indspil vil være nyttige for mig i arbejdet med færdiggørelsen af rapporten.

Journalistikkens bæredygtighed: 10 veje at gå

tirsdag, 23. marts 2010

Pessimisme og sortsyn præger i stigende grad både journalister og redaktører, når snakken falder på økonomi og journalistikkens langsigtede overlevelse.

Men der er masser af små lys i mørket. Selvom de kan være svære at samle til en stor lysende løsning, så er der alligevel masser af glimt i rapporten Clues in the Rubble: A User-First Framework for Sustaining Local News.

Det er Poynter´s Bill Mitchell, som i 2009 var underviser på Update´s Poynter Summer School, brugte de sidste tre måneder af året på at samle erfaringer med at skabe nye indtægtsstrømme i lokale medier. 

The past year is full of examples of innovation that worked – or didn´t – as news organizations navigated their way through the conflicting demands of revenue, audience and values,

skriver han i sin konklusion, hvor han opfordrer mediehusene til at gå i gang med at finde nye indtægsstrømme.

En rigtig god start er at læse Bill Mitchell´s rapport, der opsummerer resultaterne det sidste års på områder som pay walls, partnerskaber, nye annonceformater, donationer og crowdsourcing.

Han gennemgår bl.a. Newsday´s erfaringer med betaling for nyheder, Christian Science Monitor´s overgang til ren digital udgivelse og The Seattle Times´samarbejde med lokale bloggere.

Og konklusionen? Ja, den er dyster nok for folk, som helst vil have tingene til at forblive, som de var. Nedskæringer og iværksætteri er vejen frem. Mediehusene er tvunget til at skære ind til benet og anvende de færre redaktionelle ressourcer på nye måder. 

Bill Mitchell foreslår, at journalister og redaktører sammen aktivt udforsker en række områder og finder ud af, om

  1. Der er nye indtægtsmuligheder 
  2. Hvilken betydning de kan have for oplevet brugsværdi og rækkevidde
  3. Hvilken betydning de kan have for organisationens værdier
  4. Om der er et “learning potential” på længere sigt

Han peger på følgende 10 områder som oplagte at udforske:

PAID CONTENT: Skab noget jeres kunder vil værdsætte – og se hvad der sker når I sætter et prisskilt på.

ANNONCERING: Eksperimentér sammen med en annoncør med at nå og betjene kunder på nye måder. Men husk at være helt transparent med, hvordan økonomien fungere!

PARTNERSKABER: Hvilke samarbejder ville glæde kunderne? Tænk ud af boksen her! Samarbejde med konkurrenter?

NYE AKTIVITETER: Tænk i helt nye muligheder her. Overvej at være vært for lokale begivenheder – og tjen penge via sponsorater.

CROWDFUNDING: Bed om bidrag fra brugerne til historier, I ellers ikke ville have lavet.

CROWDSOURCING: Inddrag brugerne i arbejdet på historier, redaktionen ikke kunne have fortalt på egen hånd.

GIV “VÆRDILØS” TRAFIK VÆRDI: Eksperimentér med samling af links til alle mulige kilder for lokal information, såkaldt “content aggregation”.

BED OM HJÆLP: Masser af brugere og aktører i lokalsamfundet har interesse i, at det lokale medie har det godt. Der kan være både økonomi og andre ressourcer at trække på.

VÆR TYDELIG OM HVAD I STÅR FOR: Klare etiske standarder og praksis er endnu mere vigtig i den nye medieverden.

SKÆR NED PÅ EN BRUGERVENLIG MÅDE: I må nødvendigvis frigøre ressourcer til at gå nye veje. Gør det med tanke for, at der altså er en bevægelse fra print til digitale medier.     

Følg i øvrigt Bill Mitchell´s fortsatte søgen efter løsninger på bloggen NewsPay