“Fik du hjælp, da du ringede til lægen”, lød spørgsmålet fra tre Berlingske-journalister i juni 2009. Det næste halve år fik sagen enorm gennemslagskraft, og et stort antal mennesker engagerede sig i dækningen – blandt andet via Facebook, hvor siden “I lægens hænder” i en periode havde over 1200 fans.
Sagen er ikke bare et strålende eksempel på god, vedholdende journalistik, men viser også, hvilket engagement journalister kan opbygge og opretholde via Facebook.
Det er naturligvis altid rart at have et engageret publikum, men endnu vigtigere er det at kunne mobilisere de samme til at være aktive bidragydere før og efter at det journalistiske produkt offentliggøres. Tre gange “friend power”:
- Før offentliggørelsen bidrager brugerne med viden og inspiration.
- Omkring offentliggørelsen kommenterer brugerne og videresender links til historien.
- Og efter offentliggørelsen kan samtalen fortsætte: Hvor har historien bragt os hen? Hvad kan de næste journalistiske skridt være?
Opbygning og vedligeholdelse af en Facebook-side er en betydelig investering i tid, så journalister må naturligvis spørge sig selv, hvornår det giver mening at etablere en særlig Facebook-side til et journalistisk projekt?
Erfaringerne fra “I lægens hænder” viser, at der især er tre vigtige faktorer:
- Man skal være indstillet på løbende at bruge tid og kræfter på at være til stede på siden: Skrive nyt og kommentere på andres bidrag.
- Man skal overveje, om sagen egner sig: Facebook er et privat univers, og temaet skal derfor berøre mange menneskers hverdag.
- Endelig skal man for at få det fulde udbytte af sidens “friend power” være indstillet på at balancere mellem ren markedsføring af journalistikken og samtale med og lytten til brugerne på siden.
Læs mere om erfaringerne fra “I lægens hænder” her. Artiklen er en del af projektet Journalistik i netværk, der udkommer som en rapport i løbet af september.
Jeg vil derfor meget gerne have dine kommentarer og spørgsmål til artiklen!
