Opbyg dit eget net af borgerreportere

Måske har du tidligere hørt lidt om projekt “Nærlokal journalistik”. Men nu kan du læse samlet om det i denne mini-rapport, der i går omsider blev færdig.

Sammen med Viborg Stifts Folkeblad har jeg arbejdet på at finde frem til  en model for, hvordan professionelle journalister kan arbejde sammen med borgerreportere – med det formål at få både mere og bedre journalistik om de helt nære områder og emner.

Som du kan læse, er jeg helt fast i troen: Fremtidens lokale medier må nødvendigvis arbejde tæt sammen med gode folk i kvarterer og landsbyer i det område, de dækker. Og jeg mener, at projektet viser nogle veje til, hvordan det kan foregå.

Hvis du herefter har fattet interesse for emnet, vil jeg da lige gøre opmærksom på kurset Journalistik i netværk, der løber her i efteråret og netop er målrettet lokaljournalister, som ønsker at opbygge sådanne netværk af borgerreportere. Der er endnu et par ledige pladser på kurset.

Sygeplejersker varme på borgerjournalistik

I går gik startskuddet på en omfattende kursusrække for Dansk Sygepleje Råd, DSR, hvor jeg skal undervise i borgerjournalistik. 20 sygeplejersker havde tilmeldt sig det første kursus i København, og de fleste af de øvrige kurser landet over er overtegnet – så DSR har valgt at tilbyde flere kurser i efteråret.

2011 er Sygeplejens År, og DSR ser borgerjournalistik som en metode til at få øget fokus på sygeplejerskers faglighed. Hidtil har borgerjournalistikken især været knyttet til lokale medier, så derfor er det rigtig spændende, om et fagligt fællesskab som DSR også få noget ud af at åbne for “førstehåndsjournalistik” og andre af de muligheder, som borgerjournalistikken tilbyder.

Første omgang var en fantastisk god oplevelse. Jeg talte om journalistisk tænkning og metoder og udsatte sygeplejerskerne for en lang række øvelser i at prioritere, fokusere og vinkle. Små korte opgaver der skulle træne dem i at vælge synsvinkel, finde relevant kildemateriale, vurdere kilder – og selvfølgelig at skrive. Overskrifter, resuméer og indgange.

Vi sluttede kurset med en runde om de forskellige planer, sygeplejerskerne havde for anvendelse af den journalistiske metode. De spændte fra faglige blogs om hverdagen som sygeplejerske over kommentarer og artikler til diverse medier – og til dokumenterende, nærmest undersøgende journalistik med fokus på centrale faglige problemstillinger.

Min oplevelse af dagen var et meget stort engagement og lyst til at lære journalististisk metode og tænkning. Det skal blive rigtig interessant at se, hvad der kommer ud af anstrengelserne.

#fag10: På vej mod en ny arbejdsdeling med brugerne

Der opstod på Fagfestival nærmest uenighed mellem to chefredaktører om den rette måde at invitere brugerne/læserne ind i det journalistiske værksted på.

Både på Midtjyske Medier og på de lokale dagblade i Nordvestsjælland er der gang i interessante forsøg med nye former for samspil med brugerne, og de to chefredaktører Dorthe Carlsen og Mogens Flyvholm fortalte om erfaringerne mandag formiddag.

(Det skal siges, at jeg er kraftigt involveret i forsøget på Midtjyske Medier og derfor måske er noget farvet i mine betragtninger)

Begge initiativer afspejler en lyst til at undersøge, hvordan den bedste og mest praktiske arbejdsdeling med brugerne ser ud.

På Sjælland skal de såkaldte dialogredaktører være redaktionens øjne og ører i lokalsamfundet og inspirere redaktionen, der fortsat selv skriver alle artikler. I Midtjylland skriver borgerreportere selv masser af artikler om begivenheder og aktiviteter i lokalsamfundet, mens den professionelle journalist fungerer som coach og inspirator – ud over selv at tage sig af de største og mest krævende journalistiske opgaver.

