Indlæg tagget med ‘agendasetting’

Nyheder lever deres eget liv på sociale medier

onsdag, 26. maj 2010

Nyhedsstrømmen på sociale medier består typisk af historier, der ingen opmærksomhed får i de traditionelle medier. Og det er meget sjældent, at “mainstream-medierne” tager historier op, der er startet på f.eks. Twitter, YouTube eller på blogs.

Det er et par af de markante resultater af undersøgelsen New Media, Old Media foretaget af Pew Research Center.

I et år har researcherne fulgt nyhedsstrømmen Twitter, YouTube og en række prominente blogs, og det står klart, at nyhederne lever et kort men heftigt liv på de sociale medier. Efter tre dage på toppen er de stort set ude af strømmen igen – mens de traditionelle medier godt kan følge større sager i en uge eller mere.

Den historie, der i det sidste år var undtagelsen, var historien om Climate-gate. Den valgte også de “gamle” medier at køre stort op.

De nyheder, som bloggere og andre på sociale medier især tænder på, er sager med store følelser involveret, der involverer personlige eller gruppers rettigheder eller trigger et ideologisk engagement.

Måske ikke så meget nyt – men dog interessant at se det dokumenteret.

 Gå selv i flæsket på resultaterne – og læg meget gerne din vurdering og kommentar her på bloggen.