Indlæg tagget med ‘borgerjournalistik’

Nye borgerreportere på vej i Midtjylland

torsdag, 2. september 2010

Jeg har i de sidste par uger interviewet knap 20 borgerjournalistik-kandidater i de tre nabobyer Rødding, Løvel og Vammen i Midtjylland, hvilket har været en stor oplevelse. Alle er meget tændte på at deltage i et kommende projekt i samarbejde med Midtjyske Medier.

Målet med interviewene er at finde de bedste og de mest entusiastiske lokale ildsjæle til en gruppe af borgerreportere, der skal indgå i et fast samspil med den journalistiske redaktion på Viborg Stifts Folkeblad.

“Det er da vist et win-win-projekt, du har gang i der”, var den allerførste kommentar, jeg fik på min rundtur, og alle – uden undtagelse – har svaret nogenlunde i samme stil.

Alle kan straks se pointen: De kan selv være med til at styrke dækningen af – og kommunikationen inden for – deres lokalområde. Og samtidig kan det lokale dagblad få hjælp til at løse en opgave, de ellers vil have stadig sværere ved at håndtere i fremtiden.

Det centrale i projektet er, at det bliver et formaliseret samspil mellem professionelle journalister og borgerreportere:

  1. De nye borgerreportere vil få et kort kursus i journalistikkens grundregler.
  2. De vil blive tilbudt løbende coaching og feedback på deres artikler.
  3. De skal først og fremmest dække begivenhedsstof i lokalområdet. Altså for- og efteromtaler.
  4. Der bliver holdt løbende redaktionsmøder med borgerreporterne i lokalområderne, hvor der bliver kigget både bagud og fremad. 

Borgerreporterne vil kunne publicere artikler direkte til nettet. De fleste af de korte artikler vil desuden også finde vej til papiravisen.

Foruden mig selv er journalist Jacob Thorup Thomsen, Viborg Stifts Folkeblad, også tilknyttet projektet, der varer frem til udgangen af året.       

Projektet er støttet økonomisk af Den berlingske Fond.

TBD.com: Fremtidens lokaljournalistik?

fredag, 13. august 2010

Denne uges helt store samtaleemne henne i USA i denne uge har været åbningen af TBD.com, et website fokuseret på lokale nyheder og information om og for Washington-området.

Her er masser at kigge på og diskutere mulighederne i, blandt andet:

  1. Nye måder at tjene penge online på
  2. samarbejde med et stort lokalt netværk af bloggere
  3. Fokus på at tilføre værdi for brugere via mobilen
  4. Nye praktiske tilgange til “journalistik som en samtale”
  5. Integration af sociale medier

Jeg har ikke for alvor haft tid til at dykke ned i de mange beskrivelser og anmeldelser af sitet, men kan anbefale nogle, der umiddelbart ser gode ud:

Nieman Journalism Lab: Six reasons to watch local news project TBD´s launch next week

Poynter Institute: New D.C. Site to Rely on 3 Things for delivering News on Every Block 

Online Journalism Review: Lessons from the Launch: How TBD.com is trying to engage the community to buid its business

Slate: The Tabloidy Goodness of TBD.com  

Så kan vi snakkes ved i næste uge: Er dette et bud på lokale mediers fremtid? Hvad kan vi herhjemme lære af TBD.com?

Min gode kollega Annegrete Skovbjerg besøger i øvrigt senere på måneden TBD.com for at studere deres løsninger til mobiltelefonen.

Hvad kan The Grateful Dead lære danske medier?

mandag, 9. august 2010

Dette indlæg taler muligvis kun til musikinteresserede folk over 40. Til alle jer andre: Det amerikanske band The Grateful Dead huserede i perioden fra omkring 1970 til 1995 og var især kendt for deres fantastiske koncerter og utroligt passionerede fans.

Jeg faldt her i sommer over bogen “Marketing Lessons from The Grateful Dead” og blev inspireret af nogle af pointerne i bogen. Måske kan de også bruges af danske mediefolk?

