Indlæg tagget med ‘borgerjournalistik’

De lokale medier har fået valgsites – men de kunne bruges bedre

torsdag, 12. november 2009

Jeg spurgte for nogle dage siden her på bloggen om gode eksempler på aktiv og spændende valgdækning. Jeg fik en kommentar fra Nordjyske, men ellers ikke det store.

Så jeg gik selv på trawl over 10 lokale mediehuses websites og så følgende tendenser:

  • Stort set alle medier har oprettet separate valgsites, hvilket viser, at nettet nu alle steder har en fremtrædende rolle i den samlede dækning.
  • De fleste steder tilbyder man alle lokale kandidater en personlig præsentation. En fin service til borgerne.
  • Dialog er kommet på den redaktionelle dagsorden. Flere steder, bl.a. fyens.dk og jv.dk, kan borgerne komme i direkte samtale med politikerne. 
  • Disse spørgsmål og svar er interessant læsning. Her kommer mange gode emner op. Men det ser ud til, at dialogen lever sit eget separate liv og meget sjældent bringes i direkte tilknytning til den journalistiske dækning.
  • Selve valgsite´ene giver spredte og mangfoldige billeder af valgkampen – men det er svært at se disse initiativer brugt til en sammenhængende og fokuseret dækning af de vigtigste emner i den lokale valgkamp. Der er mangel på prioritering og sammenhæng i dækningen.

  Læs evt. også fagbladet Journalistens omtale.

Borgerjournalister får bedre ideer

mandag, 9. november 2009

Det var en lille, broget flok af borgerjournalist-kandidater, der i lørdags var samlet i Tingbjerg. Men resultatet af workshop-dagen var en imponerende samling af interessante journalistiske ideer og projekter. 

Igen viste det sig, at lokale ildsjæle med fingeren på den lokale puls har masser af gode journalistiske ideer. Udfordringen kan så være at få dem realiseret og distribueret til medborgerne. Det er jo til gengæld, hvad de professionelle journalister og mediehuse har ret godt tjek på!

Så potentielt kunne der ligge et strålende samarbejde mellem hyperlokale mediekanaler som for eksempel www.tingbjerg.com og bredere mediekanaler som Politikens Lokalaviser eller TV2 Lorry.

Det har vi endnu til gode at se i Danmark. Men i f.eks. Seattle er man i fuld gang. Seattle Times har her etableret et formelt samarbejde med en lang række hyperlokale sites.

Men indtil mediehusene selv går ud og hjælper borgerreportere i gang, må andre gøre det. I Tingbjerg er det Områdesekretariatet, der har sat gang i projekt “Ambassadørkorps og borgerjournalister”. Workshoppen i lørdags var første skridt.

I den kommende tid vil lokale borgere lære de nødvendige journalistiske værktøjer, der gør dem i stand til at kommunikere via tekst, fotos, web-video – eller måske som moderatorer på en Facebook-udveksling.

Lørdag blev de første skridt taget. Ideerne blev fostret, og vi snakkede vinkling, interviewteknik og hvordan man bygger en historie op. Efterfølgende fyraftenskurser vil følge op og give deltagerne yderligere indblik i den journalistiske arbejdsmetode.

Journalistik et stærkt redskab for borgere

mandag, 19. oktober 2009

Kan journalistik være med til at løfte et lokalsamfund – akkurat som baron von Münchhausen, som trak både sig selv og sin hest op af sumpen?

Et godt spørgsmål! Under alle omstændigheder er det skønt at opleve, hvordan en gruppe borgere i den lille by Gullestrup 3 kilometer nord for Herning med stor ildhu kaster sig over den journalistiske metode. De vil skrive om alle de gode ting, der sker i deres lokalsamfund. For alt det negative – det føler de at de eksisterende medier i forvejen dækker ret godt.

Gullestrup har de senere år oplevet den samme udvikling som andre områder med en stor andel af indvandrere (27%), bl.a. at danske familier fravælger den lokale folkeskole.

I dag skal jeg igen ud og møde de gode folk i Gullestrup. Vi skal gennemgå artikler om aktiviteter, begivenheder og ildsjæle i lokalsamfundet. Og vi skal snakke journalistik, og hvad man kan og ikke kan med det redskab i hænderne.

Hvad kan man som professionel journalist – og hvad er spillereglerne for borgerjournalisten? På hvilken måde kan man skrive om aktiviteter, man selv er involveret og engageret i?

Det er spørgsmål, der bliver vendt og drejet under forløbet, som UPDATE gennemfører i Gullestrup her i efteråret. Resultatet skulle gerne blive en gruppe af frontløbere, som både kan og tør skrive om hverdagslivet i Gullestrup – enten på områdets egen hjemmeside gullestrup.dk eller på Herning Folkeblads hjemmeside, hvor man kan registrere sig som LokalReporter eller Bruger og skrive om stort og småt, hvor man bor.

Og om journalistikken kan hjælpe et lokalsamfund med at vende en negativ spiral til en mere positiv – det skal der nok gå noget længere tid, før det er muligt at sige noget fornuftigt om.

Borgerjournalistikken virker

mandag, 21. september 2009

Stærkt opløftet kørte jeg hjem fra Sønderborg torsdag aften efter et meget inspirerende møde med en gruppe af JydskeVestkystens borgerjournalister i Als- og Sønderborg-området. Set fra tre forskellige vinkler virker borgerjournalistikken som en meget meningsfuld aktivitet!

