Jeg faldt her i sommer over bogen “Marketing Lessons from The Grateful Dead” og blev inspireret af nogle af pointerne i bogen. Måske kan de også bruges af danske mediefolk?

The Grateful Dead fremhæves i bogen for gruppens nytænkning omkring det nok så kendte spørgsmål “Hvor skal pengene komme fra?” Mens alle andre bands på den tid satsede på pladeslaget, gik Grateful Dead helt andre veje: De opdagede, at pengene især lå i koncerterne!

Stort set uden at have produceret en ærlig hitplade tjente Grateful Dead i hundredevis af millioner på de legendariske koncerter.

Altså: Tænk i nye forretningsmodeller. Når mediehusene insisterer på, at pengene skal komme fra NYHEDER og andet kontant medieindhold – kunne man så ikke som Grateful Dead overveje, om den økonomiske fremtid i stedet kunne ligge andre steder.

Hvis det som forventet viser sig umuligt at tage penge for den konkrete journalistik, betyder det ikke nødvendigvis, at mediernes indsats betragtes som undværlig eller ligegyldig. Måske vil en anden form for relation til det journalistiske virke – eller det community der omgiver det - kunne være betalings-værdigt?

En anden skør idé kunne være, at journalistikens værdi måske ville blive mere værdifuld, hvis den opstod i en anden form end som historier? Akkurat som GD´s musik åbenlyst var mere værdifulde som koncertband frem for plade-kunstner.

Desuden har bogen nogle spændende pointer i forhold til, hvordan man samler folk omkring sig:

1. Gør dine kunder til evangelister! Hvor nutidens stjerner forbyder folk at tage billeder og optage lyd, indrettede GD særlige områder i salen, hvor lyden var bedst mulig og opfordrede folk til at optage og udgive såkaldte “bootlegs”. ”When we free our content more people hear about our company and wants to do business with us!”
2. Fans af  GD var blandt de mest passionerede rockfans overhovedet, blandt andet fordi de såkaldte Deadheads blev behandlet som noget særligt. De var en kernegruppe, der fik først besked om nye turnér og kunne købe billetter på forhånd.
3. Hver koncert var en særlig begivenhed, hvor publikum oplevede, at de selv var en del af en gensidig rejse. De var ikke bare tilskuere. “Community defines how and what we are”.

  Giver alt det nogen form for mening?

“Talk to them!”, lød det korte råd fra Samantha Shepherd , digital projects co-ordinator på Bournemouth Daily Echo, på konferencen NewsRewired i London i fredags.

Hun talte selv i begejstrede vendinger om  sine Readers Plus hjemme i Bournemouth. I modsætning til de såkaldte “lurkers”, der bare kigger, og “shouters”, der har travlt  med at fornærme alt og alle, er Readers Plus i følge Shepherd karakteriseret ved:

• Pertentlighed: De påpeger straks fejl og uklarheder
• Kritisk sans: De stiller konstant spørgsmål og ønsker uddybning
• Snakkehoveder: De elsker at diskutere 
• Newsagents: De fortæller os, hvad der foregår derude
• Delivery boys: De hjælper os med at sprede vores budskaber
• Brand Ambassadors: De er vores loyale støtter
• Reporters: De hjælper os med at besvare komplekse spørgsmål og andre ting, vi ikke kan finde ud af

They make us part of their lives. They trust us to be fair, and if we haven´t been fair, they expect us to be honest about our mistakes. They don´t let us get away with being sloppy. They force us to be better at our jobs, to close the gap between them and us,

skriver hun i et indlæg om “Readers Plus”. I hendes øjne er én Reader+ lige så meget værd som 10 “lurkers”, så det er arbejdet værd at prøve at flytte dem.

Altså: “Talk to them!” Via Twitter, via Facebook, Flickr – og selvfølgelig via diverse debatfora.

Flickr: Publikum består af helt specifikke interessefællesskaber. Blandt andet landskabsfotografer. Hun vurderer, at 25% af de lokale Flickr-brugere er ”Readers Plus”.

Twitter: Omkring 20% af mediehusets Twitter-followers er nu Readers Plus, vurderer Samantha Shepherd.

Facebook: “The great untapped ressource!” 70.000 personer i Bournemouth er medlemmer af mediehusets Facebook-gruppe, og kommentarer og trafik fra Facebook er voldsomt stigende. Men endnu uden at nå Readers Plus-højder!

NYHEDSVÆRDI – 4 stjerner

Oplægget ser spændende ud og er muligvis en del af svaret på de lokale mediers udfordring. ”En communitydrevet avis” – ja tak! Hvad det så end viser sig at være. Men det er godt tænkt.

 De øvrige tiltag er mere banale. Århusianerne slipper nu for ”ko-tillægget”, som det er blevet kaldt, og får i stedet daglige specialtillæg om motion, shopping osv. Små godbidder til læseren som forbruger. Fint, men ikke særlig nyt.

At Århus Stiftstidende endelig også vil mere kommenterende i sit udtryk – og også vil tættere på de områder, hvor folk bor – ja, det lyder jo udmærket. Men decideret nyt kan man ikke kalde det.

MÅL – 2 stjerner

Gør de det så? Tjahh, den communitydrevede avis har vi ikke set noget til. Den ligner såmænd i høj grad sig selv. Vi ved, at 1500 århusianere har meldt sig til læserpanelet, men hvordan de skal sættes i spil, har vi endnu til gode at se.

De daglige tillæg er til gengæld håndgribelige nok. Jeg er godt klar over, at jeg ikke kan forvente det vilde – men et enkelt reportageopslag plus lidt klumme- og brevkassestof er dog lige lidt for tyndt.

Det ser også ud, som om reporterne er blevet bedt om at gå tættere på hyperlokale folk og problemstillinger. Artikler om ”Uro i Holme Sogn” og Frisør-Jens fra Åbyhøj har dog det grundlæggende problem, at de ikke i udgangspunktet interesserer andre end dem, der bor lige dér. Her giver nettet mulighed for at selektere stoffet langt bedre end papiravisen.

BRANDVÆRDI – 3 stjerner

Både hos mig – og måske også hos århusianerne – skal Stiften have plusser for at prøve! Både jeg og de ved, at ressourcerne er begrænsede. Som sagt er det svært at se markante forandringer endnu, og risikoen er, at man (endnu en gang) har forsøgt at snakke sig til fornyelse. Det er desværre set før, både hos Stiften og kolleger i dagbladsbranchen.

I så fald vil bagsiden af medaljen snart blive synlig: Spørgsmålet er, om Stiften har flere skud i bøssen, hvis denne kampagne løber ud i ingenting?

POTENTIALE – 3 stjerner

Det forlyder, at Stiftens gadesælgere har solgt godt med prøveabonnementer i ugens første dage. Der er ingen tvivl om, at mange århusianere vil Stiften det bedste. Det er dog ikke nok med nye koncepter.  Når det kommer til stykket, drejer det sig om dygtigt og energisk journalistisk arbejde dag efter dag…

SAMLET KARAKTER – 3 stjerner

En karakter i den grå midte – baseret på at der er rigtig mange ubesvarede spørgsmål. Først og fremmest: Er medarbejderne på Stiften i stand til med de begrænsede redaktionelle ressourcer at ride alle de heste, der nu er sat i spil? Der er ingen tvivl om, at de er nødt til at forsøge. Vi er nogle stykker, der krydser fingre for, at det lykkes!

 (Åbenhed: Jeg er tidligere ansat på Århus Stiftstidende og abonnerer stadig på avisen af gammel kærlighed)