The Grateful Dead fremhæves i bogen for gruppens nytænkning omkring det nok så kendte spørgsmål “Hvor skal pengene komme fra?” Mens alle andre bands på den tid satsede på pladeslaget, gik Grateful Dead helt andre veje: De opdagede, at pengene især lå i koncerterne!

Stort set uden at have produceret en ærlig hitplade tjente Grateful Dead i hundredevis af millioner på de legendariske koncerter.

Altså: Tænk i nye forretningsmodeller. Når mediehusene insisterer på, at pengene skal komme fra NYHEDER og andet kontant medieindhold – kunne man så ikke som Grateful Dead overveje, om den økonomiske fremtid i stedet kunne ligge andre steder.

Hvis det som forventet viser sig umuligt at tage penge for den konkrete journalistik, betyder det ikke nødvendigvis, at mediernes indsats betragtes som undværlig eller ligegyldig. Måske vil en anden form for relation til det journalistiske virke – eller det community der omgiver det - kunne være betalings-værdigt?

En anden skør idé kunne være, at journalistikens værdi måske ville blive mere værdifuld, hvis den opstod i en anden form end som historier? Akkurat som GD´s musik åbenlyst var mere værdifulde som koncertband frem for plade-kunstner.

Desuden har bogen nogle spændende pointer i forhold til, hvordan man samler folk omkring sig:

  1. Gør dine kunder til evangelister! Hvor nutidens stjerner forbyder folk at tage billeder og optage lyd, indrettede GD særlige områder i salen, hvor lyden var bedst mulig og opfordrede folk til at optage og udgive såkaldte “bootlegs”. ”When we free our content more people hear about our company and wants to do business with us!”
  2. Fans af  GD var blandt de mest passionerede rockfans overhovedet, blandt andet fordi de såkaldte Deadheads blev behandlet som noget særligt. De var en kernegruppe, der fik først besked om nye turnér og kunne købe billetter på forhånd.
  3. Hver koncert var en særlig begivenhed, hvor publikum oplevede, at de selv var en del af en gensidig rejse. De var ikke bare tilskuere. “Community defines how and what we are”.

  Giver alt det nogen form for mening?

Brugerne overtager den undersøgende journalistik

tirsdag, 3. august 2010

Når du hverken har tid, lyst – eller måske evner – til at arbejde videre med en idé eller et tip, så ender det tit med et par ord på en lap papir i skuffen. Hvad med at lægge ideen ud som en opgave til brugerne?

For en dansk journalist lyder det måske tosset, men på sitet Help Me Investigate (HMI) er der i skrivende stund 15-20 undersøgelser i gang, drevet af brugerne selv.  

Alle kan indlevere et spørgsmål eller et problem, og det er så frit for alle at byde ind på løsningen af hver enkelt af de talrige delopgaver, en journalistisk researchopgave altid består af.

Help Me Investigate er et selvstændigt site, hvis bagmand er  journalisten og underviseren Paul Bradshaw, bygget med det formål at undersøge potentialet i en sådan “platform for crowdsourcing investigate journalism”.

Lokale journalister i Birmingham-området, hvor Help Me Investigate har sit udgangspunkt, har allerede set pointen, hvilket har resulteret i adskillige historier. Blandt andet denne her. Journalist Tom Scotney, The Birmingham Post, siger om Help Me Investigate:

…you´re becoming a part of an investigative team, that´s bigger, more diverse and more skilled than any newsroom could ever be.

Jeg har som en del af projektet Journalistik i netværk set nærmere på en række af undersøgelserne i Help Me Investigate og har i flere omgange talt med Paul Bradshaw om projektet.

Resultatet er denne artikel, der bliver én af i alt 9 casebeskrivelser i en kommende Update-rapport.  Heri nævner Paul Bradshaw 5 afgørende faktorer for at få succes med at inddrage brugerne i det journalistiske arbejde:

  1. Der skal være en eller flere ildsjæle til at drive processen. Det kan være nødvendigt, at journalisten selv løber den i gang.
  2. Folk skal kunne se, at arbejdet giver resultater. Ikke nødvendigvis store slutresultater, men små delbidrag, der viser, at det nytter.
  3. Undersøgelsen skal deles op i små, forskellige og forholdsvis enkle delopgaver, der giver mange forskellige muligheder for at bidrage.
  4. Man bør gøre meget ud af at sprede budskabet, så flest mulige mennesker hører om undersøgelsen. Det øger muligheden for at få fat i de rigtige folk.
  5. Søg meget gerne fra starten bidrag fra folk med central viden og ekspertise.

