Indlæg tagget med ‘Berlingske Tidende’

Sådan får du journalistisk “friend power”

tirsdag, 10. august 2010

“Fik du hjælp, da du ringede til lægen”, lød spørgsmålet fra tre Berlingske-journalister i juni 2009. Det næste halve år fik sagen enorm gennemslagskraft, og et stort antal mennesker engagerede sig i dækningen – blandt andet via Facebook, hvor siden “I lægens hænder” i en periode havde over 1200 fans.

Sagen er ikke bare et strålende eksempel på god, vedholdende journalistik, men viser også, hvilket engagement journalister kan opbygge og opretholde via Facebook.

Det er naturligvis altid rart at have et engageret publikum, men endnu vigtigere er det at kunne mobilisere de samme til at være aktive bidragydere før og efter at det journalistiske produkt offentliggøres. Tre gange “friend power”:

  1. Før offentliggørelsen bidrager brugerne med viden og inspiration.
  2. Omkring offentliggørelsen kommenterer brugerne og videresender links til historien.
  3. Og efter offentliggørelsen kan samtalen fortsætte: Hvor har historien bragt os hen? Hvad kan de næste journalistiske skridt være?

Opbygning og vedligeholdelse af en Facebook-side er en betydelig investering i tid, så journalister må naturligvis spørge sig selv, hvornår det giver mening at etablere en særlig Facebook-side til et journalistisk projekt?

Erfaringerne fra “I lægens hænder” viser, at der især er tre vigtige faktorer:

  1. Man skal være indstillet på løbende at bruge tid og kræfter på at være til stede på siden: Skrive nyt og kommentere på andres bidrag.
  2. Man skal overveje, om sagen egner sig: Facebook er et privat univers, og temaet skal derfor berøre mange menneskers hverdag.
  3. Endelig skal man for at få det fulde udbytte af sidens “friend power” være indstillet på at balancere mellem ren markedsføring af journalistikken og samtale med og lytten til brugerne på siden.

Læs mere om erfaringerne fra “I lægens hænder” her. Artiklen er en del af projektet Journalistik i netværk, der udkommer som en rapport i løbet af september.

Jeg vil derfor meget gerne have dine kommentarer og spørgsmål til artiklen!

Brugerne overtager den undersøgende journalistik

tirsdag, 3. august 2010

Når du hverken har tid, lyst – eller måske evner – til at arbejde videre med en idé eller et tip, så ender det tit med et par ord på en lap papir i skuffen. Hvad med at lægge ideen ud som en opgave til brugerne?

For en dansk journalist lyder det måske tosset, men på sitet Help Me Investigate (HMI) er der i skrivende stund 15-20 undersøgelser i gang, drevet af brugerne selv.  

Alle kan indlevere et spørgsmål eller et problem, og det er så frit for alle at byde ind på løsningen af hver enkelt af de talrige delopgaver, en journalistisk researchopgave altid består af.

Help Me Investigate er et selvstændigt site, hvis bagmand er  journalisten og underviseren Paul Bradshaw, bygget med det formål at undersøge potentialet i en sådan “platform for crowdsourcing investigate journalism”.

Lokale journalister i Birmingham-området, hvor Help Me Investigate har sit udgangspunkt, har allerede set pointen, hvilket har resulteret i adskillige historier. Blandt andet denne her. Journalist Tom Scotney, The Birmingham Post, siger om Help Me Investigate:

…you´re becoming a part of an investigative team, that´s bigger, more diverse and more skilled than any newsroom could ever be.

Jeg har som en del af projektet Journalistik i netværk set nærmere på en række af undersøgelserne i Help Me Investigate og har i flere omgange talt med Paul Bradshaw om projektet.

Resultatet er denne artikel, der bliver én af i alt 9 casebeskrivelser i en kommende Update-rapport.  Heri nævner Paul Bradshaw 5 afgørende faktorer for at få succes med at inddrage brugerne i det journalistiske arbejde:

  1. Der skal være en eller flere ildsjæle til at drive processen. Det kan være nødvendigt, at journalisten selv løber den i gang.
  2. Folk skal kunne se, at arbejdet giver resultater. Ikke nødvendigvis store slutresultater, men små delbidrag, der viser, at det nytter.
  3. Undersøgelsen skal deles op i små, forskellige og forholdsvis enkle delopgaver, der giver mange forskellige muligheder for at bidrage.
  4. Man bør gøre meget ud af at sprede budskabet, så flest mulige mennesker hører om undersøgelsen. Det øger muligheden for at få fat i de rigtige folk.
  5. Søg meget gerne fra starten bidrag fra folk med central viden og ekspertise.

Af de 150 foreslåede undersøgelser på Help Me Investigate skabes der i 10-20% af dem resultater. Det er en meget fin succesrate, vurderer Paul Bradshaw. 

Det er lidt ligesom på en journalistisk redaktion. Ideerne flyver igennem luften. Nogle samler interesse, mens mange bare falder til jorden. Det er den samme proces her – men med en anden nyheds-dagsorden. Nemlig brugernes egne ideer.

I Skandinavien tester bl.a. Svenska Dagbladet og Berlingske Tidende potentialet i at åbne for brugernes bidrag i den undersøgende journalistik.

Jeg vil meget gerne have kommentarer til artiklen om Help Me Investigate og om den form for undersøgende journalistik i det hele taget. Disse indspil vil være nyttige for mig i arbejdet med færdiggørelsen af rapporten.

Hold øje med ErhvervsBladet

onsdag, 6. januar 2010

ErhvervsBladet lægger om, meddelte moder/søsteravisen Berlingske Tidende mandag.

Avisen bliver til et ugemagasin med grundig journalistik, tests, tips og gode råd. Og på nettet vil ErhvervsBladet blandt andet udvikle brancheportaler med fokus på blandt andet dialog og netværk.

Om ErhvervsBladets kernekunder, ledelserne i små og mellemstore virksomheder, synes det er en god idé, vil vise sig. Men det er vældig positivt, at et dagblad nu tør at gøre radikalt op med fortiden og afprøver nye veje.

Det giver rigtig god mening at indse, at det trykte produkt, avisen, må udvikles til et “nice-to-know”-medie, der udkommer lidt sjældnere, men til gengæld har en kvalitet, der gør at folk faktisk vil sætte sig og læse. Og at ”need-to-know”-viden hører til på nettet – kombineret med de netværks-muligheder, stadig flere efterspørger.

Men det er naturligvis en opgave, det ikke er spor let at udføre i praksis. Som besserwisser får man straks je på to hovedudfordringer:

  1. Kan man få staben til at lave det produkt, man siger, man vil lave?
  2. Kan man få kunderne til at forstå, acceptere og glæde sig over den nye linie?

Mindre radikale omlægninger på eksempelvis BT er tidligere delvist gået i fisk på grund af problemer med ovenstående.

Kan man få erhvervslederne til at sætte sig ned og læse for deres fornøjelses skyld? Er man i stand til at løfte den kolossale opgave, det er at udvikle brancheportaler, der bliver STEDET for virksomhederne?    

Det bliver spændende at se. Der er kun at ønske held og lykke med arbejdet!