På Fagfestival drejede diskussionen sig om begrebet kvalitet. Hvilken form for samspil vil give den størst mulige redaktionelle kvalitet? Her går jeg ud fra, at vi er enige om at tale om brugernes oplevede kvalitet!

Det begreb skal vi tage mere alvorligt, end vi gør nu, og finde måder at arbejde med – nødvendigvis i samspil med brugerne.

Lige nu er mit bedste bud, at der er rigtig meget “standardjournalistik”, som mange brugere kan udføre stort set lige så godt som de lønnede journalister.

Samtidig er der nogle roller og funktioner, som de professionelle stort set ikke udfører i dag, fordi de er travlt optaget af standardopgaverne. En ny arbejdsdeling skal føre til, at de professionelle ændrer deres jobindhold og tilfører mere værdi for brugerne end bare han sagde/hun sagde-journalistik…

- og bl.a. arbejder med undersøgende, forklarende og løsningsorienteret journalistik. I det hele taget afprøver nye journalistiske former, der inddrager mange flere mennesker og har et længere perspektiv end traditionelle nyhedshistorier.

Der er nok at gå i gang med!

Borgerreportere i Midtjylland: en ny arbejdsdeling tegner sig

10 dage efter at projekt Nærlokal journalistik på Viborg Stifts Folkeblad gik i luften, var det i går tid til at gøre status på et fællesmøde for de godt 20 nye borgerreportere.

Jeg er meget imponeret over, alle de artikler I har lavet – og kvaliteten af dem. Jeg synes, det er rigtig godt! Bliv endelig ved på den måde. Jeg tror, det er noget, folk i lokalområdet vil læse,

sagde chefredaktør Lars Norup til borgerreporterne. Erfaringerne indtil nu er blandt andet:

  1. Borgerreporterne har på de 10 dage skrevet cirka 30 nærlokale artikler fra Løvel, Rødding og Vammen.
  2. Enkelte “superskribenter” har bidraget med hver 4-5 artikler, mens 7-8 personer har skrevet én hver. Yderligere nogle stykker har artikler på vej, mens en håndfuld endnu ikke er i gang.
  3. De fleste artikler tager afsæt i lokale begivenheder i børnehaven, skolen, idrætsforeningen – mens der også er deciderede nyheder imellem. For eksempel om mårhunden, der huserer ved Vammen, og om en kvindelig rallykører fra Vammen, som netop har vundet DM.  Desuden er en artikel på vej om den lokale Brugs, der er lukningstruet.
  4. Desuden pibler det frem med ideer til journalist Jakob Thorup Thomsen, som dækker området for Folkebladet. Bl.a. forslag til interviews med og portrætter af spændende lokale personer. Endelig har borgerreporterne også gjort opmærksom på hidtil ukendte problemstillinger i lokalsamfundet.

DinBy/tjele er under indretning som hyperlokalt site for de tre områder. På mødet i går kom der masser af gode ideer til den videre udvikling af sitet.

Blandt andet blev det også aftalt, hvordan artiklerne kan RSS-feedes til småbyernes lokale borgerportaler.

Anne Dorte Erstad Jørgensen fra DinBy i Berlingske Media var med på mødet og noterede de mange ideer til udvikling af DinBy som hyperlokalt site.

Omvendt fortalte hun borgerreporterne, hvordan de kan anvende sitet på nye måder, for eksempel ved at lægge videoer på via YouTube, sætte debatter i gang og begynde at skrive blogs.

I projektets næste fase – i slutningen af oktober - holdes de første hyperlokale redaktionsmøder. I hver af de tre byer samles byens 7-8 borgerreportere med Jakob Thorup Thomsen og jeg og udvikler nye journalistiske ideer sammen.

Desuden bliver der aftalt en arbejdsfordeling, så de vigtigste histoier bliver skrevet og de mest markante begivenheder dækket.

