Indlæg tagget med ‘citatret’

Oluf Jørgensen: Avis vil vinde Facebook-sag

tirsdag, 10. august 2010
Jeg skrev her på bloggen for et par dage siden om en lokalavis i Tromsø, som havde citeret fra en lukket Facebook-profil, og nu er indbragt for det norske Pressens Faglige Utvalg af den pågældende person for ikke at have spurgt om lov til at referere fra profilen.

Der kom et par rigtig gode kommentarer fra Kasper Sørensen og Erik Scherz Andersen og det inspirerede mig til at spørge ekspert i mediejura, Oluf Jørgensen, Journalisthøjskolen, om hans vurdering.

Oluf Jørgensen vurderer, at avisen vil vinde sagen. Dels fordi personen har omkring 2700 venner på sin lukkede facebook-profil. Og dels fordi sagens kerne er et politisk budskab.

Her er Oluf Jørgensens svar i sin helhed:

“Pressenævnet har haft nogle sager om mediers brug af stof fra Facebook, og i årsberetningen for 2009 angav Pressenævnet pejlemærker:

 Medierne kan bruge oplysninger fra åbne Facebook-profiler. – både billeder og tekst – uden at bryde de presseetiske regler. Pressenævnet tilføjer dog, at hvis et billede fra en åben profil anvendes i en sammenhæng, der kan være krænkende, kan der være tale om brud på de presseetiske regler.

Materiale fra en lukket profil kan derimod kun bruges af medierne, hvis det har en samfundsmæssig interesse, der overstiger hensynet til ejeren af profilen på Facebook.

Domstolene har såvidt jeg ved ikke taget stilling til spørgsmålene. De kan dukke op i retssager om krænkelser af privatliv, fortrolig kommunikation eller ophavsret. De kan også dukke op i en sag ved Datatilsynet, der skal afgøre om person- datalovens regler er overtrådt.

Efter min vurdering må sager – både ved Pressenævnet, Datatilsynet og domstole – afgøres efter afvejning af hensyn til privatliv og fortrolig kommunikation på den ene side og hensyn til den samfundsmæssige interesse på den anden side.

Det er klart, at stof er offentligt tilgængeligt, hvis det er umiddelbart tilgængeligt for enhver. Men hvis det er nemt at blive optaget som “ven”, og “vennekredsen” er stor, er indholdet i realiteten offentligt tilgængeligt. Det kan sidestilles med et stort møde, hvor arrangørerne principielt kan lukke for adgang, men i realiteten lukker alle ind eller næsten alle.

Desuden må indholdet spille en væsentlig rolle. Hvis emnet handler om forhold, der har samfundsmæssig interesse, og forfatteren tilmed har en offentlig rolle, må pressen have ret til omtale.

Begrebet samfundsmæssig interesse har en bred betydning jf. Den Europæiske Menneskeretsdomstols mange afgørelser om informations- og ytringsfrihed. Der kan f.eks. ikke være tvivl om, at pressen må omtale, hvilke politiske budskaber en politiker eller en politikers “spindoktor” kommer frem med, selvom budskaberne kun er beregnet for en “vennekreds” på Facebook.

Det bliver spændende at få en afgørelse i den norske sag om presseetik. Efter min vurdering vil avisen vinde, dels fordi “vennekredsen” er meget stor, dels fordi indholdet handler om  politiske budskaber.”

Kan man være privat på Facebook?

torsdag, 5. august 2010

En aktuel sag fra Norge viser endnu en gang, at der er uklarhed om, hvorvidt man kan snakke privat med sine “venner” på Facebook, eller om alle ytringer dér kan betragtes som offentliggjort og dermed åbne for citat uden begrænsning.

En teologistuderende skrev på Facebook, at “Det er reservert et sted innerst i helvete for israelittisk lederskab”, efter at Israel i juni angreb en hjælpekonvoj på vej til Gaza.

Den lokale avis i Tromsø fandt indlægget så interessant, at det blev anledning til en nyhedshistorie, og forfatteren klagede bagefter til Pressens Faglige Utvalg i Norge.

Han mener, at avisen skulle have bedt om tilladelse til at citere fra en lukket profil på Facebook, mens  chefredaktøren Jørn Christian Skoglund i følge det norske journalisten.no mener, at det er ligegyldigt, om profilen er lukket eller ej.

Når han “velger å synge ut til sine 2.700 venner på Facebook, er det å betrakte som offentliggjort”, skriver redaktøren i sit svar, hvor han sammenligner det med at stå og råbe det ud på torvet i Tromsø.

Har han ret? I givet fald: Hvor mange venner skal man have på Facebook, før man ikke længere taler sammen i en snæver kreds, men “står og råber på torvet”? Er det journalistisk i orden at citere folk for alt, hvad der skrives på sociale medier – uden at henvende sig til den pågældende først?

Jeg spørger, fordi jeg selv er lidt i tvivl. Og ihvertfald ser det ud som om, der stadig er en del folk, som regner deres Facebook-udgydelser for forholdsvis private.

Den gode Clay Shirky skriver i “Here comes everybody“, at vi i mediedebatten er tilbøjelige til at forveksle “communication” og “broadcast”.

Før sociale medier var der ingen tvivl. En telefonsamtale var ren kommunkation, mens en avisartikel var broadcast. På Facebook kan det være begge dele – også samtidig. Og afsenderens intentioner kan være forskellige fra resultatet.

Det danske Pressenævnet skriver i 2009 i sine retningslinier, er det i princippet er i orden at citere fra åbne profiler, mens der også kan citers fra lukkede profiler, hvis hensynet til offentligheden overtrumfer hensynet til ejeren af profilen.

Hvad gør vi? Hvilke politikker findes rundt omkring på medierne for anvendelse af materiale fra Facebook? Jeg vil meget gerne høre nærmere om dette!

Den norske sag er i øvrigt endnu ikke afgjort.