Af de 150 foreslåede undersøgelser på Help Me Investigate skabes der i 10-20% af dem resultater. Det er en meget fin succesrate, vurderer Paul Bradshaw. 

Det er lidt ligesom på en journalistisk redaktion. Ideerne flyver igennem luften. Nogle samler interesse, mens mange bare falder til jorden. Det er den samme proces her – men med en anden nyheds-dagsorden. Nemlig brugernes egne ideer.

I Skandinavien tester bl.a. Svenska Dagbladet og Berlingske Tidende potentialet i at åbne for brugernes bidrag i den undersøgende journalistik.

Jeg vil meget gerne have kommentarer til artiklen om Help Me Investigate og om den form for undersøgende journalistik i det hele taget. Disse indspil vil være nyttige for mig i arbejdet med færdiggørelsen af rapporten.

#newsrw: Fra lokaljournalist til “beat blogger”

fredag, 2. juli 2010

Good morning Cardiff and welcome to Friday! Today the weekend kicks off with a new market opening in Cardiff Bay – we´ll bring you more on this soon.

Sådan indleder Hannah Waldram tophistorien i dag, fredag d. 2. juli, på lokalsitet GuardianCardiff – mediehuset The Guardians bud på lokaljournalistik anno 2010. Hannah Waldram blev i starten af 2010 ansat som Guardians beat blogger i Cardiff

Et journalistisk one-man-band. “Bare mig og min computer”!

På konferencen NewsRewired i London i sidste uge fortalte Hannah Waldram om hendes journalistiske erfaringer, der både omfatter et væld af praktiske digitale redskaber – samt naturligvis sociale medier som Twitter, Facebook, Flickr osv.

Hun repræsenterer en ny tilgang til lokaljournalistikken, hvor det at arbejde aktivt med community-bygning og inddrage folk i en samtale om lokale emner og begivenheder er helt centralt.

Distributed journalism som beskrevet af Paul Bradshaw er en teoretisk beskrivelse af, hvordan Hannah Waldram og Guardians øvrige beat bloggere i Edinburgh og Leeds arbejder.

I sit oplæg opfordrede hun til, at journalister aktivt inddrager brugerne i skabelsen af indhold med det formål at øge samfundsengagement og aktiv deltagelse i lokaldemokratiet.

…there needs to be an attitudinal shift from singular news-agenda-driven ontent to understanding the value of collaboration and community driven projects,

skriver hun i en opsummering af sine personlige erfaringer fra deltagelse i konferencen.

Se evt. selv et videointerview med Hannah Waldram her.

Lokal-site integrerer journalistik med sociale medier

tirsdag, 22. juni 2010

Sociale medier er kommet for at blive, og medierne gør nok klogt i at indtænke muligheder for at bidrage til, kommentere og dele journalistik.

Der er allerede spændende ideer at kigge på og lære af derude. Se for eksempel WellCommons, et sundhedssite for lokalsamfundet omkring byen Lawrence i Kansas. Sitet fokuserer på sundhed som et fælles anliggende og giver borgerne mulighed for at bidrage på lige fod med journalister.

Sitets struktur er baseret på grupper. Enhver journalistisk nyhed eller indlæg fra en borger kan være starten på en gruppe, og alle kan så tilslutte sig denne gruppe og sammen med ligesindede uddybe, kvalificere og aktivere det emne, gruppen handler om.

Det lyder måske en anelse syret for alle os, der er vant til at tænke i “historier” – men ideen er spændende og værd at følge.

Sitet rummer andre spændende ideer, der her beskrives af initiativtageren, Jane Stevens, som kommer fra Reynolds Journalism Institute og nu er ansat som director of media strategies på Lawrence Journal-World.