Tanken om at invitere borgere/brugere til at skrive artikler og uploade fotos har været stærkt omdiskuteret. Jeg har i bogen Borgerjournalistik - hvad er det? selv gennemgået en række forskellige initiativer. Plusser og minusser. Muligheder og udfordringer.

Men det var på det lidt overordnet og abstrakte plan. Her taler vi helt konkret. Lokale folk som skriver om aktiviteter og emner fra deres lokale område:

Til den første af en række kirkekoncerter i landsbyen Lysabild var der fire tilhørere. Så begyndte borgerjournalist Viggo Vandkær Thomsen at skrive om arrangementerne, og antallet af tilhørere nåede op på 64. Borgerjournalistikken kan styrke lokale aktiviteter – og dermed de små lokale samfund i sig selv!

En anden borgerjournalist med personlig interesse for gospel oplevede at få skabt så stor opmærksomhed om en lokal gospelkoncert, at alle 1000 billetter blev afsat i løbet af kort tid. Borgerjournalister kan med deres ihærdighed styrke interesseområder, de interesserer sig særligt for.   

Og ikke mindst kom der på mødet med de lokale borgerjournalister en række eksempler frem på emner “åbnet” af borgerjournalister og fulgt op af JydskeVestkystens professionelle redaktion. Vanrøgt af duer i Sønderborg-området. Utilfredshed med planer om nedrivning af boligblokke i Sønderborg. Utilfredshed med parkeringsbøder til et kræmmermarked.  

Altsammen “nære” emner med betydelig lokal interesse. Mediehuset får halv- eller helfabrikata, som det ellers ikke ville have haft adgang til. Det meste er nok i det “rigtige” journalister vil betegne som småtings-afdelingen. Men det er ikke nødvendigvis det samme som at sige, at det ikke er vigtigt lokalstof.

Borgerjournalist Dorthe Ulstrup, Nybøl, udtrykte det på denne måde:

Jeg bliver kontaktet af alle mulige folk. Det overrasker mig virkelig, hvor meget en artikel kan sætte i gang. Borgerjournalistikken er et rigtig stærkt virkemiddel.

På mødet var der dog også en del snak om selve begrebet borgerjournalistik. “Vi er jo ikke journalister”, som flere gjorde opmærksom på. Burde det i stedet hedde borgerskribent, overvejede nogle.

Følg selv med på MitSønderborg og andre af JydskeVestkystens lokale sites for borgerbidrag – og kommentér meget gerne her på sitet.

Journalistik som en triathlon-konkurrence

onsdag, 16. september 2009

Jeg sidder og forbereder diplommodulet ”I samspil med brugerne” og fik i den forbindelse lige genlæst artiklen Gin, Television, and Social Surplus af Clay Shirky. Det kan i den grad anbefales!  

Hvorfor er det lige, at vi tror, at sociale medier bliver så stort? Hvor er det, folk får tiden fra? Groft sagt: Hvorfor skulle de dog bruge tid på det?

Shirky skriver om “the cognitive surplus” – et mentalt overskud - der ophober sig i visse perioder af samfundets udvikling. Det er store tal: Alene amerikanerne bruger hver weekend tilsammen 100 millioner timer på at sidde og glo på tv-reklamer. Det er da noget af et mentalt overskud.

Historien viser, at folk så hen ad vejen finder måder at anvende den ledige kapacitet på. En af måderne er at spille World of Warcraft eller pludre på Facebook. De er begge udtryk for en tendens, som de færreste mediefolk har opdaget, skriver Shirky:

Media is actually a triathlon, it´s three different events. People like to consume, but they also like to produce, and they like to share.

Selvfølgelig vil folk fortsat se fjernsyn. Clay Shirkys minimalistiske regnestykke ser sådan her ud: Hvis bare én procent af den forbrugte tv-tid flyttes over til skabende eller delende aktivitet på nettet, så har vi 100 Wikipedia-projekter om året.

Og Wikipedia som vi kender det har Shirky opgjort til 100 millioner timers tankekraft.

I think that´s going to be a big deal. Don´t you?

Jo, bestemt! Journalister og mediehuse må så småt vænne sig til tanken. I det mindste må vi som udbydere af efteruddannelse tage hul på den nye tid.

ProPublica – spændende samarbejde mellem proffer og amatører

tirsdag, 4. august 2009

Jeg sidder lige og bliver fascineret af arbejdet på ProPublica, det nye amerikanske projekt dedikeret til store grave-projekter.

Lige nu er de i gang med at undersøge, om de 11 mia. skattemidler, der er afsat til at reparere de amerikanske veje også bliver brugt rigtigt, eller om de forsvinder i et eller andet hul.

Selvom de har hyret dygtige journalistiske proffer, kan de selvfølgelig ikke finde ud af det, når de sidder på Manhattan. Så de beder folk derude om hjælp til at undersøge, om lokale vejprojekter er sat i gang, og om det kaster ny beskæftigelse af sig, som det var planen.

Redaktør Amanda Michel beskriver i dette interview tre forskellige måder at samarbejde med borgerne på. Alle tre er super-gode ideer, som lokale og andre mediehuse her til lands bare kan snuppe og igangsætte.

Jeg lover at følge med i resultaterne på ProPublica og skrive om dem her på sitet – og bruge dem i mit kursus Journalistik i dialog med borgerne