Da I samspil med brugernes websted på DMJX-platformen Mediajungle i øjeblikket er ude af drift, lægger jeg i den kommende tid en del stof om kurset her på bloggen.

Her kommer første udgave af kursets litteratur-liste. Det er central lektyre – absolut “must read”. Men der kan være områder eller stof, der burde være på listen. Skriv en kommentar eller send mig en mail (pf@update.dk), hvis der er noget, du mener bør med på listen.

Lidt senere følger en længere liste med supplerende læsestof.

Clay Shirky: Here comes everybody, Penguin Books 2008

Det er stadig vores ”bibel”. Beskriver meget klart og interessevækkende de grundlæggende forandringer i den måde vi kommunikerer på – og de mulige konsekvenser af dem. (Kan bestilles her)

Jeff Jarvis: What Would Google Do?, HarperCollins 2009

Jeff Jarvis gør indledningsvis det samme som Shirky – men viser så derefter, hvilke konsekvenser det kan have for medierne såvel som for eksempelvis detailhandelen, annonce-bureauerne og fremstillingsvirksomheder. (Er netop udkommet på dansk.  Kan bestilles her)

Paul Bradshaw: A model for the 21st Century Newsroom

Seks kapitler om  hvordan det journalistiske arbejde nødvendigvis må forandre sig som konsekvens af de fundamentale ændringer i teknologi og samfund.

Kap. 1:  The News Diamond, udgivet på Online Journalism Blog, 17.9.2007

Kap 2: Distributed journalism

Kap 3: Five W´s and a H, that should come after every story

Kap. 4: News distribution in a new media world

Kap 5: Making money from journalism: New media business models

Kap. 6: New journalists for new information flows

Chris Anderson/Michael Wolff: The Web is Dead. Long live the Internet, Wired, 17.8. 2010

Fred Vogelstein: Great Wall of Facebook: The Social Network´s Plan to Dominate the Internet – and keep Google out, artikel i Wired, 22.6.2009

Ole Hedemann: Idéutvikling i mediehuset, IJ-Forlaget 2010 (kapitel 2 og 3). Kapitlerne udleveres i kopi på første samling. (Kan også bestilles her)

Sådan udvikler du kommunikationskoncepter ud fra analyser af brugerbehov – med afsæt i ABC-modellen

Yochai Benkler: The Wealth of Networks, Yale University Press, 2006 (Intro: ”The Networked Information Economy” og kap 4: ”The economics of social production”), udleveres i kopi på første seminar.

Sætter begreber på de fundamentale skift i informationsøkonomien og ser bl.a. på, hvad der driver folk til at arbejde i netværk – som regel ganske gratis.

Peter From Jacobsen: Journalistik i netværk, UPDATE-rapport 2010. (Udleveres på første seminar – kan også downloades her)

Metoder til inddragelse af kilder og brugere i det redaktionelle arbejde. Praktiske erfaringer fra 9 medieprojekter.

En teologistuderende skrev på Facebook, at “Det er reservert et sted innerst i helvete for israelittisk lederskab”, efter at Israel i juni angreb en hjælpekonvoj på vej til Gaza.

Den lokale avis i Tromsø fandt indlægget så interessant, at det blev anledning til en nyhedshistorie, og forfatteren klagede bagefter til Pressens Faglige Utvalg i Norge.

Han mener, at avisen skulle have bedt om tilladelse til at citere fra en lukket profil på Facebook, mens  chefredaktøren Jørn Christian Skoglund i følge det norske journalisten.no mener, at det er ligegyldigt, om profilen er lukket eller ej.

Når han “velger å synge ut til sine 2.700 venner på Facebook, er det å betrakte som offentliggjort”, skriver redaktøren i sit svar, hvor han sammenligner det med at stå og råbe det ud på torvet i Tromsø.

Har han ret? I givet fald: Hvor mange venner skal man have på Facebook, før man ikke længere taler sammen i en snæver kreds, men “står og råber på torvet”? Er det journalistisk i orden at citere folk for alt, hvad der skrives på sociale medier – uden at henvende sig til den pågældende først?

