Denne artikel opsummerer de hidtidige erfaringer. Det mest interessante er i den forbindelse, hvordan StiftenPanelet kan være sparringspartner i forhold til, hvordan journalisterne bruger deres tid og kræfter.

Svarene viser, at folk gerne vil inddrages. Den form for tovejs-kommunikation gør vi klogt i at udvikle,

siger chefredaktør Flemming Hvidtfeldt i artiklen.

Panelets input kan både bruges bagudrettet som nyttig feedback på gennemført journalistisk arbejde og fremadrettet som ideer, inspiration og konkret, nyttig viden.

Det fremragende ved panelet er, at folk frivilligt har afleveret en masse  informationer om sig selv, så det er muligt at kontakte forskellige delmængder af gruppen, afhængig af det emne, man ønsker at tale med dem om.

Hidtil har kontakten til StiftenPanelet især haft form af spørgeskemaer organiseret af markedsafdelingen. Tænk, når inddragelsen af panelet bliver en del af den journalistiske tænkning og hjerteblod!

Jeg ser hele eller delmængder af StiftenPanelet som del af et permanent redaktionsmøde med læserne. 24/7, som man siger.

For nogle forekommer det scenarie som et skræmmebillede af rang. Tænk sig at foreslå, at journalister skal lade sig påvirke af andre undervejs i den journalistiske proces!

Jeg ser det som en kolossal ressource, man kan vælge at lytte mere eller mindre til. Under alle omstændigheder er dialogen nødvendig for at holde journalistisk fokus på emnevalg, vinkling, kildebrug osv. Det hele bliver bestemt bedre af det.

Eksemplet viser, at der er noget under opsejling, som kan ændre den måde, journalister arbejder på i absolut bredeste forstand. men at der stadig er et stykke vej at gå, før det bliver normalt og accepteret i faget.

NYHEDSVÆRDI – 4 stjerner

Oplægget ser spændende ud og er muligvis en del af svaret på de lokale mediers udfordring. ”En communitydrevet avis” – ja tak! Hvad det så end viser sig at være. Men det er godt tænkt.

 De øvrige tiltag er mere banale. Århusianerne slipper nu for ”ko-tillægget”, som det er blevet kaldt, og får i stedet daglige specialtillæg om motion, shopping osv. Små godbidder til læseren som forbruger. Fint, men ikke særlig nyt.

At Århus Stiftstidende endelig også vil mere kommenterende i sit udtryk – og også vil tættere på de områder, hvor folk bor – ja, det lyder jo udmærket. Men decideret nyt kan man ikke kalde det.

MÅL – 2 stjerner

Gør de det så? Tjahh, den communitydrevede avis har vi ikke set noget til. Den ligner såmænd i høj grad sig selv. Vi ved, at 1500 århusianere har meldt sig til læserpanelet, men hvordan de skal sættes i spil, har vi endnu til gode at se.

De daglige tillæg er til gengæld håndgribelige nok. Jeg er godt klar over, at jeg ikke kan forvente det vilde – men et enkelt reportageopslag plus lidt klumme- og brevkassestof er dog lige lidt for tyndt.

Det ser også ud, som om reporterne er blevet bedt om at gå tættere på hyperlokale folk og problemstillinger. Artikler om ”Uro i Holme Sogn” og Frisør-Jens fra Åbyhøj har dog det grundlæggende problem, at de ikke i udgangspunktet interesserer andre end dem, der bor lige dér. Her giver nettet mulighed for at selektere stoffet langt bedre end papiravisen.

BRANDVÆRDI – 3 stjerner

Både hos mig – og måske også hos århusianerne – skal Stiften have plusser for at prøve! Både jeg og de ved, at ressourcerne er begrænsede. Som sagt er det svært at se markante forandringer endnu, og risikoen er, at man (endnu en gang) har forsøgt at snakke sig til fornyelse. Det er desværre set før, både hos Stiften og kolleger i dagbladsbranchen.

I så fald vil bagsiden af medaljen snart blive synlig: Spørgsmålet er, om Stiften har flere skud i bøssen, hvis denne kampagne løber ud i ingenting?

POTENTIALE – 3 stjerner

Det forlyder, at Stiftens gadesælgere har solgt godt med prøveabonnementer i ugens første dage. Der er ingen tvivl om, at mange århusianere vil Stiften det bedste. Det er dog ikke nok med nye koncepter.  Når det kommer til stykket, drejer det sig om dygtigt og energisk journalistisk arbejde dag efter dag…

SAMLET KARAKTER – 3 stjerner

En karakter i den grå midte – baseret på at der er rigtig mange ubesvarede spørgsmål. Først og fremmest: Er medarbejderne på Stiften i stand til med de begrænsede redaktionelle ressourcer at ride alle de heste, der nu er sat i spil? Der er ingen tvivl om, at de er nødt til at forsøge. Vi er nogle stykker, der krydser fingre for, at det lykkes!

 (Åbenhed: Jeg er tidligere ansat på Århus Stiftstidende og abonnerer stadig på avisen af gammel kærlighed)

Vi var blevet lidt slappe i koderne. Lidt for magelige, synes vi selv,

indrømmer chefredaktør Flemming Hvidtfeldt i artiklen, som han selv har skrevet.    

Han lover dog gentagne gange, at der ikke bliver ændret ved indholdet. Det er kun udtrykket, man har arbejdet med. Især har alle kræfter været sat ind på design af et nyt bladhoved.

Det var stærkt foruroligende læsning. Århus Stiftstidendes oplag var i september under 22.000. Et fald på 13,8% i forhold til samme måned sidste år.

Jg skal undlade at spille skrivebords-klog på dette sted, men bare konstatere, at for mit eget vedkommende vil et nyt bladhoved ikke ændre noget til det positive. Måske snarere tværtimod.

Hvad der vil fremtidssikre min lyst til at betale også det næste girokort er god gammeldags journalistik med engagement og vedholdenhed - rettet mod nogle af de emner, der virkelig betyder noget for mit lokalsamfund.

Rigtig god arbejdslyst!