Blandt andet tænker man, at annoncører kan indgå på nye, mere aktive måder. Blandt andet kan kommercielle aktører også få lov til at oprette grupper, hvis de betaler for det, de kan sponsere grupper, og de kan deltage i samtaler på lige fod med alle andre.

Den lille lokalavis, Lawrence Journal-World i Kansas, er hermed igen fremme på forkant med udviklingen. Update har tidligere haft studieture til Lawrence, hvor man trods den beskedne størrelse de sidste 10 år har været pionér inden for mediekonvergens og flermedial udvikling.

(Tak til Editors Weblog for henvisning til projektet)

Journalistik i netværk: Case 2

torsdag, 10. juni 2010

Så er også case nummer to klar i projekt Journalistik i netværk. Den beskriver erfaringer med brugerinddragelse i Silkeborg med en wiki som platform:

WikiSilkeborg: Den lokale historie samles i samarbejde   

 

Det har været svært at finde medier, som har afprøvet wikien som en måde at inddrage kilder og brugere på: Computerworld har tidligere gjort det et par gange. Og fagbladet Ingeniøren har en intern wiki i gang.

Jeg har dog valgt en case uden for kredsen af traditionelle medier. WikiSilkeborg er oprettet og drevet af Silkeborg Arkiv med det formål at inddrage de lokale borgere i indsamling og fremstilling af den lokale historie.

Det kunne lige så godt have været et mediehus, der havde formuleret den opgave. Og den er på mange måder en prototype på, hvordan et journalistisk projekt kan formuleres og udføres i wiki-regi.

Set i den sammenhæng vurderer jeg, at journalister kan lære meget af WikiSilkeborg, før de går i gang.

Men hvad mener du? Jeg vil meget gerne høre din vurdering og kommentarer.

Læs også den første case-beskrivelse, der handler om Baglandet på Fyens Stiftstidende.

Og der kommer flere i næste uge…

Megatrend 3: Færre nyheder – mere opinion

torsdag, 8. april 2010

Nyhedsmedierne fylder stadig mere – men balancen mellem nyheder og opinion er under forandring. meningsstoffet fylder stadig mere, mens det egentlige nyhedsbillede bliver smallere.

Det er en af seks hovedtrends i årsrapporten over amerikansk journalistik, State of the News Media 2010. Konklusionen lyder:

Quantitatively, argument rather than expanding information is the growing share of media people are exposed to today.

Underforstået: Det er noget skidt, at nyhedsbilledet bliver smallere, mens de journalistiske kræfter i stigende grad anvendes på at kommentere, analysere og diskutere de færre nyheds-enheder.

Jeg er sådan set enig – men der er alligevel en vigtig pointe, der dokumenteres et andet sted i den amerikanske rapport: I en underliggende interview-undersøgelse siger 70% af amerikanerne, at de føler sig “overwhelmed” i højere grad end informeret af mængden af nyheder og information, de ser.

Den overvældethed kan blandt andet skyldes, at mediebrugerne ikke aner, hvad de skal stille op med de store mængder af information, de bliver udsat for. It´s news – but so what?

Jeg tror, at mange har behov for at få kørt nyhedsstoffet igennem et holdnings- eller analysefilter, der kan hjælpe dem med at finde ud af, hvad de skal mene, og hvad det betyder for dem: Er det her gode nyheder eller dårlige nyheder?

Jeg tror, medierne i årevis har fornægtet et væsentligt behov hos modtagerne om at få hjælp til at fordøje de rå nyheder.  

Spørgsmålet er så, hvordan man gør det på en begavet måde. Fagbladet Journalisten beskrev fornylig, hvordan nye amerikanske medier som Huffington Post og Talking Point Memo har gjort op med det klassiske journalistiske ideal om tilstræbt objektivitet og tager tydeligere standpunkt i den journalistiske dækning?

Er det vejen at gå? Njaaa, det er nok ikke så ligetil endda – set i lyset af at samme undersøgelse som nævnt ovenfor viste, at 72% af amerikanerne føler, at deres nyheder er inficeret af holdninger.