Jeg spørger, fordi jeg selv er lidt i tvivl. Og ihvertfald ser det ud som om, der stadig er en del folk, som regner deres Facebook-udgydelser for forholdsvis private.

Den gode Clay Shirky skriver i “Here comes everybody“, at vi i mediedebatten er tilbøjelige til at forveksle “communication” og “broadcast”.

Før sociale medier var der ingen tvivl. En telefonsamtale var ren kommunkation, mens en avisartikel var broadcast. På Facebook kan det være begge dele – også samtidig. Og afsenderens intentioner kan være forskellige fra resultatet.

Det danske Pressenævnet skriver i 2009 i sine retningslinier, er det i princippet er i orden at citere fra åbne profiler, mens der også kan citers fra lukkede profiler, hvis hensynet til offentligheden overtrumfer hensynet til ejeren af profilen.

Hvad gør vi? Hvilke politikker findes rundt omkring på medierne for anvendelse af materiale fra Facebook? Jeg vil meget gerne høre nærmere om dette!

Den norske sag er i øvrigt endnu ikke afgjort.

Hvis vi tror, at det er en relevant analyse (hvad jeg personlig tror), må vi som kommunikatører nødvendigvis se os om efter redskaber, der kan hjælpe os til at forandre den måde, journalistik og kommunikation er tænkt og formidlet på.

Mit bedste bud er at lytte til Clay Shirky, hvis bog Here Comes Everybody jeg netop har læst med stort udbytte. Shirky nævner  tre afgørende faktorer af betydning for, at en relation mellem afsender og modtager/bidragyder vil fungere i The Pull Society:

Promise : “Hvorfor”! Hvad er den dybere mening med, at du som afsender prøver at stjæle en del af min kostbare tid? ”Promise” er et godt ord. Så tydeligt skal det nok skæres ud i The Pull Society

Tools: Hvilke redskaber er relevante i den her sammenhæng? Dels fordi de vil være nyttige i den aktuelle transport og organisering af information. Og dels fordi de potentielle brugere vil finde dem anvendelige.         

Bargain: Her kikser det let. Man tror måske, at det giver sig selv. Hvad er spillereglerne? Hvad kan man jeg forvente – og hvad forventes der af mig?

Alle tre kræver en grundig analyse og overvejelse med fokus på modtagernes ønsker og behov – og det er ikke så let som at skrive det her.

Men det er det, vi arbejder videre med her på kurset.

Hvorfor er det lige, at vi tror, at sociale medier bliver så stort? Hvor er det, folk får tiden fra? Groft sagt: Hvorfor skulle de dog bruge tid på det?

Shirky skriver om “the cognitive surplus” – et mentalt overskud - der ophober sig i visse perioder af samfundets udvikling. Det er store tal: Alene amerikanerne bruger hver weekend tilsammen 100 millioner timer på at sidde og glo på tv-reklamer. Det er da noget af et mentalt overskud.

Historien viser, at folk så hen ad vejen finder måder at anvende den ledige kapacitet på. En af måderne er at spille World of Warcraft eller pludre på Facebook. De er begge udtryk for en tendens, som de færreste mediefolk har opdaget, skriver Shirky:

Media is actually a triathlon, it´s three different events. People like to consume, but they also like to produce, and they like to share.

Selvfølgelig vil folk fortsat se fjernsyn. Clay Shirkys minimalistiske regnestykke ser sådan her ud: Hvis bare én procent af den forbrugte tv-tid flyttes over til skabende eller delende aktivitet på nettet, så har vi 100 Wikipedia-projekter om året.

Og Wikipedia som vi kender det har Shirky opgjort til 100 millioner timers tankekraft.

I think that´s going to be a big deal. Don´t you?

Jo, bestemt! Journalister og mediehuse må så småt vænne sig til tanken. I det mindste må vi som udbydere af efteruddannelse tage hul på den nye tid.