Borgerreportere i Midtjylland i fuld gang

Så har Viborg Stifts Folkeblads godt 20 nye borgerreportere i Løvel, Rødding og Vammen åbnet for sluserne. I fredags gik lokalsitet DinBy/tjele i luften, og de første 10-15 artikler er allerede blevet publiceret.

Allerede nu er det muligt at få en idé om potentialet: Det syder jo af liv i de tre små byer, og artiklerne afspejler på forskellig måde det enorme foreningsliv, der er i området. Se listen over seneste nyheder og dan dig selv et overblik.

Men tag eksempelvis disse eksempler:

Afslutning i Leg og Udeliv i Vammen

“Kåelholdet” til DM 

Indianerne kommer

Løvels Borgerplan 2010 en realitet

Det er en helt ny arbejdsdeling, der hermed er ved at finde sin form i det midtjyske.

Meningen er – som eksemplerne også illustrerer – at borgerreporterne skriver med basis i de aktiviteter, de er en del af i nærsamfundet, mens de professionelle journalister tager de journalistisk sværere og mere komplekse sager, herunder konflikt-historier. Desuden vil mediehusets journalister og fotografer få mere tid til de grundige reportager, interviews og baggrunde.

I morgen, tirsdag, kommer de første af borgerreporternes artikler i den trykte avis. Derefter er det planen, at artiklerne publiceres af borgerreporterne direkte på nettet og straks derefter i avisen.

Borgerskribenterne har på et aftenseminar fået en kort to-timers introduktion til, hvordan man skriver en for- eller  efter-omtale. En manual på tre sider resumérer de vigtigste elementer.

Alle mødes igen d. 13. oktober og diskuterer de foreløbige erfaringer, og herefter mødes de hyperlokale redaktionsgrupper efter planen en gang hver tredje uge for sammen med jounalist Jakob Thorup Thomsen og jeg at udvikle nye historier og planer.

Læs i øvrigt her en tidligere omtale af projektet, der støttes økonomisk af Den berlingske Fond.

Nye borgerreportere på vej i Midtjylland

Jeg har i de sidste par uger interviewet knap 20 borgerjournalistik-kandidater i de tre nabobyer Rødding, Løvel og Vammen i Midtjylland, hvilket har været en stor oplevelse. Alle er meget tændte på at deltage i et kommende projekt i samarbejde med Midtjyske Medier.

Målet med interviewene er at finde de bedste og de mest entusiastiske lokale ildsjæle til en gruppe af borgerreportere, der skal indgå i et fast samspil med den journalistiske redaktion på Viborg Stifts Folkeblad.

“Det er da vist et win-win-projekt, du har gang i der”, var den allerførste kommentar, jeg fik på min rundtur, og alle – uden undtagelse – har svaret nogenlunde i samme stil.

Alle kan straks se pointen: De kan selv være med til at styrke dækningen af – og kommunikationen inden for – deres lokalområde. Og samtidig kan det lokale dagblad få hjælp til at løse en opgave, de ellers vil have stadig sværere ved at håndtere i fremtiden.

Det centrale i projektet er, at det bliver et formaliseret samspil mellem professionelle journalister og borgerreportere:

  1. De nye borgerreportere vil få et kort kursus i journalistikkens grundregler.
  2. De vil blive tilbudt løbende coaching og feedback på deres artikler.
  3. De skal først og fremmest dække begivenhedsstof i lokalområdet. Altså for- og efteromtaler.
  4. Der bliver holdt løbende redaktionsmøder med borgerreporterne i lokalområderne, hvor der bliver kigget både bagud og fremad. 

Borgerreporterne vil kunne publicere artikler direkte til nettet. De fleste af de korte artikler vil desuden også finde vej til papiravisen.

Foruden mig selv er journalist Jacob Thorup Thomsen, Viborg Stifts Folkeblad, også tilknyttet projektet, der varer frem til udgangen af året.       

Projektet er støttet økonomisk af Den berlingske Fond.