Overført til danske forhold: Er det rigtigt set af Tøger Seidenfaden at føre Politiken fra “newspaper” til “viewspaper”?

Det kan muligvis gøres uden at miste troværdighed. Men det ikke den vigtigste faktor. Jeg vil her pege på to andre og vigtigere håndtag:

  1. Der er behov for, at medierne udvikler analyse- og meningsstoffet. Også den type stof kræver grundigt forarbejde og overvejelser omkring både indhold og form.
  2. Og måske allervigtigst: Medierne må i stigende grad tilbyde brugerne at gå ind i stoffet – med kommentarer til artikler, med mulighed for at dele og diskutere historierne på Facebook og andre sted og i det hele taget med hjælp til at udforske og overveje informationerne ud fra egen hverdag og perspektiv.

Hver tredje henter nyheder på mobilen

onsdag, 3. marts 2010

Brugen af journalistik og nyheder bliver i stigende grad mobil, personaliseret og dialogbaseret. En ny undersøgelse fra Project for Excellence in Journalism sætter tal på de nye brugermønstre:

  • 33% af de, der ejer en mobil, læser nyheder på den.
  • 28% af internetbrugerne bruger RSS eller andre søg-og-hent-funktioner til at hente web-indhold, der særligt interesserer dem.
  • 37% af netbrugerne har selv publiceret indhold, har kommenteret på andres stof eller har sendt indhold videre til andre via sociale medier.

Undersøgelsen tegner i det hele taget et billede af et meget fragmenteret nyhedsforbrug. Stort set ingen får længere sine informationer fra bare en enkelt journalistisk kilde. De fleste møder et væld af medier i løbet af en uge og har generelt et meget aktivt medieforbrug.

Hent selv masser af andre interessante informationer i undersøgelsen Understanding the Participatory News Consumer. Det er godt nok USA, men måske ikke så langt væk endda…

Nye borgerjournalister i Gullestrup

tirsdag, 2. marts 2010

I går, mandag, var en festlig dag – ihvertfald for mig. En samling nyuddannede borgerjournalister fik deres diplomer som bevis på, at de nu er klar til at erobre verden. Eller i det mindste deres eget lokalsamfund, Gullestrup ved Herning.

Her – cirka 3 kilometer fra Herning centrum bor cirka 2000 i en god blanding af villaer, rækkehuse og boligblokke.  Et lokalsamfund med masser af aktivitet, det er værd at skrive hjem om. Det vil de nye borgerjournalister forhåbentlig gøre! Enten på lokalsitet gullestrup.dk eller Herning Folkeblads aoh.dk.

Fem gange i løbet af efteråret har vi mødtes, de kommende borgerjournalister og jeg. Vi har talt om borgerjournalistikkens muligheder, idéudviklet historier, gennemgået de vigtigste journalistiske metoder og greb og diskuteret halv- og hel-færdige artikler.

For mig har det været en dejlig oplevelse. Det står klart, at journalistikkens grundtrin umiddelbart kan tages i anvendelse af de fleste og kan resultere i gode, relevante og nærværende historier.

Det, der så til gengæld er rigtig svært for borgerjournalisterne, er tydeligvis at samle tid og overskud til at kaste sig ud i det og få skrevet noget! Og på den måde få samlet nogle erfaringer, de efterfølgende kan trække på.

Næste skridt for borgerjournalistikken i Gullestrup er at få formuleret nogle klare enkle rammer for publicering på gullestrup.dk samt at få opbygget noget, der minder om en redaktion, hvor ideer og planer kan diskuteres, udvikles og aftales.

Det kræver formentlig en eller anden form  for redaktionel ledelse. Problemet kan være at få den organisering på plads. Hvem vil faktisk påtage sig den opgave og det ansvar?     

Det skal blive spændende at følge den videre udvikling i Gullestrup. 

Projekt borgerjournalistik er finansieret af Projekt “Gullestrups frivillige formidlere”, der igen er støttet af Integrationsministeriet.